Betingelserne for varetægtsfængsling som følge af risiko for påvirkning af forfølgningen i sagen var ikke opfyldt

Sagen angik varetægtsfængsling af T1 grundet risiko for påvirkning af forfølgning af en større sag, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, der omhandlede indsmugling af Tramadol-piller fra Spanien. Anholdelsen skete i forlængelse af, at politiet havde overvåget en food-trailer i Brabrand gennem flere måneder og fundet en stor beholdning af Tramadol-piller, hvorfra der løbende var afgang.

Der var 4 personer involveret i sagen, der alle blev anholdt og varetægtsfængslet i juni 2024. T2 og T3 tilstod relativt hurtigt og blev dømt i juli og august 2024.

T1 og T4’s varetægtsfængsling blev løbende forlænget i 2024 og 14. januar 2025 afsagde Retten i Aarhus igen kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T1 og T4, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Kendelsen blev stadfæstet af landsretten den 22. januar 2025. 

Sagen for Højesteret angik, hvorvidt betingelserne for kollusionsarrest i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, var opfyldt på tidspunktet for landsrettens kendelse for så vidt angår T1.

Højesteret fandt ikke, at betingelserne var opfyldt og henviste blandt andet til, at T4 den 14. januar 2025 afgav forklaring til politiet, hvor han erkendte, at han var bekendt med, at det var Tramadol-piller, han hentede på vegne af T2, og at han på denne måde principielt havde rådighed over den mængde piller, der på daværende tidspunkt var i traileren. Han anfægtede heller ikke den totale mængde af piller.

Højesteret henviste videre til, at to af de sigtede på tidspunktet for landsrettens dom havde modtaget tilståelsesdomme, at T4 var varetægtsfængslet, at det måtte lægges til grund, at sagen på det nævnte tidspunkt i alt væsentligt var færdigefterforsket, og at politiet længe havde haft den trailer, som sagen drejede sig om, under overvågning, herunder med videoovervågning, aflytning og flere hemmelige ransagninger.

Politiet havde således sikret et omfattende bevismateriale mod de sigtede, herunder videomateriale, som efter det oplyste viste både T1 og T4 i traileren og herudover viste, at traileren var fyldt med en stor mængde Tramadol-piller.

Politiet havde endvidere også fra en flyttekasse i traileren sikret DNA-spor, som med højest mulige sandsynlighed stammede fra T1.

Dertil kom, at politiet endvidere havde sikret og udlæst T1s mobiltelefon, hvorpå der var fundet omfattende korrespondance om salg af Tramadol-piller. Politiet havde endelig hos T1s forældre sikret et kontantbeløb på ca. 50.000 kr., som var gemt i en termokande, og hvorpå T1s DNA var fundet.

Derudover bemærkede Højesteret, at T1 efter det oplyste ikke under den hidtidige varetægtsfængsling i surrogat havde gjort konkrete forsøg på at vanskeliggøre forfølgningen.

På baggrund heraf fandt Højesteret ikke, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse var bestemte grunde til at antage, at T1 ved løsladelse ville kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at samstemme sin forklaring med T4, der som anført på daværende tidspunkt var varetægtsfængslet, og at det ikke heroverfor kunne tillægges betydning, at politiet ved afhøringen den 14. januar 2025 af T4 ikke spurgte ind til forhold vedrørende T1.