Sagen angik et aktionærlån, som aktionæren havde optaget forud for vedtagelsen af ligningslovens § 16 E, og som dermed ikke var omfattet af denne bestemmelse.
Problemstillingen i sagen var, hvorvidt vilkårsændringer af lånet gennemført efter ikrafttræden af bestemmelsen var så væsentlige, at det oprindelige lån skulle anses for indfriet og et nyt lån i skattemæssig forstand opstået. Dette eventuelle nye lån (i skattemæssig forstand) ville således være opstået efter bestemmelsen trådte i kraft, og dermed ville det udløse skattepligt efter ligningslovens § 16 E.
Det afgørende i sagen er derefter, hvorvidt de ændringer, der blev foretaget af lånet, var så væsentlige, at de i henhold til praksis er at sidestille med skatteretlig indfrielse af det gamle lån og stiftelse af et nyt lån.
Sagens værdi var opgjort til 226.006.125 kr. – altså over 226 mio. kr. – så det har ikke været et lille aktionærlån, aktionæren havde optaget.
Byretten fandt, at der var grundlag for at henvise sagen til behandling i landsretten i første instans, da retten fandt, at sagen var af principiel karakter, og at den havde generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen.
Det var landsretten dog ikke enig i og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsretten henviste til, at sagens udfald i det væsentlige vil bero på en bevismæssig vurdering af, hvorvidt vilkårsændringerne af lånet medførte, at der var tale om et nyt lån. Herefter og efter en samlet vurdering af sagen fandt landsretten, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten i 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke var opfyldt.
Højesteret var enig heri, idet Højesteret dog fandt, at sagen rejste et principielt spørgsmål om fortolkningen af ligningslovens § 16 E. Højesteret anførte dog videre, at sagen på det foreliggende grundlag dog ikke kunne antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Ligningslovens § 16 E trådte i kraft for ca. 12 år siden, og det fremgår af sagen, at Skatteministeriet oplyste, at der ministeriet bekendt ikke verserede andre sager om lånevilkårsændringer, hvilket altså skal sammenholdes med, at sagens afgørelse afhænger af en konkret vurdering af vilkårsændringerne.
Dette taler for, at sagen ikke kan antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Den meget væsentlige betydning for skatteyderen henset til beløbenes størrelse blev ikke tillagt nogen betydning for sagens afgørelse.