Begrænsning af underskudsfremførsel

Ikke godtgjort, at akkordaftale med bank var indgået inden den 27. december 1990. Adgangen til fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår skulle derfor begrænses med akkordfordelen

Personskatteloven § 13 a, stk. 4, jf. stk. 1 (dagældende)
Ligningsvejledningen 2001 E.L.2.2

Parter

A
(advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 18. januar 2001.

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen, Børge Dahl og Henrik Zahle.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets bemærkninger

Skriftlig aftale om akkord blev indgået, da A ved påtegning af 10. januar 1991 accepterede bankens tilbud i brev af 9. januar 1991.

Spørgsmålet er, om det er godtgjort, at der på mødet den 21. december 1990 mellem A og bankens daværende afdelingsdirektør D blev indgået en mundtlig aftale om akkord. Bankens breve af 27. december 1990 og 9. januar 1991, som er det eneste skriftlige materiale fra tiden omkring akkordens etablering, er begge formuleret som bankens "tilbud", der krævede accept, og ikke som bekræftelse af en aftale, der var indgået den 21. december 1990. Højesteret finder, at det ikke heroverfor ved Ds erklæring af 10. februar 2000 til brug for skattesagen og As forklaring er godtgjort, at der den 21. december 1990 blev indgået en aftale om akkord.

Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 70.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.