28/07
Sag 24/2025
Renovationskøretøjer til dagrenovation er ikke omfattet af de nye regler om vejafgifter for lastbiler, som træder i kraft fra 1. januar 2025. Det vil sige, at der ikke skal betales vejafgift for disse køretøjer. Ejere og brugere af øvrige motorkøretøjer, der bruges til transport af affald, og som vejer 12 ton eller derover, skal som udgangspunkt betale vejafgift pr. 1. januar 2025.
Bemærk, at renovationskøretøjer til dagrenovation bliver opkrævet vejafgift pr. 1. januar 2025, medmindre Motorstyrelsen har fritaget køretøjet for afgiftspligten. Du kan læse mere, om hvordan du søger om fritagelse nedenfor.
Hvis et køretøj i dag er fritaget for vejbenyttelsesafgiftspligten, vil køretøjet også være fritaget for vejafgiftspligten pr. 1. januar 2025. Omvendt vil der blive opkrævet vejafgift for køretøjet pr. 1. januar 2025, hvis der i dag bliver opkrævet vejbenyttelsesafgift for køretøjet.
Du kan søge om fritagelse for vejafgift ved at udfylde og sende blanketten Fritagelse for periodiske afgifter. Derefter vil Motorstyrelsen vurdere, om køretøjet kan fritages fra vejafgift.
Læs mere om afgiftsfritagelse på Vejledning om fritagelse og afgiftspligt
Læs mere om de nye vejafgifter på Vejafgifter.dk
28/07
Sag 24/2025
24/07
SKM2025.424.BR
24/07
Skatteministeriet nyheder
23/07
Skatteministeriet nyheder
21/07
SKM2025.423.ØLR