Lønindeholdelse - Konkret betalingsevnevurdering - Værdi af fri bil medregnes i nettoindkomsten

Sagen angik, om der ved lønindeholdelse efter en konkret betalingsevnevurdering kunne tages højde for, at klagerens indkomst blandt andet bestod af værdi af fri bil, herunder om værdi af fri bil kunne fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til at udelade værdien af fri bil i betalingsevnevurderingen. Da klageren ikke afholdt udgifter til bilen, kunne der ikke ske et tilsvarende fradrag. Landsskatteretten stadfæstede Gældsstyrelsens afgørelse.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 6. pkt., § 14, stk. 7, gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 (§§ 18-29), § 19, stk. 2 og stk. 4, nr. 3

-

Gældsstyrelsen har iværksat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 46 efter en konkret betalingsevnevurdering. 

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren har gæld til det offentlige vedrørende medielicens, kontrolafgift, sagsomkostninger til politiet, offerbidrag, restskat, samt renter og gebyrer. 

Gælden er den 7. marts 2024 opgjort til 1.559.642,57 kr. 

Den 9. november 2023 traf Gældsstyrelsen afgørelse om at hæve klagerens lønindeholdelsesprocent til 43 på baggrund af klagerens indkomst i september 2023 på 60.008,69 kr. 

Den 24. november 2023 sendte klageren budgetskema samt kopi af lønseddel for november 2023 til Gældsstyrelsen. Det fremgår af lønsedlen, at klageren fik udbetalt 6.926,56 kr. 

Af budgetskemaet fremgik følgende budgetoplysninger: 

Klageren oplyste desuden følgende udgifter: 

Klagerens rådgiver sendte efterfølgende den 4. december 2023 budgetoplysninger, hvoraf det fremgår, at klageren har indtægter efter skat på 36.240 kr. samt modtager børnebidrag/børnetilskud eller andet på 860 kr., og har boligudgifter inkl. forbrug på 8.000 kr., udgifter til fagforening og a-kasse på 1.200 kr. samt udgift til trossamfund på 500 kr. 

Den 2. januar 2024 oplyste klageren telefonisk til Gældsstyrelsen, at han ønskede budgettet af den 4. december 2023 behandlet og ikke budgettet af 24. november 2023. Klageren oplyste endvidere, at de oplyste boligudgifter er hans udgifter til boligen, at han bor med sin mor og to niecer/nevøer, samt at han har fri firmabil, som er nødvendig for hans arbejde. 

Den 12. januar 2024 sendte Gældsstyrelsen varsel om forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten til 46. 

Den 15. januar 2024 sendte klagerens rådgiver følgende bemærkninger: 

"INDSIGELSE: 

Gennemsnitlig nettoindkomst for 2023 = 57.446,37 

- Lønindhold = 40.526,37 

- Værdi af fri bil, Som bliver ændret5 fra 1/1-2024 til brug for indbringelse af indtægt = 9.500,00 

- Værdi af fri telefon = 258,33 

= Tilbage til faste udgifter samt rådighedsbeløb = 7.161,67 

- Udgifter der kan trækkes fra nettoindkomsten = 1.700,00 

- Boligudgifter = 8.000,00 

= Tilbage til rådighedsbeløb = -2.538,33 kr til alle andre udgifter end de nævnte, som normalt skal ligge på +7.240,- altså en difference på 9.778,33 for meget trukket lønindeholdelse. 

Altså fjerne i fuldstændigt eksistensgrundlaget for klienten, da det ikke er muligt at spise et stykke af dækket på den bil, som benyttes til indbringelse af indtægten, og som er et krav fra arbejdsgiver???" 

Følgende fremgår af klagerens indkomstoplysninger for januar til december 2023:

Klagerens gennemsnitlige månedlige nettoindkomst i 2023 var på 57.466,37 kr. og den årlige nettoindkomst var på 689.596,45 kr. Klagerens gennemsnitlige månedlige A-indkomst var på 90.005,37 kr. 

Det fremgår af klagerens forskudsopgørelse for 2024, at klagerens månedlige skattefrie fradrag udgjorde 3.466 kr. og at klagerens trækprocent var 38.

Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har forhøjet klagerens lønindeholdelsesprocent til 46, som svarer til 40.526,37 kr. pr. måned. Indeholdelsesprocenten er opgjort på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering. 

Gældsstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"(…) 

Vi skrev til dig den 12. januar 2024 for at varsle dig om, at vi kan ændre det, vi trækker af din indkomst. Vi har medsendt det varselsbrev, du fik. 

Den 15. januar 2024 modtog vi dine bemærkninger, som vi har taget i betragtning. 

Du oplyser at værdien af den fri firmabil ændres til 9.500,00 kr. pr. måned fra den 1. januar 2024. 

Ved opslag i indkomstregisteret i dag er det konstateret at din fri firmabil for januar 2024 er indberettet med værdi til 10.588,00 kr. 

I 2023 var gennemsnitsværdien af din firmabil 8.368,60 kr. pr. måned. 

Vi kan revidere betalingsevneberegningen når der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forhold og der anmodes om det. 

Rådigheden over en fri firmabil indgår i nettoindkomsten på lige for med pengeløn. Fri firmabil er derfor en indkomst, som medregnes på indkomstsiden i en betalingsevneberegning uanset om det er efter budgetbehandling eller tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. 

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 19 stk. 2 er der oplyst hvilke indtægter, som ikke skal medregnes i indkomsten.
Fri firmabil er ikke oplistet.
I kildeskatbekendtgørelsens § 18 nr. 26 fremgår det at værdien af en fri firmabil medregnes i A-indkomsten. 

Dine bemærkninger har ikke ændret på vores vurdering. 

Den 4. december 2023 modtog vi dine budgetoplysninger, som vi har taget i betragtning. 

Dine budgetoplysninger har ændret på vores vurdering. 

(…) 

Vi har gennemgået dit budget
Vi har medsendt en betalingsevneberegning, der viser, hvilke indtægter og udgifter vi har brugt til at beregne det beløb, du har mulighed for at betale. 

Vi har brugt eIndkomst til at finde oplysninger om din (og din eventuelle samlevers) indkomst. Vi har beregnet indkomsten på følgende måde: 

Vi har anvendt gennemsnittet for indkomståret 2023, hvor din nettoindkomst var 57.446,37 kr. 

Din nettoindkomst indeholder værdi af fri bil for 6.865,00 kr.
Din nettoindkomst indeholder værdi af fri telefon for 258,33 kr. 

Vi har godkendt alle poster i dit budget med de beløb, som du har oplyst. 

(…)"

Udtalelse fra Gældsstyrelsen
I forbindelse med klagen har Gældsstyrelsen den 10. april 2024 udtalt følgende: 

"(…) 

Indtægter § 19, stk. 2: I nettoindkomsten er medregnet værdien af fri bil og fri telefon. Fri bil og fri telefon henregnes til A-indkomst jf. § 18 nr. 26) og 40) i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat og skal derfor indgå i opgørelse af indkomsten som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2. Klagers har svingende indtægt, hvorfor indkomsten, for at blive mest retvisende, er beregnet som et gennemsnit for perioden januar til december 2023. 

Klagers værdi af fri bil, skal ud fra ovenstående medregnes i klagers nettoindkomst jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, dette fremgår også af SKM2011.470.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at det var med rette at værdi af fri bil var indregnet i opgørelsen af skyldners nettoindkomst, da denne indgår i A-indkomsten. 

Klager gør gældende, at firmabil må indgå i udgiften efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4 nr. 3, rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4 nr. 3), lyder "Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj." 

Det fremgår af ligningsloven (lovbekendtgørelsen nr. 42 af 13. januar 2023) § 16, stk. 4, at fri bil er den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver. Klager har ingen omkostninger i forbindelse med fri bil eller i forbindelse med erhvervelse af indkomsten jf. ovenstående. Det fremgår af bilaget "Bilordning - 2024" der er modtaget den 26. februar 2024, at arbejdsgiver afholder udgifterne til firmabilen, hvorfor der ikke kan godkendes en udgift efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4 nr. 3). 

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at klagerens værdi af fri bil kan trækkes fra i betalingsevneberegningen efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, da bilen er nødvendig for opretholdelsen af indtægten, og da det ikke er et tilvalg, men et krav for ansættelsen fra arbejdsgivers side. Klageren har endvidere fremsat påstand om, at han er velfærdstruet. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"KLAGE:
Vi sender hermed en klage over jeres afgørelses brev af den 29/1-2024. 

Vi har gentagne gange gjort opmærksom på at bilen er nødvendig for opretholdelsen af indtægten, og dermed skal den med i budgettet som en udgift, på ganske samme måde som hvis man selv afholder bil i forbindelse med sin indtægt. 

Firmabil er: 

$19:
3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj. 

Heri må indgå firmabil, da dette ikke et et tilvalg, men en del/krav af ansættelsen fra arbejdsgivers side, og dermed en del af erhvervelsen af indkomsten. 

Må vi venligst få en seriøs og forklarende tilbagemelding på denne problematik, samt referencer, der specifikt, henviser til firmabil i lovgivningen. 

se yderligere klientens budget, med de relevante udgifter til bil etc." 

Til støtte for påstanden har klageren sendt kopi af e-mail fra HR koordinator ved klagerens arbejdsgiver. Af mailen fremgår følgende: 

"I din kontrakt står der, at du er med i bilordningen kat. 3 og i kategori står der kat. 3 er "medarbejdere med kørselsbehov". Så du har bil fordi dit job kræver det og ikke som en del af din lønpakke." 

Klageren har endvidere den 26. februar 2024 anført følgende: 

"Efter vores tidligere aftale i dag har jeg taget mig tid til at opgøre mit budget for 2024, og jeg vil gerne bede jer om at gennemgå det, da de nye trækprocenter gør det umuligt for mig at dække mine regninger. 

I vedlagte dokument fra min HR-afdeling fremgår det, at min bil er en nødvendighed i mit arbejde og ikke en del af min løn pakke. Jeg håber, dette vil blive taget i betragtning under genberegningen. 

Desuden vil jeg gerne påpege, at der skal være et rimeligt rådighedsbeløb, så jeg kan dække mine daglige udgifter som mad og andre regninger. 

Som det fremgår af min seneste lønseddel, der viser en udbetaling på 0 kr., er det udfordrende at opretholde en økonomisk balance uden nogen indtægt. 

Jeg har bemærket, at den nuværende trækprocent udgør 46%, og sammen med min skat på 38% udgør dette i alt 84% af min samlede indkomst. Jeg vil gerne bede om, at i venligst genberegner dette, da det virker som en betydelig byrde, og jeg er bekymret for min økonomiske stabilitet. 

(…)" 

Til henvendelsen vedlagde klageren blandt andet kopi af et dokument vedrørende bilordning for 2024 fra klagerens arbejdsgiver, et nyt budget for 2024, og hans lønseddel for februar 2024. Af lønsedlen fremgår det, at klageren fik udbetalt 0 kr. i februar 2024. 

Det fremgår af den fremsendte Bilordning - 2024 fra klagerens arbejdsgiver, at medarbejdere i bilordningen kan vælge mellem transporttilskud og firmabil. Det fremgår endvidere, at vælger medarbejderen transporttilskud, vil de kørte arbejdsrelaterede kilometer blive udbetalt skattefrit efter statens takster og samtidig blive fratrukket i det månedlige transporttilskud.

Klagerens bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse: 

"Jeg skriver til jer da jeg har svært ved at forsætte med mit arbejde og min daglig dag.
Meget kort så har jeg et arbejde hvor jeg har et kørsels-behov og derfor får jeg bil gennem mit arbejde.
Dette bliver jeg beskatte for og kan derfor yde den service jeg skal til mine mange kunder i hele Danmark.
Min løn er med en fast indkomst og provision, som er variable, nogen gode og andre indre gode måneder.
Jeg skal stadig betale mine regninger husleje og have noget at spise osv osv.
Men med de beregninger som er lavet ud fra et skøn, indtil jeg sendte et hurtigt budget ind, så har jeg de sidste par måneder ikke kunne betale for husleje, mad drikke eller mine regninger. Det har betydet at jeg sidder her og ved ikke hvordan jeg skal kunne betale for noget som helst. Det skyldes at jeg har et Løn indhold træk fra gælds styrelsen som trækker min 40-46% og det betyder at jeg er blevet trukket op til 84% i min løn. Det har resulteret i at jeg i de måneder februar og marts samlet set har fået udbetalt under 3000 kr. Jeg skal selvfølgelig betale det jeg skylder, men det skal jo også være et rådigheds beløb til mig, så jeg kan lever og spise, dette som sker lige nu, truer jo mit velfærd og jeg sidder med mørke tanker omkring hvordan jeg skal overleve - Jeg har sendt de løn sedler i sagen og dette re nu bare info på min sag. Jeg vil gerne finde en løsning, men hvor jeg også kan få betalt min husleje og få noget at spise, måske vil et fast afdrag være en løsning - jeg er åben for at finde det sammen - men at tro at jeg kan leve for 0 kr og + 2000 kr udbetalt over de sidste 2 måneder det kan man jo ikke - det er jo logisk tænker jeg. (…)" 

Klageren vedlagde sine lønsedler for henholdsvis februar og marts 2024. Det fremgår af lønsedlen for marts 2024, at klageren fik udbetalt 2.290,36 kr.

Retsmøde

Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Gældsstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"(…) 

Klager indsendte budgetoplysninger og bad om en genberegning af betalingsevnen, hvorfor Gældsstyrelsen gennemførte en betalingsevnevurdering efter kapitel 7, § 18 stk. 2, i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 10, idet klagers nettoindkomst er over lavindkomstgrænsen. 

Når betalingsevnen beregnes jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, anvendes klagers indkomst jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19 fratrukket udgifter efter § 18, stk. 2 nr. 1) til 9). 

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 19, stk. 2, at alle indtægter medregnes som indkomst, bortset fra de i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2 nr. 1) til 3) nævnte indtægter. Værdi af fri bil ses ikke nævnt i undtagelserne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2 nr. 1) til 3). 

Værdi af fri bil og fri telefon henregnes til A-indkomst jf. § 18, nr. 26) og 40) i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat) og skal derfor indgå i opgørelse af indkomsten som nævnt i gældsinddrivelses-bekendtgørelsens § 19, stk. 2, dette fremgår også af SKM2011.470.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at det var med rette værdi af fri bil var indregnet i opgørelsen af skyldners nettoindkomst, da denne indgår i A-indkomsten. 

Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3) kan rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten fradrages i nettoindkomsten. 

Værdien af fri bil er den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, af en arbejdsgiver jf. ligningsloven (lovbekendtgørelsen nr. 42 af 13. januar 2023) § 16, stk. 4. Værdien indgår i A-indkomsten, som beskrevet ovenfor. Klager har således ingen omkostninger i forbindelse med erhvervelse af indkomsten (den frie bil) jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3), idet der alene er tale om et beskatningsgrundlag. Da der ikke er tale om, at klageren afholder udgifter til bilen, finder Gældsstyrelsen ikke, at værdi af fri bil kan fratrækkes ved opgørelsen af nettoindkomsten. 

Klagers betalingsevne på 40.526,37 kr. er beregnes efter bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk 2, hvorfor klager anses for at være overladt det nødvendige til opretholdelse af en besked levefod. 

Betalingsevnen omregnes jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk 1 til lønindeholdelsesprocenten således: 

Månedlig betalingsevne x 100
Månedlig A-indkomst - månedligt skattefradrag 

Gældsstyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Gældsstyrelsens udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Gældsstyrelsens udtalelse: 

"Min løn er på lidt over 42.000 kr som er fast hver måned
Ud af dette bliver jeg beskattet for fri bil 10.500 kr
Jeg er provisions lønnet, så nogen måneder er det et sted mellem 6-10 tusind mere andre gange er der mere, det er variable og ikke fast med denne provision.
Gældsstyrrelsen lægger op til at skulle trække mig 40.000 kr hver måned. Med den trækning, så vil jeg ikke have et rådigheds beløb til at skulle overleve.
Jeg mener et rådigheds beløb for enhver dansker er på cirka 7.000 kr

Jeg har i mange måneder haft meget mindre end dette beløb. 2023-2024 og nu start 2025 flere gange mindre end 7 000 kr. 

Jeg er indstillet på at finde en løsning, men den skal også være fair, måske kan man trække et større beløb de månede jeg har en god løn, og den kan jeg ikke styre, da det afhænger af de sager jeg får lukket.
Dette er en mega stress faktor for mig, da jeg ikke ved hvad jeg vil udbetalt hver måned, og ikke kan planlægge noget som helst før jeg ved hvad jeg har på min lønseddel. Der er måneder hvor jeg intet har fået udbetalt og så er der måneder jeg får mere end 7000 udbetalt - det er op og ned og det en mentalt meget stressende. Jeg har desværre måtte gå til psykolog og mentor timer, som anbefaler mig at droppe arbejdet og evt melde mig syg, det er ikke i ånd med mig da jeg elsker mit arbejde - jeg vil meget gerne kunne dokumentere disse ting og kan fremsende flere lønsedler hvis det er tilfældet.
Privat er jeg nu boende hos min gamle mor på næste 70!som hjælper mig med sin pension. Det er heller ikke fedt at man som næsten 50 årig ikke kan stå på egne ben. Jeg har ikke råd til en advokat og kender ikke alle juridiske paragrafer som gældstyrrelsen har henvist til. Jeg beder bare om en fair trækning i min løn ikke ud fra min måske tjente provision men min faste løn. Og jeg som sagt tvinger til at have firma bil da jeg i min stilling ved […] er kørende sælger og skal rundt i hele landet til kunder." 

Klageren vedlagde sin lønseddel for februar 2025, hvoraf det fremgår, at klageren fik udbetalt 6.472,19 kr. den pågældende måned. 

Klageren har sendt yderligere bemærkninger den 25. marts 2025. Af klagerens bemærkninger fremgår følgende: 

"Jeg har tidligere vedhæftet lønseddel og gør det igen
Som jeg har forsøgt at skrive tidligere - så ønsker jeg at finde en løsning med min gæld, men jeg skal også have et rådigheds beløb for at kunne leve.
Igen så er det tvunget bil med min stilling som kørende sælger hvor jeg besøger kunder i hele danmark som jeg bliver beskattet af - jeg er tvunget til at have en arbejdes telefon med pc og mulighed for at kunne arbejde hjemme fra, derfor også en mobil router til internet - nu er vi blevet tilbudt en brutto løns ordning - min faste løn er på lidt over 42.000 kr og jeg er provisions lønnet som er cirka 10.000 men det er ikke fast hver måned. 

Så jeg bliver trukket således som jeg kan se det
52.000 minus gældstryrrelsen procenter
Så kommer skat og trækker sin del fra
Så kommer beskatningen
Minus pension og arbejdsmarked bidrag
Jeg ville i gennesnit blive trukket over 42.000
Så skal jeg betale for kantine på arbejdes pladsen ja i kan se min lønseddel - jeg vil gerne finde en løsning hvor jeg stadig betaler tilbage af den gæld som jeg skylder men det skal jo også være fair
Hvis jeg kan få mulighed for at kunne få bilens beskatning eller en mindre procent til gældsstyrrelsen så man har penge til at betale husleje handle ind betale sige telefon regning ganske kort overleve så kan man også blive motiveret til at arbejde ekstra og spare og betale mere af på sig gæld - med disse omstændigheder vil det jo være bedre at lade være med at arbejde og så gå på dag penge - men jeg elsker mit arbejde og har knoklet i mange år for at nå min stilling og vil gerne arbejde der i mange år - det er bare svært når man hver måned ikke ved hvad man har til at betale og leve for" 

Klageren vedlagde sin lønseddel for marts 2025, hvoraf det fremgår, at han fik udbetalt 4.833,92 kr. for den pågældende måned.

Indlæg under retsmødet
På retsmødet den 28. april 2025 gentog klageren sine påstande og anbringender. Klageren anførte herudover, at han kun får udbetalt omkring 6.000 kr. om måneden, nogle gange mindre end det. 

Gældsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes, da den er truffet i overensstemmelse med gældsinddrivelsesbekendtgørelsens regler. Gældsstyrelsen oplyste, at klageren kan henvende sig, og få lavet en genberegning, hvis hans forhold har ændret sig, samt at klageren henvendte sig i april 2024, hvorefter Gældsstyrelsen traf afgørelse om at nedsætte lønindeholdelsesprocenten til 35.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt der ved lønindeholdelse efter en konkret betalingsevnevurdering kan tages højde for, at klagerens indkomst består af værdi af fri bil, herunder om værdi af fri bil kan fratrækkes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3.

Retsgrundlaget
Reglerne om lønindeholdelse fremgår af gældsinddrivelsesloven og af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Loven og bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk. 

I gældsinddrivelsesbekendtgørelsen findes reglerne i kapitel 6 og 7 (§§ 14-29). Beløb fastsat i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen reguleres hvert år. De regulerede beløb for 2024 fremgår af en meddelelse fra Gældsstyrelsen fra 10. november 2023. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2023.534.GÆLDST og findes på skat.dk. 

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, og stk. 7, har følgende ordlyd: 

"§ 14 (…) 

Stk. 4
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive den maksimale betalingsevne efter § 11, stk. 1, og hvilken indkomst der er lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller betalingsevnen efter § 18, stk. 2. Varslet skal endvidere angive den beregnede lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 2.-5. pkt., eller § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., stille et budgetskema til rådighed for skyldneren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og inden for en frist, der skal være mindst 14 dage, indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent, jf. dog 6. pkt. I forhold til skyldnere med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen, jf. § 11, stk. 1, 6. pkt., og i forhold til skyldnere, der udelukkende har A-indkomst omfattet af § 17, skal varslet indeholde oplysning om, at skyldneren inden for en frist, der skal være mindst 14 dage, kan fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyndigheden. 

(…) 

Stk. 7.
Hvis skyldneren indsender budgetskemaet eller fremsætter indsigelse, jf. stk. 4, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Vurderingen efter budgetskemaet sker efter reglerne i kapitel 7, mens vurderingen af en indsigelse, jf. stk. 4, 6. pkt., sker efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509. Viser vurderingen, at skyldner ikke overlades det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, kan der bevilges henstand, jf. § 12. §§ 12 og 13 finder tillige anvendelse på vurderinger efter dette stykke. 

(…)" 

Det fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, at lønindeholdelsesprocenten ved en konkret betalingsevnevurdering fastsættes på følgende måde:

Den beregnede lønindeholdelsesprocent rundes ned til nærmeste hele procent, og den samlede indeholdelsesprocent kan ikke overstige 100. 

Betalingsevnen fastsættes efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. 

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, har følgende ordlyd: 

"§ 18. (…) 

Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:
1)       Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
2)       Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
3)       Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
4)       Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
5)       Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
6)       Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
7)       Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
8)       Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
9)       Ydelser på anden gæld, jf. § 28." 

Oplistningen af de typer af udgifter, som kan fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, er udtømmende. Det betyder, at der ved opgørelsen af betalingsevnen ikke kan fradrages andre typer af udgifter end dem, der er nævnt i bestemmelsen. Andre udgifter afholdes af rådighedsbeløbet (nr. 7). 

Betalingsevnen beregnes således som forskellen mellem klagerens dokumenterede månedlige indtægter (nettoindkomsten) og udgifter på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse. 

Det månedlige rådighedsbeløb for 2024 fremgår af SKM2023.534.GÆLDST, som kan findes på www.skat.dk. 

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, har følgende ordlyd: 

"§ 19
Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2. 

Stk. 2.
Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:
1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
2) Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
3) Boligstøtte og andre boligydelser. 

Stk. 3.
Som indtægt medregnes endvidere:
1) Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
2) Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende. 

Stk. 4.
Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:
1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.
2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 840 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5) Bidrag til efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund." 

Nettoindkomsten skal i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19 altså opgøres således: 

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 7, at såfremt en skyldner med en nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 1, 6. pkt., som i 2024 var på 133.590 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt, jf. SKM2023.534.GÆLDST, indsender et budgetskema, skal vurderingen af om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til opretholdelsen af en beskeden levefod, foretages efter reglerne i kapitel 7. 

Da klagerens årlige nettoindkomst for 2023 var på 689.596,45 kr., og altså over lavindkomstgrænsen i henhold til § 11, stk. 1, 6. pkt., skal vurderingen af, hvorvidt klageren er velfærdstruet, altså foretages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 om fastsættelse af indeholdelsesprocenten ved brug af betalingsevnevurdering (§§ 18-29).  

Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal alle indtægter, bortset fra de i bestemmelsen nævnte undtagelser medregnes i nettoindkomsten. Værdien af fri bil og fri telefon skal medregnes i klagerens nettoindkomst, da disse indgår i hans A-indkomst. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2011, som er offentliggjort i SKM2011.470.LSR. 

Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, kan der ved opgørelsen fradrages rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten. Værdien af fri bil er et beskatningsgrundlag, der indgår i A-indkomsten. Da der ikke er tale om, at klageren afholder udgifter til bilen, finder Landsskatteretten, at beløbet ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af nettoindkomsten efter § 19, stk. 4, nr. 3. 

Den af Gældsstyrelsen beregnede betalingsevne på 40.526,37 kr. og lønindeholdelsesprocent på 46 ses i øvrigt at være beregnet i overensstemmelse med reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. 

Der er således hverken hjemmel til at fratrække værdi af fri bil ved betalingsevnevurderingen, eller til at finde, at klageren ikke overlades det nødvendige til opretholdelsen af en beskeden levefod. 

Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.