Udenlandsk selskab ikke begrænset skattepligtig af modtaget udbytte og renter fra danske selskaber

Spørger var et selskab i X-land, hvis hovedformål var at besidde og forvalte kapitalandele i selskaber, bl.a. i danske driftsselskaber. Spørger var ejet af en alternativ investeringsfond (AIF), der ligeledes var et selskab i X-land. Spørger modtog bl.a. udbytter fra de danske driftsselskaber og renter af aktionærlån ydet til de danske driftsselskaber. De modtagne udbytter kunne blive videreudloddet til investeringsfonden, men Spørger kunne også anvende udlodningerne til geninvestering i andre investeringer/projekter. De modtagne renter blev bl.a. anvendt til at tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden.

Skatterådet bekræftede, at der ikke ville være begrænset skattepligt af modtagne udbytter og renter fra de danske driftsselskaber i henhold til henholdsvis selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, samt at ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse.

Selskabsskattelovens § 2

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Ligningslovens § 3

Selskabsskatteloven

Aktieavancebeskatningsloven

Ligningsloven

C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at hverken H1 eller Fonden er begrænset skattepligtig af modtagne udbytte fra danske ejendomsselskaber i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c?
   
   
2. Kan det bekræftes, at hverken H1 eller Fonden er begrænset skattepligtig af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager er et dansk ejendomsselskab, i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1.1 Baggrund
"Fonden" er en alternativ investeringsfond (AIF), der er stiftet som et selskab i X-land (land i EU og Norden) af selskabstypen [udeladt].

Fonden ejer selskabet H1, der er stiftet som et selskab i X-land af selskabstypen [udeladt]. Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Hovedformålet med H1 er at besidde og forvalte kapitalandele i selskaber, der [udeladt].

H1 ejer anparter i danske ejendomsselskaber og danske holdingselskaber, der ejer danske ejendomsselskaber. H1 har ydet rentebærende lån til de danske selskaber. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at H1 ejer mindst 10 % af anparterne i de danske selskaber, samt at de rentebærende lån opfylder definitionen af kontrolleret gæld i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Koncernstrukturen kan illustreres på følgende måde:

1.2 Beskrivelse af strukturen

1.2.1. Fonden
Fonden er en alternativ investeringsfond, som defineret i Alternative Investment Fund Managers Direktiver (2011/61/EU) (“AIFM Direktivet“), og stiftet som et selskab i X-land af selskabstypen [udeladt]. Sammenlignet med danske selskabstyper ligner et [udeladt] mest et aktieselskab (A/S).

Fonden har til formål at samle en bred kreds af uafhængige investorer med henblik på at investere i fast ejendom Fonden er etableret i 20xx. På nuværende tidspunkt er Fondens portefølje af ejendomme på cirka EUR xxx mio.

Investorer kan investere i Fonden i form af enten aktier/egenkapital eller lån mod udstedelse af obligationer.

Fonden er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. Fonden er således ikke underlagt særlige skatteregler.

Fonden udøver ikke anden virksomhed end virksomhed relateret til investering i fast ejendom.

Fondens daglige administration varetages af selskabet, "Managementselskabet". Managementselskabet ejes af dets ledelsesteam. Ingen ejere kan selvstændigt udøve kontrol over Managementselskabet eller nogle af de øvrige Koncern-enheder, som fremgår af strukturen ovenfor. Managementaftalen mellem Fonden og Managementselskabet kaldes herefter "Managementaftalen".

Managementselskabets opgaver vil blive uddybet senere i nærværende afsnit.

Fondens nominelle selskabskapital udgør på nuværende tidspunkt EUR xxxxx. Selskabskapitalen er fordelt mellem almindelige aktier og præferenceaktier. De almindelige aktier er tillagt X stemmer, mens præferenceaktierne er tillagt X stemmer.

De økonomiske rettigheder, der tilkommer de investorer, som har placeret deres investering i præferenceaktier (herefter "Præferenceaktionærerne"), fremgår af aktietegningsaftalen indgået mellem Fonden, Managementselskabet, H2 og Præferenceaktionærerne (herefter "Aktietegningsaftalen").

Fonden har udstedt obligationer til en række investorer (herefter "Obligationsinvestorerne"). De nærmere rettigheder, der tilkommer Obligationsinvestorerne fremgår af de obligationsaftaler, der er indgået med de enkelte investorer. Alle obligationsaftaler er indgået på identiske vilkår.

De økonomiske rettigheder, som tilkommer Obligationsinvestorerne og Præferenceaktionærerne, vil blive uddybet senere i nærværende afsnit.

Obligationsinvestorerne og Præferenceaktionærerne har de samme økonomiske rettigheder til Fondens overskud, som baseres på investeret kapital. Obligationsinvestorerne og Præferenceaktionærerne vil i det følgende i fællesskab blive omtalt som "Investorerne".

De almindelige aktier i Fonden er ejet af selskabet H2. H2 ejes (direkte eller indirekte) af dets ledelsesteam og andre ansatte i Managementselskabet.

Fonden har på nuværende tidspunkt XX forskellige Investorer, hvoraf XX udgør Præferenceaktionærer, mens XX udgør Obligationsinvestorer. De XX Præferenceaktionærer er alle hjemmehørende i en EU-medlemsstat eller i Y-land, mens de XX Obligationsinvestorer er hjemmehørende i EU og en række lande udenfor EU. Sammenlagt har Investorerne forpligtet sig til at investere XX i Fonden, idet den enkelte Investors forpligtelse udgør mellem 0,xxx% og xx,xx%.

Det bemærkes i den forbindelse, at H2, som ejer alle de almindelige aktier, også ejer præferenceaktier i Fonden. H2’s samlede beholdning af præferenceaktier og almindelige aktier udgør i alt xx,x% af selskabskapitalen i Fonden.

Administrationen af Fonden
Fondens daglige administration (bankforretninger, kontrakter, eksterne henvendelser mv.) varetages af Managementselskabet. De nærmere vilkår for Managementselskabets virke er fastlagt i Managementaftalen mellem Managementselskabet og Fonden. I det følgende vil de mest centrale afsnit blive gennemgået.

Managementselskabet leverer en række ydelser til Fonden og de øvrige selskaber i koncernen. De nærmere ydelser fremgår af Managementaftalen og omfatter blandt andet porteføljepleje, risikostyring og formueforvaltning.

Der kan endvidere henvises til Aktietegningsaftalen og Obligationsaftalen, som eksplicit fastslår, at Investorerne ikke skal deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed, at Investorerne ikke har nogen ret til at deltage i ledelsen og administrationen af Fondens virksomhed, og at Managementselskabet varetager alle forhold vedrørende porteføljepleje, risikostyring og formueforvaltning.

Beslutninger vedrørende Fondens investeringer varetages af en "Investment Committee", hvis medlemmer udpeges af Managementselskabet. Der kan i den forbindelse henvises til Aktietegningsaftalen og Obligationsaftalen, som har følgende ordlyd:
[uddrag udeladt ifm. anonymisering]

De økonomiske rettigheder - Almindelige aktier, præferenceaktier og obligationer
Obligationsinvestorerne og Præferenceaktionærerne har - som tidligere nævnt - de samme økonomiske rettigheder til Fondens overskud, som baseres på investors investerede kapital.

I medfør af Aktietegningsaftalen og Obligationsaftalen fastlægges Investorernes økonomiske udbytte som i) "fixed interest" og ii) "participating interest". Fixed Interest udgør x% af det gennemsnitlige beløb, som den pågældende Investor har indbetalt til Fonden. I medfør af Aktietegningsaftalen og Obligationsaftalen fastsættes participating interest på grundlag af en forholdsmæssig andel af Fondens nettooverskud, som herefter fordeles efter en nærmere angivet vandfaldsmodel.

Vandfaldsmodellen er sædvanlig indenfor "private equity" og indebærer, at overskud (fratrukket management fee) uddeles til Investorerne, indtil hver Investor har modtaget et beløb svarende til Investorens oprindelige investering med tillæg af en forrentning på x% per år. Først når Investorernes ret til afkast er opfyldt, vil et eventuelt yderligere overskud skulle fordeles ligeligt (50%/50%) mellem Investorerne og de almindelige aktionærer.

Obligationsaftalens pkt. XX, som er indholdsmæssigt identisk med Aktietegningsaftalens pkt. XX, har følgende ordlyd:

[Uddrag udeladt ifm. anonymisering]

Managementselskabet har i medfør af Aktietegningsaftalen og Obligationsaftalen enekompetence til at træffe beslutninger vedrørende anvendelsen af det løbende overskud, som fremkommer i investeringsperioden. I Investeringsperioden er det således Managementselskabet, som afgør, hvorvidt Fondens eventuelle overskud skal udbetales til Investorerne eller anvendes til geninvestering. Det bemærkes i den forbindelse, at Managementselskabets beslutningskompetence både omfatter udbetaling af i) den faste rente og ii) den variable rente til den enkelte investor, idet bestemmelserne i Aktietegningsaftalens pkt. XX og Obligationsaftalens pkt. XX er underlagt bestemmelserne i henholdsvis Aktietegningsaftalens pkt. XX og Obligationsaftalens pkt. XX; den enkelte Investor har altså med andre ord ikke krav på at få udbetalt hverken den faste rente eller den variable rente, da enhver distribution til Investorerne besluttes af Managementselskabet og afhænger af Fondens finansielle resultater og likviditet.

Obligationsaftalens pkt. XX, som er indholdsmæssigt identisk med Aktietegningsaftalens pkt. XX, har følgende ordlyd:

[Uddrag udeladt ifm. anonymisering]

Investeringsperioden, der udtrykker den periode hvor Fonden kan gennemføre sine investeringer, er defineret i Obligationsaftalens pkt. XX, som er indholdsmæssigt identisk med Aktietegningsaftalens pkt. XX. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

[Uddrag udeladt ifm. anonymisering] 

1.2.2. H1
H1 er et selskab i X-land af typen "[udeladt]".

Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt almindelig selskabsbeskatning. Selskabet er således ikke underlagt særlige skatteregler.

Selskabet er etableret med henblik på at fungere som holdingselskab for de underliggende ejendomsselskaber, herunder den danske portefølje af ejendomsselskaber. Selskabet har ikke egne lokaler, men er registreret på adressen tilhørende Managementselskabet, Managementselskabet. Selskabet ledes af dets bestyrelse, men har i øvrigt ingen ansatte. Selskabet yder desuden finansiering til de danske og øvrige driftsselskaber i form af egenkapital og aktionærlån. Selskabets finansiering er tilvejebragt af Fonden hovedsageligt i form af koncerntilskud.

Selskabet har dog også i enkelte situationer modtaget kortfristede aktionærlån fra Fonden. Sådanne kortfristede lån konverteres til kapitalindskud i form af koncerntilskud efter maksimalt 1-2 måneder.

1.2.3. Beskrivelse af pengestrømme
Fondens kapital består af indskud fra investorerne i form af egenkapital (aktier), lån fra Investorerne (obligationer) og eksterne lån fra banker mv. Fonden har ydet finansiering til H1 i form af koncerntilskud og - i visse situationer - kortfristede aktionærlån. Fonden vil derfor modtage:

• Udbytter fra H1;
• Renter fra H1;
• Koncerntilskud fra H1;
• Tilbagebetalinger af kortfristede aktionærlån; og
• Midler fra Investorerne i form af lån (obligationer) og egenkapital (aktier), hvis pengestrømmen fra den løbende drift og salg af porteføljeinvesteringer ikke er tilstrækkelig til at dække Fondens løbende finansieringsbehov.

Disse indtægter vil blive anvendt til at:

• Betale udgifter, herunder administrationshonorar til Managementselskabet;
• Tilbagebetaling af ekstern gæld og renter på ekstern gæld;
• Gennemføre nye investeringer i fast ejendom eller udvikling af eksisterende fast ejendom i henhold til fondens investeringspolitik; og
• Udbetale afkast til Investorerne i form af udbytte, renter og afdrag på gæld.

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger nogen aftaler mellem Fonden og Investorerne, som forpligter Fonden til at betale udbytte eller renter/afdrag til Investorerne, når Fonden modtager midler fra H1, og at Managementselskabet har enekompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt Fondens overskud skal udbetales til Investorerne eller anvendes til geninvestering; den enkelte Investor har altså med andre ord ikke krav på at få udbetalt hverken den faste rente eller den variable rente. Derudover skal det bemærkes, at Fonden ikke udlodder og ikke er forpligtet til at udlodde al overskydende likviditet, men beholder en del af midlerne til dækning af udgifter og reinvesteringer i fast ejendom, herunder udgifter til Managementselskabet og øvrige driftsomkostninger, og at Fonden i sin levetid indtil videre ikke har udloddet overskud til Investorerne.

H1 har modtaget finansiering fra Fonden i form af tilskud fra Fonden og - i visse situationer - kortfristede aktionærlån. H1 har ydet finansiering til de danske ejendomssselskaber i form af egenkapital og aktionærlån. H1 vil derfor modtage:

• Udbytter fra de danske ejendomsselskaber;
• Renter af og tilbagebetaling af aktionærlån ydet til de danske ejendomsselskaber; og
• Yderligere finansiering fra Fonden, hvis pengestrømmen fra den løbende drift ikke er tilstrækkelig til at dække det løbende finansieringsbehov.

Disse indtægter vil blive anvendt til at:

• Betale udgifter, herunder administrationshonorar;
• Yde egenkapitalfinansiering / aktionærlån til danske ejendomsselskaber med henblik på investering i fast ejendom i henhold til fondens investeringspolitik; og
• Tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden;
• Udbetale afkast til Fonden i form af udbytte eller renter;

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger nogen aftaler mellem Fonden og H1, som forpligter H1 til at betale udbytte eller renter/afdrag til Fonden, når H1 modtager udbytte eller renter/afdrag fra de danske eller andre ejendomsselskaber; H1 har altså med andre ord beføjelse til at råde over midler, der modtages fra de danske ejendomsselskaber. Det er forventningen, at hovedparten af midlerne vil blive distribueret videre fra H1 op til Fonden. Det er dog ikke nødvendigvis alle midlerne, som vil blive videreført til Fonden, da dele af midlerne vil kunne blive geninvesteret af H1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

2.1 Overordnet regelgrundlag og -systematik - Spørgsmål 1

2.1.1. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - Begrænset skattepligtig på udbytteindtægter
Selskaber, som ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er begrænset skattepligtige til Danmark af udbytte modtaget fra danske selskaber i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Sådanne udbytter er dog skattefri i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., hvis udbytterne er modtaget fra datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og beskatningen af udbyttet fra det danske datterselskab skal frafaldes eller nedsættes i medfør af Moder-datterselskabsdirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab er skattemæssigt hjemmehørende.

Aktieselskabslovens § 4 A, stk. 1, fastslår, at aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7, udgør datterselskabsaktier. Aktieavancebeskatningslovens § 4 B fastslår, at aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A, udgør koncernselskabsaktier.

På grundlag af ovenstående kan det derfor udledes, at når et ikke-hjemmehørende selskab modtager udbytte fra et dansk selskab, vil udbyttet være skattefrit for det ikke-hjemmehørende selskab, hvis det ikke-hjemmehørende selskab i) ejer mindst 10% af kapitalen i det danske et selskab, og ii) Danmark er forpligtet til at frafalde eller nedsætte beskatningen af udbyttet i medfør af Moder-datterselskabsdirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat, hvor det udbyttemodtagende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende. En nærmere gennemgang af bestemmelserne i Moder-datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår nedenfor af afsnit 2.1.2 og afsnit 2.4.

Udbytter, som et hjemmehørende selskab udbetaler til et ikke-hjemmehørende selskab, er dog alene skattefri, hvis situationen ikke omfattes af ligningslovens § 3.

En nærmere gennemgang af bestemmelserne i ligningslovens § 3 fremgår nedenfor af afsnit 2.3.

Hvis et dansk selskab udlodder udbytter til et ikke-hjemmehørende selskab, og det ikke-hjemmehørende selskab ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vil det danske selskab være forpligtet til at indeholde kildeskat på 27% i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 1.

2.1.2 Moder-datterselskabsdirektiv - Direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
Moder-datterselskabsdirektivet har til formål at fritage et moderselskab, som er registreret og hjemmehørende i én medlemsstat, fra at skulle betale skat af udbytter, som er udloddet af et datterselskab, som er registreret og hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Af Moder-datterselskabsdirektivets artikel 5 fremgår, at det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

Status som "moderselskab" skal i medfør af Moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, tildeles et selskab i en medlemsstat, som har en andel i kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat på mindst 10%. Tilsvarende fremgår af Moder-datterselskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b, at status som datterselskab skal tildeles et selskab, i hvis kapital et andet selskab har en andel på mindst 10%.

Et selskab udgør i medfør af Moder-datterselskabsdirektivets artikel 2, litra a, et "selskab i en medlemsstat", hvis selskabet i) er organiseret i en af de former, der er anført i Bilag I, Del A; ii) ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen; og iii) uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i Bilag I, Del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat. Af Bilag I, Del A, litra E og [udeladt], fremgår blandt andet danske selskaber af typen "aktieselskab" og "anpartsselskab" samt selskaber i X-land af typen [udeladt]. Af Bilag I, Del B, fremgår blandt andet "selskabsskat i Danmark" og "[skat i X-land]".

Medlemsstaterne skal dog i medfør af Moder-datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2, ikke tildele et selskab de fordele, som følger af Moder-datterselskabsdirektivets, hvis der foreligger et arrangement eller en serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der har som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med Moder-datterselskabsdirektivet, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Af Moder-datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 3, fremgår, at arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

På grundlag af ovenstående kan det derfor udledes, at når et selskab i X-land modtager udbytte fra et dansk selskab, vil Danmark være forpligtet til at fritage udbyttet fra kildeskat, hvis i) begge selskaber opfylder betingelserne for at udgøre "et selskab i en medlemsstat", ii) selskabet i X-land ejer mindst 10% af kapitalen i det danske selskab, og iii) situationen ikke udgør et arrangement, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel.

2.2 Overordnet regelgrundlag og -systematik - Spørgsmål 2

2.2.1. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d - Begrænset skattepligtig på renteindtægter
Selskaber, som ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er begrænset skattepligtige af renter, som selskabet oppebærer fra kilder her i landet i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt. Dette forudsætter dog, at rentebetalingerne vedrører gæld, som skyldes af et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller litra a, og at gælden udgør "kontrolleret gæld" i henhold til bestemmelserne i skattekontrollovens kapitel 4. På grundlag af bestemmelsen i skattekontrollovens § 37, nr. 6, litra a, som indgår i skattekontrollovens kapital 4, kan det udledes, at gæld mellem et datterselskab og et moderselskab udgør "kontrolleret gæld".

Renteindtægter, som modtages af et ikke-hjemmehørende selskab, er dog i medfør af selskabskatteskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 2. pkt., ikke skattepligtige, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes i medfør af Rente-royaltydirektivet, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. I medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt. forudsætter skattefriheden imidlertid, at det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i Rente-royaltydirektivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

På grundlag af ovenstående kan det derfor udledes, at når et ikke-hjemmehørende selskab modtager renter fra et helejet (100%) dansk datterselskab, vil rentebetalinger være skattefri for det ikke-hjemmehørende selskab, hvis i) Danmark er forpligtet til at frafalde eller nedsætte beskatningen af udbyttet i medfør af Rente-royaltydirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat, hvor det udbyttemodtagende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende, og ii) de to selskaber har været associeret som nævnt i Rente-royaltydirektivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. En nærmere gennemgang af bestemmelserne i Rente-royaltydirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår nedenfor af afsnit 2.2.2 og afsnit 2.4.

Renter, som et hjemmehørende datterselskab udbetaler til et ikke-hjemmehørende moderselskab, er dog alene skattefri, hvis situationen ikke omfattes af ligningslovens § 3. En nærmere gennemgang af bestemmelserne i ligningslovens § 3 fremgår nedenfor af afsnit 2.3.

Hvis et dansk selskab udbetaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab, og det ikke-hjemmehørende selskab ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri renter i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, vil det danske selskab være forpligtet til at indeholde kildeskat på 22% i medfør af kildeskattelovens § 65 D, stk. 1.

2.2.2 Rente-royaltydirektivet - Direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater
Rente-/royaltydirektiver har til formål at sikre, at transaktioner i form af rentebetalinger mellem selskaber fra forskellige medlemsstater ikke undergives ringere beskatningsvilkår end de vilkår, der ville gælde, hvis selskaberne havde været beliggende i samme medlemsstat.

Betalinger af renter eller royalties, der opstår i en medlemsstat, skal i medfør af Rente-royaltydirektivets artikel 1, stk. 1, fritages for enhver form for skat i denne stat, hvad enten den opkræves ved indeholdelse ved kilden eller ved skatteansættelse, forudsat at den retmæssige ejer af de pågældende renter eller royalties er et selskab i en anden medlemsstat. Et selskab skal i medfør af Rente-royaltydirektivets artikel 1, stk. 4, alene anses for at være den retmæssige ejer af renter eller royalties, hvis det modtager disse betalinger til eget brug og ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget signatar for en anden person.

Skattefriheden forudsætter dog i medfør af Rente-royaltydirektivets artikel 1, stk. 7, at det betalende selskab er et selskab, som er associeret med det selskab, der er den retmæssige ejer.

Et selskab udgør i medfør af Rente-royaltydirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, et "selskab i en medlemsstat", hvis selskabet i) er organiseret i en af de former, der er anført i direktivets bilag; ii) i overensstemmelse med skattelovgivningen i medlemsstaten anses for at være hjemmehørende i denne stat og ikke i henhold til en dobbeltindkomstbeskatningsoverenskomst med et tredjeland kan anses for at være hjemmehørende uden for en EU-medlemsstat i skattemæssig henseende; og iii) er omfattet af én af de skatter, som fremgår af bestemmelsen, herunder blandt andet selskabsskat i Danmark eller [skat i X-land]. Af bilaget til Rente-royaltydirektivet fremgår blandt andet danske selskaber af typen "aktieselskab" og "anpartsselskab" samt selskaber i X-land af typen [udeladt].

Af Rente-royaltydirektivets artikel 3, litra b, fremgår, at et selskab er associeret med et andet, hvis i) det direkte besidder en andel på mindst 25 % af det andet selskabs kapital, eller ii) det andet selskab direkte besidder en andel på mindst 25 % af dets kapital, eller iii) et tredje selskab direkte besidder en andel på mindst 25 % af både dets kapital og af det andet selskabs kapital.

Af Rente-royaltydirektivets artikel 5 fremgår, at direktivet ikke udelukker anvendelsen af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug, og at en Medlemsstat kan tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde.

På grundlag af ovenstående kan det derfor udledes, at når et selskab i X-land modtager renter fra et dansk selskab, vil Danmark være forpligtet til at fritage renterne fra kildeskat, hvis i) begge selskaber opfylder betingelserne for at udgøre "et selskab i en medlemsstat", ii) selskabet i X-land ejer mindst 25% af selskabskapitalen i det danske selskab, og iii) situationen ikke udgør svig eller misbrug.

2.3 Ligningslovens § 3
Ligningslovens § 3, stk. 1, fastslår, at skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Af ligningslovens § 3, stk. 2, fremgår, at arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke kan drage fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU, har bestemmelserne i ligningslovens § 3, stk. 1-4, forrang i forhold til bestemmelsen i ligningslovens § 3, stk. 5.

Hvis der i en given situation skal ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer i medfør af ligningslovens § 3, stk. 1, vil indkomstopgørelsen og skatteberegningen i medfør af ligningslovens § 3, stk. 3, skulle foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer.

2.4 Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (herefter "Overenskomsten") blev indgået den 25. juni 1997. Af Overenskomstens artikel 1 fremgår, at Overenskomsten finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater. Af Overenskomstens artikel 3, stk. 1, litra b-c, fremgår, at udtrykket "person" blandt andet omfatter et selskab, og at udtrykket "selskab" omfatter enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person.

Udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", omfatter i medfør af Overenskomstens artiklen 4 enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

Af Overenskomstens artikel 10, stk. 1 og 3, fremgår, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.

Af Overenskomstens artikel 11, fremgår, at renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, alene kan beskattes i denne anden stat, hvis denne person er renternes retmæssige ejer.

På grundlag af ovenstående kan det derfor udledes, at Overenskomsten medfører, at Danmark er forpligtet til at nedsætte kildeskatten på udbytte til 0%, når et moderselskab i X-land modtager udbytte fra et dansk datterselskab, hvis moderselskabet i X-land ejer mindst 10% af selskabskapitalen i det danske selskab. Det kan endvidere udledes, at Overenskomsten medfører, at Danmark er forpligtet til at afstå beskatningen af renter, når et moderselskab i X-land modtager renter fra et dansk datterselskab. Det er dog en forudsætning i begge situationer, at selskabet i X-land udgør den retmæssige modtager af renterne/udbyttet.

2.5. Praksis vedrørende selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c-d - Retmæssig ejer
Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, fastslår - som beskrevet overfor i afsnit 2.1.1 og 2.1.2 - at udbyttebetalinger til ikke-hjemmehørende selskaber og rentebetalinger til ikke-hjemmehørende koncernselskab er begrænset skattepligtige i Danmark, medmindre Danmark er forpligtet til at frafalde eller nedsætte beskatningen i medfør af Moder-datterselskabsdirektivet/Rente-royaltydirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

For at et ikke-hjemmehørende selskab kan støtte ret på en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som pålægger Danmark at frafalde eller lempe beskatningen af renter eller udbytter, kræves som altovervejende hovedregel, at det ikke-hjemmehørende selskab udgør den retmæssige ejer af renterne / udbytterne.

Begrebet "retmæssig ejer" har været behandlet i en række afgørelser. Der kan eksempelvis henvises til SKM2022.432; SKM2022.555.SR; og SKM2024.198.SR.

Af disse afgørelser fremgår blandet andet, at den umiddelbare modtager af udbytte/renter ikke skal anses for at være den retmæssig ejer, hvis udbytterne/renterne rettelig er bestemt til at blive ført videre igennem det pågældende selskab, herunder hvis det af de foreliggende kontrakter og faktuelle omstændigheder fremgår, at den umiddelbare modtager af udbytterne/renterne har en juridisk forpligtelse til at lade midlerne strømme videre til bagvedliggende selskaber eller personer. Det fremgår endvidere, at vurderingen er transaktionsbestemt; det skal derfor for hver enkelt udbytteudlodning/rentebetaling vurderes, hvem der har dispositionsretten over midlerne. Endelig fremgår det, at den umiddelbare modtager af udbytte/renter eksempelvis ikke skal anses for at være den retmæssig ejer i) når den umiddelbare modtager er en mellemmand eller repræsentant eller ii) når der foreligger misbrug af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller Moder-datterselskabsdirektivet/ Rente-royaltydirektivet. Hvis det selskab, som umiddelbart modtager udbytter/renter fra det danske selskab, blot viderefører midlerne til det overliggende moderselskab, vil det selskab, som umiddelbart modtager udbytterne/renterne, ikke udgøre den retmæssige ejer og derfor ikke kunne støtte ret på den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det selskab, som umiddelbart modtager udbytterne/renterne, vil derfor i udgangspunktet være skattepligtig til Danmark.

Det følger imidlertid af praksis, at hvis det kan dokumenteres, at det overliggende moderselskab udgør den retmæssige ejer af udbytterne/renterne, og at det overliggende moderselskab ville være berettiget til at modtage udbytterne/renterne skattefrit, hvis disse var blevet modtaget direkte fra det danske selskab (og ikke modtaget via det underliggende datterselskab), vil udbytterne/renterne også være skattefri, for det selskab, som umiddelbart modtager udbytterne/renterne, selvom dette selskab ikke udgør den retmæssige ejer.

Dette kan eksempelvis udledes af Højesterets afgørelse af den 9. januar 2023 (UfR2023.1575). I afgørelsen fandt Højesteret blandt andet, at en del af de udbytter, som var blevet udloddet fra et dansk selskab til et cypriotisk selskab, var skattefrit for det cypriotiske selskab, selvom det cypriotiske selskab ikke udgjorde udbytternes retmæssige ejer. Udbytterne var blevet videreudloddet fra det cypriotiske selskab til et bermudiansk selskab og videreudloddet fra det bermudianske selskab til et amerikansk moderselskab. Højesteret fandt derfor, at det amerikanske selskab udgjorde udbytternes retmæssige ejer. Da USA og Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som pålægger Danmark at nedsætte beskatningen af udbytte, der uddeles til amerikanske selskaber, ville det amerikanske selskab, som udgjorde den retmæssige ejer af udbytterne, altså kunne have modtaget udbytterne skattefrit, hvis det amerikanske selskab havde modtaget udbytterne direkte fra det danske selskab. På den baggrund fandt Højesteret, at udbytterne derfor tilsvarende var skattefri for det cypriotiske selskab, selvom det cypriotiske selskab ikke udgjorde den retmæssige ejer af udbytterne.

Praksis vedrørende selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c-d, kan derfor sammenfattes således, at hvis et hjemmehørende selskab (Selskab A) udlodder udbytte/betaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab (Selskab B), som blot viderefører de modtagne beløb til det overliggende moderselskab (Selskab C), vil Selskab B i udgangspunktet være skattepligtig af de modtagne udbytter/renter, idet Selskab B ikke vil udgøre den retmæssige ejer og dermed ikke vil kunne støtte ret på dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser. Udbytter/renterne vil dog være skattefri, hvis Selskab C udgør den retmæssige ejer af beløbene, og Selskab C ville være berettiget til at modtage udbytterne/renterne skattefrit, hvis Selskab C havde modtaget disse direkte fra Selskab A (og ikke modtaget dem via Selskab B).

Hvorvidt det selskab, som udgør den retmæssige ejer (Selskab C) af udbytterne/renter, ville have kunnet modtage beløbet skattefrit, hvis de var modtaget direkte fra det danske selskab (Selskab A), har ligeledes afgørende betydning for, om situationen omfattes af ligningslovens § 3. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Hvis et dansk selskab (Selskab A) betaler renter til et ikke-hjemmehørende selskab (Selskab C), vil Selskab C være skattepligtig af renterne, hvis Selskab C er beliggende i et land, som hverken udgør en EU-medlemsstat eller har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Hvis Selskab C - i stedet for at låne pengene direkte til Selskab A - låner pengene til et helejet datterselskab (Selskab B), som er beliggende i en stat, der udgør en EU-medlemsstat, og Selskab B efterfølgende låner pengene videre til Selskab A, vil rentebetalingerne fra Selskab A i udgangspunktet være skattefri, idet Selskab B vil kunne støtte ret på Rente-royaltydirektivet. Da Selskab B efterfølgende betaler de modtagne renter videre til Selskab C, som rente på lånet fra Selskab C, opnår Selskab C nøjagtig det samme økonomiske resultat ved at udlånene penge til Selskab A gennem Selskab B, som hvis Selskab C havde udlånt pengene direkte til Selskab A. Ved at udlåne pengene gennem Selskab B opnår Selskab C dog den fordel, at rentebetalingerne fra Selskab A bliver skattefrie i Danmark.

Bestemmelsen i ligningslovens § 3 finder - som beskrevet overfor i afsnit 2.3 - alene anvendelse, såfremt der foreligger et arrangement eller en serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. I ovenstående eksempel opnår Selskab C en skattefordel i kraft af det etablerede lånearrangement (udlån gennem Selskab B). Da Selskab C opnår en skattefordel, vil bestemmelsen i ligningslovens § 3 potentielt kunne finde anvendelse.

Hvis Selskab C derimod havde været beliggende i en stat, som var medlem af EU eller havde indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ville rentebetalinger fra Selskab A til Selskab C i udgangspunktet være skattefri. I en sådan situation ville Selskab C altså ikke opnå nogen skattefordel ved at lade lånene til Selskab A gå gennem Selskab B. Da selskab C ikke ville opnå nogen skattefordel, ville bestemmelsen i ligningslovens § 3 ikke kunne finde anvendelse.

Vurderingen af, om ligningslovens § 3 vil kunne finde anvendelse, afhænger derfor i vid udstrækning af, om Selskab C ville kunne have modtaget renterne skattefrit fra Selskab A, hvis Selskab C havde modtaget renterne direkte fra Selskab A. Da Selskab C i sidste ende modtager renterne, vil Selskab C udgøre den retmæssige ejer af renterne. Vurderingen af, om den retmæssige ejer (Selskab C) af renterne, ville have kunnet modtage dem skattefrit, hvis de var modtaget direkte fra det danske selskab (Selskab A), har derfor ligeledes afgørende betydning for, om situationen er omfattet af ligningslovens § 3. Dette kan endvidere udledes af afgørelsen i SKM2022.555.SR og SKM2024.198, som vil blive gennemgået nedenfor.

Omstændighederne i nærværende sag er i vid udstrækning sammenfaldende med de omstændigheder, som lå til grund for Skatterådets afgørelser af den 21. juni 2022 (SKM2022.352), af den 25. oktober 2022 (SKM2022.555.SR) og af den 19. december 2023 (SKM2024.198.SR). Da afgørelserne efter Spørgerens opfattelse har stor betydning for besvarelsen af de i nærværende sag stillede spørgsmål, vil afgørelsen af den 21. juni 2022 (SKM2022.352) blive gennemgået inden den egentlig behandling af de stillede spørgsmål.

2.5.1 Skatterådets afgørelse af den 21. juni 2022 (SKM2022.352)
Afgørelsen i SKM2022.352 vedrørte et dansk selskab, H3 (ApS), som ejede en fast ejendom i Danmark. H3 var ejet af det nordiske selskab, H2, som var ejet af en ejendomsinvesteringsfond ("Fonden"). Fonden var etableret i et nordisk land og ejet af en række investorer, der alle var hjemmehørende i EU og/eller i lande, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Fonden ville på grundlag af sine investeringer blandt andet modtage indtægter i form af renter af aktionærlån til ejendomsselskaberne, udbytter fra ejendomsselskaberne og kapitalgevinster fra salg af ejendomme/ejendomsselskaber. Disse indtægter ville blandt andet blive anvendt til at købe fast ejendom, at yde egenkapitalfinansiering og aktionærlån til ejendomsselskaber i henhold til fondens investeringspolitik, at foretage udlodning til investorerne, at foretage indløsning for investorer, der måtte anmode om det, og at betale udgifter, herunder honorar til administrationsselskabet. Det nøjagtige tidsrum mellem transaktionerne i ovennævnte pengestrøm kunne variere.

På den baggrund anmodede Spørgeren om et bindende svar på følgende spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at hverken Fonden (en nordisk ejendomsinvesteringsfond) eller H2 skal anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra et dansk ejendomsselskab (ApS) under de nedenfor anførte omstændigheder, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og den Nordiske Overenskomst, jf. BKI nr. 92 af 25/06/1997?

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og besvarede spørgsmålet med et "Ja".

Skattestyrelsens begrundelse og indstilling
Skattestyrelsen konstaterede indledningsvis, at H2 i udgangspunktet kunne støtte ret på den Nordiske Overenskomst og på Moder-datterselskabsdirektivet. Dette forudsatte dog, at H2 var udbytternes retmæssige ejer, og at arrangementet ikke havde til formål at omgå dansk udbyttebeskatning.

Spørgeren havde oplyst, at H2 ville videreudlodde udbyttet til Fonden, efter at H2 havde modtaget udbyttet fra H3. På den baggrund fastslog Skattestyrelsen, at det stillede spørgsmål således måtte afgøres på grundlag af, om Fonden ville være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbytterne var udloddet direkte fra H3 til Fonden.

Med udgangspunkt i en samlet konkret bedømmelse fandt Skattestyrelsen, at Fonden efter dansk ret skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Skattestyrelsen fastslog derefter, at Fonden ikke var omfattet af Moder-datterselskabsdirektivet, idet Fonden blandt andet ikke var etableret som en af de selskabstyper, der fremgår af Moder-datterselskabsdirektivets Bilag I, Del A. På den baggrund vurderede Skattestyrelsen, om Fonden ville være omfattet af Overenskomstens beskyttelse.

I den forbindelse bemærkede Skattestyrelsen for det første, at Overenskomstens artikel 1 fastslår, at Overenskomsten alene finder anvendelse for “en person, der er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater". På grundlag af definitionen i Overenskomstens artikel 4, stk. 1, fastslog Skattestyrelsen herefter, at udtrykket “en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Med henvisning til Juridisk Vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.2.1 fandt Skattestyrelsen, at dette krav er opfyldt, hvis der er tale om en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i det andet land, selvom den pågældende person er fritaget for beskatning i det andet land.

Da Fonden var omfattet af fuld skattepligt i henhold til reglerne i det andet nordiske land, fandt Skattestyrelsen således, at Fonden var hjemmehørende i det nordiske land, selvom Fonden ikke betalte selskabsskat i det andet nordiske land.

Fonden var derfor omfattet af Overenskomsten og ville derfor som udgangspunkt have været berettiget til nedsættelse af udbytteskatten i medfør af Overenskomstens artikel 10, stk. 3, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3. Dette krævede dog, at Fonden var den retmæssige ejer af udbytterne, når disse strømmede gennem H3.

Ved vurderingen af, om Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, bemærkede Skattestyrelsen,

• at H2 var 100% ejet af Fonden,
• at Fonden som udgangspunkt ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3,
• at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet, men reinvestere noget af indkomsten/provenuet eller holde midlerne på bankkontoen,
• at Fonden bestod af puljeaktiver, der blev forvaltet af et Managementselskab, der var en alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD;
• at Managementselskabet repræsenterede og handlede på vegne af Fonden og udøvede de rettigheder, der vedrørte aktiverne i Fonden på vegne af Fonden,
• at Managementselskabet var ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden, og
• at Managementselskabet ingen tilknytning havde til investorerne i Fonden (med udtagelse af et enkelt selskab, der som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefrit udbytte direkte fra H3).

På den baggrund konkluderede Skattestyrelsen, at H2 med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet fra H3, hvis der ikke forelå misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet og af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Afslutningsvis behandlede Skattestyrelsen, hvorvidt situationen var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 3. Med henvisning til de tidligere bemærkninger vedrørende retmæssig ejer fandt Skattestyrelsen dog, at investeringerne gennem H2 ikke havde som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, idet udbyttet ikke ville have været genstand for begrænset skattepligt, hvis det var udloddet direkte til Fonden.

Efter en samlet konkret vurdering fandt Skattestyrelsen derfor, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet Skattestyrelsen fandt, at formålet med ejerstrukturen var konkret forretningsmæssigt begrundet.

På den baggrund indstillede Skattestyrelsen, at Spørgerens spørgsmål 1 blev besvaret med "ja".

2.6 Vores opfattelse og begrundelse - Spørgsmål 1
Det er vores opfattelse, at Fonden eller H1 skal anses for at være den retmæssige ejer af udbytte modtaget fra de danske ejendomsselskaber, og at Fonden eller H1 derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c.

H1 ejer efter det oplyste over 10 % af ejerandele i de danske ejendomsselskaber. Det udbytte, som H1 modtager fra de danske ejendomsselskaber, vil derfor være modtaget fra datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og dermed være skattefrit for H1 i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvis Danmark er forpligtet til at frafalde eller nedsætte beskatningen af udbyttet i medfør af Moder-datterselskabsdirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat, hvor det udbyttemodtagende moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende.

H1 er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og vil derfor i udgangspunktet kunne påberåbe sig bestemmelserne i Overenskomsten, herunder bestemmelsen i Overenskomstens artikel 10, stk. 1 og 3, som pålægger Danmark at fritage udbytter fra beskatning, hvis modtageren af udbyttet er et selskab, som ejer mindst 10% af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og modtageren er udbyttets retmæssige ejer.

H1 er et [selskabsform udeladt] som nævnt i Moder-datterselskabsdirektivets bilag 1, Del A, litra [udeladt]. Selskabet er underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. H1 vil derfor kunne påberåbe sig bestemmelserne i Moder-datterselskabsdirektivet, herunder bestemmelsen i artikel 5, der pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af overskud, som udloddes fra et dansk selskab til et selskab i X-land. Dette forudsætter dog, at der ikke foreligger et arrangement eller en serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller har som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at strukturen ikke er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel ved udlodning af udbytte fra danske ejendomsselskaber.

Dette støttes for det første af, at der ikke er tale om en "back-to-back"-struktur, idet Fonden ikke har tilvejebragt langfristet finansiering til H1 i form af lån, men i form af koncerntilskud. De renter og udbytter, som H1 modtager på grundlag af de investeringer, som selskabet har foretaget i danske ejendomsselskaber, vil således ikke uden videre strømme op gennem strukturen. For det andet støttes dette af, at samtlige Investorer i Fonden er hjemmehørende indenfor EU og lande hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed i udgangspunktet ville have kunnet modtage renter og udbytter skattefrit, hvis disse var udbetalt direkte til investorerne fra de danske ejendomsselskaber. Investorerne opnår altså ingen skattefordel ved at lade investeringen ske gennem Fonden. For det tredje støttes dette af, at formålet med strukturen er forretningsmæssigt begrundet, idet strukturen har til formål at facilitere en kollektiv investeringsmulighed, hvor en bredere kreds af uafhængige investorer opnår risikospredning i forhold til investering i [udeladt]. Fonden/Managementselskabet har hovedparten af medarbejdere og ledelse i X-land og det har derfor været naturligt, at etablere en ejerstruktur med selskaber i X-land, og strukturen kan på den baggrund ikke anses som retsmisbrug.

På grundlag af afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR kan det udledes, at hverken bestemmelserne i Overenskomsten eller Moder-datterselskabsdirektivet vil afskære Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis H1 ikke kan anses for at udgøre den retmæssige ejer af udbyttet. Den skattemæssige behandling af udbytterne afhænger derfor af, om H1 udgør den retmæssige ejer af de udbytter, som modtages fra de danske ejendomsselskaber.

Ved udlodning af udbytte fra danske ejendomsselskaber, kan det forekomme at H1 anvender udlodningerne til geninvestering i andre investeringer/projekter, men udbytterne kan også blive videreudloddet til Fonden. Da Fonden er relativt nyetableret, har Fonden endnu ikke modtaget udbytter, der stammer fra danske ejendomsinvesteringer, og der foreligger for nærværende ikke konkret eksempler på, at Fonden har geninvesteret modtagne udbytter. Dette har dog være tilfældet i forgængerfondene, der er etableret med samme kapitalstruktur som Fonden. Da udbytter fra danske ejendomsselskaber forventeligt både kan blive geninvesteret og videreudloddet til Fonden, er det derfor ikke sandsynligt, at dele af de modtagne udbytter ikke vil blive ført videre fra H1 til Investorerne i Fonden. I medfør af SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR må det stillede spørgsmål derfor besvares på grundlag af, om Fonden ville være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbytterne var udloddet direkte fra de danske ejendomsselskaber til Fonden.

2.6.1 Fonden ville være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbytterne var udloddet direkte til Fonden
Fonden er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt selskabsskat i X-land. Fonden er således omfattet af Overenskomsten og vil derfor som udgangspunkt være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten i medfør af Overenskomstens artikel 10, stk. 3, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske ejendomsselskaber. Fritagelsen i medfør af Overenskomsten forudsætter dog, at Fonden ville udgøre den retmæssige ejer af udbytterne.

Fonden er et [selskabsform udeladt] som nævnt i Moder-datterselskabsdirektivets Bilag I, Del A. Fonden er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. Fonden vil derfor ligeledes kunne påberåbe sig bestemmelserne i Moder-datterselskabsdirektivets, herunder bestemmelsen i artikel 5, der blandt andet pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af udbytterne, som betales af et dansk selskab til et selskab i X-land. Fritagelsen i medfør af Moder-datterselskabsdirektivet forudsætter, at situationen ikke udgør misbrug. Det må dog lægges til grund, at der ikke foreligger misbrug, hvis Fonden udgør den retmæssige ejer af udbytterne.

Retmæssig ejer
I relation til vurderingen af, om Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske driftsselskaber, skal det bemærkes, at Managementselskabet i Fonden er en alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD, at Managementselskabet er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden, at Managementselskabet i Fonden beslutter, om der skal betales afkast til investorerne i Fonden, at bestyrelsen i H1 beslutter, om der skulle udloddes udbytte fra H1 til Fonden, og at den enkelte investors indflydelse på udlodningerne dermed er begrænset.

Derudover skal det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en tidsmæssig sammenhæng mellem udlodning af udbytte fra H1 og udlodning af udbytte fra Fonden til investorerne, at Fonden ikke udlodder al sin overskydende likviditet, men beholder en del af midlerne til dækning af udgifter, herunder udgifter til Managementselskabet, og at Fonden indtil videre ikke har udloddet overskud til Investorerne. Der kan til støtte for dette forhold henvises til afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR, hvor Skatterådet nåede til det samme resultat på grundlag af lignende omstændigheder. Det skal understreges, at uanset de af Fonden udstedte obligationer samt aktietegningsaftalen anvender begrebet "fixed interest", giver dette ikke Investorerne et retskrev på rent faktisk at modtage indkomst, idet Managementselskabet beslutter enhver udlodning.

"Interest"-mekanismen er blot en mekanisme, der faciliterer et for private equity strukturer traditionelt "vandfald", hvor der fra start mellem investorerne og Fonden er aftalt en fordeling af afkastet og under visse nærmere definerede finansielle forudsætninger en skævdeling af afkast mellem forskellige investor-typer. Mekanismen og benævnelsen heraf som "interest" ændrer således ikke på, at Fonden/Managementselskabet har fuld beslutningskompentence og råderet over modtagne udbytter og renter. 

På den baggrund er det Spørgerens opfattelse, at Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske ejendomsselskaber.

Med henvisning til afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR er det derfor Spørgerens opfattelse, at H1 må anses for at være den retmæssige ejer af modtaget udbytte fra de danske ejendomsselskaber og således ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Det vil dog altid være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den enkelte udlodning, da vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt.

Ligningslovens § 3
Afslutningsvis skal det bemærkes, at situationen - i lyset af de tidligere bemærkninger vedrørende udbytternes retmæssige ejer - ikke vil falde indenfor anvendelsesområdet af ligningslovens § 3, idet investeringerne gennem H1 og de danske ejendomsselskaber ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, henset til at udbyttet ikke ville have været genstand for begrænset skattepligt, hvis det var udloddet direkte til Fonden.

Det må derfor lægges til grund, at formålet med ejerstrukturen er forretningsmæssigt begrundet, og at ligningslovens § 3 derfor ikke finder anvendelse på udbytteudlodninger.

Sammenfatning
På grundlag af ovenstående er det Spørgerens opfattelse, at Spørgsmål 1 må besvares med et "Ja".

2.7 Vores opfattelse og begrundelse - Spørgsmål 2
Det er overordnet Spørgerens opfattelse, at H1 skal anses for at være den retmæssige ejer af renter modtaget fra de danske ejendomsselskaber, og at H1 derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d.

H1 kan modtage skattefri renter fra de danske ejendomsselskaber i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, hvis Danmark er forpligtet til at frafalde eller nedsætte beskatningen af renterne i medfør af Rente-royaltydirektivet eller i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med den stat, hvor H1 er skattemæssigt hjemmehørende. Dette forudsætter dog, at de danske driftsselskaber og H1 er associeret som nævnt i Rente-royaltydirektivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

H1 er skattemæssigt hjemmehørende i X-land og vil derfor i udgangspunktet kunne påberåbe sig bestemmelserne i Overenskomsten, herunder bestemmelsen i Overenskomstens artikel 11, stk. 1, der pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af renter, som betales af et dansk selskab til et selskab i X-land, når modtageren af renterne er den retmæssige ejer.

H1 er et [selskabsform udeladt] som nævnt i Rente-royaltydirektivets bilag. Selskabet er underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. H1 vil derfor ligeledes kunne påberåbe sig bestemmelserne i Rente-royaltydirektivet, herunder bestemmelsen i artikel 1, der blandt andet pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af renter, som betales af et dansk selskab til et selskab i X-land, når der hverken foreligger svig eller misbrug.

Der skal indledningsvis henvises til vores bemærkninger oven for under spørgsmål 1 (side 14-15), hvor der er redegjort nærmere for, at strukturen ikke kan anses for at være tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel. Af de samme årsager kan strukturen ikke karakteriseres som svig eller misbrug.

På grundlag af afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR kan det udledes, at hverken bestemmelserne i Overenskomsten eller Rente-royaltydirektivet vil afskære Danmark fra at beskatte renterne, hvis H1 ikke kan anses for at udgøre den retmæssige ejer af renterne. Den skattemæssige behandling af renterne afhænger derfor af, om H1 udgør den retmæssige ejer af de renter, som modtages fra de danske ejendomsselskaber.

I den foreliggende sag er det ikke sandsynligt, at dele af de modtagne renter ikke vil blive betalt videre fra H1 til Investorerne i Fonden. I medfør af SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR må det stillede spørgsmål derfor besvares på grundlag af, om Fonden ville være berettiget til frafald af renteskat, hvis renterne var betalt direkte fra de danske ejendomsselskaber til Fonden.

2.7.1 Fonden ville være berettiget til frafald af renteskat, hvis renterne var betalt direkte til Fonden
På grundlag af behandlingen af det første spørgsmål, må det lægges til grund, at Fonden er omfattet af Overenskomsten og derfor som udgangspunkt ville være berettiget til nedsættelse af renteskatten i medfør af Overenskomstens artikel 11, stk. 1, hvis Fonden havde modtaget renterne direkte fra de danske ejendomsselskaber. Fritagelsen i medfør af Overenskomsten forudsætter dog, at Fonden ville udgøre den retmæssige ejer af renterne.

Fonden er et [selskabsform udeladt] som nævnt i Rente-royaltydirektivets bilag. Selskabet er underlagt almindelig selskabsbeskatning i X-land. Fonden vil derfor ligeledes kunne påberåbe sig bestemmelserne i Rente-royaltydirektivet, herunder bestemmelsen i artikel 1, der blandt andet pålægger Danmark at frafalde kildebeskatning af renter, som betales af et dansk selskab til et selskab i X-land. Fritagelsen i medfør af Rente-royaltydirektivet forudsætter, at situationen ikke udgør misbrug.

Det må lægges til grund, at der ikke foreligger misbrug, hvis Fonden udgør den retmæssige ejer af renterne. I relation til vurderingen af, om Fonden ville udgøre den retmæssige ejer, hvis Fonden havde modtaget renterne direkte fra de danske ejendomsselskaber, skal det bemærkes, at Managementselskabet i Fonden er en alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD, at Managementselskabet er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden, at Managementselskabet i Fonden beslutter, om der skal betales afkast til investorerne i Fonden, at Fonden beslutter, om der skulle udloddes udbytte fra H1 til Fonden, og at den enkelte investors indflydelse på udlodningerne dermed er begrænset.

Derudover skal det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en tidsmæssig sammenhæng mellem udlodning af udbytte fra H1 og udlodning af udbytte fra Fonden til investorerne, at Fonden ikke udlodder al sin overskydende likviditet, men beholder en del af midlerne til dækning af udgifter, herunder udgifter til Managementselskabet, og at Fonden indtil videre ikke har udloddet overskud til Investorerne. Der kan til støtte for dette forhold henvises til afgørelserne i SKM2022.352, SKM2022.555.SR og SKM2024.198.SR, hvor Skatterådet nåede til det samme resultat på grundlag af lignende omstændigheder.  Det skal understreges, at uanset de af Fonden udstedte obligationer og aktietegningsaftalen anvender begrebet "fixed interest", giver dette ikke Investorerne et retskrav på rent faktisk at modtage renteindkomst, idet Managementselskabet beslutter enhver udlodning.

"Interest"-mekanismen er blot en mekanisme, der faciliterer et for private equity strukturer traditionelt "vandfald", hvor der fra start mellem investorerne og Fonden er aftalt en fordeling af afkastet og under visse nærmere definerede finansielle forudsætninger en skævdeling af afkast mellem forskellige investor-typer.

Mekanismen ændrer således ikke på, at Fonden/Managementselskabet har fuld beslutningskompetence og råderet over modtagne udbytter og renter.

På den baggrund er det Spørgerens opfattelse, at Fonden må anses for at være den retmæssige ejer af renter og udbytte modtaget fra de danske ejendomsselskaber og derfor ikke skal anses for at være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Det vil dog altid være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den enkelte udlodning, da vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt.

Under forudsætninger af at rentebetalingerne ikke stilles til rådighed for sideordnede eller underliggende selskaber, som er hjemmehørende i lande, der ikke er medlem af EU/EØS og ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, må Fonden eller H1 derfor ud fra en konkret vurdering kunne betragtes som retmæssig ejer ved vurderingen af, om H1 er begrænset skattepligtig til Danmark af renter på lånene til de danske ejendomsselskaber. H1 vil derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Det vil dog altid være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den enkelte rentebetaling, da vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer, er transaktionsbestemt.

Ligningslovens § 3
Afslutningsvis skal det bemærkes, at situationen - i lyset af de tidligere bemærkninger vedrørende renternes retmæssige ejer - ikke vil falde indenfor anvendelsesområdet af ligningslovens § 3, idet udlånene gennem H1 ikke har som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der henvises i den forbindelse til, at renterne ikke ville have været genstand for begrænset skattepligt, hvis de var betalt direkte til Fonden.

Det må derfor lægges til grund, at formålet med lånestrukturen er forretningsmæssigt begrundet, og at ligningslovens § 3 derfor ikke finder anvendelse på rentebetalingerne.

Sammenfatning
På grundlag af ovenstående er det således Spørgerens opfattelse, at Spørgsmål 2 må besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at hverken H1 eller Fonden er begrænset skattepligtig af modtaget udbytte fra danske driftsselskaber i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Det fremgår, at selskabet i X-land, H1 (Spørger), ejer en række danske ejendomsselskaber, der består af både aktieselskaber og anpartsselskaber. Spørger ejer over 10 % af aktierne/anpartner i hver af de danske ejendomsselskaber.

Spørger ejes 100 % af Fonden (Fonden). Fonden er en alternativ investeringsfond, som defineret i Alternative Investment Fund Managers Direktiver (2011/61/EU - AIFM Direktivet).

Fondens selskabskapital er fordelt mellem almindelige aktier, der har XX stemmer pr. aktie og præferenceaktier, der har XX stemmer pr. aktie. De almindelige aktier i Fonden er ejet af selskabet H2. Det fremgår, at H2 samlede ejerandel udgør xx,xx % af aktierne i Fonden.

H2 ejes (direkte eller indirekte) af ledelsesteamet i Koncernen og andre ansatte i Managementselskabet.

Investorer kan investere i Fonden i form af enten aktier/egenkapital eller lån mod udstedelse af obligationer. Der er XX investorer, der ejer præferenceaktier. Præferenceaktionærerne er alle hjemmehørende i en EU-medlemsstat eller i Y-land.

Der er XX obligationsinvestorer, som er hjemmehørende i EU og i lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse og illustrering af koncernstrukturen.

Fonden administreres af Managementselskabet (Managementselskabet). Managementselskabet ejes af dets ledelsesteam. Managementselskabet er en FAIF-manager (forvalter af alternative investeringsfonde) omfattet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2011/61/EU, der stiller en række krav til sådanne forvaltere. Managementselskabet ses ikke at være uafhængig af Fonden, men det oplyses, at ingen ejere selvstændigt kan udøve kontrol over Managementselskabet eller nogle af de øvrige Koncern-enheder.

Det oplyses, at både Spørger og Fonden er [selskabsform i X-land udeladt], der kan sammenlignes med danske aktieselskaber. Det fremgår videre, at Spørger og Fonden ikke er underlagt særlige skatteregler og at de betaler almindelig selskabsskat i X-land.

På det foreliggende grundlag anser Skattestyrelsen, at Spørger og Fonden kan sidestilles med danske selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1 og dermed anses for selvstændige skattesubjekter fra et dansk synspunkt. Skattestyrelsen er i den forbindelse enig i, at moder-/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande kan finde anvendelse på Spørger og Fonden.

Spørger vil modtage udbytter fra de danske ejendomsselskaber, der er oplyst til at blive anvendt til at betale udgifter, yde egenkapitalfinansiering/aktionærlån til de danske ejendomsselskaber, tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden og udbetale afkast til Fonden i form af udbytte eller renter.

Fonden vil således modtage udbytter, renter og tilbagebetalinger fra kortfristede aktionærlån fra Spørger. Det fremgår, at Fonden også kan modtage koncerntilskud fra Spørger. Fondens indtægter vil blive anvendt til at betale udgifter, betaling af renter og afdrag på ekstern gæld, nye investeringer i fast ejendom eller udvikling af eksisterende fast ejendom og udbetale afkast til Investorerne i form af udbytte, renter og afdrag på gæld.

Om Spørger er det oplyst, at selskabet fungerer som holdingselskab for de underliggende ejendomsselskaber, herunder den danske portefølje af ejendomsselskaber. Selskabet yder desuden finansiering til ejendomsselskaberne i form af egenkapital og aktionærlån. Spørgers finansiering er tilvejebragt af Fonden - hovedsageligt i form af koncerntilskud. Spørger er registreret på adressen tilhørende Managementselskabet og ledes af en bestyrelse, men har i øvrigt ingen ansatte.

Spørgers indtægter vil bestå af udbytter fra ejendomsselskaberne, renter og afdrag af aktionærlån ydet til ejendomsselskaberne samt eventuel yderligere finansiering fra Fonden. Disse indtægter vil blive anvendt til at betale udgifter, yde egenkapitalfinansiering/aktionærlån til ejendomsselskaberne, tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden og udbetale afkast til Fonden i form af udbytte eller renter.

Det oplyses, at der ikke foreligger nogen aftaler mellem Spørger og Fonden, som forpligter Spørger til at betale udbytte eller renter/afdrag til Fonden, når Spørger modtager udbytte eller renter/afdrag fra ejendomsselskaberne - herunder de danske ejendomsselskaber.

Spørger anfører, at selskabet dermed har beføjelse til at råde over midler, der modtages fra de danske ejendomsselskaber. Det er forventningen, at hovedparten af midlerne vil blive videreført fra Spørger til Fonden, men at det dog ikke nødvendigvis er alle midler som vil blive videreført, men i stedet kan blive geninvesteret.

Spørger ønsker at få bekræftet, at hverken Spørger eller Fonden skal anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne udbytter fra de danske ejendomsselskaber, jf. selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen bemærker, at begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c påhviler selskaber, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte fra kilder her i landet.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det udelukkende Spørger, der vil oppebære udbytter fra de danske ejendomsselskaber. Der kan på den oplyste baggrund således ikke være tale om, at Fonden kan anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Se også SKM2024.198.SR, hvor det blev anført i Skattestyrelsens begrundelse, at det var Lux HoldCo, der ville oppebære udbytte fra et dansk selskab og således Lux HoldCo, der eventuelt kunne blive begrænset skattepligtig af udbyttet.

Spørgsmålet er derfor, hvorvidt Spørger kan anses for begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne udbytter fra de danske ejendomsselskaber.

Som udgangspunkt er Spørger begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter, der udloddes fra de danske ejendomsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger imidlertid af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udbyttet ikke er skattepligtigt, i det omfang følgende betingelser er opfyldt:

• Der skal være tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.
  
  
• Beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes som følge af moder/datterselskabsdirektivet eller på grundlag af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende.

Datterselskabsaktier

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4 A defineres datterselskabsaktier som udgangspunkt som aktier, der ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Det fremgår, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Spørger ejer mindst 10 % af aktierne/anparterne i de danske ejendomsselskaber, hvorfor denne betingelse er opfyldt.

Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

Som anført ovenfor anser Skattestyrelsen, at Spørger er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande.

Det følger af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 10, stk. 3, at Danmark ikke må beskatte udbytte fra et dansk selskab til et selskab i et nordisk land, der ejer mindst 10 % af kapitalen i det danske selskab. Dette gælder dog kun, hvis det selskab, der modtager udbyttet, også er den “retmæssige ejer" af udbyttet.

Det følger af EU's moder-/datterselskabsdirektivs artikel 5, at Danmark ikke må opkræve kildeskat af udbytter, der udbetales fra danske datterselskaber til moderselskaber i andre EU-lande.

Det følger dog også i direktivets artikel 1, stk. 2-3, at medlemsstaterne ikke giver direktivets fordele til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Direktivet er heller ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre skatteunddragelse, skattesvig og misbrug. Se direktivets artikel 1, stk. 4. EU-domstolen har endvidere udtalt, at selv hvis de nationale regler ikke indeholder sådanne bestemmelser, så skal direktivets fordele stadigvæk nægtes af de nationale myndigheder, hvis der foreligger svig eller retsmisbrug. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 89).

Der er f.eks. grund til at antage, at der er et arrangement, som uretmæssigt drager fordel af fritagelsen i moder-/datterselskabsdirektivs artikel 5, hvis udbyttet videreudloddes kort efter modtagelsen til enheder, som ikke opfylder direktivets betingelser. Den kunstige karakter af arrangementet kan underbygges ved, at koncernen er tilrettelagt således, at det selskab, der modtager udbyttet, videreudlodder dette til et tredje selskab, som ikke opfylder betingelserne direktivet. Dette medfører, at selskabet kun har en ubetydelig skattepligtig indkomst, når det fungerer som gennemstrømningsselskab for at muliggøre pengestrømmen til den retmæssige ejer. Se de forenede sager C-116/16 og C-117/16 (præmis 101 og 103).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken bestemmelserne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis modtageren ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Det er således afgørende for spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt Spørger kan anses for retmæssig ejer af udbyttet fra de danske ejendomsselskaber, og om der er tale om misbrug.

Der kan f.eks. henvises til afgørelserne i SKM2023.251.HR, SKM2024.198.SR, SKM2022.555.SR og SKM2022.352.SR.

Retmæssig ejer

Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

I den foreliggende sag spørges der ikke til en konkret transaktion, men generelt til, om udbytte udloddet til Spørger fra de danske ejendomsselskaber vil være skattepligtige i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Selvom der ikke spørges til en konkret transaktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet i den konkrete sag kan besvares. Der henses i den forbindelse til SKM2022.97.SR, hvor Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytter og renter fra et dansk ejendomsselskab og til SKM2022.352.SR, hvor et nordisk moderselskab ligeledes med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbytte fra et dansk selskab, selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet. Se i overensstemmelse hermed også SKM2024.198.SR.

Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer", er det relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD’s modeloverenskomst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD´s kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7.

Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse/fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet. Et "gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre. Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomst-land indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.456.HR.

Af kommentarerne fremgår, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person". Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet. Se kommentar 12.4.

Fra øvrig praksis om retmæssig ejer kan der bl.a. henvises til SKM2012.121.ØLR, hvor det kan udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

I SKM2022.171.SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, at formålet med kravet om “retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et “gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.

Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet. Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæssig ejer af udbyttet. Se f.eks. SKM2024.198.SR.

Hvis det kan dokumenteres, at en bagvedliggende ejer er ultimativ modtager og retmæssig ejer af et udbytte, der ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis udbyttebetalingen var sket direkte til denne bagvedliggende ejer, er der eventuelt ikke tale om misbrug. I relation til en sådan sammenholdelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en bagvedliggende ultimativ modtager og retmæssig ejer, kan der henvises til Højesterets dom i SKM2023.251.HR, hvor et udbytte ikke var omfattet af dansk kildeskat, idet det var blevet videredistribueret til et selskab i USA og der kunne sammenholdes med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den konkrete sag

I denne sag er Spørger den umiddelbare udbyttemodtager. Det er oplyst, at når Spørger modtager udbytter fra de danske ejendomsselskaber, kan det forekomme, at Spørger anvender udlodningerne til geninvestering i andre investeringer/projekter, men det kan også forekomme, at udbytterne bliver videreudloddet til Fonden.

Det oplyses videre, at Spørger ingen forpligtelse har til at videreudlodde udbytter til Fonden, og at Spørger har beføjelse til at råde over midler, der modtages fra de danske ejendomsselskaber. Endelig oplyses det, at det er bestyrelsen i Spørger der beslutter, om der skal udloddes udbytte til Fonden.

Efter en konkret samlet vurdering af de foreliggende oplysninger anser Skattestyrelsen, at Spørger kan anses som retmæssig ejer af modtagne udbytter fra de danske ejendomsselskaber, idet videreudlodning af udbytter ikke anses at være som følge af en nominee-situation eller et misbrugstilfælde. Spørger anses derfor ikke at blive begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet beskatningen af udbytte fra de danske ejendomsselskaber skal frafaldes eller nedsættes som følge af moder/datterselskabsdirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ved vurderingen lægges der vægt på, at det fremgår at Spørger vil have og udvise dispositionsret over de modtagne udbytter, inden disse eventuelt videreudloddes til Fonden. Der lægges desuden vægt på, at Fonden, der er et tilsvarende [selskabsform i X-land udeladt], er oplyst til at have fuld beslutningskompetence og råderet over de udbytter, som Spørger videreudlodder, at de bagvedliggende ejere af og investorer i Fonden alle er hjemmehørende i EU-lande eller lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale og at ingen bagvedliggende ejere eller investorer kan udøve selvstændig kontrol over Fonden, Managementselskabet eller nogle af de øvrige Koncern-enheder.

Skattestyrelsen anser i øvrigt, at ligningslovens § 3 ikke kan finde anvendelse. Det fremgår af ligningslovens § 3, stk. 1, at skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:

1. Der skal være en skattefordel.
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Uanset, at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Idet Spørger anses for retmæssig ejer af udbytter, jf. det ovenfor anførte begrundelse herfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende arangement ikke har som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten og dermed ikke udtryk for misbrug.

Som anført ovenfor, vil der dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hverken H1 eller Fonden er begrænset skattepligtig af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager er et dansk ejendomsselskab, i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d.

Begrundelse

Det fremgår, at Spørger har ydet rentebærende lån til de danske ejendomsselskaber. Spørgers finansiering hertil er tilvejebragt af Fonden - hovedsageligt i form af koncerntilskud. Spørger har dog også i enkelte situationer modtaget kortfristede aktionærlån fra Fonden.

Spørger vil således modtage renter og tilbagebetaling af aktionærlånene, som Spørger har ydet til de danske ejendomsselskaber. De modtagne renter og afdrag fra ejendomsselskaberne vil bl.a. blive anvendt til at tilbagebetale kortfristede lån ydet af Fonden. Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse og illustrering af koncernstrukturen.

Skattestyrelsen bemærker, at der påhviler begrænset skattepligt for selskaber mv., som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et dansk selskab mv., har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, første punktum.

Som anført ved Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1 anses Spørger for at være et selskab, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1. I overensstemmelse med Spørgers anmodning lægges det til grund, at lånene opfylder definitionen af kontrolleret gæld i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Spørger ønsker at få bekræftet, at hverken Spørger eller Fonden skal anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne/påløbne renter fra aktionærlånene til de danske ejendomsselskaber.

Skattestyrelsen bemærker, at begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d påhviler selskaber, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det udelukkende Spørger, der vil oppebære renter fra de danske ejendomsselskaber. Der kan på den oplyste baggrund således ikke være tale om, at Fonden kan anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Udgangspunktet er dermed, at der påhviler Spørger begrænset skattepligt som følge af, at Spørger oppebærer renter fra de danske ejendomsselskaber. Der er dog en række undtagelser til skattepligten.

Spørger henviser i sin opfattelse og begrundelse til undtagelsen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt. Det fremgår heraf, at skattepligten ikke omfatter renter, hvis beskatningen af renterne/kursgevinsterne skal frafaldes eller nedsættes efter rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. Skattestyrelsen forudsætter, at de danske ejendomsselskaber og Spørger vil være associerede selskaber i forhold til de pågældende rentebetalinger, jf. rente-/royaltydirektivet.

Det fremgår af rente-/royaltydirektivet, at betalinger af renter, der opstår i en medlemsstat, fritages for enhver form for skat i denne stat, forudsat at den retmæssige ejer af renterne er et selskab i en anden medlemsstat. Et selskab anses kun for at være den retmæssige ejer af renter, hvis det modtager disse betalinger til eget brug og ikke som formidler eller lignende. Det fremgår dog også af direktivet, at direktivet ikke udelukker anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. Medlemsstaterne kan tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde.

Artikel 11 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastslår, at renter kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er Skattestyrelsen enig med Spørger i, at Spørger kan anses for omfattet af rente-/royaltydirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der henvises i øvrigt til det anførte i Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1 om den skattemæssige kvalifikation af Spørger.

Det er således afgørende for spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt Spørger kan anses for retmæssig ejer af renterne fra de danske ejendomsselskaber, og om der er tale om misbrug.

Ved spørgsmål 1 indstiller Skattestyrelsen, at Spørger kan anses for retmæssig ejer af modtagne udbytter fra de danske ejendomsselskaber og Spørger derfor ikke vil være begrænset skattepligtig heraf.

Skattestyrelsen bemærker, at vurderingen af retmæssig ejer generelt anses for at være ens for udbytter og renter. Se f.eks. SKM2022.555.SR og SKM2024.298.SR.

Ved vurderingen vil der, kort beskrevet, blive lagt vægt på, om renter modtaget fra et dansk selskab bliver videresendt (eller er bestemt til at blive videresendt) som f.eks. renter, udbytte eller andre former for bidrag eller vederlag. Hvis det mellemliggende rentemodtagende selskab ikke har beføjelse til at råde over renterne - hvis f.eks. selskabet er forpligtet til straks at viderebetale alle modtagne midler til et selskab længere oppe i strukturen i en slags back-to-back-arrangement - vil det mellemliggende selskab eventuelt ikke kunne anses for retmæssig ejer og begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Der henvises i øvrigt til det anførte i Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1.

Se f.eks. SKM2023.457.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at betingelserne for skattefrihed var opfyldte, idet et luxembourgsk selskab ikke blev anset for retmæssig ejer af modtagne renter. I sagen var der tale om et back-to-back lån mellem forbundne parter, hvor der mellem parterne var disponeret på en sådan måde, at renteindkomst ikke reelt kunne anses være undergivet det luxembourgske selskabs rådighed, der dermed blot fungerede som “gennemstrømningsenhed" for en overliggende skattemæssig transparent investeringsfond, der rent faktisk modtog den pågældende renteindkomst. Der forelå ikke oplysninger om, hvor de til Fonden bagvedliggende investorer var hjemmehørende og oplysninger om, hvorvidt disse ville kunne anses for retmæssige ejere af renterne, jf. en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Modsat kan der f.eks. henvises til SKM2024.198.SR, hvor Skatterådet fandt at et luxembourgsk selskab var retmæssig ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var et dansk ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark, jf. selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d.

I nærværende sag er det oplyst, at der ikke foreligger nogen aftaler mellem Fonden og Spørger, som forpligter Spørger til at videreføre til Fonden, når Spørger modtager renter fra de danske ejendomsselskaber. Som anført ved spørgsmål 1 om udbytter fremgår det således, at Spørger har beføjelse til at råde over renter, der modtages fra de danske ejendomsselskaber. Det oplyses desuden, at der ikke er tale om en "back-to-back"-struktur og de renter, som Spørger modtager på grundlag af de investeringer, som selskabet har foretaget i danske ejendomsselskaber, ikke uden videre vil strømme op gennem strukturen. Endelig fremgå det, at rentebetalinger ikke vil stilles til rådighed for sideordnede eller underliggende selskaber, som er hjemmehørende i lande, med hvem Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller lande uden for EU/EØS.

Efter en konkret samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og med henvisning til det anførte i begrundelsen til spørgsmål 1 om udbytter, anser Skattestyrelsen, at Spørger kan anses som retmæssig ejer af modtagne renter fra de danske ejendomsselskaber, idet videreføring af en del af modtagne renter til Fonden ikke anses at være som følge af en nominee/back-to-back-situation eller et misbrugstilfælde. Spørger vil derfor ikke være begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, idet beskatningen af renter fra de danske ejendomsselskaber skal frafaldes eller nedsættes som følge af moder/datterselskabsdirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen anser i øvrigt, at ligningslovens § 3 ikke kan finde anvendelse. Der henvises til Skattestyrelsens begrundelse i spørgsmål 1.

Som det også er anført ved spørgsmål 1, bemærker Skattestyrelsen, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning eller rentebetaling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A

Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

(…)

Ligningslovens § 3

Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (BKI nr. 92 af 25/6 1997)

(…)

Artikel l0

Udbytte

     1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke l og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

     3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.

     4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat på udbytte forhøjes til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er fradraget ved opgørelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsættelsen af islandsk skat.

     5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt.

     6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier.

     7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål, der i medfør af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.

     8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af indkomst hidrørende fra denne anden stat.

(…)

EU's moder-/datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU), som ændret ved Rådets direktiv af 27. januar 2015 (2015/121/EU) om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

Artikel 1

(…)

Stk. 1.Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

a) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

b) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af

c) på overskud, som faste driftssteder, beliggende i denne medlemsstat, af selskaber i andre medlemsstater modtager som udbytte fra deres datterselskaber hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor det faste driftssted er beliggende

d) på overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til faste driftssteder, beliggende i en anden medlemsstat, af selskaber i samme medlemsstat, som de er datterselskaber af

2. Medlemsstaterne giver ikke de fordele, der er ved dette direktiv, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med dette direktiv, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

3. Med hensyn til stk. 2 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

4. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug.

(…)

Artikel 5

Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

Praksis

SKM2023.456.HR

Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2's forstand. Den omstændighed, at koncernen ifølge datterselskabet som et alternativ til den skete udlodning kunne have foretaget en likvidation af selskabet i medfør af dagældende anpartsselskabslovs § 59, og likvidationsprovenuet herfra kunne være udloddet skattefrit til moderselskabet, havde ingen betydning for den skattemæssige bedømmelse, herunder for om der forelå misbrug, idet denne bedømmelse skulle baseres på den udbytteudlodning, som faktisk blev foretaget, og ikke på en grundlæggende anden disposition i form af likvidation af datterselskabet, som koncernen havde fravalgt. Datterselskabet var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Højesteret anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at koncernen indhentede rådgivning om arrangementet. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. En sådan forretning indebar ikke en krænkelse af datterselskabets ret til retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 eller artikel 47 i EU's Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret tog ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om de danske morarentereglers forenelighed med Charterets artikel 47 til følge.

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt. En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU's Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat. 

SKM2012.121.ØLR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud " fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført). SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet. Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

SKM2024.198.SR

Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer. Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS. Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette. Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette.

SKM2022.555.SR

Spørger, Holdo-1, var ejet af fonden i Luxembourg. Spørger ejede selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder Danmark. Spørger havde købt en ejendom gennem selskabet Holdco-2 i Danmark. Spørger finansiererede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra fonden. I den aktuelle sag var det et dansk selskab, Holdco-2, der betalte renter til Spørger i Luxembourg. Renter påløb som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede derfor bekræftet, at Spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Spørger ønskede også bekræftet, at Holdco-1 skulle anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver var et helejet dansk ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab, og at Spørger var den reelle ejer af modtagne renter af aktionærlån.

SKM2022.352.SR

Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden. Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering. Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3. Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

SKM2022.171.SR

Kapitalnedsættelse uden udbetaling udløste ikke udbytteskat. Moderselskab i DBO-land 1 var ikke skattepligtig af udbytte, da anset som beneficial owner. Det ønskedes at gennemføre en kapitalnedsættelse i spørger, H4, der skulle anvendes til udligning af negativt overført resultat eller eventuelt henlægges som særlige reserver. Endvidere ønskedes det at udlodde udbytte til H4's moderselskab i DBO-land 1, H3, der umiddelbart herefter vil udlodde udbytte til sit moderselskab i DBO-land 2, H1. Skatterådet bekræftede, at en kapitalnedsættelse uden udbetaling ikke udløste udbytteskat. Skatterådet bekræftede endvidere, at H3 skulle anses som beneficial owner af udbytte, uanset at udbyttet ville blive videreudlodde til H1, eftersom H1 ved direkte ejerskab ville være skattefri af udbyttet. Der forelå således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

(…)

Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (BKI nr. 92 af 25/6 1997)

(…)

Artikel 11

Renter

     1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

     2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

     3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til art. 10, stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

     4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Rådets direktiv af 2003-06-03 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (2003/49)

Artikel 1, stk. 1

Anvendelsesområde og procedure

1. Betalinger af renter eller royalties, der opstår i en medlemsstat, fritages for enhver form for skat i denne stat, hvad enten den opkræves ved indeholdelse ved kilden eller ved skatteansættelse, forudsat at den retmæssige ejer af de pågældende renter eller royalties er et selskab i en anden medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et selskab i en medlemsstat.

(…)

Artikel 5

Svig og misbrug

1. Dette direktiv udelukker ikke anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug.

2. Medlemsstaterne kan tilbagekalde fordele i henhold til dette direktiv eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste bevæggrund eller en af de væsentligste bevæggrunde.

Praksis

SKM2024.298.SR

Tilbagebetaling af et nul-kuponlån fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg medførte ikke begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen, der kort tid efter blev viderebetalt til de omhandlende bagvedliggende investorer.

SKM2023.457.SR

Et luxembourgsk selskab ønskede at få bekræftet, at der ikke ville være begrænset skattepligt i Danmark af renteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Selskabet modtog renterne fra et koncernforbundet selskab i Danmark. Skatterådet kunne ikke bekræfte at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, idet Spørger ikke blev anset for retmæssig ejer af rentebetalingerne. Beskatning af renterne kunne som følge heraf ikke frafaldes efter artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Der henvises i øvrigt til praksis anført ved spørgsmål 1.