I sagen var det omtvistet, hvordan der skulle forholdes med værdien af fri bil og telefon i forbindelse med fastsættelsen af lønindeholdelsesprocenten i forbindelse med inddrivelse af klagerens gæld til det offentlige.
Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Gældsstyrelsen havde indregnet værdien af fri bil og fri telefon i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgik i hans A-indkomst, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2011, offentliggjort som SKM2011.470.LSR.
Landsskatteretten udtalte herefter, at det fulgte af inddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3, at når lønindeholdelsesprocenten var fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens stk. 1, ansås klageren for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Dette blev ikke ændret af, at der ved opgørelsen af klagerens nettoindkomst skulle indregnes værdien af fri bil og fri telefon, uanset klageren herefter ikke havde mange penge til rådighed. Landsskatteretten stadfæstede derfor Gældsstyrelsens afgørelse.
Afgørelsen er ikke så overraskende, idet man i modsat fald ville kunne omgå lønindeholdelse ved at lade en stor del af sin løn ”udbetale” som fri bolig og bil.
Klageren i sagen gjorde derimod gældende, at lønindeholdelsen skulle opgøres i forhold til de penge, han fik udbetalt og ikke i forhold til nettoindkomsten inklusive værdien af fri bil, der i sagen udgjorde 10.376,56 kr. pr. mdr., så det var ikke en helt billig bil, han havde til rådighed.
Tarifering af drivhuskonstruktioner ekskl. glas – forrentning af tilbagebetalte morarenter og rentegodtgørelser
Udstykkede ejendomme – omberegnede grundværdier – ikke grundlag for tilsidesættelse af skøn
Omkostningsgodtgørelse – hæftelse – konkurs
Højesteret: sag om beskatning af aktionærlån skulle ikke henvises til behandling i landsretten som 1. instans
Varetægtsfængsling indtil dom i ankesag var ikke disproportional