Anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning skattefri og ikke i strid med LL § 3

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger kunne gennemføre anpartsombytning af H1 skattefrit efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36. Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at den beskrevne ophørsspaltning af "X ApS" kunne gennemføres skattefrit efter de objektive regler i fusionsskattelovens kapitel 4. Under spørgsmål 3 bekræftede Skatterådet, at transaktionen kunne gennemføres uden at være i strid med ligningslovens § 3, idet de påtænkte dispositioner ikke blev anset for at have til formål at opnå skattemæssige fordele for de involverede selskaber som følge af omstruktureringen.

Aktieavancebeskatningslovens § 36

Fusionskatteloven § 11 stk. 1

Fusionskatteloven § 15 a

Ligningslovens § 3

Aktieavancebeskatningslovens 

Fusionskatteloven 

Ligningslovens

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.7.4.1

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.7.2.1

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.I.4.1.2 

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.6.1.4.7 

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.I.4.1.5 

Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den beskrevne anpartsombytning af H1 kan gennemføres skattefrit efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36? 
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den beskrevne ophørsspaltning af "X ApS" kan gennemføres skattefrit efter de objektive regler i fusionsskattelovens kapitel 4?
3. Kan Skattestyrelsen bekræfte at transaktionen kan gennemføres uden at være i strid med ligningslovens § 3?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 er personligt ejet af A og B, som hver ejer 50 pct. af kapitalandelene i selskabet. H1 ejer 100 pct. af de to underliggende datterselskaber, D1 og D2. H1’s primære aktivitet er at fungere som holdingselskab, dvs. eje kapitalandele i andre selskaber.

Ejerstrukturen af H1 inden omstruktureringen kan illustreret således;

Det påtænkes at gennemføre en skattefritaget anpartsombytning af A og B’s kapitalandele i H1. Efterfølgende gennemføres en skattefri ophørsspaltning af det nystiftede selskab. Anpartsombytningen gennemføres som en skattefri anpartsombytning uden tilladelse fra Skattestyrelsen, hvor de to kapitalejere ombytter samtlige af deres anparter mod at få kapitalandele i det nystiftede selskab, som opstår i forbindelse med ombytningen.

Efter anpartsombytning udlodder H1 udbytte til det nystiftede selskab på DKK [udeladt beløb] Det påtænkes herefter og i umiddelbar forlængelse af anpartsombytningen, at ophørsspalte det nystiftede selskab til to nyetablerede selskaber for at samle likvider fra udlodningen i det ene selskab og kapitalandelene i det andet selskab. A og B bevarer dermed ejerskabet i de udspaltede selskaber.

Formålet med den påtænkte anpartsombytning og ophørsspaltning er på sigt at foretage et generationsskifte det udspaltede selskab, X1 ApS, til A og B’s børn. 

Påtænkte ejerstruktur af H1 efter anpartsombytningen kan illustreres således; 

Der gøres opmærksom på, at det nystiftede selskab "X ApS" ikke er stiftet og derfor fungerer navnene udelukkende som arbejdstitler. 

Påtænkte ejerstruktur af H1 efter ophørsspaltningen er illustreret således; 

Der gøres opmærksom på, at de to nystiftede selskaber "X1 ApS" og "X2 ApS" ikke er stiftet og derfor fungerer navnene udelukkende som arbejdstitler. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: "Ja"

Spørgsmål 2 "Ja" 

Spørgsmål 3 "Ja" 

Ad spørgsmål 1

En anpartsombytning kan gennemføres skattefrit såfremt de objektive betingelser i fusionsskattelovens § 36 kan opfyldes, 

Deltagende selskaber 

Det er en betingelse for skattefri anpartsombytning, at det/de deltagende selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed.

H1 er et dansk registreret anpartsselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og opfylder dermed betingelsen om at være omfattet af selskab i en medlemsstat, jf. hertil 2009/133/EF, bilag I, del A, litra e.

Det erhvervende selskab skal være et dansk indregistreret anpartsselskab, som opstår i forbindelse med anpartsombytningen. Det erhvervende selskab er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det erhvervede selskab er hverken transparent eller en skattefritaget enhed, hvorfor selskabet er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat". 

Holdingkravet

Det er en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt. at X ApS ikke afstår anparterne i H1 i en periode på tre år efter ombytningstidspunktet. Ombytningstidspunktet er den dato, hvor anpartsombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab. 

Den efterfølgende påtænkte spaltning anses ikke som afståelse i relation til betingelserne i aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 6, 3. pkt., da det erhvervende selskab spaltes skattefrit jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt. 

Ifølge § 36, stk. 6, 5. pkt. vil holdingkravet vedrørende anpartsombytningen i sin restløbetid blive videreført og anvendes på selskabsdeltagerne henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Dette betyder, at holdingkravet fortsat gælder når X ApS efterfølgende spaltes skattefrit, og anparterne overdrages til de to modtagende selskaber, X1 ApS og X2 ApS. 

Ombytning skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. at ombytningen af H1 sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. Der ydes ingen kontant udligningssum. Da alle kapitalandelene ombyttes, vil ombytningen dermed automatisk ske til handelsværdi. 

Skattemæssig virkning

Ved ombytningsdatoen menes den dato, hvor anpartsombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab. 

Anpartsombytning påtænkes regnskabs- og skattemæssigt gennemført med tilbagevirkende kraft til d. 1. januar 2025, jf. selskabslovens § 40, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at den beskrevne anpartsombytning af H1 kan gennemføres skattefrit efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36. Den skattemæssige virkning vil træde i kraft fra ombytningsdatoen, som planlægges med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2025.

Ad spørgsmål 2 

Deltagende selskaber

Det er en betingelse for skattefri ophørsspaltning, at det/de deltagende selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed.

X ApS skal være et dansk registreret anpartsselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og opfylder dermed betingelsen om at være omfattet af selskab i en medlemsstat, jf. hertil 2009/133/EF, bilag I, del A, litra e. Selskabet blev stiftet i forbindelse med anpartsombytningen beskrevet i spørgsmål 1. 

Der sker ikke vederlæggelse med andet end kapitalandele i de modtagende selskaber. Ingen af aktionærerne vil blive vederlagt en kontant udligningssum. 

Spaltningsdato

Spaltningsdatoen styres af fusionsskattelovens § 5. Efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1, skal spaltningsdatoen være sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.

Selskaberne X1 ApS og X2 ApS etableres pr. vedtagelsesdatoen. Det er afgørende, at spaltningen gennemføres pr. vedtagelsesdatoen. Dette sikrer, at de modtagende selskaber etableres pr. vedtagelsesdatoen, hvilket har betydning for beskatningen af udbytte. 

I SKM2006.179.LSR blev det fastslået, at udbytte, der blev udloddet i perioden fra skæringsdatoen til vedtagelsen, blev skattepligtigt for det modtagende selskab, som ikke længere var aktionær efter spaltningen. Denne afgørelse understøtter vores opfattelse, at spaltningen med virkning pr. vedtagelsesdatoen ikke medfører, at udbyttet skal beskattes i det ene af de to modtagende selskaber ved spaltningen. 

Holdingkrav 

Det er en betingelse af fusionsskattelovens §15 a, stk. 1, 5. pkt. at selskaber der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber ikke må afstå aktierne i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre år efter vedtagelsesdatoen.

Da selskabet efter ophørsspaltningen ejes af fysiske personer, medfører spaltningen ikke et selvstændigt holdingkrav. Holdingkravet fra foregående anpartsombytning videreføres på X1 ApS’ kapitalandele i H1. 

Spaltningen skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at ophørsspaltningen af X ApS skal ske til handelsværdi, det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.

Ud fra ordlyden af FUL § 5, stk. 2, 2. pkt., vil dette krav altid være opfyldt, når der sker en fuldstændig ligelig fordeling af alle aktiver og gældsforpligtelser til de to nyetableret selskaber. Hvorvidt det regnskabsmæssigt vælges at indregne aktiver og forpligtelser til handelsværdi eller anvende de regnskabsmæssigt bogførte værdier pr. 31.12.24, kan ikke have betydning for vurderingen.

Ved ophørsspaltningen sker der en pro-rata fordeling af aktiver og passiver mellem de modtagende selskaber. Dette betyder, at aktiver og passiver fordeles forholdsmæssigt i overensstemmelse med hver aktionærs ejerandel i det indskydende selskab. Da fordelingen sker pro-rata, vil der ikke være nogen formueforskydning mellem aktionærerne. De regnskabsmæssige værdier i de modtagende selskaber vil således afspejle de oprindelige værdier i det indskydende selskab, hvilket sikrer en ligelig fordeling af selskabets formue.

Korrekt forhold mellem aktiver og passiver 

Det er en betingelse efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, er identisk med forholdet mellem aktiver og forpligter, der ved spaltningen overdrages til hvert modtagende selskab. 

Det indskydende selskabs aktiver består af kapitalandele og likvider. Selskabet har ingen gældsforpligtelser. Der er ikke nogen forpligtelser i selskabet, da der er tale om et nyt selskab, de opstår i forbindelse med ovennævnte anpartsombytning og som ophørsspaltes umiddelbart efter ombytningen.

Aktiverne fordeles således; 

• Likvide midler fra udlodningen fra H1 til X ApS på DKK [udeladt beløb] fordeles til X1 ApS.
• Kapitalandele i H1 fordeles til X2 ApS. 

Balancetilpasningskravet der følger af betingelserne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt. opfyldes og der sker samtidig ikke en skævvridning af værdierne, da aktionærerne opnår samme ejerskab i de modtagende selskaber, som de havde i det indskydende selskab. 

Undtagelser vedrørende spaltning:

• Undtagelse 1: Aktionærer er deltagere i både det indskydende og modtagende selskab, FUL § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

Undtagelse 1 efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. finder ikke anvendelse, da aktionærerne i X ApS og har været aktionærer i mere end 3 år samt idet aktionærerne råder over flertallet af stemmerne i det indskydende selskab. Slutteligt har aktionærerne flertallet af stemmerne i de modtagende selskaber. De tre kumulative betingelser for undtagelsen er derfor ikke opfyldt.

• Undtagelse 2: Aktieavance konverteres til udbytte, FUL § 15 a, stk. 1, 9. pkt.

Undtagelse 2 finder ikke anvendelse, da der påtænkes at blive gennemført en ophørsspaltning og ikke en grenspaltning.

• Undtagelse 3: Udenlandsk selskabsdeltager med bestemmende indflydelse, FUL § 15 a, stk. 2, 4. pkt.

Undtagelse 3 finder ikke anvendelse, da aktionærerne er hjemmehørende i Danmark.

• Undtagelse 4: Kontantvederlag til selskabsaktionærer, FUL § 15 a, stk. 2, 4. pkt.

Undtagelsen finder ikke anvendelse, da aktionærerne ikke er selskabsaktionærer. Endvidere modtager aktionærerne ingen kontantvederlag.

Ad spørgsmål 3 

Ifølge Ligningslovens § 3, stk. 1, skal et af de væsentligste formål med arrangementet være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, for at der foreligger misbrug, jf. LL §3.

Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, skal inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på.

Formålet med at kunne gennemføre anpartsombytning og ophørsspaltning uden tilladelse fra Skattestyrelsen fremgår af lovforslag nr. 110 af 13. december 2006, som en væsentlig administrativ lettelse for aktionærer, selskaber og koncerner. 

Som værn mod misbrug af de objektive regler indførtes samtidig værnsregler, der skulle forhindre, at man som alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver, gennemførte en skattefri omstrukturering og efterfølgende solgte vederlagsaktiver uden navnlig avance.

Ved den påtænkte ophørsspaltning af X ApS fordeles der pro-rata mellem de to aktionærer, som efter ophørsspaltningen ejer samme andel af de modtagende selskaber og indirekte samme andel af H1. Derfor anses aktionærerne ikke for at have solgt eller afstået kapitalandele i H1. I forbindelse med de påtænkte dispositioner opstår der tilsvarende ikke en skattefordel, der i sig selv medfører misbrug.

I følge den Juridiske Vejledning fremgår det, at når der skal undersøges, om der opnås en skattefordel, bør det undersøges, om en eller flere situationer forekommer i forbindelse med transaktionen. 

1. Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget 
2. Skatteyderen får fordel af et fradrag
3. Der opstår et skattemæssigt tab 
4. Der skal ikke betales kildeskat 
5. Udenlandsk skat udlignes 

I forbindelse med den påtænkte omstrukturering af H1 koncernen, vil ingen af de i a-e nævnte tilfælde være omfattet heraf - sammenfattende bærer ovenstående betingelser mere præg af permanente selskabsskattebesparelser, hvilket ikke er tilfældet i den konkrete situation. I den forbindelse skal der således i overensstemmelse med SKM2024.642.SR ses bort fra LL § 3, da ingen selskaber opnår en skattemæssig fordel. Hertil bør det undersøges hvorvidt de påtænkte dispositioner tilsvarende kan anses for misbrug i stedet for overtrædelse af LL § 3 - herunder med henvisning til SKM2024.642.SR.

I modsætning til den konkrete sag i SKM2024.642.SR medfører ophørsspaltning ikke en krænkelse af holdingkravet ved den forudgående anpartsombytning, da spaltningen ikke indebærer en afståelse af A eller B’s indirekte ejerandel af kapitalandele i H1. Skattestyrelsen fremhæver i SKM2024.642.SR bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt. (L 202 2008-09), at formålet med holdingkravet er at forhindre, at adgangen til skattefri aktieombytning uden tilladelse anvendes til at omgå avancebeskatning. Omgåelse af avancebeskatning kunne fx ske ved, at en personaktionær, der ønsker at sælge sit driftsselskab, først foretager en skattefri aktieombytning uden tilladelse og derefter lader holdingselskabet sælge driftsselskabet skattefrit. Bemærkningerne må imidlertid ikke kunne anses at være sammenlignelige med de påtænkte dispositioner, da hver personaktionær er stillet skatte-, ejerskabs- og formuemæssigt på samme måde som før dispositionerne.

Endvidere må det fastslås, at arrangementet ikke er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet eller hensigten med skatteretten. Opdelingen begrundes konkret i ønsket om generationsskifte af H1 til A og B’s børn. Spaltningen medfører at den del af formuen i H1 (heraf de DKK [udeladt beløb] i likvider) ikke bliver en del af generationsskiftet - men dog ikke på en sådan måde at H1, kan anses for værende solgt til det ene modtagende selskab - grundet pro rata fordelingen mellem de ultimative ejere i forholde til de to modtagende selskaber.

Transaktionsrækken kan dermed tilsvarende ikke fremstå som et salg uden umiddelbar beskatning. Endvidere må der lægges vægt på at dispositionerne i høj grad er forretningsmæssigt begrundet i det kommende generationsskifte til A og B’s børn.

Afslutning

Sammenfattende anses betingelserne for skattefri spaltning af H1 uden tilladelse for at være opfyldt, og at de påtænkte dispositioner ikke kan anses for værende i strid med ligningslovens § 3 eller anses for misbrug.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne anpartsombytning af H1 kan gennemføres skattefrit efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, at selskaber har mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning, såfremt nærmere betingelser er opfyldt.

Ved ombytning af aktier forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Muligheden for at foretage en sådan aktieombytning skattefrit medfører således, at aktionærerne succederer i de ombyttede aktier, hvorved en eventuel beskatning ved afståelsen af aktierne udskydes, jf. fusionsskattelovens §§ 9 og 11. En skattefri aktieombytning kan foretages med eller uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Spørger ønsker at foretage den beskrevne ombytning af aktierne i H1 med anparterne i X ApS uden tilladelse fra Skattestyrelsen.

Såfremt en aktieombytning gennemføres, uden at der er opnået en forudgående tilladelse fra told- og skatteforvaltningen efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, kræves det, at en række betingelser er opfyldte.

Indledningsvist er det et krav, at både det erhvervende selskab og det erhvervede selskab udgør et selskab i henhold til artikel 3 i direktiv 2009/133/EF (fusionsskattedirektivet) eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU.

Henset til at det erhvervende selskab, X ApS, er et dansk anpartsselskab og det erhvervede selskab, H1, er et dansk aktieselskab, er betingelsen opfyldt.

Det er endvidere et krav for at kunne gennemføre en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36, at det erhvervende selskab opnår stemmeflertallet i det erhvervede selskab.

Ved den påtænkte ombytning vil X ApS erhverve 100 pct. af såvel stemmer som kapitalandele i H1, hvorfor betingelsen anses for at være opfyldt.

Det er også en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuelt kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Der må således ikke i forbindelse med aktieombytningen ske formueforskydninger mellem aktionærerne.

Skattestyrelsen forstår, at aktionærerne i H1, alene vederlægges med anparter i X ApS, i samme forhold som de i dag ejer aktierne i H1 og at der ikke udbetales et kontant vederlag. Skattestyrelsen anser på den baggrund betingelsen for opfyldt.

Det er yderligere oplyst, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at X ApS ikke i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet afstår anparter i H1 i strid med aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt. Skattestyrelsen anser derfor også betingelsen efter denne bestemmelse for opfyldt.

Det er yderligere en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 6. pkt.

X ApS er et anpartsselskab, der er hjemmehørende i Danmark. Betingelsen er derfor opfyldt.

Det er også en betingelse, at ombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Skattestyrelsen lægger til grund, at kombinationsomstruktureringerne sker som én samlet transaktion på et tidspunkt i 2025. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Endelig er det en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 7, at det erhvervende selskab senest samtidig med indgivelsen af oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, giver told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6.

Repræsentanten har oplyst, at X ApS ophørsspaltes med virkning fra stiftelsesdatoen og at der på den baggrund aldrig vil eksistere en oplysningspligt for X ApS.

Skattestyrelsen forstår det oplyste som, at X ApS efter repræsentantens opfattelse ikke vil være er omfattet af oplysningspligten i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 7.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selvom X ApS ophører samme dag som det stiftes, påhviler det fortsat X ApS som det erhvervende selskab i aktieombytningen at give Told- og Skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6. X ApS vil på ombytningstidspunktet både eksistere civilretligt og skatteretligt. Oplysningerne skal gives senest samtidig med indgivelsen af oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført - det vil sige i indkomståret 2025.

Skattestyrelsen forudsætter, at forpligtelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 7, vil blive opfyldt.

Skattestyrelsen finder herefter, at betingelserne for skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, alle er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne ophørsspaltning af "X ApS" kan gennemføres skattefrit efter de objektive regler i fusionsskattelovens kapitel 4

Begrundelse

Ved spaltning forstås den transaktion, hvor et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Se § 15 a, stk. 2, i fusionsskatteloven, kapitel 4.

Fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b giver mulighed for, at realisationsbeskatningen af selskab og selskabsdeltagere kan udskydes, hvis der i stedet gennemføres en skattefri spaltning.

De deltagende selskaber

For at der kan ske skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse fra Skattestyrelsen, er det for det første en betingelse, at både det indskydende selskab og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Se fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt., med henvisning til § 15 a, stk. 1, 1. pkt.

Da både det indskydende selskab, X ApS, og de modtagende selskaber, X1 ApS og X2 ApS, i den påtænkte disposition er danske anpartsselskaber, er betingelsen opfyldt.

Holdingkrav

Det er yderligere en betingelse for at foretage en skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 procent af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen (holdingkrav), jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt.

Det er oplyst, at Skattestyrelsen ved besvarelsen kan lægges til grund, at de to nystiftede holdingselskaber overholder kravet i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt. Skattestyrelsen finder derfor, at betingelsen er opfyldt.

Flere selskabsdeltagere

Der kan ikke ske skattefri spaltning uden tilladelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt.

A og B har ved spaltningen af X ApS ejet selskabet i mindre end 3 år. De to aktionærer har dog efter det oplyste ejet H1 i mindst 3 år på spaltningstidspunktet.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, jf. fusionsskattelovens § 11, tildeles aktierne i X ApS med succession på ejertiden, og aktionærerne, A og B, anses således for at have erhvervet aktierne i X ApS på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier (aktierne i H1).

Spaltningsreglerne muliggør kombinationsomstruktureringer. Successionsprincippet vedrørende ejertid ved aktieombytning og spaltning finder anvendelse ved vurderingen af aktionærernes ejertid i relation til bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 8. pkt. Se tilsvarende SKM2008.884.SR.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at A og B anses for at have ejet aktierne i X ApS i mere end tre år på tidspunktet for spaltningens vedtagelse, og at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 8. pkt., dermed er opfyldt.

Hjemstedet for en person eller et selskab med bestemmende indflydelse i det indskydende selskab

Der kan heller ikke ske skattefri spaltning uden tilladelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 10. pkt.

Skattestyrelsen forudsætter, at såvel A og B er hjemmehørende i Danmark på spaltningstidspunktet. Betingelsen er derfor opfyldt.

Værdien af vederlagsaktierne

Det er en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Det er oplyst, at A og B udelukkende vil blive vederlagt med anparter i samme forhold som deres nominelle ejerandel i X ApS (50/50), og at der ved spaltningen ikke sker en kontant vederlæggelse. Skattestyrelsen anser herefter betingelserne for at være opfyldt.

Forholdet mellem aktiver og forpligtelser

Det er endvidere en betingelse for at foretage en skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

Det er oplyst, at X ApS´ balance på spaltningstidspunktet alene vil bestå af likvide midler samt aktierne i H1 og egenkapital på passivsiden. Det må på baggrund af det oplyste antages at forholde sig tilsvarende i de modtagende selskaber. Betingelsen er derfor opfyldt.

Oplysninger til told- og skatteforvaltningen

Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 3, 1. pkt., at såfremt det indskydende selskab ophører, påhviler det de modtagende selskaber at afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indskydende selskab for tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen.

De modtagende selskaber, X1 ApS og X2 ApS, er derfor i dette tilfælde forpligtede til at afgive oplysninger efter skattekontrollovens § 2, for tiden fra stiftelsen af X ApS og indtil spaltningen.

Det påhviler derudover A og B, som selskabsdeltagere i de modtagende selskaber, at indsende en opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i de modtagende selskaber opgjort efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5.

Skattestyrelsen lægger til grund, at betingelserne efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 3, 1. pkt., og § 15 b, stk. 5, om indsendelse af oplysninger for det indskydende selskab for tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen, og indsendelse af opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i de modtagende selskaber, vil blive opfyldt.

Skattestyrelsen finder herefter, at betingelserne for skattefri spaltning efter fusionsskattelovens § 15 a og § 15 b, er opfyldt.

Det er herudover et krav, at betingelserne i fusionsskattelovens § 5 til fusionsdatoen er opfyldt.

Efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1, anses datoen for den åbningsstatus for det modtagende selskab, der udarbejdes i forbindelse med fusionen (her spaltningen) i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for at anvende reglerne i fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Hvis indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen (her spaltningen), opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, om delårsopgørelse ved ophør eller etablering af koncernforbindelse, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen for skattemæssig fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om der skal udarbejdes delårsopgørelse i forbindelse med spaltningen, da dette spørgsmål ikke indgår i anmodningen om bindende svar. Det er en forudsætning for, at ophørsspaltningen kan gennemføres skattefrit efter reglerne i fusionsskattelovens kapital 4, at kravene til spaltningsdatoen er opfyldt. Skattestyrelsen bemærker desuden, at der ikke er taget stilling til beskatning af eventuelle udlodninger af udbytte i perioden mellem skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår og vedtagelsesdatoen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at transaktionen kan gennemføres uden at være i strid med ligningslovens § 3.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber m.v. skal ved indkomstopgørelsen se bort fra arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Den generelle omgåelsesklausul anvendes på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v., der er omfattet af fondsbeskatningslovens §1.

Tilsvarende anvendes den generelle omgåelsesklausul på andre skattepligtige deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Bestemmelserne gælder derfor også fysiske personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1. Se ligningslovens § 3, stk. 4.

Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter dog, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber. Se SKM2019.232.SR.

I vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer:

1. Der skal være en skattefordel
2. ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten,
3. arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af, om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen om beneficial owner, som er afsagt den 26. februar 2019. Se EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-116/16 og C-117-16.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

I den foreliggende sag foretages en række transaktioner, der ændrer ejerstrukturen. B ønsker ikke længere at være medejer af Spørger. B opnår gennem omstruktureringerne og udbytteudlodningen, at han får sit eget holdingselskab, Holding 2 ApS, der indeholder likvider og egenkapital. Dvs., at B udtræder af Spørger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de forskellige trin i omstruktureringen skal vurderes på baggrund af en samlet betragtning.

Ad 1 - Der skal være en skattefordel

I SKM2024.642.SR vurderede Skatterådet, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse, da der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, skt. 1.Der blev dog lagt vægt på, at det drejede sig om en transaktionsrække, der fremstod som en samlet plan, hvor B afstod sin ejerandel uden umiddelbar beskatning. I stedet modtog B et pengetanksselskab, som reelt havde afstået aktierne, da det var dette selskab, der fik salgsprovenuet.

Derudover blev aktieombytningen anset som skattepligtig, fordi holdingkravet i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, ikke var opfyldt, da det nye holdingselskab ikke opnåede stemmeflertal i det erhvervede selskab.

I nærværende sag ses de påtænkte dispositioner ikke at have til formål at opnå skattemæssige fordele for de involverede selskaber som følge af omstruktureringen.

I modsætning til SKM2024.642.SR medfører den planlagte ophørsspaltning i nærværende sag ikke en krænkelse af holdingkravet, da spaltningen ikke indebærer, at der sker en afståelse af A eller B’s ejerandel i kapitalandelene i H1. Der er således ikke tale om en transaktion, der undgår skattepligt ved at omgå holdingkravet i forbindelse med aktieombytningen.

I denne sag medfører ophørsspaltningen ikke en krænkelse af holdingkravet, da der ikke sker en afståelse af ejerandelen i H1, hvilket understøtter, at der ikke er tale om misbrug.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis 

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36

Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17, 18, 19 A-19 C og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19, dog således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 C. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7. Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.7.4.1 Betingelser for skattefri aktieombytning uden tilladelse

Indhold

Dette afsnit handler om en række betingelser, der skal være opfyldt for at benytte systemet om skattefri aktieombytning uden tilladelse.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regel
• Holdingkrav
• Ombytningen skal ske til handelsværdi
• Udenlandsk aktionær med bestemmende indflydelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Ved aktieombytning ombytter aktionæren sine aktier i et selskab (erhvervede) med aktier i et andet selskab (erhvervende) med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i selskabet.

ABL § 36 giver mulighed for at gennemføre aktieombytningen skattefrit og dermed udskyde realisationsbeskatningen.

Se også

Se også afsnit C.D.6.3 om skattefri aktieombytning med tilladelse.

Regel

De objektive regler for, om der er tale om skattefri aktieombytning efter tilladelsessystemet, gælder også ved skattefri aktieombytning uden tilladelse. Se ABL § 36, stk. 1 - 3 og afsnit C.D.6.3.3 om objektive betingelser for en skattefri aktieombytning med tilladelse. Se ABL § 36, stk. 6.

Se også

Da der i væsentligt omfang gælder de samme betingelser, som gælder for skattefri aktieombytning med tilladelse henvises til en nærmere beskrivelse i afsnit C.D.6.3. De supplerende særlige regler, der gælder i det objektive system, gennemgås i dette afsnit C.D.7.4.1.

Holdingkrav

For at forhindre at adgangen til skattefri aktieombytning uden tilladelse anvendes til at omgå avancebeskatningen, er det en betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab i en periode på tre år efter ombytningstidspunktet. Et eksempel på at omgå avancebeskatningen kan være, at en personaktionær, der ønsker at sælge sit driftsselskab, først foretager en skattefri aktieombytning uden tilladelse og derefter lader holdingselskabet sælge driftsselskabet skattefrit. Denne betingelse omtales "holdingkravet" og er fastsat i ABL § 36, stk. 6, 3. pkt.

En efterfølgende kapitalforhøjelse i det erhvervede selskab, hvor tredjemand indskyder kapital, er ikke et brud mod holdingkravet i ABL § 36, stk. 6, 3. pkt., da det erhvervende selskab ikke afstår aktier i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Se SKM2009.646.SR.

En sammenhængende række af dispositioner kan efter en konkret vurdering føre til, at holdingkravet ikke anses for opfyldt. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor dispositionerne - set samlet - reelt medfører, at der sker (delvis) afståelse af selskabet. Se SKM2012.504.SR, hvor Skatterådet efter en samlet vurdering hverken anså holdingkravet i ABL § 36, stk. 6, eller majoritetskravet i ABL § 36, stk. 2, for opfyldt.

Se også SKM2023.246.SR, hvor Skatterådet fandt, at der som led i en en samlet plan var sket en reel afståelse af 50 pct. af selskabet mod en aftalt modydelse, og at holdingkravet derfor ikke var iagttaget. Betingelsen i ABL § 36, stk. 6, 3. pkt., var herefter ikke opfyldt. Aktieombytningen blev som en konsekvens heraf skattepligtig.

Opløsning af det erhvervede selskab efter selskabslovens § 216 (opløsning ved erklæring) anses for en skattepligtig likvidation og dermed en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab. Sker opløsningen inden 3 år efter den skattefri aktieombytning, er dette et brud på holdingkravet. Se SKM2011.360.SR.

Hvad forstås ved ombytningstidspunkt

Med ombytningstidspunktet menes den dato, hvor aktieombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab. Holdingkravet løber dermed fra dette tidspunkt. Det gælder også, hvor der er tale om en masseombytning, og hvor der er fastsat en længere ombytningsperiode, inden for hvilken de enkelte aktionærer i det erhvervede selskab individuelt kan vælge at acceptere ombytningstilbuddet.

Efterfølgende omstruktureringer

For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode - uanset holdingkravet - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 4. pkt.

Det erhvervende selskab vil således ikke i relation til holdingkravet blive anset for at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis

• det erhvervende selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab
• det erhvervende selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber
• det erhvervede selskab efterfølgende spaltes skattefrit
• det erhvervende eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en skattefri fusion.

Restløbetid

I tilfælde, hvor der efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende aktieombytningen i sin restløbetid blive videreført og anvendes på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Se ABL § 36, stk. 6, 5. pkt.

Formålet er at sikre, at holdingkravet ikke omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer i forlængelse af hinanden for at omgå en avancebeskatning.

Ved siden af videreførelsen af holdingkravet fra den forudgående aktieombytning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav vedrørende visse af aktierne i de deltagende selskaber.

Dette betyder, at aktierne i et selskab efter omstændighederne både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående aktieombytning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning, vil både aktieombytningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende aktieombytningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil kun den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.

Eksempler

Udgangspunktet i eksempel 1 - 4 er, at en aktionær har ombyttet sine aktier i et driftsselskab (D) med aktier i et holdingskab (H) efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab (H) ikke afstår aktierne i det erhvervede selskab (D) i en periode på tre år efter ombytningstidspunktet.

Eksempel 1

H vil - uden at skattefriheden af den første aktieombytning berøres - kunne ombytte aktierne i D med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid anvendes på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D vil gælde et nyt holdingkrav.

Eksempel 2

Aktieombytningen kan også - uden at skattefriheden berøres - efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D overdrages til et eller flere modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid anvendes på H1' og H2's aktier i D, mens der efter omstændighederne vil gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.

Eksempel 3

På samme måde kan skattefriheden af aktieombytningen opretholdes, hvis D skattefrit spaltes med ophør til to modtagende selskaber (D1 og D2). Efter en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i sin restløbetid anvendes på H's aktier i D1 og D2, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende spaltningen.

Eksempel 4

Situationer, hvor H eller D efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, vil heller ikke gøre aktieombytningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet vedrørende den forudgående aktieombytning i restløbetiden anvendes på det modtagende selskabs aktier i D. Hvis det omvendt er D, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H' aktier i det ved fusionen modtagende selskab.

Ansøgning om tilladelse ved efterfølgende salg

Hvis det erhvervende selskab afstår aktierne i det erhvervede selskab inden for tre år efter ombytningsdatoen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering - bliver ombytningen skattepligtig, og aktierne i det erhvervede selskab vil blive anset for afstået til tredjemand på ombytningstidspunktet. Aktionærerne kan dog undgå dette ved at ansøge om en tilladelse til skattefri aktieombytning hos Skattestyrelsen. Hvis skattefriheden skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres, at ombytningen og den efterfølgende afståelse af aktierne i det erhvervede selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen beror på en samlet konkret vurdering.

Statusskifte

Aktier, der skifter skattemæssig status, anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor

• en skattefri aktieombytning er gennemført uden tilladelse, og
• aktierne i det erhvervede selskab efterfølgende skifter skattemæssig status

vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet blive anset for afstået, og aktieombytningen vil ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det ændrer dog ikke ved, at der sker beskatning af de aktier, der skifter status fra porteføljeaktier til datterselskabs-/koncernselskabsaktier. Problemstillingen er behandlet i ABL § 33 A.

Ombytningen skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 2. pkt.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor én person ejer samtlige anparter i 2 selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af anparterne i de to selskaber. I denne situation kunne der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele ved en aktieombytning, hvor anparterne i det ene selskab ombyttes med anparter i det andet selskab, når blot der blev udstedt vederlagsanparter. Skatterådet bekræftede, at betingelsen om, at ombytningen skal ske til handelsværdien, var opfyldt. Se SKM2013.763.SR.

I SKM2014.128.SR har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor to aktionærer hver ejer 50 procent af et selskab. Dette selskab ejer 70 procent af datterselskabet. De resterende 30 procent af datterselskabet ejes af de to aktionærer med 15 procent hver. Der skulle foretages en aktieombytning, så selskabet erhvervede de resterende 30 procent i datterselskabet. Ombytningen skulle gennemføres som en kapitalforhøjelse. Skatterådet fandt, at den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges uden at der sker skævdeling mellem selskabsdeltagerne, og på baggrund af de konkrete forhold, udgjorde vederlæggelse til handelsværdi. Der skulle udstedes til vederlagsaktier, som kan bære successionen.

I SKM2013.763.SR og SKM2014.128.SR og ligeledes i SKM2014.640.SR, SKM2015.674.SR og SKM2016.528.SR har Skatterådet ud fra konkrete vurderinger accepteret, at betingelsen om ombytning til handelsværdi var opfyldt, så en eller flere aktionærer kunne ombytte sine aktier skattefrit i et selskab uden tilladelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om, at der skal ske ombytning til handelsværdi, også er opfyldt i tilsvarende konkrete sager, hvor der ikke er mulighed for, at der kan ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medfører utilsigtede skattemæssige fordele.

Se også

Der er refereret yderligere afgørelser om værdiansættelse og handelsværdi ved omstrukturering efter de objektive regler i afsnittet C.D.7.2 om skattefri spaltning uden tilladelse.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Fusionskatteloven § 11 stk. 1

Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.

Fusionskatteloven § 15 a

Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncernforbundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse:

1)Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

2)Ved spaltning af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende investeringsinstitutter er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning som nævnt i ligningslovens § 16 C.

3)Ved spaltning af de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri investeringsselskaber dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.

Stk. 6. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det eller de modtagende selskaber beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 h.

Stk. 7. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det modtagende selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 8. Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor en spaltning efter reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en spaltning uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Hvis der afstås aktier i et af de deltagende selskaber som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned efter afståelsen.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.7.2.1

C.D.7.2.1 Hovedregler vedrørende spaltning

Indhold

Dette afsnit handler om de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne foretage en skattefri spaltning af et selskab, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra Skattestyrelsen.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regel
• Spaltning af udenlandsk selskab
• Holdingkrav
• Spaltningen skal ske til handelsværdi
• Korrekt forhold mellem aktiver og forpligtelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Ved spaltning forstås den transaktion, hvor et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Se FUL § 15 a, stk. 2.

FUL §§ 15 a og 15 b giver mulighed for, at realisationsbeskatningen af selskab og selskabsdeltagere kan udskydes, hvis der i stedet gennemføres en skattefri spaltning.

Regel

Der kan ske skattefri spaltning af et selskab uden tilladelse fra Skattestyrelsen, når både det indskydende selskab og det modtagende selskab

• er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og
• ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed.

Se FUL § 15 a, stk. 1, 4. pkt., med henvisning til § 15 a, stk. 1, 1. pkt.

For omstruktureringer med fusionsdato 1. januar 2013 eller senere omfatter successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 også tilfælde, hvor det ene af de deltagende selskaber er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, og det andet deltagende selskab er et EU-selskab, herunder et dansk selskab, samt tilfælde hvor begge de deltagende selskaber EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber).

Det er en betingelse, at den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Se FUL § 15 a, stk. 7.

Se også

Se også afsnit

• C.D.6.1 om skattefri spaltning med tilladelse, herunder om bestemmelsen i FUL § 15 a, stk. 1, 1. pkt.
• C.D.6.2 om skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse - om afgrænsningen af en virksomhedsgren.
• C.D.5.2.4 om spaltningsdatoen.

Spaltning af udenlandsk selskab (succession på aktionærsiden)

Hvis et udenlandsk selskab, der ikke er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat", spaltes, kan det også ske skattefrit, uden at skattefriheden er betinget af en tilladelse fra Skattestyrelsen. Det gælder, uanset om den danske aktionær er et selskab eller en person. Se FUL § 15 b, stk. 6.

Se også

Se også afsnit C.D.6.1 om skattefri spaltning med tilladelse.

Holdingkrav

Selskaber - der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber eller besidder skattefri porteføljeaktier - må ikke afstå aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen.

Denne betingelse omtales "holdingkravet" og er fastsat i FUL § 15 a, stk. 1, 5. pkt. Den svarer til de holdingkrav, der stilles ved skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse.

Holdingkravet gælder kun selskabsaktionærer mv. og ikke personlige aktionærer.

Se også

Se også afsnit C.D.7.4.1 om holdingkravet og efterfølgende kapitalforhøjelse ved skattefri aktieombytning.

Efterfølgende omstrukturering

For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan aktierne i de selskaber, der deltager i spaltningen, i den nævnte periode - uanset holdingkravet - afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den pågældende selskabsdeltager eller af et af de deltagende selskaber. Det er dog en betingelse, at der ved den efterfølgende omstrukturering ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. Se FUL § 15 a, stk. 1, 6. pkt.

Selskabsdeltageren vil således ikke i relation til holdingkravet blive anset for at have afstået aktierne i et deltagende selskab, hvis

• selskabsdeltageren efterfølgende ved en skattefri aktieombytning ombytter aktierne i et deltagende selskab med aktier i et mellemliggende holdingselskab
• selskabsdeltageren efterfølgende spaltes ved en ny skattefri spaltning, og selskabets aktier i et af de selskaber, der har deltaget i den forudgående spaltning, i den forbindelse overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber
• et selskab, der har deltaget i den forudgående spaltning, efterfølgende spaltes skattefrit
• selskabsdeltageren eller et af de deltagende selskaber efterfølgende indgår i en skattefri fusion.

Det er også muligt at gennemføre en efterfølgende skattefri lodret fusion efter

• en skattefri aktieombytning
• en skattefri spaltning eller
• en skattefri tilførsel af aktiver

uden tilladelse, hvis der ikke sker vederlæggelse med andet end aktier.

Restløbetid

I tilfælde, hvor der efter en skattefri spaltning uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering, vil holdingkravet vedrørende spaltningen i sin restløbetid blive videreført og anvendes på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Se FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt.

Formålet er at sikre, at holdingkravet ikke omgås ved at gennemføre flere skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden for at omgå en avancebeskatning.

Ved siden af videreførelsen af holdingkravet fra den forudgående spaltning vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav for visse af aktierne i de deltagende selskaber.

Det betyder, at aktierne i et selskab både kan være omfattet af et holdingkrav vedrørende den forudgående spaltning (i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning, vil både spaltningen og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af restløbetiden af holdingkravet vedrørende spaltningen, men inden udløbet af holdingkravet vedrørende den efterfølgende skattefri omstrukturering, vil kun den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.

Eksempler

Udgangspunktet i eksempel 1 - 4 er, at et holdingselskab (H) har foretaget en skattefri ophørsspaltning af et 100 pct. ejet driftsselskab (D) til to modtagende selskaber (D1 og D2) efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at H ikke afstår aktierne i D1 og D2 i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen.

Eksempel 1

H vil - uden at skattefriheden af spaltningen berøres - kunne ombytte aktierne i D1 og/eller D2 med aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid anvendes på H' aktier i M, mens der for M' aktier i D1 og/eller D2 vil gælde et nyt holdingkrav.

Eksempel 2

Spaltningen vil også - uden at skattefriheden berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i D1 og D2 overdrages til henholdsvis det ene og det andet af to modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan efterfølgende spaltning vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid anvendes på H1' og H2' aktier i henholdsvis D1 og D2. Der vil samtidig efter omstændighederne gælde et nyt holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.

Eksempel 3

På samme måde vil skattefriheden af spaltningen kunne opretholdes, hvis D1 eller D2 efterfølgende spaltes skattefrit. Hvis for eksempel D1 ophørsspaltes til to modtagende selskaber (D3 og D4), vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i sin restløbetid anvendes på H' aktier i D3 og D4, og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende den efterfølgende spaltning (konkurrerende holdingkrav).

Eksempel 4

Situationer, hvor H henholdsvis D1 og D2 efterfølgende ophører ved en skattefri fusion, vil heller ikke gøre spaltningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet vedrørende den forudgående spaltning i restløbetiden anvendes på det modtagende selskabs aktier i D1 og D2. Hvis det omvendt er D1 eller D2, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i restløbetiden gælde for H' aktier i det ved fusionen modtagende selskab.

Ansøgning om tilladelse ved efterfølgende salg

Hvis et selskab, der efter en skattefri spaltning uden tilladelse ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, afstår aktierne inden for tre år efter vedtagelsen af spaltningen - og det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri omstrukturering - bliver spaltningen skattepligtig. Dette kan dog - på samme vis som for skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse - undgås, hvis der ansøges om en tilladelse til skattefri spaltning hos Skattestyrelsen. Hvis skattefriheden skal opretholdes, vil det skulle sandsynliggøres, at spaltningen og den efterfølgende afståelse af aktierne i et deltagende selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen beror på en samlet konkret vurdering.

Statusskift

Aktier, der skifter skattemæssig status, anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den skattemæssige status til handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde, hvor

• en skattefri spaltning er gennemført uden tilladelse, og
• aktierne i et af de deltagende selskaber efterfølgende skifter skattemæssig status

vil aktierne dog ikke i relation til holdingkravet blive anset for afstået, og spaltningen vil ikke blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det ændrer dog ikke, at der fremover skal ske beskatning af de aktier, der skifter status fra datterselskabs-/koncernselskabsaktier til porteføljeaktier. Se ABL § 33 A.

Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer - fortrinsvist bestående af institutionelle investorer etableret i Storbritannien - kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, idet det blev lagt til grund, at investorerne opfyldte alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele.

Spaltningen skal ske til handelsværdi

Ombytningen skal ske til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.

Se FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt.

Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den spaltningsdato, der er omtalt i FUL § 5. Se bilag 23 til L110 A om Skattefri omstrukturering og justering af sambeskatningsreglerne 2006 - 07. Det er lov nr. 343 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.

Bemærk

Det er muligt at få bindende svar om specifikke skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.

Se også

Se også Skattestyrelsens (tidligere SKAT) kommentarer i SKM2007.917.SKAT.

Korrekt forhold mellem aktiver og forpligtelser (balancetilpasning)

Det er en betingelse, at forholdet mellem de aktiver og de forpligtelser, der ved spaltningen overdrages til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Se FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt.

Formål

Bestemmelsen skal forhindre, at man - som et alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en skattefri udspaltning af de pågældende aktiver til et modtagende selskab og samtidig overfører gæld i et forhold, der overstiger forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, og derved reducerer den skattepligtige avance ved en senere afståelse af aktierne i det modtagende selskab. Bestemmelsen forhindrer tilsvarende, at det indskydende selskab via en skattefri spaltning uden tilladelse bliver tømt for værdier ved, at selskabet bliver efterladt med en gæld, der overstiger det hidtidige forhold mellem aktiver og gæld, så en skattepligtig avance ved salg af aktierne er reduceret.

Bestemmelsen er - uagtet holdingkravet (se oven for i dette afsnit) - nødvendig for at forhindre, at spaltningsreglerne anvendes for at omgå avancebeskatningen.

I tilfælde, hvor aktionæren i det indskydende selskab er en fysisk person, følger dette allerede af, at holdingkravet ikke anvendes, idet kravet kun omfatter aktionærer, der er selskaber mv.

Betingelsen om forholdsmæssig overførsel af aktiver og forpligtelser er imidlertid også nødvendig i tilfælde, hvor holdingkravet anvendes, herunder hvor det indskydende selskab kun ejes af en aktionær, der er et selskab. I disse tilfælde supplerer de to krav hinanden.

Uden betingelsen om forholdsmæssig overførsel af aktiver og forpligtelser vil værdierne i et selskab ved en skattefri spaltning uden tilladelse kunne samles i enten det indskydende eller i det eller de modtagende selskaber. Det er ikke hensigtsmæssigt, at dette kan ske efter det objektive system og dermed uden anmodning om tilladelse fra Skattestyrelsen. Se bemærkninger til lov nr. 525 af 12. juni 2009 om Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv.

I kommentarerne fra SKAT (nu Skattestyrelsen) i SKM2007.917.SKAT opsummeres fællestræk i SKM2007.918.SR, SKM2007.919.SR, SKM2007.920.SR og SKM2007.921.SR - herunder i relation til FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., om handelsværdi, samt FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt., om forholdet mellem aktiver og gæld. Det er Skatteministeriets opfattelse, at det overordnede formål med bestemmelserne om, at omstruktureringen ikke må anvendes til at fylde det indskydende eller modtagende selskab op med gæld og dermed undgå avancebeskatning, skal tillægges afgørende vægt, hvor

• der er tale om flere uafhængige parter (har modstridende interesser)
• der foreligger uvildige eksterne vurderinger ved værdiansættelsen
• det indskydende selskab har små gældsposter i forhold til aktivbeholdningen (pengetankselskab).

Det betyder, at det tillægges mindre betydning, hvordan man i spaltningsbalancen i sådanne konkrete sager har valgt at bogføre en eventuel kontant udligningssum og dermed fået brøken i FUL § 15 a, stk. 2, 3. pkt. til at gå op. Se eksempel.

Eksempel

Et selskab ønsker at udskille den ene af sine to driftsaktiviteter ved en skattefri grenspaltning. Hvis selskabet har aktiver for 100 og forpligtelser for 80, er det bl.a. en betingelse for at kunne gennemføre spaltningen skattefrit uden tilladelse, at de aktiver og forpligtelser, der overdrages til det modtagende selskab, også har forholdet 100:80 svarende til forholdet 5:4. Hvis de aktiver, der overdrages ved spaltningen, har en værdi af 40, vil det således være en betingelse, at der overføres forpligtelser for 32.

De overdragne aktiver og forpligtelser i eksemplet skal i øvrigt samtidig udgøre en gren af en virksomhed. Se FUL § 15 a, stk. 3. Hvis forholdet mellem aktiver og forpligtelser i den pågældende gren ikke svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, kan det fx afhjælpes ved, at der sammen med de overførte aktiver og forpligtelser overføres ikke-grenrelaterede likvide midler.

Datoen for balancetilpasningen

Balancetilpasningskravet skal som udgangspunkt opfyldes på spaltningstidspunktet, dvs. spaltningsdatoen i henhold til FUL § 5. Se afsnit C.D.5.2.4 for en uddybende gennemgang af FUL § 5.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor det indskydende selskab får to spaltningsdatoer, hvis en del af den udspaltede aktivitet forbliver i koncernen, mens en anden del af aktiviteten forlader koncernen. Se SKM2010.765.SR. I sagen accepterede Skatterådet, at balancetilpasningskravet kun skulle opfyldes på den regnskabsmæssige spaltningsdato, da det konkret blev vurderet, at der ikke ville ske forskydninger af de reelle værdier i perioden mellem de to spaltningsdatoer.

Bemærk

Der er foretaget en præcisering af udtrykket "gæld" til "forpligtelser" ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love, så det udtrykkeligt fremgår, at både egentlige gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser er omfattet.

Se også

Se også SKM2008.551.SR, hvor gælden på en eksisterende kassekredit blev opdelt og henført til henholdsvis det indskydende og modtagende selskab for at opfylde balancetilpasningskravet i FUL § 15 a stk. 2, 3. pkt. Det blev konkret lagt til grund, at den del af kassekreditten, der blev overført til det modtagende selskab, var en del af den virksomhedsgren, der blev udspaltet til det modtagende selskab og dermed opfyldte grenkravet.

Se også Skatteministeriets kommentarer i SKM2008.728.DEP.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2.Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3.Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5.Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6.Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.I.4.1.2 

Omgåelsesklausulen finder anvendelse på selskaber omfattet af SEL §§ 1 eller 2 og fonde og foreninger omfattet af FBL § 1. Dette omfatter både danske selskaber, fonde og foreninger, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og udenlandske selskaber, fonde og foreninger, der er begrænset skattepligtige til Danmark f.eks. som følge af, at de har et fast driftssted i Danmark eller modtager udbytte-, rente- eller royaltybetalinger fra Danmark. Klausulen gælder også for så vidt angår udenlandske selskaber, der deltager i en international sambeskatning i Danmark eller er omfattet af reglerne om beskatning af kontrollerede datterselskaber (CFC-reglerne).

Omgåelsesklausulen omfatter endvidere kulbrintebeskattede selskaber i deres helhed. Udgangspunktet for indkomstopgørelsen efter kulbrinteskatteloven er, at indkomsten opgøres efter selskabsskattereglerne med de ændringer, der følger af kulbrinteskatteloven. Omgåelsesklausulen ville derfor umiddelbart kun finde anvendelse på opgørelsen efter selskabsskattereglerne. Klausulen gælder for de tilfælde, hvor kulbrinteskatteloven medfører ændringer til selskabsskattereglerne ved eksempelvis en ændret indkomstopgørelse.

Ifølge LL § 3, stk. 4, finder bestemmelserne i LL § 3, stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af KSL §§ 1 og 2 eller DBSL § 1, stk. 2.  Se nærmere herom i afsnit C.I.4.1.10 Virkning for andre deltagere i arrangementet.

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.D.6.1.4.7 

(…)

Udtrædelsessituationer medfører ofte, at Skattestyrelsen giver afslag på anmodning om tilladelse til skattefri spaltning, da man herved typisk kan konvertere en skattepligtig afståelse til en skattefri afståelse.

(…)

Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit C.I.4.1.5 

Omgåelsesklausulen finder anvendelse, hvad enten en omstrukturering er foretaget med eller uden tilladelse.

SKM2024.642.SR

Spørger var ejet af A med 70 % og hans 3 børn med hver 10 %. Det ene barn, B, ønskede at udtræde som aktionær af koncernen. Det påtænktes at gennemføre en skattefri ombytning af aktierne i Spørger uden tilladelse, således at alle aktionærer ville ombytte deres aktier i Spørger til et nyt selskab "Nyt Holding". Herefter påtænktes gennemført en udlodning fra Spørger til Nyt Holding. Udlodningen ville spare til den samlede værdiansættelse af Spørger. Umiddelbart efter udlodningen ville der gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af Nyt Holding til to nye selskaber, der ville opstå i forbindelse med spaltningen. Der ville fordeles likvider til B's selskab i overensstemmelse med ejerforholdet, mens kapitalandelene i Spørger fordeltes til det modtagende selskab, som Spørger og de to andre børn skulle eje i fællesskab.

Spørger ønskede derfor bekræftet, at den påtænkte ophørsspaltning kunne gennemføres efter fusionsskattelovens regler og uden at være i strid med ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede, at betingelserne for at foretage en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse var opfyldt, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Skatterådet fandt dog i strid med Spørgers ønske, at holdingkravet ved den foretagne aktieombytning ikke kunne anses for opfyldt, og at aktieombytningen til det nystiftede holdingselskab dermed ville være skattepligtig.