Der har siden vedtagelsen af de nye regler om tilståelsesrabat været en del usikkerhed omkring rækkevidden af bestemmelsens rækkevidde.
Denne usikkerhed er nu afklaret ved Højesterets dom af 15. maj 2025 (UfR 2025.3022), hvor Højesteret på baggrund af forarbejderne til straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, opstillet seks kategorier, der angiver rammerne for tilståelsesrabat.
Højesteret forholdt sig også til, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse på alle sagstyper og henviste til, at § 82, stk. 1, nr. 9, og dens forarbejder ikke skelner mellem forskellige typer af lovovertrædelser.
Til trods herfor fandt Højesteret, at der er sager og sagsområder, hvor der som udgangspunkt ikke kan gives tilståelsesrabat alene ud fra procesøkonomiske hensyn, disse sagsområder deler sig i to overordnede grupper.
For det første gælder det bl.a. for sagsområder, hvor der generelt ikke spares væsentlige ressourcer ved en tilståelse, og hvor der efter praksis er ret faste takster for udmåling af bøder eller kortere fængselsstraffe, dette kan f.eks. være inden for færdselslovgivningen.
Den anden sagsgruppe er sager, der vedrører drab, voldtægt, vold og andre grove integritetskrænkelser, hvor Højesteret fandt, at retshåndhævelseshensyn vil tale imod, at der gives tilståelsesrabat alene ud fra procesøkonomiske hensyn.
De 6 kategorier, som Højesteret opstiller ser således ud:
”Kategori 1
Ifølge lovbemærkningerne vil en tilståelse ”stadig i højere grad kunne medføre en lavere straf, når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.” Højesteret finder, at der i et sådant tilfælde som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på ca. en tredjedel eller mere.
Kategori 2
Af lovbemærkningerne fremgår, at har ”gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der også stadig i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen af gives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen.” Højesteret finder, at der i et sådant tilfælde som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på mellem ca. 20 % og ca. en tredjedel.
Kategori 3
Lovbemærkningerne indebærer, at der i tilståelsessager, hvor politiet ikke spares for en længere efterforskning, ikke kan gives samme tilståelsesrabat som i kategori 2. Højesteret finder, at der i sådanne tilfælde som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på mellem ca. 10 og ca. 20 %. Som eksempel kan nævnes de narkotika- og våbensager, hvor det erkendte forhold svarer til politiets fund hos den pågældende.
Kategori 4
Af lovbemærkningerne fremgår, at der ”vil være mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller nævningesag. Hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at bevisførelsen under hoved forhandlingen og dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lavere straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.” Højesteret finder, at der i sådanne tilfælde som udgangspunkt kan ske en reduktion af straffen på mellem ca. 10 og ca. 20 %, der beregnes ud fra straffen for det eller de tilståede forhold.
Kategori 5
Lovbemærkningerne omtaler ikke tilfælde, hvor tiltaltes tilståelse forud for eller under hovedforhandlingen ikke medfører, at antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, men hvor tilståelsen dog har haft en vis betydning for sagens afvikling. Højesteret finder, at det i sådanne tilfælde afhænger af omstændighederne, om der skal gives en tilståelsesrabat. I givet fald kan tilståelsesrabatten som udgangspunkt højest udgøre ca. 10 %.
Kategori 6
Lovbemærkningerne omtaler ikke den situation, hvor tiltalte mod sin benægtelse er dømt i byretten, og hvor tilståelsen først afgives under anken. Højesteret finder, at tilståelsen i et sådant tilfælde som det klare udgangspunkt ikke skal til lægges betydning ved fastsættelsen af straffen. I en situation, hvor tilståelsen først afgives under anken, spares der typisk ikke ressourcer hos politiet, og der spares heller ikke ressourcer hos byretterne. Endvidere vil en rabat for tilståelse under anken tilskynde til flere ankesager ved landsretterne, hvilket vil være i strid med formålet bag ændringen af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.”
Højesteret anførte videre, at straffens udmåling i den konkrete sag skal udmåles på baggrund af alle sagens omstændigheder, således at intervallerne i de 6 kategorier kan fraviges i op- eller nedadgående retning.
I den konkrete sag havde tiltalte hurtigt afgivet tilståelse i sagens hovedforhold, der vedrørte besiddelse af 336,49 gram amfetamin, som politiet i forbindelse med visitation af tiltalte, fandt gemt i hans underbukser.
Sagen var således omfattet af kategori 3, idet politiet antageligvis ikke blev sparet for en længere efterforskning, ligesom der ikke var grundlag for at antage, at retten blev sparet for en længerevarende retssag.
Højesteret fandt herefter, at der efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, skulle ske en reduktion af straffen svarende til 3 måneders fængsel, hvilket udgjorde 12,5 % af den straf på fængsel i 2 år, der ellers ville have været udmålt.
Højesteret har efterfølgende i en dom af 12. juni 2025 i sag 92/2024 anført, at det er hensigtsmæssigt, at det udtrykkeligt fremgår af dommen i den enkelte sag, hvilken af de seks kategorier tilståelsen er omfattet af, og hvilken straf der ville være blevet udmålt uden tilståelsesrabat.