Sagerne angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelserne for to ejendomme (storparceller) pr. 1. oktober 2014.

Under sagernes behandling for byretten blev der afholdt syn og skøn over den skønnede handelsværdi af ejendommene. Skønsmanden ansatte handelsværdien til ca. halvdelen af grundværdierne ansat af vurderingsankenævnet.

Retten fandt ikke, at skønserklæringerne var afgivet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og under henvisning til den betydelige afvigelse mellem den af skønsmanden skønnede handelsværdi og vurderingsankenævnets grundværdiansættelser fandt retten, at vurderingsankenævnets skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat og kunne tilsidesættes.

Retten hjemviste på den baggrund grundværdiansættelserne til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.

Styresignalet beskriver Skatteforvaltningens praksis vedrørende samvurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, således som bestemmelsen dels er anvendt i forbindelse med 2020-vurderingerne, og dels som Skatteforvaltningen forventer, at den bliver anvendt ved 2021-vurderingerne.

De nuværende regler for beskatning af kryptoaktiver er ikke tidssvarende. Derfor havde regeringen lagt op til at fremsætte et lovforslag med nye regler i foråret 2025. Men skatteminister Rasmus Stoklund ønsker mere dialog med interessenter og aktører på området. Derfor udskydes lovforslaget til senere i 2025.

Nye renter kan få betydning for borgernes fradrag og skattebetaling i 2025 - godt 122.000 har allerede ændret i forskudsopgørelsens felter for bank- og realkreditlån. Skattestyrelsen opfordrer til at tjekke forskudsopgørelsen, hvis man har fået ændringer i sine lån.

Vægtafgift, grøn ejerafgift og CO2-ejerafgift på køretøjer stiger fra 1. januar 2025. Stigningen er en del af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra 2020.

Fra 1. januar 2025 skal lastbiler på 12 ton og derover, som benyttes til godstransport, betale en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift. Loven gælder ikke renovationskøretøjer til dagrenovation.

Kontrol af danskernes indtægter fra udlejning via digitale platforme afslører fejl i 92 pct. af kontrollerne. I 2023 førte kontrolindsatsen til, at Skattestyrelsen udsendte opkrævninger for et rekordhøjt beløb.

Spørgerne var en anpartshaver, der forud for lukningen af minkerhvervet i 2020 drev to minkfarme i personligt regi, og hans anpartsselskab, der tidligere drev følgeerhverv til minkvirksomhed i form af udlejning af minkhaller og inventar til anpartshaverens personligt ejede virksomhed. Spørgerne overvejede at ansøge om erstatning for tvunget ophør af minkvirksomhed efter den skematiske ordning og efter reglerne om sambehandling. Det var Skatterådets opfattelse, at den del af erstatningsbeløbet, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til anpartshaveren, men som tilkom anpartsselskabet, ikke skulle anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, såfremt videreførslen til anpartsselskabets konto skete uden ugrundet ophold. En eventuel beskatning af anpartshaveren var dermed afhængig af, om erstatningsbeløbet var omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorimod beskatningen af anpartsselskabet var uafhængig af en eventuel beskatning af anpartshaveren. Skatterådet afviste at svare på virkningen af et påtænkt skatteforbehold, da Skatterådet ikke havde indsigt i grundlaget. Det var desuden Skatterådets opfattelse, at en påtænkt aftale om, at en eventuel samlet større erstatningssum end ved individuel ansøgning udelukkende skulle tilfalde anpartshaveren, hverken kunne håndhæves i praksis eller i øvrigt ville være på markedsvilkår, hvis den kunne håndhæves.

I dag har skatteminister Rasmus Stoklund orienteret skatteordførerne om, at det i løbet af 2024 er lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset. Med de nye forlig, som er indgået, betyder det, at der nu samlet er hjemført 3,6 mia. kr. til den danske statskasse.

720.000 boligejere har nu fået vejledning om muligheden for at afmelde tillægslånet for overskydende skatterabat. Dertil får omkring 13.000 yderligere ejere, herunder ejere af tofamiliehuse, nu et brev om samme mulighed. Fristen for afmelding af lånet bliver rykket til 9. januar

Sagen angik, hvorvidt skatteyderne, ved erhvervelse af en ejendom i Y1-land, havde godtgjort, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var opfyldt. 

Retten fandt, at det påhvilede skatteyderne at bevise, at de ved overtagelsen af ejendommen anvendte ejendommen erhvervsmæssigt i egen erhvervsvirksomhed. 

Efter rettens vurdering blev der ikke ved de for retten afgivne vidneforklaringer tilført sagen yderligere sikre oplysninger om driften af ejendommen, end dem, der fremgik af de skriftlige erklæringer, som forelå for Landsskatteretten. 

Desuden anførte retten, at skatteyderne - uanset, at de som interessenter i selskabet, hvori de erhvervede ejendommen, og som ejere af et andet selskab, hvormed det var gjort gældende, at der ved driften på den erhvervede ejendom skete samhandel - hverken havde fremlagt bogføring eller et eneste originalt bilag, hvoraf den erhvervsmæssige drift i skatteydernes egen erhvervsvirksomhed på ejendommen, kunne dokumenteres. 

Endelig fandt retten, at bevisbyrden for, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5, ikke var løftet.

Spørger påtænkte at sælge selskabets ejerandel i H1 til et nystiftet selskab i land uden DBO med Danmark, ejet 100 % af det danske selskabs moderselskab, der var skattemæssigt hjemmehørende i Canada. Baggrunden for salget var, at Spørger påtænkes likvideret, og aktiverne i selskabet ønskedes frasolgt inden likvidationen. H1 udgjorde en samarbejdsaftale med to andre selskaber om (aktivitet udeladt) i X-land.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at aktiviteten i H1 efter danske skatteregler udgjorde et fast driftssted i X-land og at indtægter og udgifter fra aktiviteten i H1 derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Såfremt dette blev bekræftet, blev det ønsket bekræftet, at Spørger ved et salg af ejerandelen i H1 ikke skulle indregne det realiserede provenu ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Endelig blev det ønsket bekræftet, at det canadiske moderselskab ved modtagelse af en udlodning fra Spørger af det realiserede provenu fra salget af ejerandelen i H1 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1.

Skatterådet svarede bekræftende på alle tre spørgsmål.

Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2022 

Sagen angik, om der var grundlag for at opkræve fuld registreringsafgift af tre køretøjer.

Leasingvirksomheden havde erhvervet køretøjerne fra en forhandler, og det var i den forbindelse aftalt, at leasingvirksomheden kunne bringe sit krav på førstegangsydelse over for leasingtageren i modregning i den købesum, der skulle betales til forhandleren.

Der var mellem parterne enighed om, at det ikke var godtgjort, at leasingtagerne selv havde betalt førstegangsydelserne til leasingvirksomheden.

Retten fandt, at dette ikke i sig selv kunne medføre, at en leasingaftale ikke kan betragtes som reel eller som bortfaldet.

Retten fandt desuden, at leasingaftalerne indeholdt de oplysninger, der var krævet i den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 b, stk. 10.

Sagen handler om hvorvidt overdragelsen af en udlejningsejendom er omfattet af momslovens regler om momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 4, stk. 5.

Skatterådet kan bekræfte, at overdragelsen af den konkrete udlejningsejendom er omfattet af momslovens regler om momsfri virksomhedsoverdragelse jf. momslovens § 4, stk. 5.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om overdragelse af en hel udlejningsejendom med tilhørende udlejningsaftale samt andre rettigheder og forpligtigelser, og erhverver, efter det oplyste, har til hensigt at videreføre den momspligtige udlejningsaktivitet.

Motorregistret vil være lukket mandag den 30. december 2024 på grund af opdatering.

Skatteministeriet har analyseret mulighederne for at fritage CO2-neutral biogas for afgift. Analysen viser, at det er muligt at afgiftsfri-tage biogas, der ikke i forvejen modtager støtte.

Et selskab havde en aftale med en udenlandsk myndighed. Myndigheden ville imidlertid kun udbetale betalingen for det udførte arbejde til en bankkonto tilknyttet et cpr.nr. Til det formål havde selskabets kapitalejer oprettet en konto i eget navn i samme udenlandske bank, hvor selskabet havde sin selskabskonto. Forretningsgangen var, at pengene blev overført fra myndigheden til kapitalejerens konto. Kapitalejeren overførte derefter pengene inklusive rentetilskrivninger til en bankkonto tilhørende selskabet. Selskabet og selskabets kapitalejer spurgte, om Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra myndigheden, som kortvarigt gik via selskabets kapitalejers private konto, ikke var et skattepligtigt lån. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at de beløb fra myndigheden, der under de beskrevne omstændigheder blev udbetalt til kapitalejerens konto og videreført til selskabets konto, ikke skulle anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E i det omfang, at beløbene blev videreført til selskabets konto uden ugrundet ophold. Det var under forudsætning af, at det var den udenlandske myndigheds praksis, at pengene kun udbetales til personer, hvorfor myndigheden havde fastsat krav om, at betalinger for det udførte arbejde skete til en bankkonto, der var tilknyttet et cpr-nr.

Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at det på forhånd var aftalt mellem selskabet og kapitalejeren, at kontoen og dens midler udelukkende var selskabets, at kontoen også blev administreret i henhold til denne aftale og dermed som selskabets konto, at det udelukkende var selskabets midler, der var på kontoen og at der aldrig var eller ville tilgå midler fra kontoen til kapitalejeren.

Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2025

Spørger var ejet af A med 70 % og hans tre børn med hver 10 %. Det ene barn, B, ønskede at udtræde som aktionær i koncernen. Det påtænktes at gennemføre en skattefri ombytning af aktierne i Spørger uden tilladelse, således at alle aktionærer ville ombytte deres aktier i Spørger til et nyt selskab, "Nyt Holdning". Herefter påtænktes gennemført en udlodning fra Spørger til Nyt Holding. Udlodningen ville svare til 10 % af den samlede værdiansættelse af Spørger. Umiddelbart efter udlodningen ville der gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af Nyt Holdning til to nye selskaber, der ville opstå i forbindelse med spaltningen. Der ville fordeles likvider til B’s selskab i overensstemmelse med ejerforholdet, mens kapitalandelene i Spørger fordeles til det modtagende selskab, som A og de to andre børn skulle eje i fællesskab.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning kunne gennemføres efter fusionsskattelovens regler og uden at være i strid med ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var anset for opfyldt, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt dog i strid med Spørgers ønske, at holdingkravet ved den foretagne aktieombytning ikke kunne anses for opfyldt, og at aktieombytningen til det nystiftede holdingselskab dermed ville være skattepligtig.

Styresignalet beskriver muligheden for genoptagelse af afgiftstilsvar for tillægsafgift af mousserende vin og frugtvin m.m. på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. som følge af ændring af øl- og vinafgiftsloven, jf. lov nr. 333 af 9. april 2024. Ændringen medfører, at der fra 1. juli 2024 ikke længere opkræves tillægsafgift af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, selv om varerne forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.