Investering i selskab ikke omfattet af ligningslovens § 16 I

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger ikke var omfattet af ligningslovens § 16 I om beskatning af merafkast. Dette skyldtes, at spørgers investering ikke var foretaget gennem en kapitalfond, hvilket var en betingelse for, at bestemmelsen fandt anvendelse. Efter § 16 I forudsatte en kapitalfond investering i aktier, mens fonden i denne sag udelukkende var en lånefond. Da fonden dermed ikke opfyldte definitionen af en kapitalfond, fandt ligningslovens § 16 I ikke anvendelse. De øvrige spørgsmål i sagen bortfaldt på den baggrund.

Ligningslovens § 16 I

Ligningsloven

Den juridisk vejledning afsnit, C.D.4.2

Bindende svar

Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger ikke er omfattet af ligningslovens § 16 I, og således ikke skal betale CFC-skat efter denne bestemmelses stk. 6, som følge af sin investering i Selskabet (som defineret nedenfor), og som følge af Holdingselskabets (som defineret nedenfor) delvise frasalg af Selskabet, som beskrevet nedenfor i afsnit 1?
2. Såfremt Spørgsmål 1 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i beregningsgrundlaget til at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet under afsnit 2.2 nedenfor?
3. Såfremt Spørgsmål 1 og Spørgsmål 2 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i beregningsgrundlaget til at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet under afsnit 2.3 nedenfor?
4. Såfremt Spørgsmål 1, Spørgsmål 2 og Spørgsmål 3 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i beregningsgrundlaget til at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet under afsnit 2.4 nedenfor?
5. Såfremt Spørgsmål 1 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at merafkastet efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, skal beregnes som det beløb, der overstiger standardafkastet som nærmere anført under 'beregningsmetode (Spørgsmål 5)' i afsnit 2.5 nedenfor?
6. Såfremt Spørgsmål 1 og Spørgsmål 5 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at merafkastet efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, skal beregnes som det beløb, der overstiger standardafkastet som nærmere anført under 'beregningsmetode (Spørgsmål 6)' i afsnit 2.6 nedenfor?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Bortfalder
6. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer gennem sit helejede danske holdingselskab, "Holdingselskabet", ca. 22 % af aktierne i "Selskabet", der er det ultimative moderselskab i "Koncernen".

Koncernen leverer primært [udeladt].

Spørger ejer i dag både "Ordinary Shares", "Vendor Loan" og "Management Bonds", som følge af Spørgers rolle som medstifter af koncernen.

Det Vendor Loan, som Holdingselskabet ejer, består af en fordring mod Selskabet [beløb udeladt]. Renten følger en skiftende rente fastsat efter principper udarbejdet af [udenlandske] skattemyndigheder. 

Management Bonds består af en fordring på [beløb udeladt] mod Selskabet med en rente på ca. 16 % om året.

Ordinary Shares er almindelige aktier, der giver Holdingselskabet ret til pro-rata stemmer og afkast efter ejerandel.

Udover Spørger er der tre andre stiftere ("Stifter A", "Stifter B" og "Stifter C"). Stifter A ejer sin ejerandel indirekte gennem et [udenlandsk] holdingselskab, mens Stifter B og Stifter C ejer deres ejerandel direkte. Spørger er den eneste af stifterne, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark (og som ejer sine kapitalandele i Koncernen gennem et dansk skattepligtigt selskab).

Alle stiftere ejer i dag de samme instrumenter i samme ejerforhold. Derudover ejer visse ansatte og minoritetsaktionærer Ordinary Shares.

Derudover har to udenlandske fonde ("Fondene") ydet et lån i form af et gældsbrev til Selskabet. Fondene fik samtidig visse tegningsretter (warrants) som led i lånearrangementet. Hvis disse tegningsretter blev udnyttet, ville det give en aktieposition på ca. 5,5 % Ordinary Shares til Fondene. Lånet blev etableret af Fondene i forbindelse med en finansiel omstrukturering af koncernen tilbage i 20xx. Fondene har ikke planer om at udnytte tegningsretterne. Fondene sælger ligeledes deres tegningsretter til den Nye Fond og Fondenes gældsbrev bliver indfriet.

Fondene er baseret i [land udeladt]. Den eneste relation, der er mellem Spørger og Fondene er, at Fondene har ydet et lån (og modtaget de tilknyttede tegningsretter) til den koncern, som Spørger har været med til at stifte. Spørger eller Holdingselskabet har således ingen økonomiske relationer til Fondene eller er på nogen måde påvirket af, hvordan Fondene performer.

Koncernens struktur før den finansielle omstrukturering (refinansieringen) i 20xx kan illustreres som nedenfor (forsimplet):

Koncernens struktur efter omstruktureringen i 20xx kan illustreres som nedenfor (forsimplet). Det bemærkes, at det nye holdingselskab, Selskabet er indsat for at kunne optage den eksterne finansiering fra Fondene og andre eksterne långivere:

Fondene har som led i gældsarrangementet fået en ret til at udpege et bestyrelsesmedlem i Selskabet. Dette bestyrelsesmedlem tager dog alene en passiv rolle i Selskabets bestyrelse. Derudover har Fondene som långiver generelt en passiv rolle i Selskabet. Fondene deltager således ikke i driften eller ledelsen af Selskabet (eller dettes datterselskaber) i øvrigt. Derudover yder Fondene ikke vejledning eller lignende til Selskabet med henblik på at gøre Selskabet (eller dets datterselskaber) og dets virksomhed mere effektiv, f.eks. med henblik på et senere salg eller tilsvarende.

Udover at have ydet lån til Selskabet har Fondene også indgået i lignende lånearrangementer med andre selskaber, hvor de ligeledes yder et lån i form af et gældsinstrument, hvoraf der i visse tilfælde kan være tegningsretter tilknyttet, som dog aldrig giver ret til at tegne majoriteten af aktierne.

I de låntagende selskaber kan Fondene i visse tilfælde have et passivt bestyrelsesmedlem i de forskellige selskaber. Fondene deltager dog aldrig i driften eller ledelsen af selskaberne. Derudover yder Fondene ikke vejledning eller lignende til selskaberne med henblik på at gøre selskaberne og dets virksomhed mere effektiv eller lignende, f.eks. med henblik på et senere salg eller tilsvarende.

Fondene yder alene lån (og opnår i visse tilfælde de dertilhørende tegningsretter). Fondene investerer dermed ikke i kapitalandele.

Fondene ejer ca. 99,99 % i andre fonde ("Datterfondene"), hvis formål er at investere i kapitalandele. Fondene deltager ikke i ledelsen af Datterfondene som administreres af et administrationsselskab (manager).

Dette administrationsselskab (manager) udvælges af Fondene.

Datterfondene er altid minoritetskapitalejer med minoriteten af stemmerettighederne i de porteføljeselskaber, de investerer i, og opnår således ikke kontrol over disse porteføljeselskaber, hverken ved stemmemajoritet eller ved ejeraftale. I visse tilfælde kan Datterfondene have visse vetorettigheder, f.eks. ret til at nedlægge veto mod beslutninger om:

• Væsentlig ændring af porteføljeselskabets erhvervsmæssige aktivitet, og
• salg af væsentlige aktiver.

Datterfondene har ikke nogen rettigheder i forhold til selve forretningen, f.eks. ret til at nedlægge veto mod eller tage beslutninger vedrørende:

• Budget,
• investeringer, og
• fjernelse af ledelsesmedlemmer.

Fondene eller Datterfondene har således ikke hver for sig eller sammen, gennem stemmemajoritet eller ejeraftale (eller lignende) bestemmende indflydelse (eller indgår i aftaler om fælles bestemmende indflydelse) med nogle af de andre kapitalejere i de forskellige porteføljeselskaber.

Datterfondene vil i de fleste tilfælde have et bestyrelsesmedlem i porteføljeselskaberne, som tager en passiv rolle i de bestyrelser de deltager i. Datterfondene er altid en minoritet i bestyrelserne. Datterfondene har ligesom Fondene en passiv rolle i porteføljeselskaberne som er sammenlignelig med den rolle en almindelig minoritetskapitalejer har og deltager således ikke aktivt i forvaltningen af de selskaber, som Datterfondene investerer i. 

I forbindelse med et salg (exit) til en ny ekstern fond ("Nye Fond") bliver alle Holdingselskabets instrumenter afstået og en del af afståelsessummen (provenuet) bliver brugt til at investere i et nystiftet [udenlandsk] selskab ("Topco"). Topco vil eje 100 % af aktierne i et andet nystiftet [udenlandsk] selskab ("Bidco"). Bidco vil eje 100 % af aktierne i Selskabet. Fondene sælger ligeledes deres tegningsretter til den Nye Fond og Fondenes gældsbrev bliver indfriet.

Efter salget vil Spørger gennem Holdingselskabet eje ca. 6 % af kapitalandelene i Topco. Der er tre kapitalklasser i Topco, som Holdingselskabet vil eje: 

1. "Ordinary Shares",
2. "Preferred Shares 1", og
3. "Preferred Shares 2".

Ordinary Shares giver Holdingselskabet ret til et forholdsmæssigt afkast og er efterstillet Preferred shares 1 og Preferred shares 2.

Preferred Shares 1, hvis økonomiske rettigheder består i et fast afkast svarende til en årlig fast procentdel af den nominelle værdi og udstedelsespræmie for disse kapitalandele.

Preferred Shares 2, hvis økonomiske rettigheder afhænger af det interne afkast (IRR) eller/og et multipel af investeringen.

I forbindelse med salget (exit) vil Nye Fond erhverve ca. 61 % af kapitalandelene i form af både Ordinary Shares og Preferred Shares 1 i Topco. Nye Fond har ingen relation eller lignende med Fondene eller Datterfondene. 

Det er planen, at strukturen i koncernen efter salget vil se ud som nedenfor (forsimplet). Det bemærkes, at closing forventes gennemført den [dato udeladt].

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er omfattet af ligningslovens ("LL") § 16 I, og således ikke skal betale CFC-skat efter denne bestemmelses stk. 6 som følge af sin investering i Selskabet og som følge af Holdingselskabets delvise frasalg af Selskabet som beskrevet ovenfor i afsnit 1?

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Efter LL § 16, stk. 6 skal skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst.

Følgende kumulative betingelser skal dermed være opfyldt, før beskatningen efter LL § 16 I finder anvendelse på Spørger:

1. Spørger skal være fuldt skattepligtig til Danmark,
2. Spørger skal direkte eller indirekte kontrollere et dansk eller et udenlandsk selskab,
3. dette selskab skal have en fortrinsstilling, og
4. denne fortrinsstilling skal være i eller via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

De to første betingelser er opfyldt. Derimod er det Spørgers opfattelse, at Holdingselskabet ikke har (i) en fortrinsstilling og (ii) selv hvis Holdingselskabet havde en fortrinsstilling, er denne ikke i eller via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Fortrinsstilling

Det er Spørgers opfattelse, at Holdingselskabet ikke har en fortrinsstilling i kapital-, venture- eller infrastrukturfond. 

LL § 16 I, stk. 1 har følgende ordlyd:

"For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden." 

For at være omfattet af bestemmelsen, er det således en betingelse, at Holdingselskabets forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger Holdingselskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. 

Det er således ikke tilstrækkeligt, at Holdingselskabet opnår et merafkast for at være omfattet af bestemmelsen. Fortrinsstillingen skal være et udtryk for en faktisk juridisk skævdeling. Der ville f.eks. ikke være tale om en fortrinsstilling, hvis to aktionærer havde helt samme aktietype og investerede i samme selskab, men foretog deres investering på forskellige tidspunkter. I dette scenarie ville den ene aktionær formentlig opnå et højere afkast end den anden aktionær på investeringen, men der er ikke tale om en fortrinsstilling, da aktionærerne juridisk er stillet ens.

I denne sag ejer Spørger (igennem Holdingselskabet) og alle de andre stiftere samme typer instrumenter i Selskabet. Derudover ejer visse ansatte og minoritetsaktionærer en mindre andel Ordinary Shares, mens Fonden ejer gældsbreve og warrants. 

Det er ikke aftalt, at Holdingselskabet eller de øvrige stiftere skulle have en forholdsmæssig større andel af investeringen i Selskabet end de øvrige selskabsdeltagere. De forskellige instrumenter er blot udtryk for den risikoprofil, som Spørger og de andre stiftere har taget ift. den risikoprofil, som minoritetsaktionærerne og den risikoprofil, som Fondene har (gælden til Fondene er således foranstillet aktionærerne mv. i en konkursrækkefølge).

Havde Selskabet f.eks. præsteret dårligt og/eller været underskudsgivende vil Holdingselskabet, de andre stiftere og minoritetsaktionærerne have fået et mindre afkast end Fondene og vil måske endda have realiseret et negativt afkast. 

Formålet med LL § 16 I er ikke at ramme de investeringer, hvor nogle investorer får et højere afkast på grund af en højere risikoprofil (hvilket f.eks. blot kunne skyldes, at disse investorer investerede på et tidligere tidspunkt i et selskabs livstid, hvor risikoen alt andet lige er højere), men de situationer, hvor der er en faktisk juridisk skævdeling mellem investorer, der ikke modsvares af den økonomiske risiko, som investorerne tager. Et eksempel på dette er f.eks. kapitalfondspartnere der modtager store afkast for relativt beskedne investeringer, fordi de samtidig leverer en investeringsydelse til de passive investorer i deres fonde.

Derudover har LL § 16 I til formål at beskatte det vederlag som kapitalfondspartnere får for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling, jf. afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til bestemmelsen (LFF 2009-04-22 nr. 202), hvor følgende fremgår:

"Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, idet merafkastet må anses for at være vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling. […] Hvis investeringen foretages via et selskab, finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I anvendelse, hvorved merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen hos kapitalfondspartneren." 

Og følgende fra de specielle bemærkninger:

"Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, når investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Partnernes merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling." 

Et eventuelt merafkast, som Holdingselskabet måtte anses for at oppebære, er selvsagt ikke vederlag for Spørgers "knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling", men derimod et afkast som følge af den risikoprofil, som Spørger gennem Holdingselskabet har taget, samt det faktum, at Spørger har stiftet koncernen og dermed følgelig realiseret større afkast end investorer (dvs. Fondene), der har investeret i koncernen på et senere tidspunkt.

Holdingselskabet modtager ikke et merafkast, idet Spørger (igennem Holdingselskabet) alene modtager det vederlag, som hele tiden har været juridisk fastsat, og som til fulde svarer til den risiko, som Spørger tager ved sin investering (og er således ikke udtryk for, at Spørger f.eks. har leveret sin viden og knowhow mv. til andre investorer).

Holdingselskabet har således ikke en fortrinsstilling, og allerede derfor finder LL § 16 I ikke anvendelse løbende på Spørger og heller ikke ved Holdingselskabets (delvise) frasalg.

Investering i eller via en kapital- venture eller infrastrukturfond

Efter ordlyden af LL § 16 I, stk. 1, er det alene en fortrinsstilling i eller via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, der er omfattet, jf. ordlyden af bestemmelsen "som har en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond", samt "Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital." 

Dette understøttes af, at der i forarbejderne til bestemmelsen bruges samme formulering, jf. f.eks. de specielle bemærkningerne til dagældende aktieavancebeskatningslovs ("ABL") § 17 A (LFF 2009-04-22 nr. 202) som er videreført i LL § 16 I, hvor følgende fremgår:

"Det er en forudsætning, at personen har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden." 

Spørger investerer (via Holdingselskabet og andre holdingselskaber) i et driftsselskab og én koncern, der på ingen måde har en profil, der minder om en kapital-, venture- eller infrastrukturfond. Allerede derfor er Spørger ikke omfattet af LL § 16 I, jf. hertil SKM2011.440.SR, hvoraf det fremgår (vores understregninger):

"Skatteministeriet finder efter en samlet konkret vurdering ikke, at nogen af selskaberne A ApS, B ApS, C ApS og D ApS kan betragtes som en kapital- eller venturefond, jf. ABL § 17 A, stk. 3, da selskaberne ikke har den profil, der kendetegner en kapital- eller venturefond, jf. de ovenfor citerede lovbemærkninger til LL § 16 I, stk. 3, ABL § 17A og Lov om investeringsforeninger m.v., § 2, stk. 1, nr. 3)."

Se tillige SKM2011.728.SR og SKM2011.463.SR.

Det er således Spørgers opfattelse, at det er Selskabet eller Koncernen, der skal udgøre en kapital- eller venturefond.

Nedenfor har vi dog gennemgået de forskellige enheder der påvirker strukturen, for at vise, at ingen af enhederne ville være omfattet af definitionen på en kapital-, venture- eller infrastrukturfond efter ligningslovens § 16 I.

Selskabet som kapital- venture eller infrastrukturfond

Det er som udgangspunkt den enhed, hvori Holdingselskabet måtte have en fortrinsstilling, som skal udgøre en kapital-, venture- eller infrastrukturfond. I denne sag ville dette som udgangspunkt være Selskabet. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Selskabet ikke udgør en infrastrukturfond.

Efter LL § 16 I, stk. 3 defineres kapital- og venturefonde som "investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse". 

Følgende fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til dagældende ABL § 17 A (LFF 2009-04-22 nr. 202) som er videreført i LL § 16 (vores understregning):

"Definitionen svarer i store træk til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er dog ikke noget krav om, at investeringsenheden er en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer." 

Af forarbejderne til lov om investeringsforeninger, m.v. fremgår følgende af de specielle bemærkninger til den dagældende § 2 (vores understregning):

"Med de i nr. 3 nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at op-nå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden. Dette kan fx være for at effektivisere virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik på senere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere.  

[…] 

Equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer. Det er ikke er muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg. Det forhold, at equityfonden er opbygget med en holdingselskabskonstruktion, der fx tager hensyn til skattelovgivningen og til praktiske forhold som fx styring af lån til porteføljeselskaber, medfører ikke automatisk, at equityfonden bliver omfattet af lovforslaget. Der må derfor foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde." 

Som det kan ses af ovenstående citat fra lovforarbejderne, har Selskabet (eller strukturen omkring dette) ikke de karakteristika, som kendetegner en kapital- eller venturefond. Selskabet er nærmere et almindeligt holdingselskab, hvis formål er direkte eller indirekte at eje kapitalandele i Koncernen. Selskabet er derfor ikke omfattet af definitionen, se hertil også de afgørelser, der er refereret til i afsnit 2.1.2 ovenfor.

Endvidere er det klart, at Selskabet ikke er en investeringsenhed, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse, og Selskabet er også af denne grund ikke en kapital- eller venturefond.

Da Selskabet hverken kapital-, venture- eller infrastrukturfond, er Spørgers investering i Selskabet ikke omfattet af LL § 16 I.

Holdingselskabets investering udgør ikke en investering i eller via Fondene eller Datterfondene

Som gennemgået ovenfor udgør Spørgers investering (igennem Holdingselskabet) ikke en investering i en kapital- eller venturefond. Nedenfor har vi gennemgået, hvorfor andre forhold heller ikke medfører, at Spørger (igennem sin investering i Holdingselskabet) skal anses for at investere i en kapital- eller venturefond.

Det følger af SKM2021.9.SR, at:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en kapital- og venturefond ikke nødvendigvis er begrænset til én bestemt investeringsenhed (forstået som én juridisk person). Det fremgår af forarbejderne til dagældende lov om investeringsforeninger, der er citeret oven for, at equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer, og at det ikke er muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg.

[…]

Det fremgår af anmodningen, at det for de passive investorer [Investorerne] har været en afgørende forudsætning for købet af H3, at udviklingsteamet fra G1 også fremadrettet fortsætter med at varetage den videre udvikling af Projektet, idet Investorerne ikke internt besidder de nødvendige kompetencer og ressourcer til at færdiggøre udviklingen.

Det er netop dette aftalekompleks om investeringen mellem de passive investorer, der oftest tilfører størstedelen af kapitalen, og udviklingsteamet/partnerne der tilfører viden og en mindre del af kapitalen, som i denne sag udgør en kapitalfond."

Afgørelsen kan således læses sådan, at en kapital- eller venturefond eksempelvis kan udgøres af et aftalekompleks om investering indgået mellem de passive investorer (der oftest tilfører størstedelen af kapitalen), og aktive investorer (der tilfører viden og en væsentligt mindre del af kapitalen).

Kapitalfondspartnerne blev i denne afgørelse anset for at opnå et merafkast via den kapital- eller venturefond, som aftalekomplekset udgjorde, selvom strukturen pågældende investorer investerede i på visse punkter adskilte sig fra et traditionelt kapital- eller venturefondsstruktur.

Indholdet af SKM2021.9.SR svarer dog ikke til nærværende sag, da faktum er fundamentalt anderledes. Der kunne dog drages den parallel, at visse udenlandske fonde (Fondene) har et arrangement med Selskabet. Det bemærkes, at det ikke er Spørgers opfattelse, at hverken Fondenes investeringer (se afsnit 2.1.2.2.1 nedenfor) eller Datterfondenes investeringer (se afsnit 2.1.2.2.2) medfører, at Fondene skal anses for kapital- eller venturefonde.

Selv hvis Fondene ansås for kapital- eller venturefonde, ville dette ikke medføre, at den blotte låneudstedelse af Fondene til Selskabet medfører, at Spørger har investeret via en kapital- eller venturefond, idet den eneste relation mellem Fondene på den ene side og Spørger på den anden side er Selskabets låneoptag.

Låneoptaget medfører ikke, at Spørger har investeret via Fondene, da Spørger ikke har nogen relation til Fondene andet end den relation, der består i, at Fondene har ydet lån til Koncernen. 

Låneoptaget kan hverken anses som at udvide Fondenes aktivitet til investering i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse, eller på anden måde at være en del af den fordeling af afkast, der sker mellem de aktive og passive investorer i en kapital- eller venturefond.

Ovenstående understøttes ligeledes af forarbejderne til bestemmelsen (Betænkning til L 4, 2019/2020 (bilag 22 til lovforslaget), til nr. 4.), hvor følgende fremgår (vores understregning):

“[…] men at investeringer skal anses for foretaget via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, hvis deltagerne og/eller kapitalfondspartnerne investerer det pågældende beløb i overensstemmelse med det samlede aftalegrundlag, som regulerer den pågældende fond." 

En investering vil således skulle anses for foretaget via en kapital- eller venturefond, hvis deltagerne og/eller kapitalfondspartnerne investerer det pågældende beløb i overensstemmelse med det samlede aftalegrundlag, som regulerer den pågældende fond.

Spørgers indirekte investering i Selskabet kan dermed ikke anses for at være i eller via en kapital- eller venturefond, da denne investering ikke er i overensstemmelse med det samlede aftalegrundlag, som regulerer Fondene. Der er ved Holdingselskabets investering og Fondenes investering i Selskabet dermed tale om to helt separate forhold.

Fondene som kapital- venture eller infrastrukturfonde som følge af direkte investeringer

Som nævnt ovenfor, er det ikke Spørgers opfattelse, at det har en betydning om Fondene kan anses som kapital- og venturefonde efter LL § 16 I. Måtte Skattestyrelsen dog være af en anden opfattelse, er det i det følgende redegjort for, hvorfor Fondene ikke er omfattet af denne kvalifikation. Det kan lægges til grund, at Fondene ikke udgør infrastrukturfonde.

Fondene investerer som udgangspunkt ikke i aktier, men derimod i gældsinstrumenter, som i visse situationer har tegningsretter tilknyttet. Dette er også tilfældet ved investeringen i Selskabet. Fondenes indirekte aktiebesiddelse igennem Datterfondene er gennemgået nedenfor i afsnit 2.1.2.2.2.

Som anført ovenfor, defineres kapital- og venturefonde som investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Det fremgår ikke udtrykkeligt af LL § 16 I eller forarbejderne hertil, hvorvidt tegningsretter skal anses som 'aktier' i medfør af bestemmelsen. 

Dette er imidlertid uden betydning, da selv hvis Fondene kunne anses for at investere i 'aktier', vil Fondene stadig ikke udgøre kapital- og venturefonde, idet Fondenes investeringer ikke sker "med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse". Fondene opnår kun en begrænset mængde tegningsretter (og aldrig tilstrækkeligt til at kunne tegne aktiemajoriteten) og er til fulde passive deltagere i de selskaber, hvori de foretager investeringer, jf. faktumbeskrivelsen ovenfor.

Som anført ovenfor fremgår følgende af de specielle bemærkninger til dagældende ABL § 17 A (LFF 2009-0422 nr. 202) som er videreført i LL § 16 (vores understregning):

"Definitionen svarer i store træk til definitionen af equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er dog ikke noget krav om, at investeringsenheden er en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer." 

Af de tidligere citerede specielle bemærkninger til den dagældende § 2 i lov om investeringsforeninger, m.v. fremgår følgende (vores understregning):

"Med de i nr. 3 nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden. Dette kan fx være for at effektivisere virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik på senere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere. 

[…] 

Equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer. Det er ikke er muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg. Det forhold, at equityfonden er opbygget med en holdingselskabskonstruktion, der fx tager hensyn til skattelovgivningen og til praktiske forhold som fx styring af lån til porteføljeselskaber, medfører ikke automatisk, at equityfonden bliver omfattet af lovforslaget. Der må derfor foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde."

Fondene deltager aldrig i driften eller den daglige ledelse af selskaberne. Derudover yder Fondene ikke vejledning eller lignende til selskaberne med henblik på at gøre selskaberne og dets virksomhed mere effektiv eller lignende, f.eks. med henblik på et senere salg. Investeringerne sker heller ikke med det formål at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden. Følgelig er Fondene ikke den type fonde, som er omfattet af LL § 16 I, jf. ovenstående bemærkninger. 

Fondene har som beskrevet et bestyrelsesmedlem i Selskabet. Derudover vil Fondene i visse tilfælde have et bestyrelsesmedlem i de selskaber, hvori de har investeret. Disse bestyrelsesmedlemmer har altid en passiv rolle i de selskaber, hvori Fondene har investeret, og hvert bestyrelsesmedlem vil ikke i noget tilfælde have stemmemajoriteten i pågældende bestyrelse. Dermed har de ikke en aktiv rolle i nogle af de selskaber, de har ydet lån til (og som de eventuelt har en tegningsret i), der kan kvalificere Fondene som kapital- eller venturefonde efter LL § 16 I.

Da der alene er tale om passive, ikke kontrollerende investeringer og ikke aktive investeringer, udgør Fondene ikke kapital- eller venturefonde som følge af deres direkte investeringer.

Fondene som kapital- venturefond eller infrastrukturfond som følge af Datterfondenes investeringer

Som anført ovenfor, ejer Fondene ca. 99,99 % i Datterfondene. Fondene administrerer ikke Datterfondene, der bliver administreret af et administrationsselskab (manager).

Datterfondene investerer i kapitalandele og opfylder dermed betingelsen om "investering i aktier". Det er imidlertid Spørgers klare opfattelse, at investeringen i kapitalandelene ikke sker "med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.", hvorfor  Datterfondene ikke skal anses som kapital- eller venturefonde, idet de ikke opnår kontrol med nogle porteføljeselskaber og derfor ikke kan siges at opfylde betingelsen om at være aktiv investor.

Datterfondene deltager ligesom Fondene ikke i driften eller ledelsen af selskaberne. Derudover yder Datterfondene ikke vejledning eller lignende til selskaberne, hvori de investerer med henblik på at gøre selskaberne og dets virksomhed mere effektiv eller lignende, f.eks. med henblik på et senere salg. Investeringerne sker heller ikke med det formål at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden.

Datterfondene har som beskrevet i visse tilfælde et bestyrelsesmedlem i de selskaber, hvori de investerer. Disse bestyrelsesmedlemmer har altid en passiv rolle i de selskaber, hvori Datterfondene har investeret i. Derudover har Datterfondene visse vetorettigheder, der dog er sædvanlige for minoritetskapitalandelshavere.

Da Datterfondene alene foretager passive investeringer i aktier, skal Fondene ikke anses som kapital- eller venturefonde som følge af Datterfondenes investeringer i kapitalandele.

Konklusion

Da hverken Selskabet eller Fondene skal anses som kapital-, venture- eller infrastrukturfonde, har Holdingselskabet ikke en fortrinsstilling i et kapital-, venture- eller infrastrukturfonde, hvorfor Spørger ikke skal CFC-beskattes af Holdingselskabets afkast ved det påtænkte exit, jf. LL § 16 I, stk. 6.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1 besvares med 'nej', så skal der i beregningsgrundlaget for at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene anvendes afkast for de deltagere som beskrevet i dette afsnit.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja" under de givne forudsætninger.

Det følger af LL § 16 I, stk. 7, at:

"For skattepligtige omfattet af stk. 6 opgøres merafkastet som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital, som selskabet har investeret via kapital-, venture- eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet, jf. stk. 2, 2. pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til."

Det følger af LL § 16 I, stk. 2, at der "ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår." 

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (LFF 2019-10-01 nr. 4) fremgår følgende (vores understregning):

"Det foreslås i stk. 2, at der ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den investerede kapital, idet der ved standardafkastet forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår. 

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle opgøres et gennemsnitligt afkast af den samlede kapital, som er blevet investeret via fonden, og at merafkastet vil skulle opgøres som ethvert afkast, som den skattepligtige har opnået udover dette gennemsnitlige afkast. Der vil således efter forslaget kunne være en række deltagere, der oppebærer et merafkast i samme fond."  

På baggrund af ovenstående, er det Spørgers opfattelse, at Spørgers merafkast skal beregnes som alt afkast der overstiger det gennemsnitlige afkast opnået af alle deltagere i Selskabet (standardafkastet). Dette følger af ordlyden "et gennemsnitligt afkast af den samlede kapital, som er blevet investeret via fonden".

Spørgsmålet er således, hvilke typer investorers afkast, der skal indgå i beregningen af standardafkastet og merafkastet. 

Det er Spørgers opfattelse, at Fondenes afkast ikke skal indgå i beregningen, idet Spørger slet ikke er omfattet af reglerne, jf. Spørgers opfattelse og begrundelse til Spørgsmål 1 (afsnit 2.1 ovenfor). Spørgsmål 2 er dog alene relevant i den eventualitet, at Skattestyrelsen har fundet, at investeringen i Selskabet er sket i eller via en kapital eller venturefond (dvs. Fondene eller aftalegrundlaget med Fondene) og Spørger lægger dermed til grund, at Fondene også skal anses som deltagere og dermed indgå i beregningen i dette spørgsmål.

I beregningen skal hver deltagers afkast opgøres samlet baseret på disses instrumenter. 

Det fremgår ikke af forarbejder, m.v., hvem der udgør deltagerne i en fond. Det er Spørgers opfattelse, at deltagerne i denne sag er:

• Holdingselskabet,
• Stifter A's Holdingselskab,
• Stifter B,
• Stifter C,
• Fondene,
• hver medarbejder, og
• hver minoritetsaktionær.

Det er Spørgers opfattelse, at eksterne långiveres afkast, som f.eks. renteudgifter til eksterne banker, ikke skal inkluderes i beregningen, da de ikke kan anses som "deltagere i fonden" i medfør af LL § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1 og Spørgsmål 2 besvares med 'nej', så skal der i beregningsgrundlaget for at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere som beskrevet i dette afsnit.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 3 skal besvares med "ja" under de givne forudsætninger.

Såfremt Skattestyrelsen måtte komme frem til, at afkast fra alle deltagere som angivet under 2.2 ikke skal indgå i beregningen er det er Spørgers opfattelse, at følgende deltagers afkast skal indgå i beregningen:

• Fondene,
• hver medarbejder, og
• hver minoritetsaktionær.

Idet der henvises til argumentationen og beskrivelsen heraf under Spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1, Spørgsmål 2 og Spørgsmål 3 besvares med 'nej', så skal der i beregningsgrundlaget for at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet i dette afsnit.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "ja" under de givne forudsætninger.

Såfremt Skattestyrelsen måtte komme frem til, at afkast fra alle deltagere som angivet under 2.3, ikke skal indgå i beregningen, er det er Spørgers opfattelse, at alene Fondenes afkast skal indgå i beregningen.

Idet der henvises til argumentationen og beskrivelsen heraf under Spørgsmål 2.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1 besvares med 'nej', skal merafkastet efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, beregnes som det beløb, der overstiger standardafkastet som nærmere anført under 'beregningsmetode (Spørgsmål 5)' i dette afsnit.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares med "ja" under de givne forudsætninger.

Det er ikke helt klart baseret på ovenstående citerede bemærkninger til LL § 16 I, jf. afsnit 2.2 , hvorvidt standardafkastet skal forstås som:

1)      gennemsnitsafkastet divideret med gennemsnitsinvesteringen, hvorefter den multipel, der fremkommer, skal ganges med den relevante kapitalfondspartners investering som derefter udgør standardafkastet for denne kapitalfondspartner, eller

2)      alle investorernes afkast divideret med antallet af investorer.

Det er Spørgers opfattelse, at standardafkastet skal beregnes som 1) ovenfor, dvs. gennemsnitsafkastet divideret med gennemsnitsinvesteringen, hvorefter dette multipliceres med den relevante kapitalfondspartners investering, som derefter udgør standardafkastet for denne kapitalfondspartner.

Nedenfor i 'Beregningsmetode (Spørgsmål 5)' har vi eksemplificeret denne metode. Der er i eksemplet antaget, at alle investorer skal indgå i beregningen (jf. Spørgsmål 2-4), men Skattestyrelsen kan lægge til grund, at nedenstående alene er en metodisk tilgang og kan således lægge til grund, at kun de investorer, som efter svarene ovenfor skal indgå i beregning, medtages.

Beregningsmetode (Spørgsmål 5) 

Standardafkastet vil for Holdingselskabet efter de ovenstående eksemplificerede tal  skulle beregnes som 100 (investeringen) ganget med 6,02 (multipellen), hvilket ville give et standardafkast på 602. Merafkastet vil herefter udgøre 1.000 (det totale afkast) minus 602 (standardafkastet), hvorfor 398 ville udgør merafkast efter ligningslovens § 16 I. Det er dette merafkast, der skal beskattes hos Spørger som CFC-indkomst.

Det er Spørgers opfattelse, at denne metode er den rigtige måde at beregne standardafkastet (og som følge deraf merafkastet). Dette understøttes, f.eks. af de specielle bemærkninger til dagældende ABL § 17 A (LFF 2009-04-22 nr. 202). Dette understøttes også af de ovenfor nævnte forarbejder til LL § 16 I (LFF 2019-10-01 nr. 4), hvoraf det fremgår (vores understregning):

"Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle opgøres et gennemsnitligt afkast af den samlede kapital, som er blevet investeret via fonden, og at merafkastet vil skulle opgøres som ethvert afkast, som den skattepligtige har opnået udover dette gennemsnitlige afkast. Der vil således efter forslaget kunne være en række deltagere, der oppebærer et merafkast i samme fond." 

At standardafkastet skal beregnes efter Beregningsmetode (Spørgsmål 5), understøttes af de specielle bemærkninger til dagældende ABL § 17 A (LFF 2009-04-22 nr. 202), hvor der er lavet et eksempel på beregningen af standardafkast. I dette eksempel udgør standardafkastet DKK 976.000. 

Den samlede indskudskapital er i eksemplet DKK 18.000.000. Tre partnere har hver især indskudt DKK 540.000. De resterende investorer har således indskudt 18.000.000-(540.000*3) = DKK 16.380.000. De resterende investorerne opnår et afkast på DKK 29.600.000. 

Multipellen af investeringen er således 29.600.000 / 16.380.000 = 1,807081807. Anvendes denne multipel på en partners indskud, vil standardafkastet give ca. DKK 976.000: 540.000* 1,807081807= DKK 975.824,18.

Ovenstående understøttes ligeledes af nedenstående udklip fra bemærkningerne til dagældende ABL § 17 A (LFF 2009-04-22 nr. 202):

"Ved udgangen af indkomståret 2014 får A 1/3 af 7,4 mio. kr., dvs. 2,467 mio. kr. På dette tidspunkt sker der skævdeling. A ville - hvis afkastet svarende til investorernes afkast - have fået udbetalt ca. 976.000 kr. i 2014. Dette beløb skal derfor anses for at være aktieindkomst i 2014. Det resterende beløb på

1,491 mio. kr. anses derefter for at være personlig indkomst for A i 2014." 

Det er dermed Spørgers opfattelse, at beregningen skal foretages som gjort under 'Beregningsmetode (Spørgsmål 5)'.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1 og Spørgsmål 5 besvares med 'nej', skal merafkastet efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, beregnes som det beløb, der overstiger standardafkastet som nærmere anført under 'beregningsmetode (Spørgsmål 6)' i dette afsnit.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med "ja" under de givne forudsætninger.

Det er Spørgers opfattelse, at standardafkastet skal beregnes som alle investorernes afkast divideret med antallet af investorer.

Dette kan illustreres med nedenstående beregningsmetode. Der er i eksemplet antaget, at alle investorer skal indgå i beregningen (jf. Spørgsmål 2-4), men Skattestyrelsen kan lægge til grund, at nedenstående alene er en metodisk tilgang og kan således lægge til grund, at kun de investorer, som efter svarene ovenfor skal indgå i beregning, medtages.

Beregningsmetode (Spørgsmål 6)

Standardafkastet vil i ovenstående eksempel udgøre DKK 735,5, dvs. at Holdingselskabets merafkast er al afkast over 735,5. Holdingselskabets merafkast er således 1.000 (totale afkast) minus 735,5 (standardafkastet)= som giver 262,5 (merafkastet). Det er dette merafkast, der skal beskattes hos Spørger som CFC-indkomst.

Det er Spørgers opfattelse, at standardafkastet skal beregnes efter 'Beregningsmetode (Spørgsmål 6).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er omfattet af ligningslovens § 16 I, og således ikke skal betale CFC-skat efter denne bestemmelses stk. 6, som følge af sin investering i Selskabet (som defineret nedenfor), og som følge af Holdingselskabets (som defineret nedenfor) delvise frasalg af Selskabet, som beskrevet i afsnit 1.

Begrundelse

Sagen angår, om spørger er omfattet af ligningslovens § 16 I vedrørende beskatning af merafkast i forbindelse med frasalget af Selskabet gennem holdingselskabet.

Nærmere bestemt drejer det sig om, hvorvidt spørger er omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 6, som gælder i tilfælde, hvor investeringen er ejet via et selskab.

I ligningslovens § 16 I, stk. 6, 1. pkt. står der:

"Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2. pkt., i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst.

Som det fremgår af bestemmelsen, skal der være en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, og merafkastet skal stamme fra investeringer foretaget via fonden. Spørgsmålet om, hvorvidt der i sagen foreligger en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, vil blive behandlet nedenfor.

Det er oplyst, at i forbindelse med frasalget af Selskabet til en ny ekstern fond, vil alle holdingselskabets instrumenter blive afstået, og en del af afståelsessummen vil blive anvendt til investering i et nystiftet [udenlandsk] selskab.

Det er nærmere oplyst om holdingselskabets investering, at under det nuværende ejerskab, det vil sige før holdingselskabets salg til en ny ekstern fond, har to udenlandske lånefonde ydet et lån i form af et gældsbrev til Selskabet i forbindelse med en finansiel omstrukturering af koncernen tilbage i 20xx.

Efter omstruktureringen og frem til salget er kapitalejerne af Selskabet de fire oprindelige stiftere samt en række minoritetsinvestorer, som Skattestyrelsen forstår, ikke har tilknytning til en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Udover lånet har de to lånefonde fået tildelt tegningsretter, som endnu ikke er udnyttet, og som sælges videre til den nye eksterne fond, samtidig med at lånet bliver indfriet.

I ligningslovens § 16 I, stk. 3, står der: "Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter og varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter."

Som det fremgår af det oplyste, investerer de to nævnte lånefonde ikke i aktier og kan derfor som udgangspunkt ikke anses for at erhverve Selskabet, hverken helt eller delvist. Det skal dog bemærkes, at der i denne sag er udstedt tegningsretter til fondene. Skattestyrelsen vurderer, at det i denne sammenhæng hverken er forudset eller forventet, at tegningsretterne vil blive udnyttet, og at investeringen på den baggrund ikke kan anses som en investering i aktier.

Kapitalejerne af Selskabet kan efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke anses for at udgøre en kapital- og venturefond. 

Skattestyrelsen forstår, at Selskabet 's forretning består i [udeladt]. Lånenefondene kan derfor ikke betragtes som at tilvejebringe kapital til Selskabet med henblik på investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter. Dermed kan lånefondene heller ikke betragtes som en infrastrukturfond.

Skattestyrelsen er derfor enig i, at spørgers investering ikke anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 6, i relation til det delvise frasalg. Skattestyrelsen har med dette ikke taget stilling til spørgers fremadrettede afkast.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i beregningsgrundlaget til at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet under afsnit 2.2.

Begrundelse

Bortfalder som følge af besvarelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, såfremt Spørgsmål 1 og Spørgsmål 2 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i beregningsgrundlaget til at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet under afsnit 2.3.

Begrundelse

Bortfalder som følge af besvarelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Såfremt Spørgsmål 1, Spørgsmål 2 og Spørgsmål 3 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i beregningsgrundlaget til at opgøre Spørgers merafkast efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, alene skal anvendes afkast for de deltagere, som beskrevet under afsnit 2.4.

Begrundelse

Bortfalder som følge af besvarelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Såfremt Spørgsmål 1 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at merafkastet efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, skal beregnes som det beløb, der overstiger standardafkastet som nærmere anført under 'beregningsmetode (Spørgsmål 5)' i afsnit 2.5.

Begrundelse

Bortfalder som følge af besvarelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørgsmål 1 og Spørgsmål 5 besvares med 'nej', kan Skattestyrelsen så bekræfte, at merafkastet efter ligningslovens § 16 I, stk. 7, jf. stk. 2, skal beregnes som det beløb, der overstiger standardafkastet som nærmere anført under 'beregningsmetode (Spørgsmål 6)' i afsnit 2.6

Begrundelse

Bortfalder som følge af besvarelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 I

For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.

Stk. 2. Ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår.

Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter og varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter.

Stk. 4. Skattepligtige skal ikke medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1, når den skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 5. Der gives skattepligtige omfattet af stk. 1 nedslag efter § 33, stk. 1, for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast efter stk. 1.

Stk. 6. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2. pkt., i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst. Den skattepligtige anses for at have kontrol over selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt eller den skattepligtige eller dennes nærtstående som omhandlet i § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., er medstifter af fonden eller er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne.

Stk. 7. For skattepligtige omfattet af stk. 6 opgøres merafkastet som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital, som selskabet har investeret via kapital-, venture- eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet, jf. stk. 2, 2. pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til. Kan der i et indkomstår opgøres et negativt merafkast, kan det negative merafkast fradrages ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår.

Stk. 8. Der gives skattepligtige omfattet af stk. 6 nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske skatter og skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets merafkast efter stk. 6.

Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 6 medregnes udbytte ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet fra et selskab omfattet af stk. 6 eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af stk. 6, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 6. Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-12 afgive oplysninger om udbytter, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter 1. pkt.

Stk. 10. Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne merafkast efter stk. 1 eller 6, skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-12 til told- og skatteforvaltningen afgive oplysninger om, hvorledes det skattepligtige merafkast er opgjort, herunder oplysninger om

1. 1. 1)identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,
   2. 2)hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra tidligere indkomstår, jf. stk. 7, er beregnet,
   3. 3)hvordan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte merafkast, er sammensat,
   4. 4)hvordan standardafkastet efter stk. 2, 2. pkt., er opgjort,
   5. 5)eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag efter stk. 8, og
   6. 6)aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af stk. 6.

Stk. 11. Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 9, 2. pkt., og stk. 10 skal afgives.

Praksis

Den juridisk vejledning afsnit, C.D.4.2 Beskatning af kapitalfondspartnere mv. (carried interest)

Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af kapitalfondspartnere mv. ved både direkte og indirekte investeringer via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definition af kapital-, venture- eller infrastrukturfond samt kapitalfondspartner
• Direkte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond
• Indirekte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond
• Betingelser for at anvende LL § 16 I ved direkte investering
• Betingelser for at anvende LL § 16 I ved indirekte investering
• Opgørelse af merafkastet
• Oplysningspligt
• Tilbagebetaling ved efterregulering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Særlige regler for beskatning af kapitalfondspartnere blev oprindeligt indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

Ved lov nr. 1576 af 27. december 2019 er reglerne i LL § 16 I ændret. De nye regler har virkning fra 1. januar 2020.

Der skal sondres mellem en kapitalfondspartners direkte investeringer via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond og investeringer gennem et selskab via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Tidligere fandtes de særlige regler om beskatning af kapitalfondspartnere, der personligt har foretaget investeringer via kapital- eller venturefonde i ABL § 17 A. Efter de nye regler er reglerne samlet i LL § 16 I, der indeholder særlige regler, for beskatning af kapitalfondspartnere, uanset om investeringerne er foretaget af partneren personligt eller via et mellemliggende selskab.

Definition af kapital-, venture- eller infrastrukturfond samt kapitalfondspartner

Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter samt varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter. Se LL § 16, stk. 3.

Begrebet kapitalfondspartner fremgår ikke af lovteksten it LL § 16 I. Bestemmelsen omfatter således ikke kun personer, som er partner i en kapitalfond. I det følgende anvendes kapitalfondspartner om skattepligtige, der er omfattet af LL § 16 I.

Direkte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond

Hvis en kapitalfondspartner investerer via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se LL § 16 I, stk. 1. Formålet med at beskatte partnernes indskud af merafkastet er, at der ikke er forskel på risikoen ved investeringen i forhold til almindelige deltagere i kapitalfonden. Partnernes merafkast anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden, det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Indirekte investering via kapital-, venture- eller infrastrukturfond

Hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og fonden, skal vedkommende ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst. Se LL § 16 I, stk. 6.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes selskabets merafkast på investeringerne som CFC-indkomst, hvilket vil sige, at den skattepligtige skal medregne selskabets merafkast, som om merafkastet var blevet oppebåret direkte af den skattepligtige selv. Begrebet CFC-indkomst i relation til fysiske personer benyttes i LL § 16 H om tilfælde, hvor fysiske personer ved indkomstopgørelsen skal medregne indkomst i udenlandske kontrollerede selskaber ("Controlled Financial Company" - CFC).

Anvendelsesområdet er udvidet i forhold til tidligere regler, således at merafkast fra investeringer oppebåret via et kontrolleret selskab skal medregnes ved indkomstopgørelsen i samme omfang som tilsvarende merafkast af investeringer, som vedkommende har foretaget direkte. Det indebærer, at enhver form for afkast af den investerede kapital er omfattet, og at investeringer via infrastrukturfonde ligeledes er omfattet.

Det var udtrykkeligt fastslået i den tidligere gældende bestemmelse i LL § 16 I, stk. 5, at realisationsprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier, og at det således ikke er afgørende for opgørelsen efter bestemmelsen, om det kontrollerede selskab ved sin egen indkomstopgørelse anvender lagerprincippet.

Da der efter de nye regler ikke gælder særlige regler for gevinst og tab ved afståelse af aktier, er den udtrykkelige bestemmelse om anvendelse af realisationsprincippet i disse tilfælde ikke gentaget. Dette er ikke udtryk for, at der på dette punkt er foretaget en materiel ændring i forhold til den tidligere gældende bestemmelse.

Betingelser for at anvende LL § 16 I ved direkte investering

For investeringer foretaget via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond er betingelserne for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

• Den skattepligtige kapitalfondspartner er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2.
• Den skattepligtige kapitalfondspartner har en fortrinsstilling i kapital-, venture- eller infrastrukturfonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne merafkast af investeringer som personlig indkomst. Skattepligtige skal ikke medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Se LL § 16 I, stk. 4.

Fortrinsstilling

Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.

Se LL § 16 I, stk. 1.

Betingelser for at anvende LL § 16 I ved indirekte investering

For investeringer foretaget via en kapital-, venture- eller infrastrukturfond gennem et mellemliggende selskab er betingelserne for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

• Den skattepligtige kapitalfondspartner er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2,
• Kapitalfondsparterne har direkte eller indirekte kontrol af et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv.,
• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital-, venture- eller infrastrukturfonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst.

Se LL § 16 I, stk. 6.

Kontrol

Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i LL § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt. Den skattepligtige vil også skulle anses for at kontrollere det selskab, der opnår merafkastet, når den skattepligtige er medstifter eller deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne.

En person, der opfylder kontrolbetingelsen som følge af deltagelse i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af fonden, vil fortsat skulle anses for at kontrollere selskabet, selv om vedkommende ikke længere varetager de pågældende opgaver.

Den skattepligtige skal anses for at opfylde kontrolbetingelsen, når det er en nærtstående, der er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af fonden.

Se LL § 16 I, stk. 6, 2. pkt.

Fortrinsstilling

Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.

Se LL § 16 I, stk. 1.

Opgørelse af merafkastet

Ved direkte investering

Ved merafkast forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår. Se LL § 16 I, stk. 2.

Der gives nedslag for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast. Se LL § 16 I stk. 5.

Ved indirekte investering

Merafkast opgøres som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital, som selskabet har investeret via kapital-, venture eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte eller indirekte har ret til. Se LL § 16 I, stk. 7, 1. - 2. pkt.

Kan der i et indkomstår opgøres et negativt merafkast, kan det negative merafkast fradrages ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår. Se LL § 16 I, stk. 7, 3. pkt.

Der vil foreligge et negativt merafkast, i det omfang der i indkomståret er konstateret et negativt afkast af den samlede deltagerkapital og selskabets andel af dette negative afkast overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Det skattepligtige merafkast skal opgøres i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige retserhvervelsesprincip. Det indebærer bl.a., at gevinst og tab ved afståelse af aktier vil skulle medregnes på afståelsestidspunktet, hvor gevinsten eller tabet realiseres.

Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter på selskabets indkomst, herunder skatter som følge af CFC-beskatning efter LL § 33, stk. 1 og 7, det vil sige creditlempelse. Se LL § 16 I, stk. 8.

Derr gives også nedslag for skatter, som den skattepligtige eller dennes selskab skal betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i SEL § 32 eller LL § 16 H, hvis den skattepligtige bliver omfattet af både bestemmelsen i LL § 16 I og almindelig CFC-beskatning.

Der gives også nedslag for eventuelle skatter, som den skattepligtige er blevet pålagt som følge af lagerbeskatning af investeringsbeviser m.v. efter ABL § 23, stk. 7.

Nedslaget kan dog ikke overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den del af selskabets indkomst, som partneren skal medregne som CFC-indkomst. Se LL § 16 I, stk. 8.

Den skattepligtige skal ikke medregne udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet fra et selskab omfattet af LL § 16 I, stk. 6 eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af LL § 16 I, stk. 6, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet omfattet af stk. 6. Se LL § 16 I, stk. 9.

Bemærk

Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen efter SKL §§ 10 og 12 afgive oplysninger om udbytter, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter LL § 16 I, stk. 9, 1. pkt.

Oplysningspligt

Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne merafkast, skal inden for oplysningsfristen efter SKL §§ 10-12 afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om, hvorledes det skattepligtige merafkast er opgjort, herunder oplysninger om:

1) identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,

2) hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra tidligere indkomstår, er beregnet,

3) hvordan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte merafkast, er sammensat,

4) hvordan standardafkastet, er opgjort,

5) eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag, og

6) aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af LL § 16 I, stk. 6 (investeringer via et eller flere selskaber)

Se LL § 16 I, stk. 10.

Listen er ikke udtømmende.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 9, 2. pkt., og stk. 10 skal afgives. Se LL § 16 I, stk. 10.

Tilbagebetaling ved efterregulering

Som følge af at beskatningen sker i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, er der indsat en bestemmelse om tilbagebetaling ved efterregulering. Se LL § 16 J.

Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandles på samme måde som interessentskaber. I SKM2003.389.HR har Højesteret taget stilling til retserhvervelsen i interessentskaber.

Hvis fonden er opbygget på den måde, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkelte salg, kan de øvrige investorer have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt merafkast. Fx kan der være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringer realiseres først, og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast. Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lov til at beholde.

På den baggrund er der en regel om tilbagebetaling af merafkastbeskatningen, hvis der i fonden sker en efterregulering af merafkastet. Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den almindelige CFC-beskatning for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og udenlandsk beskatning. Se LL § 16 H, stk. 14.

Bestemmelsen er generel og anvendes, uanset om der oprindeligt er sket beskatning af

• Kapitalfondspartneren personligt som følge af LL §§ 16 H eller 16 I, eller
• Kapitalfondspartnerens selskab som følge af ABL § 9 eller SEL § 32.

Udbetalingen sker til den skatteyder, der oprindeligt betalte skatten.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af skatter. Se LL § 16 J, stk. 3.