Sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark genindtrådte 1. januar 1999, og SKAT’s afgørelse herom var ikke ugyldig som følge af en ubestridt sagsbehandlingsfejl

Sagen angik, om sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt den 1. januar 1999 med den følge, at han efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 til og med 2006 eller i en del af perioden, og om UK havde førsteretten til at beskatte sagsøgeren efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK. Herudover angik sagen, om indkomstårene 1999-2004 kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, og om SKAT’s afgørelse var ugyldig som følge af en ubestridt sagsbehandlingsfejl.

Angående spørgsmålet om fuld skattepligt lagde retten til grund, at en kalenderoversigt udarbejdet af SKAT angav det antal dage, hvor sagsøgeren havde opholdt sig i Danmark i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006. På baggrund af kalenderoversigten sammenholdt med sagsøgerens oplysninger om det meget omfattende erhvervsmæssige arbejde, som han udførte, hvilket også var bekræftet af et vidne, fandt retten, at det ved sagens afgørelse kunne lægges til grund, at sagsøgeren jævnligt udførte erhvervsmæssige indtægtsgivende aktiviteter, også når han opholdt sig i Danmark. Retten tiltrådte på bl.a. denne baggrund Landsskatterettens vurdering af, at arbejdet havde den fornødne karakter af en regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv og derfor er udtryk for et fast mønster og ikke for enkeltstående arbejder, og at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark i hvert fald i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006.

For den forudgående periode fra den 1. januar 1999 til den 20. juli 2001 var der ikke af SKAT fremlagt konkrete kalenderoplysninger eller andre oplysninger om omfanget af sagsøgerens ophold i Danmark. Retten tiltrådte under henvisning til kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og principperne i retsplejelovens § 344, stk. 2, på baggrund af sagens omstændigheder Landsskatterettens vurdering af, at det påhvilede sagsøgeren at afkræfte en formodning om, at han allerede fra den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, og at sagsøgeren som følge heraf tillige var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 1999 til den 20. juli 2001. 

Angående spørgsmålet om dobbeltdomicil fandt retten af de grunde, som Skatteministeriet havde anført, at der ikke var grundlag for at statuere, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. oktober 2002 til den 31. december 2006. Retten lagde herved til grund, at centrum for sagsøgerens livsinteresser i den angivne periode var i Danmark. 

Angående spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt retten på baggrund af oplysningerne om sagsøgerens tilknytning til Danmark i den omhandlede periode, at det beroede på sagsøgerens groft uagtsomme forhold, at skattemyndighederne havde foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Med hensyn til reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fandt retten, at fristen tidligst begyndte at løbe den 27. april 2009, hvor det stod klart for skattemyndighederne, at der var meget lille udsigt til at modtage relevante oplysninger fra UK, og at skattemyndighederne ved at udsende agterskrivelsen den 30. april 2009 havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Angående spørgsmålet om ugyldighed var det ubestridt, at SKAT ved afgørelsen af 28. oktober 2009 havde anvendt oplysninger, som anklagemyndigheden havde indsamlet i strid med retsplejeloven og i strid med persondatareglerne, og at der i den forbindelse var begået en sagsbehandlingsfejl. Navnlig på baggrund af to afgørelser fra Datatilsynet af 8. februar 2019 og 26. februar 2020 fandt retten, at sagsbehandlingsfejlen ikke kunne medføre ugyldighed. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at de ulovligt tilvejebragte beviser hverken hver for sig eller samlet havde haft afgørende betydning for SKAT’s afgørelse. Som følge heraf fandt retten, at sagsbehandlingsfejlen var konkret uvæsentlig og derfor ikke kunne medføre, at afgørelsen var ugyldig. 

Endvidere fandt retten af de af Skatteministeriet anførte grunde, at skattemyndighederne ikke i forbindelse med sagsbehandlingen havde handlet i strid med EMRK art. 6, stk. 2, og som følge heraf at sagsøgerens anbringende herom heller ikke kunne medføre afgørelsens ugyldighed.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Den juridiske vejledning 2025-1, C.F.1.2.1

Sag BS-4465/2021-KBH

Parter

A

(v/ advokat Thomas Frøbert)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Sune Riisgaard)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Kasper Madsen, J. Stausbøll og Grethe Jørgensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 2. februar 2021. 

Sagen, der angår en prøvelse af Skattecenter Fredensborgs afgørelse af 28. oktober 2009, som den 2. november 2020 blev stadfæstet af Landsskatteretten, vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt A’s fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt pr. 1. januar 1999 med den følge, at han er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999-2006. Sagen vedrører derudover spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for så vidt angår indkomstårene 1999-2004 er opfyldt, samt om SKAT’s afgørelse er ugyldig.

A har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattecenter Fredensborgs afgørelse af 28. oktober 2009 vedrørende A’s skatteansættelse for indkomstårene 1999 til 2006 (j. nr. 260757-[…]) er ugyldig, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 til 2006 ansættes til det selvangivne.

Skatteministeriet har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. 

Oplysningerne i sagen

Efter det oplyste er baggrunden for sagens opståen, at det daværende ligningsråd, på et tidspunkt før 2006, pålagde Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) oplysningspligt om unavngivne personers brug af udenlandske betalingskort i Danmark. I den anledning fremkom oplysninger om A’s brug af et betalingskort i Danmark efter det oplyste i 890 tilfælde. Oplysningerne førte til, at SKAT den 24. maj 2006 anmeldte forholdet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), som indledte en politimæssig efterforskning, der bl.a. indebar telefonaflytninger, indhentelse af masteoplysninger og ransagninger. 

Bl.a. på baggrund af oplysninger modtaget fra politiet traf Skattecenter Fredensborg den 28. oktober 2009 afgørelse vedrørende A’s skatteansættelse for indkomstårene 1999 til 2006, hvorved det blev bestemt, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 til og med 2006. Den 25. januar 2010 påklagede A’s advokat afgørelsen af 28. oktober 2009 til Landsskatteretten, og ved en skrivelse af 9. februar 2010 anmodede A’s advokat om berostillelse af sagen for at afvente udfaldet af den verserende straffesag.     

Den 8. juni 2015 besluttede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) at opgive den strafferetlige sigtelse mod A. Ved en skrivelse af 24. september 2017 klagede A’s advokat til Datatilsynet over SKAT’s behandling af personoplysninger vedrørende A.

Den 17. maj 2018 traf Datatilsynet afgørelse om, at SKAT i SKAT’s forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv. skulle slette visse nærmere angivne oplysninger, herunder navnlig (1) aflytninger af samtaler mellem A og dennes advokat og (2) breve, notater, udkast til kontrakter mv., der er udvekslet mellem A og dennes advokat, og som politiet har fundet ved ransagning. 

Den 3. oktober 2018 meddelte Skattestyrelsen A’s advokat, hvilke oplysninger der efter styrelsens opfattelse var tilvejebragt af SØK i strid med retsplejeloven, herunder hvilke oplysninger der som følge af Datatilsynets afgørelse ville blive slettet. Ved en skrivelse af 16. oktober 2018 til Skattestyrelsen gjorde A’s advokat bl.a. gældende, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 som følge af Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 var ugyldig, og at SKAT, hvis det blev besluttet at genoptage A’s skattesag, ikke kunne inddrage nogen af de oplysninger, der var overleveret til SKAT fra politiet. 

Efter det oplyste genfremsendte Skattestyrelsen herefter den 18. oktober 2018 afgørelsen af 28. oktober 2009 til Landsskatteretten med en uændret datering, og hvor de oplysninger, som Datatilsynet havde truffet beslutning om sletning af, var udeladt.

Ved en skrivelse af 11. december 2018 meddelte Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen med kopi til A’s advokat, bl.a. at man under henvisning til skattekontrollovens § 35 a, stk. 5, på grund af modstand fra A ikke havde mulighed for at genoptage de påklagede skatteansættelser, og at det derfor var styrelsens opfattelse, at A’s klage til Landsskatteretten stod ved magt. Skattestyrelsen meddelte endvidere, at styrelsen var af den opfattelse, at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre ugyldighed. Den 8. februar 2019 og den 26. februar 2020 meddelte Datatilsynet bl.a., at tilsynet lagde til grund, at de oplysninger, som af Skattestyrelsen var vurderet omfattet af Datatilsynets afgørelse, var slettet. 

Landsskatteretten traf herefter afgørelse i sagen den 2. november 2020.

Af afgørelsen fremgår følgende:

"…

Klagen vedrører, om der indtrådte fuld skattepligt for klageren i forbindelse med tilflytning til Danmark med virkning fra den 1. januar 1999, herunder om skatteansættelserne for 1999 - 2004 er ugyldige på grund af forældelse, eller om skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2006 er ugyldige på grund af ulovlig behandling af personoplysninger.

Denne sag vedrører spørgsmålet om klagerens fulde skattepligt til Danmark og spørgsmålet om gyldigheden af SKAT’s afgørelse. De enkelte indkomstforhøjelser for hvert af indkomstårene 1999 - 2006 er samlet udskilt til en særskilt sag.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har for indkomstårene 1999 - 2006 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKAT’s (nu Skattestyrelsens) afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møder med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom han har udtalt sig i et retsmøde med Landsskatteretten.

…

Faktiske oplysninger

Sagens opståen og SKAT’s behandling af sagen

Følgende fremgår af afsnittet ’’Baggrund for sagen og indledende bemærkninger til sagsmaterialet" i SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009:

’’Ligningsrådet (nuværende Skatteråd) har pålagt Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) oplysningspligt om unavngivne personers brug af udenlandske betalingskort i Danmark.

I den forbindelse har SKAT modtaget oplysning om at betalingskort nr. (...) er anvendt ved 890 transaktioner, hvorved der i alt er hævet 1.362.587,06 kr. i Danmark i perioden juli 2001 til september 2004.

Betalingskortet er identificeret som tilhørende A hos G1-virksomhed ved køb af flybilletter og hos G2-virksomhed i forbindelse med leje af bil.

Da A ikke var skattepligtig i Danmark i den omtalte periode, førte omfanget af betalingskortets anvendelse i Danmark til, at SKAT indledte en nærmere undersøgelse af A's tilknytnings forhold her til landet. Dette med henblik på, at efterprøve om A’s skattepligtsstatus som - ej skattepligtig - var korrekt.

Denne undersøgelse førte til, at SKAT, den 24. maj 2006, anmeldte forholdet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), idet SKAT mistænkte A for skatteunddragelse i henhold til straffelovens § 289 ved ikke at selvangive sine indkomster i Danmark.

I perioden 24-11-2006 til 26-04-2007 har SØK foretaget aflytning af A’s engelske mobiltelefon samt A’s fastnettelefon i sommerhuset i Y1-by. Endvidere har IA's fastnettelefon og mobiltelefon været aflyttet i samme periode. Af aflytningen fremgår at A har en betydelig formue — på langt over 100 millioner. Efterfølgende har SØK hos G3-virksomhed indhentet masteoplysninger om registrering af A’s engelske mobiltelefon på det danske net for perioden 01-01-2002 til 24-11-2006.

Den (red.dato.nr.2.fjernet) ransagede SØK i A’s sommerhus i Y1-by og hos IA på Y2-adresse. På SØK's foranledning foretog det engelske politi samme dag ransagning på A's adresse i Y3-by.

På foranledning af A var det beslaglagte materiale ved ransagningen i Y3-by fortsat ikke udleveret fra de engelske myndigheder i foråret 2008 — 1 år efter ransagningen - besluttede SKAT at fremskaffe yderligere dokumentation for A’s indkomstforhold ved at tage kontakt til udenlandske skattemyndigheder. SKAT’s kontakt til de udenlandske skattemyndigheder i kronologisk orden:

22-03-2007 - England

02-07-2007 - Holland

07-07-2007 - Italien

09-04-2008 - Holland - G4-virksomhed

05-05-2008 - Estland - G5-virksomhed

20-11-2008 - Tjekkiet - G6-virksomhed og G7-virksomhed

25-02-2009 - USA - foreløbigt svar

06-03-2009 - Spanien - G8-virksomhed

Dokumenterne fra Tjekkiet og Estland er efterfølgende delvist oversat til dansk:

15-12-2008 - Tjekkiet

09-02-2009 - Estland

Det bemærkes, at SØK ved brev af 27-04-2009 har meddelt SKAT, at der stadig er lange udsigter med at få det beslaglagte materiale frigivet fra de engelske myndigheder."

Af brev af 27. april 2009 fra SØK fremgår nærmere følgende:

"Den (red.dato.nr.2.fjernet) blev der foretaget ransagning på en række adresser i Danmark samt på A’s adresse i Y3-by, England. Ved ransagningen i Y3-by beslaglagde politiet A’s computer samt meget store mængder dokumenter. Dette materiale har Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) siden forsøgt at få udleveret til brug for den videre efterforskning.

A har via hans repræsentanter i Y3-by rejst indsigelse mod udlevering af specifikt materiale med henvisning til, at materialet er såkaldt ’’Legal professional privileged material". A har efter det oplyste på dette grundlag fået udleveret en del af det beslaglagte materiale.

A har den 10. marts 2008 rejst påstand om at en udlevering af dele af det resterende materiale vil være ulovligt, idet dette ifølge A ikke er omfattet af ransagningskendelserne.

Statsadvokaturen modtog en redegørelse for sagens status og årsagen til den manglende udlevering medio december 2008. Det fremgår af denne status, at de engelske myndigheder overvejede en sorteringsproces for at imødekomme A’s indvendinger. De engelske myndigheder ville vende tilbage med opdateringer på processen.

Justitsministeriet har på foranledning af SØK den 23. marts 2009 igen forespurgt de engelske myndigheder om en opdatering.

Statsadvokaturen må konkludere, at

•           dele af det i England beslaglagte materiale er tilbageleveret til A,

•           det ikke er muligt at få oplyst, hvad der er tilbageleveret,

•           yderligere dele af materialet kan blive tilbageleveret,

•           yderligere indvendinger fra A ikke kan udelukkes.

På den baggrund kan SØK ikke på nuværende tidspunkt fastslå hvornår og i hvilket omfang det i England beslaglagte materiale vil blive udleveret til Statsadvokaturen."

SKAT henvendte sig til de respektive landes kompetente myndigheder for at indhente oplysninger om klagerens selvangivelses- og skattepligts forhold på følgende datoer:

For så vidt angår Italien, USA, Spanien og Tjekkiet oplyste de respektive kompetente myndigheder som svar på SKAT’s henvendelse, at klageren ikke var kendt i de enkelte landes skatteregistre.

Over for Skatteankestyrelsen har SKAT i udtalelse af 14. marts 2016 nærmere oplyst følgende vedrørende perioden fra den 7. juni 2007 til den 16. januar 2008:

"(….)

I hele denne periode arbejdede SKAT på at dokumentere A’s tilstedeværelse i Danmark. Resultatet af dette arbejde er den kalender SKAT har udarbejdet for perioden 1. juli 2001 - 31. december 2006, som omfatter alle datoer i perioden og som endte med at blive på 1261 A4-sider.

I perioden juni 2007 - september 2007 arbejdede SKAT primært med opbygning af den database der ligger til grund for udarbejdelsen af den omtalte kalender, samt med kvalitetssikring og input til databasen.

I juni 2007 var SKAT i besiddelse af oplysninger om kreditkorthævninger, oplysninger fra "den sorte bog" (beslaglagt ved politiets ransagning i sommerhuset), pasoplysninger, billeje og oplysninger om køb af flyrejser hos G1-virksomhed og G9-virksomhed.

I juli 2007 modtog SKAT oplysninger fra SØK, indhentet hos G10-virksomhed, vedrørende lægebesøg og lignende.

[…]

I november 2007 modtog SKAT oplysninger om følgende fra SØK:

•        A’s fremmøde i G11-virksomhed i Y4-by

•        Rejser købt hos G12-virksomhed

•        Rejser købt hos G13-virksomhed

•        Rejser købt hos G14-virksomhed

•        Rejser købt hos G15-virksomhed

•        Diverse dokumenter som viser A’s tilknytning til steder og personer herunder til IA’s adresse i Y5-by og til sommerhuset i Y1-by.

[…]

Som led i kvalitetssikringen udarbejdede SKAT i denne periode en beskrivelse af, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at de enkelte typer af oplysninger kunne indgå i kalenderen.

[…]

Endvidere udarbejdede SKAT følgende specifikationer på grundlag af de nævnte oplysninger, som på forskellig vis kunne medvirke til at tegne et billede af A’s færden i Danmark:

•        Betaling for lufthavnsparkering

[…]

•        Indkøb på servicestationer

[…]

•        Betaling for taxakørsel (kun online betalinger)

[…]

•        Oversigt over flyrejser

[…]

I perioden oktober 2007 - januar 2008 modtog SKAT teleoplysninger fra SØK.

Teleoplysningerne blev leveret til SKAT i takt med at SØK modtog disse fra G3-virksomhed.

I oktober 2007 modtog SKAT teleoplysninger for årene 2002 og 2003.

I december 2007 kom teleoplysningerne for 2004.

I marts 2008 modtog SKAT teleoplysninger for årene 2005 og 2006.

[…]

Kvalitetssikring af teleoplysninger var en særdeles tidskrævende arbejdsopgave.

SKAT fik i alt leveret 19.365 transaktioner i excel-regneark. Da der var tale om rådata, forestod en større frasortering af uvedkommende transaktioner. En øvelse der krævede specifik viden om G3-virksomhed’s grundlag for registrering, herunder om forskellige koders betydning.

Der blev derfor afholdt møde hos G3-virksomhed i december 2007, hvor kodernes betydning blev drøftet og SKAT derved kunne sikre sig at der kun indgår teleoplysninger i kalenderen, der med sikkerhed stedfæster A i Danmark.

Som nævnt modtog SKAT 19.365 transaktioner. Af disse er der 11.964, der med sikkerhed stedfæster A i Danmark og som indgår i kalenderen.

Som led i kvalitetssikringen udarbejdede SKAT i denne periode beskrivelsen af SKAT’s håndtering af teleoplysninger, herunder hvilke kriterier der skulle være opfyldt for, at en teletransaktion kunne indgå i kalenderen.

Placering af G3-virksomheds sendemaster i Y5-byområdet og i Y1-by blev ligeledes beskrevet. Dette til brug for præcisering af A’s tilstedeværelse i de pågældende områder.

Desuden blev der udarbejdet en beskrivelse af SKAT’s håndtering af samtaleresumeer fra politiets telefonaflytning.

[…]

SKAT udarbejdede følgende specifikationer på grundlag af teleoplysningerne, som både giver information om A’s tilstedeværelse i Danmark og om hans tilknytning til steder og personer:

•        Dage med teletrafik i Danmark. Skematisk oversigt (krydsskemaer)

[…]

•        Dage med teletrafik i Y5-by. Herunder antal dage med teletrafik til og fra udenlandske telefonnumre.

[…]

•        Dage med teletrafik i Y1-by (sommerhuset) Herunder antal dage med teletrafik til og fra udenlandske telefonnumre.

[…]

•        Samlet specifikation af alle samtaler i Danmark / Y5-by / Y1-by (antal og timer)

[…]

•        Specifikation af telefonsamtaler mellem A og IA […]

•        Specifikation af telefonsamtaler mellem A og håndværkere i Danmark […]

•        Specifikation af telefonsamtaler mellem A og hans mor og bror i Danmark

[…]

•        Specifikation af telefonsamtaler mellem A og forretningsforbindelser […]

•        Specifikation af telefonsamtaler mellem A og vennekreds i Danmark […]

Udarbejdelsen af disse specifikationer kunne naturligvis først sluttes endeligt da SKAT i marts 2008 modtog de sidste teleoplysninger. Men på det tidspunkt var hele forarbejdet omkring håndtering af oplysningerne og opstilling af ovennævnte specifikationer mv. på plads.

Herudover arbejdede SKAT med kvalitetssikring mv. af de oplysninger SKAT modtog fra SØK i nov/dec 2007 vedr. oplysninger fra rejsebureauer, G11-virksomhed mv. som omtalt ovenfor.

I september modtog SKAT 861 siders udtræk fra A’s pc. Hovedparten af materialet bestod af kontrakter og aftalemateriale på engelsk vedrørende A’s erhvervsaktiviteter. Gennemgangen af dette materiale blev påbegyndt i november 2007 og SKAT indhentede oplysninger i udlandet via kompetent myndighed i takt med at vi fik kendskab til A’s erhvervsmæssige relationer i andre lande.

[…]

(….)"

I forbindelse med anholdelsen af klageren i Y17-lufthavn den (red.dato.nr.2.fjernet) beslaglagde politiet klagerens bærbare computer. Ved den efterfølgende ransagning af klagerens sommerhus på adressen Y6-adresse samme dag blev der foretaget en indledende afhøring af klageren. Klageren blev gjort bekendt med sigtelsen, og at han ikke havde pligt til at udtale sig til sagen. Klageren var indforstået hermed, men ønskede at udtale sig til sagen uden tilstedeværelsen af en forsvarer.

SKAT overbragte den 30. april 2009 forslag til afgørelse af samme dato til klagerens repræsentants kontor. Den 29. maj 2009 imødekom SKAT repræsentantens anmodning om forlængelse af fristen til at gøre indsigelse mod SKAT’s forslag til afgørelse til den 1. september 2009 på betingelse af, at SKAT’s ansættelsesfrist tilsvarende blev forlænget med to måneder fra indsigelsens modtagelse. Dette accepterede repræsentanten den 16. juni 2009. Den 31. august 2009 modtog SKAT klagerens indsigelse mod forslag til afgørelse, og den 28. oktober 2009 overbragte SKAT til klagerens repræsentant afgørelsen af samme dato, hvorved de foreslåede forhøjelser blev fastholdt.

Person-, adresse- og skattepligtsoplysninger

Klageren, der er født i Danmark, og som er dansk statsborger, var ifølge Det Centrale Personregister (CPR-registeret) tilmeldt på adressen Y7-adresse, i perioden fra den 26. juli 1957 til den 11. september 1993, hvorefter han udrejste til Holland. Klageren har ikke siden haft folkeregisteradresse i Danmark.

Klageren er uddannet som (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i 1983 fra DTU og har en schweizisk MBA fra 1992. Forud for udrejsen var klageren ansat som assistent for den administrerende direktør hos G16-virksomhed og var ansvarlig for at koordinere selskabets strategiske planlægning.

Frem til sin fraflytning var klageren fuldt skattepligtig til Danmark.

Følgende fremgår af klagerens årsopgørelser i perioden fra 1990 til 2006:

Efter fraflytningen den 11. september 1993 var klageren tilmeldt to adresser i Holland i perioderne fra henholdsvis den 12. september 1993 til den 14. april 1994 og den 14. april 1994 til den 1. februar 1995. Herefter oplyste klageren ikke nogen anden adresse overfor de hollandske myndigheder og var derfor registreret som ’’vertrokken onkekend waar heen" (left with unknown destination).

Klageren var fra august 1993 til ultimo 1995 ansat i det hollandske teleselskab G17-virksomhed som ’’(red.stillingsbetegnelse.nr.1.fjernet)". Klageren var ansvarlig for at koordinere strategien for G17-virksomhed og dets aktionærer.

De hollandske myndigheder har i brev af 19. juni 2007 til SKAT oplyst, at klageren efter ansøgning i september 1993 blev beskattet efter en særlig hollandsk skatteordning, hvorefter visse ledende medarbejdere i udenlandske selskaber fik en skattemæssig lempelse på 35% i indtægten. Klageren indsendte ikke selvangivelse for 1995, og indkomsten for det pågældende år blev derfor ansat skønsmæssigt.

I 1996 forlod klageren G17-virksomhed og blev ansat i G18-virksomhed, som er et teleselskab registreret i Luxembourg. Klageren blev ansat som ’’(red.stillingsbetegnelse.nr.2.fjernet)" og var ligeledes en del af bestyrelsen med ansvar for varetagelsen og udviklingen af koncernens driftsselskaber.

Ifølge det oplyste var klageren ansat i G18-virksomhed indtil 1998, hvor han etablerede en selvstændig konsulentvirksomhed under navnet G18.1-virksomhed. Virksomheden beskæftigede sig med rådgivning i forbindelse med omstrukturering og kapitalisering af virksomheder indenfor IT- og teleindustrien.

G19-virksomhed, der blev stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet), og som ejes 100 % af klageren, stiftede den (red.dato.nr.4.fjernet) datterselskabet G4-virksomhed (Holland). Klageren blev ifølge ansættelseskontrakt af (red.dato.nr.4.fjernet) ansat i G4-virksomhed (Holland) og overdrog sin personlige virksomhed G18.1-virksomhed til selskabet.

Klageren har til politiet oplyst, at han flyttede fra Holland til England i 1996, hvor han siden har boet på 4 forskellige adresser.

Af politiets afhøringsrapport fra afhøring af klageren i forbindelse med ransagningen af sommerhuset Y6-adresse, den (red.dato.nr.2.fjernet) fremgår følgende om klagerens engelske boligforhold fra 1996:

"I ca. 1996 flyttede han adresse til Y3-by — han har siden 1996 og frem til d.d. boet i Y3-by — han har under sit ophold i Y3-by siden 1996 boet på indtil dato 4 forskellige adresser, henholdsvis den nuværende adresse Y8-adresse, hvor han har boet i nu ca. 3-4 år - forinden har han boet på 3 andre adresser i henholdsvis ’’Y9-område" - ’’Y10-område" samt "Y11-område"-området - nærmere adresseangivelse kan p.t. ikke erindres.

(...)

A oplyste forespurgt, at det er hans sommerhus på adressen, Y6-adresse, ligesom han har adresse - lejlighed i Y3-by på adressen Y8-adresse i Y3-by. A oplyste, at lejligheden i Y3-by er hans ’’hjem" - det er dér alle hans ting er opbevaret ... det er bl.a. også her alle hans forretnings- & skattepapirer m.m. er opbevaret ... dette for anslået de sidste ca. 20 år tilbage.

A oplyste vedr. ejerforholdet m.h.t. denne lejlighed, at han IKKE ejer, men LEJER lejligheden - han betaler pr. uge ca. 600 engelske pund i leje.

(...)"

De engelske skattemyndigheder fremsendte den 22. marts 2007 på baggrund af SKAT’s anmodning om oplysninger blandt andet en udateret P86-erklæring ’’Arrival in the United Kingdom" vedrørende klageren og med klagerens underskrift. Følgende spørgsmål og besvarelser fremgår af den pågældende erklæring:

"(...)

A. Residence and Ordinary Residence

1.  When did you arrive in the United Kingdom?                                       

20 October 2002

2.  a. Why have you come to the United Kingdom, for example, employment?                                                                                       

Employment

3.  If you visited the United Kingdom during the 5 years before the date entered at 1 approximately how many complete days did you spend in the United Kingdom each year ended 5 April?                                                                               

Approx. 30 days per year

It may be necessary for me to ask for additional details

4.  a. Have you or, if you are married, your husband or wife

had any accommodation of any description for your use in the years before your arrival up to the present date?                       

Yes

b. If you answer ’Yes’ to question 4a

1.  What is the address?                                                                                                

Y12-adresse

2.  In what capacity have you occupied the accommodation, for example, owner, tenant, employer provided?                                          Tenant

C. Relevance of Domicile

It is only necessary to consider your domicile if this is immediately relevant to deciding your liability to United Kingdom income tax and capital gains tax.

Answer all of the following questions unless otherwise directed.

8. Will you have income fY23-by employment where the employer 

-          is not resident in the United Kingdom, and 

-          all duties of the employment will be carried out abroad, and                                    

-          you do not expect to remit all the income to the United Kingdom?                               

         No

9. a. Are you (or will you be) making a claim for United Kingdom tax relief in respect of contributions to a non- United Kingdom pension scheme or retirement benefit plan which are incurred out of remuneration you receive Y23-by an employer who is not resident in the United Kingdom?                                    

No                                                                                                                    

b. If you answer ’Yes’ to question 9a what is the name of the pension scheme or retirement benefit plan?         

[Ingen besvarelse]

10. a. Do you have income arising abroad (other than  fY23-by the Republic of Ireland) or gains on assets situated outside the United Kingdom which will not be wholly remitted to the United Kingdom?                                                                                 

Yes

b. If you answer ’Yes’ to question 10a, please state the  main source of income (for example, pension, bank interest, royalties, dividends) or capital gains, and the country in which it arises Bank interests, dividends

11.  Have your costs, or those of your family, in  travelling between the country in which you normally live and the United Kingdom, been borne or reimbursed by your employer?                                                                                                 

No

If you answer ‘No’ to ALL questions 8 to 11 domicile  is not immediately relevant in deciding your liability  to United Kingdom income and capital gains tax. 

You should go to Part E.

12.  Do you claim to be not domiciled in the United Kingdom?                                                                                                                      Yes

If you answer “No’ to question 12 go to Part E.

If you answer ‘Yes’ to question 12 go to question 13.

13.  a. Were you born outside the United Kingdom?                                                              

Yes

b. If you answer ’Yes’ to question 13a in which county were you born?                                                                                                     

Denmark

14. Have you come to the United Kingdom for the sole purpose of employment?                                                                                 

Yes

If you answer ‘Yes’ to both questions 13a  and 14 please go to Part D

If you answer ‘No’ to either question 13a or 14 please  ask your Tax Office for form DOM1 and go to Part E

D. Domicile Information

Complete this Part only if you have answered ‘Yes’ to  any of the questions 8 to 11

15.  What is your date of birth?                                                                                

(red.dato.nr.5.fjernet)

16.  Where was your father domiciled at the date of your birth (in case of a country with a federal system, show the particular state or province)?                                                 

Denmark

17.  Where do you consider you are domiciled and on what grounds (in case of a country with a federal system, show the particular state or province)?                                                                   

Italy

18.  a. What are your intentions for the future?                                   

To leave the UK at the end of my assignment

b. If you do not intend to stay permanently in the United Kingdom when and in what circumstances do you envisage that your residence here will cease?                                             

A’s above

(…)"

I bilaget til erklæringen ’’Appendix 1" oplyste klageren to lejemål, som han havde haft rådighed over; henholdsvis Y12-adresse, i perioden fra den 9. oktober 2000 til den 20. oktober 2002 og Y8-adresse, i perioden fra den 21. oktober 2002 til ’’present". Ifølge bilaget til erklæringen var begge lejemål tidsbegrænsede til ét år med mulighed for forlængelse (’’one year renewable lease").

I Storbritannien blev klageren i perioden fra indkomstårene 2002/2003 til 2005/2006 registreret som ’’resident, not ordinary resident, not domiciled".

De engelske skattemyndigheder har i brev af 22. marts 2007 til SKAT oplyst, at klageren blev beskattet i Storbritannien af følgende beløb i perioden fra 2002/2003 til og med 2005/2006:

Af klagerens engelske selvangivelser fremgår, at klageren alene selvangav halvdelen af sin løn fra selskabet G4-virksomhed, idet halvdelen af arbejdet blev udført i Storbritannien, mens den anden halvdel af arbejdet blev udført uden for Storbritannien, uden at lønnen for den sidste halvdel af arbejdet blev bragt ind i Storbritannien.

De italienske skattemyndigheder har i brev af 7. juni 2007 til SKAT oplyst, at de intet kendskab har til klageren i deres skatteregister.

Børn

Sammen med IA, der har to særbørn født i henholdsvis (red.dato.nr.6.fjernet) og (red.dato.nr.7.fjernet), har klageren 3 børn, der er født henholdsvis den (red.dato.nr.8.fjernet), den (red.dato.nr.9.fjernet) og den (red.dato.nr.10.fjernet).

Y2-adresse

Af CPR-registeret fremgår, at IA var tilmeldt adressen Y2-adresse, i perioden fra den 15. april 1994 til den 1. juli 2008 sammen med de tre fælles børn og de to særbørn, og at hun og de tre fælles børn den 1. juli 2008 udrejste fra Danmark til Storbritannien fra adressen Y2-adresse, til adressen Y14-adresse. Klageren har ikke været tilmeldt adressen Y2-adresse, i CPR-registeret.

Ifølge SKAT’s vurderings oplysninger er ejendommen Y2-adresse og Y15-adresse ejet af andelsboligforeningen (andelsboligforening.nr.1.fjernet). Ejendommen benyttes til beboelse og indeholder fem lejligheder. Efter det oplyste tilhørte andelslejligheden Y2-adresse IA.

Ifølge et grundrids over bygningen Y2-adresse fra Y4-by Kommune (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) udgør arealet til den lejlighed, som IA havde brugsret til, 139 m2 fordelt på henholdsvis 96 m2 i stueetagen og 43 m2 i tagetagen.

Ved ransagning af lejligheden Y2-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet) blev der blandt andet fundet en byggetilladelse af 12. november 1998, hvorved Y4-by Kommune gav tilladelse til opførelse af en kvist i tagetagen. Af tilladelsen fremgår, at ansøgningen blev indgivet af G20-virksomhed den 12. oktober 1998. Af byggesagens materiale fra Y4-by Kommune (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) fremgår, at byggearbejdet blev færdigmeldt den 10. december 1998.

Ved ransagningen blev der endvidere fundet et grundrids over både stueetagen og 1. salen i lejligheden stemplet af G20-virksomhed. På grundridset over stueetagen er der påtegnet en række markeringer af henholdsvis ’’Telefon", ’’Stik", ’’Computer" og "Tv" langs væggene i lejligheden. I det ene hjørne i den midterste stue er der påført fire "stik"markeringer, en "computer"-markering og en særlig telefonmarkering benævnt "A Telefon". På grundridset over 1. salen er der indtegnet fire soveværelser, herunder et med en dobbeltseng og tre med enkeltsenge, et badeværelse og en trappe til stueetagen samt en fordelingsgang. Kvisten omfattet af byggetilladelsen sidder i forlængelse af det mindste værelse, der ikke har andre vinduer. På grundridset er der endvidere påført en beløbsmæssig opgørelse over udgifterne til en række istandsættelsesarbejder, der samlet er opgjort til 410.000 kr. De pågældende arbejder vedrører blandt andet lofter, bad, køkken, vægge, døre, trappe, skabe og vinduer.

Ved ransagningen blev der endvidere fundet fakturaer, regninger og breve med tilknytning til klageren, herunder fakturaer udstedt til klageren på henholdsvis adressen Y2-adresse, og adressen Y6-adresse.

Ifølge en faktura af 9. juni 1999 fra G21-virksomhed havde IA et abonnement på et telefonnummer, der var tilknyttet en telefax, som efter det oplyste stod på adressen Y2-adresse.

Det fremgår af en kopi af en købekontrakt af 7. maj 1997, der blev sendt til Y4-by skatteforvaltning den 6. oktober 2000 i forbindelse med en gennemgang af IA’s selvangivelse, at købekontrakten blev fremsendt fra telefaxen på Y2-adresse den 3. oktober 2000 til IA repræsentant i skattesagen. Af faxsporet på den fremsendte kopi af købekontrakten fremgår: "03-Oct-00 12:22 A CPH Office [faxnummer]".

Det fremgår endvidere af en kopi af købsaftalen vedrørende klagerens erhvervelse af ejendommen Y6-adresse, at købsaftalen blev fremsendt underskrevet af klageren den 26. juni 2002 til ejendomsmægleren fra faxen på Y2-adresse. Af faxsporet på den fremsendte kopi fremgår "26-Jun-02 14:03 A CPH Office [faxnummer]".

Af to kontraktudskrifter dateret henholdsvis den 22. marts 2000 og den 19. februar 2003 fra klagerens bærbare computer, der vedrører klagerens levering af rådgivningsydelser til det amerikanske selskab G7-virksomhed, fremgår af pkt. 11 i begge kontrakter, at korrespondance til klageren skal ske "at his offices at Y2-adresse, Denmark".

Y6-adresse

Klageren erhvervede ejendommen Y6-adresse, til overtagelse den 30. juni 2002 for en kontant anskaffelsessum på 1.390.000 kr. Ifølge SKAT’s vurderingsoplysninger er ejendommen vurderet som et sommerhus med en grund på 1.498 m2.

I september 2002 ansøgte en arkitekt på vegne af klageren Y16-by Kommune om lov til at udvide sommerhuset. I brev af 1. november 2002 fra arkitekten til Teknisk Forvaltning i Y16-by Kommune fremgår blandt andet følgende:

"I forlængelse af telefonsamtale skal jeg hermed begrunde ønsket om et stort sommerhus og det deraf følgende ønske om en dispensation for en lille overskridelse af bebyggelsesprocenten, med at ejerens som udgangspunkt består af 8 personer, 2 voksne og 4 børn. Hertil kommer bedsteforældre bosat i udlandet. Der er således ofte reelt tale om minimum 8 samtidige brugere af huset."

I brev af 26. marts 2003 fra arkitekten til Teknisk forvaltning i Y16-by Kommune fremgår endvidere blandt andet følgende:

"Som udbedt i Kommunens brev af 19.03.03 angående bemærkninger i forbindelse med naboorienteringen, skal jeg komme med følgende kommentarer til IC’s brev.

Den ansøgte udvidelse omfatter naturligvis kun en bolig for en familie med deres 5 børn."

Af vidneafhøringen af klagerens arkitekt den 25. april 2007 fremgår blandt andet følgende:

"A kom selv med tegninger til tilbygningen — han havde en helt klar fornemmelse af, hvordan han havde tænkt sig nævnte tilbygning skulle være. (...) afhørte havde mere stået for de korrekte optegninger m.m. — selve idéen i det arkitektoniske var A’s egen.

(...)

Afhørte oplyste at man gik i gang med at bygge til på sommerhuset i 2003/muligt 2004 ... det tog anslået ca. 1 års tid, i hvilken periode A — sådan som afhørte kan erindre det — bl.a. boede/opholdt sig i den gamle del af sommerhuset.

(...)

... det var A selv, der tog kontakt til de håndværkere, der skulle bruges ..."

Ifølge anmeldelsen til kommunen blev byggearbejdet påbegyndt den 26. maj 2003. Efter at kommunen havde konstateret, at byggearbejdet var færdigt, hvilket blev meddelt arkitekten ved brev af 14. juli 2005, blev arbejdet færdigmeldt ved anmeldelse af 19. februar 2007.

Ifølge ejendommens oplysninger i Bygnings- og boligregisteret (BBR-oplysninger) blev sommerhusets beboede areal i forbindelse med tilbygningen udvidet fra 52 m2 til 156 m2. Ifølge BBR-oplysningerne er varmekilden oplyst som el-ovne.

Ved politiets ransagning af ejendommen Y5-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet) var huset bl.a. indrettet med to soveværelser begge med dobbeltsenge, to badeværelser med henholdsvis brus og kar samt et sæt vaskemaskine og tørretumbler, spisestue bl.a. med spisebord og 10 stole, køkken med bl.a. opvaskemaskine, to børneværelser med fire senge, en lille stue med bl.a. legesager og endelig en stor stue med TV- og sofaarrangement.

I perioden fra juni 2002 til juni 2007 er der registreret [sic] følgende vand- og elforbrug på ejendommen:

Ved skøde af 11. juli 2007 solgte klageren sommerhuset med overtagelse den 22. juni 2007 for en kontant afståelsessum på 7.000.000 kr.

Bil

I januar 2006 købte klageren en dansk indregistreret (red.bilmodel.nr.1.fjernet), der den 17. januar 2006 blev indregistreret med IE som ejer, hvilket ifølge klagerens forklaring til politiet skete for at opnå billigere forsikringspræmie. Bilen blev den 6. juni 2006 omregistreret til klageren som ejer. Klageren er efter den 19. december 2008 ikke længere registreret som ejer af bilen.

SKAT’s teleoplysninger 

Politiet aflyttede i perioden fra den 24. november 2006 til den 26. april 2007 klagerens engelske mobiltelefon og fastnettelefonen i sommerhuset Y6-adresse, samt IA’s mobiltelefon og fastnettelefon på adressen Y2-adresse.

Politiet indhentede efterfølgende masteoplysninger hos G3-virksomhed om registrering af klagerens engelske mobiltelefon på det danske net for perioden fra 1. januar 2002 til 24. november 2006.

For så vidt angår klagerens teletrafik i Danmark fordelt på antal dage, har SKAT udarbejdet følgende oversigter:

"(...)

De 11.964 transaktioner som med sikkerhed stedfæster A i Danmark fordeler sig på 921 datoer i periode 01-01-2002 til 24-11-2006.

Tabellen viser hvordan de 921 dage i Danmark fordeler sig på de enkelte år, samt antal dage med teletrafik til eller fra udenlandske telefonnumre. Det samme fremgår for henholdsvis Y5-by og Y1-by.

(red.tabel.nr.1.fjernet)

(...)"

"(...)

A er ejer og bruger af en engelsk mobiltelefon med nr. (...). Politiet har indhentet masteoplysninger hos G3-virksomhed for perioden 01-01-2002 til 24-11-2006.

A har fra Danmark ført 7.526 telefonsamtaler fordelt på 921 dage. Derudover har A fra udlandet ført 2.358 telefonsamtaler med personer med danske mobilnumre.

(red.skema.nr.2.fjernet)

Skemaet er udarbejdet på grundlag af det i bilag 56-1-1 beskrevne, om SKAT’s håndtering af sendemasteoplysningerne fra G3-virksomhed. Det bemærkes, at mindst en af samtalepartnerne er registreret på en af G3-virksomheds sendemaster i Danmark.

Af de 9.884 telefonsamtaler i skemaet ovenfor er de 2.413 (knapt 25 %) ført med IA enten på fastnet nr. (...) eller på mobil nr. (...). Telefonsamtalerne fordeler sig således:

(red.skema.nr.2.fjernet)

Skemaet er udarbejdet på grundlag af det i bilag 56-1-1 beskrevne, om SKAT’s håndtering af teleoplysningerne fra G3-virksomhed.

[…]

Af de 7.526 telefonsamtaler ført fra Danmark er de 3.391 telefonsamtaler med udenlandske forretningsforbindelser. Disse fordeler sig således:

(red.skema.nr.3.fjernet)

Skemaet er udarbejdet på grundlag af det i bilag 56-1-1 beskrevne, om SKAT’s håndtering af teleoplysningerne. Forretningsforbindelser er særligt omtalt i bilag 56-1-1 punkt 6.

[…]

Hævninger med betalingskort i Danmark

SKAT har på baggrund af oplysninger fra PBS vedrørende tre betalingskort, som klageren var identificeret som indehaver af, opgjort, at klageren i perioden fra 20. juli 2001 til 31. december 2006 har anvendt betalingskortene hver måned i Danmark, og at han har foretaget 1.884 hævninger/ betalinger i Danmark for i alt 2.673.242 kr.

SKAT’s kalender over klagerens ophold i Danmark

Politiet indhentede i forbindelse med efterforskningen af klageren masteoplysninger fra G3-virksomhed om brug af klagerens engelske mobilnummer på det danske net i perioden fra 1. januar 2002 til 24. november 2006. Endvidere indhentede SKAT og politiet oplysninger fra PBS vedrørende tre betalingskort, som klageren var identificeret som indehaveren af for perioden fra 20. juli 2001 til 31. december 2006. Herudover indhentede politiet fra en række flyselskaber og rejsebureauer oplysninger om klagerens køb af flybilletter hos de respektive selskaber mv. for perioden fra den 28. august 2001 til den 25. august 2006.

På baggrund af disse oplysninger har SKAT udarbejdet en kalender, som for det første optegner, på hvilke dage klagerens engelske mobiltelefon er registreret på en sendemast i Danmark til enten modtagelse af et opkald eller til foretagelse af et opkald, herunder SMS-beskeder, for det andet på hvilke dage et af klagerens betalingskort blev anvendt fysisk i Danmark, f.eks. til at hæve kontanter i en hæveautomat eller til betaling, og for det tredje på hvilke dage klageren rejste med de respektive flyselskaber fra og til Danmark.

I SKAT’s kalender indgår blandt andet også oplysninger om, på hvilke dage klageren lejede bil i Danmark, betalte P-afgift i Y17-lufthavn, kørte med taxa og foretog indkøb på servicestationer, samt på hvilke dage klageren blev registreret som fremmødt i ’’G11-virksomhed" i Y18-område i Y4-by.

Ifølge SKAT’s kalender, der har medtaget ’’brudte døgn" (dvs. døgn, der påbegyndes eller afsluttes i Danmark) i opgørelsen, har klageren i perioden fra og med den 20. juli 2001 til og med den 31. december 2006 opholdt sig følgende antal dage i Danmark:

SKAT har på side 13 i sagsfremstillingen udarbejdet skemaer over klagerens ophold i Danmark på de enkelte dage i perioden fra 20. juli 2001 til 31. december 2006.

Ophold i Danmark ifølge politirapport

Af politiets afhøringsrapport i forbindelse med ransagningen af sommerhuset Y6-adresse, den (red.dato.nr.2.fjernet) fremgår blandt andet følgende om klagerens ophold og hans relationer i Danmark:

"(...)

A oplyste, at han ikke er gift og ikke er samlevende med IA, som er moderen til afhørtes 3 mindreårige børn, IG — IH & IJ. A oplyste, at han mødte IA i Y19-by i ca. 1997/1998 .... de blev kærester og ikke længe efter var IA gravid med deres 1. barn ’’IJ", som blev født i (red.årstal.nr.1.fjernet). ... ikke længe efter fødte IA ’’IH" og senest i (red.årstal.nr.2.fjernet) datteren "IG", hvor A er fader til alle 3 børn. A oplyste, at når han først fik børn, så ville han have 3 børn — dette var således resultatet allerede i (red.årstal.nr.2.fjernet).

IA og de 3 børn har hele tiden boet sammen i Danmark, ligesom IA desforuden har 2 teenagebørn fra tidl. ægteskab — disse børn bor ligeledes hos IA.

Planen var hele tiden, at man skulle flytte sammen — enten i Y3-by el. hjemme i Danmark, men dette skete aldrig, jfr. afhørte.

Afhørte forklarede dette med, at én af de væsentligste årsager hertil, var IA's 2 - dengang - begyndende teenagebørn fra tidl. ægteskab, som aldrig nåede at opfatte A som en "far" for dem, idet han hele tiden "kom og gik" aldrig helt godt, hvilket måske indirekte også medførte, at IA og A aldrig fandt rigtig sammen.... & i dag er forholdet helt ophørt ..., men man har jo et fælles anliggende i form af 3 fælles børn, som A ønsker at se så meget til som muligt ...- A føler bl.a. et stort ansvar m.h.t. opdragelsen af nævnte 3 børn, hvorfor han også p.t. planlægger muligt køb af bolig i Danmark.

A oplyste, at børnene bor hos moderen ’’IA" og altid har gjort det ....A forsøger selv og mener, at han i langt de fleste weekender er i Danmark ... dette har stået på siden ca. 1999 ... generelt forsøger A at se så meget mere til børnene nu, hvor de er blevet større.

(...)"

Erhvervsmæssige forhold

Ifølge et udateret udkast til et ’’Witness statement" fremgår følgende om virksomheden G18.1-virksomhed og selskabet G4-virksomhed (Holland):

"I am currently the owner of G4-virksomhed, a company of specialist investment managers located in the Netherlands that facilitates investments in the European Telecom, IT and Media Market in partnership with major financial institutions.

(...)

I founded G4-virksomhed (initially called G18.1-virksomhed) in 1998. It has been involved in a range of assignments throughout Europe and America, working in partnership with private equity houses supporting turnarounds, funding and merger and acquisition activities".

Ifølge brev af 21. juni 2006 fra klagerens engelske advokat til klagerens danske advokat fremgår blandt andet følgende om selskaberne G4-virksomhed (Holland) og G19-virksomhed:

"A owns the entirety of the interest in a Dutch NV called G19-virksomhed. In turn, G19-virksomhed owns the entirety of the interest in a Dutch B.V called G4-virksomhed. G4-virksomhed employs A, and would continue to do so even after A starts to spend more time in Denmark although A intends to work on the business when he is in Y3-by rather than when he is in Denmark"

Om klagerens arbejdsform har klagerens repræsentant blandt andet anført følgende i mail af 6. november 2016:

"(...)

Som der blev redegjort for på mødet, er og var A en ihærdig og succesfuld forretningsmand. A gennemførte i 1990’erne, som noget unikt, to masters — en i samfundsvidenskab og en i forretningsførelse. Med sin uddannelsesmæssige baggrund opbyggede A en karriere indenfor telekommunikationsbranchen, hvor han hurtigt blev en efterspurgt manager med flair for at implementere turn-arounds, nye strategier, vækstmodeller m.m., i virksomheder over hele verden. A blev headhuntet af førende internationale private-equity virksomheder, der søgte A’s bistand til rådgivning og løsningsmodeller inden for restrukturering, strategi, refinansiering m.m. A har til dato ikke udført arbejde for en virksomhed i Danmark.

Helt konkret blev der mellem A og den pågældende virksomhed underskrevet en kontrakt, der medførte, at A, i perioden for kontraktens varighed, flyttede ind på et hotel tæt på ledelsen for den pågældende virksomhed - A agerede jo reelt som administrerende direktør, når der skulle gennemføres en turn-around. A arbejdede tæt sammen med virksomhedens øverste ledelse, og hans fysiske tilstedeværelse i virksomheden var essentiel for udførelsen af hans arbejde. Venner og familie, herunder IA og børnene, kunne besøge ham på hotellerne, hvor han tog ophold. Som SKAT tillige har anført og dokumenteret, tog IA og børnene fx ned for at besøge A på hans hotel i Spanien i sommeren 2002.

I perioden 1999-2006 tog A til Danmark i nogle af weekenderne for at være sammen med sine børn. Det var hverken hensigten, ej heller en reel mulighed for A at udføre egentligt arbejde under hans ophold i Danmark, idet - som nævnt ovenfor og som nævnt flere gange på mødet - A’s arbejde krævede hans fysiske tilstedeværelse i virksomheden i udlandet. Der kunne og skulle fx ikke holdes møder i Danmark. Besvarelse af e-mails og telefonopkald skete i meget begrænset omfang, og kun når dette var yderst nødvendigt. Som det fremgår af SKAT’s kalender for A (ringbind 5-8) tog A typisk tilbage til Y3-by, Y38-by, Y42-by m.m. om søndagen, for igen at påbegynde arbejdet i den pågældende virksomhed.

På grund af A’s globale arbejdsmønster, antog han i 1997 en rådgiver fra R1-revision i Holland til at bistå sig med diverse skatteforhold - både i forbindelse med de af A ejede selskaber, samt i forbindelse med A’s personlige skatteforhold. R1-revision bistod endvidere A med indgåelsen af konsulentkontrakterne.

Det er korrekt, at A lejede en lejlighed i Y3-by i 1997, idet hans ansættelsessted siden 1995, G18-virksomhed, var i Y3-by, og en stor del af A’s netværk var i Y3-by. Af praktiske og erhvervsmæssigt strategiske årsager flyttede A således til Y3-by. Det var i 1997 ikke A’s hensigt, at han skulle bo i Y3-by permanent. I 2002 opstod der dog gode forretningsmuligheder for A i England, der krævede, at A fast tog ophold i Y3-by. A’s rådgiver fra R1-revision i Y3-by rådgav ham til at anmelde sin skattemæssige ankomst til Storbritannien i oktober 2002. Det var en kvindelig advokat i R1-revision, der udfyldte og underskrev indflytningsmeddelelsen på vegne af A. Det var altså ikke A selv, der udfyldte den. På tidspunktet for udfyldelse af indflytningsmeddelelsen var det A’s hensigt at bosætte sig i Italien når han skulle pensioneres. Det er således en fejl når det fremgår af indflytningsmeddelelsen, at A havde haft domicil i Italien forud for udfyldelse af indflytningsmeddelelsen.

A’s faste bopæl i Y3-by, både før og efter 2002, understøttes af diverse bilag (...), herunder el- og gasregninger, fakturaer for forsikringspræmier og engelske skattebilletter, (...).

A’s hektiske arbejdsmønster gjorde det vanskeligt for ham at få tid til at se sine børn i Danmark. Dette var yderligere besværliggjort af A’s anstrengte forhold til IA’s børn fra hendes tidligere forhold, hvilket medførte, at ophold på Y2-adresse ikke var en mulighed for A. A håbede dog på, at IA og børnene på et tidspunkt ville flytte til Y3-by og bo sammen med ham.

Sammenfattende anføres det, at A er og var en travl forretningsmand. A’s bistand til virksomheder udgjordes alene af hans erfaring og uddannelsesmæssige baggrund, hvorfor hans fysiske tilstedeværelse i virksomheden var essentiel for udførelse af hans arbejde. A ’’boede" (på hotel) i hele verden i perioden 1999-2006, alt efter hvilken virksomhed han bistod. Dette udledes bl.a. af A’s CV, kontrakter med virksomheder i England, Spanien, USA, Estland etc., A’s dokumenterede rejsemønster m.m. ... (...)"  

SKAT’s afgørelse

SKAT har i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark med virkning fra den 1. januar 1999.

Der er lagt vægt på, at klageren har haft en bolig til rådighed hos IA på adressen Y2-adresse, siden de blev kærester i 1997/98, at han rent faktisk har benyttet denne bolig på en sådan måde, at han anses for at have erhvervet bopæl i Danmark, og at han derfor efter en samlet vurdering har bopæl i og har taget varigt ophold i Danmark.

SKAT har udarbejdet en kalender, som viser klagerens ophold i Danmark for perioden fra 20. juli 2001 til 31. december 2006. Ifølge kalenderen har klageren i 2001 (fra og med 20. juli), 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 opholdt sig henholdsvis 69, 230, 198, 286, 267 og 221 dage i Danmark. Perioden har en varighed af 1.990 dage, hvoraf klageren har været 1.271 dage i Danmark. Klageren har på intet tidspunkt været ude af Danmark i mere end maksimalt 10 dage ad gangen. Herudover har klageren i perioden opholdt sig 54 dage i udlandet på ferie sammen med IA og/eller børnene.

Klagerens rejsemønster afspejler, at ophold udenfor Danmark primært er sket af forretningsmæssige årsager eller for at holde ferie sammen med IA og/eller børnene.

Klageren har i perioden fra 28. august 2001 til 28. august 2006 fløjet uden ledsagere København-Y3-by og retur i alt 187 gange, oftest fra København mandag eller tirsdag og retur til København torsdag eller fredag, og 44 gange mellem København og andre destinationer end Y3-by.

I samme periode har klageren rejst København/retur 8 gange sammen med IA og børnene (Y3-by, Y20-by, Y21-by, Y22-by), og 3 gange har klageren og IA rejst sammen uden børn (Y23-by, Y24-by, Y25-by).

Klageren har i perioden fra 1. januar 2002 til 24. november 2006 ført 7.526 telefonsamtaler fra Danmark, hvoraf 3.391 er ført med udenlandske forretningsforbindelser, og hvoraf 765 er ført fra adressen Y2-adresse, og hvoraf 1.063 er ført fra adressen Y6-adresse. Klageren har derfor i ikke ubetydeligt omfang udført arbejde fra Danmark.

Klagerens ophold her i landet kan ikke anses for at være ophold på grund af ferie eller lignende, når der henses til hans dokumenterede tilstedeværelse i Danmark, rejsemønster og øvrige arbejdsmæssige foranstaltninger foretaget for at minimere sit fravær fra Danmark, og når der tillige henses til, at klagerens og IA's første barn blev født i februar (red.årstal.nr.1.fjernet), og at deres andet barn blev født i december (red.årstal.nr.3.fjernet), samt til klagerens egne oplysninger den (red.dato.nr.2.fjernet) til politiet om hyppigheden af hans ophold i Danmark siden 1999. Klageren anses derfor for at have erhvervet bopæl i og taget ophold i Danmark i skattemæssig henseende senest pr. 1. januar 1999 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

SKAT har for indkomstårene 1999 til 2006 forhøjet klagerens personlige indkomst samt kapital og aktieindkomst med følgende beløb i danske kroner:

[…]

Genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999 — 2006

SKAT har med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretaget ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006.

For så vidt angår indkomstårene 1999 — 2004, har SKAT henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, som hjemmel for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser.

Af SKAT’s afgørelse fremgår følgende begrundelse for, at SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 - 2004 efter skatteforvaltningslovens § 27:

"[…]"

Klagerens opfattelse

"[…]"

SKAT’s høringssvar i klagesagen

"[…]"

Datatilsynets afgørelser m.v.

Klagerens repræsentant klagede ved brev af 24. september 2017 til Datatilsynet over SKAT’s behandling af de oplysninger, som SKAT havde modtaget fra SØIK. Klagen angik navnlig følgende kategorier af oplysninger: (1) aflytninger af samtaler mellem klageren og dennes advokat og (2) breve, notater, udkast til kontrakter m.v., der var udvekslet mellem klageren og dennes advokat, og som politiet havde fundet ved ransagning.

Datatilsynet traf ved afgørelse af 17. maj 2018 over for SKAT (nu Skattestyrelsen) beslutning om, at SKAT’s behandling af en række personoplysninger var i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, og at de omhandlede oplysninger skulle slettes, jf. persondatalovens § 37, stk. 1.

Af Datatilsynets afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"…

3. Datatilsynets udtalelse

Datatilsynet lægger — efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet — til grund, at persondataloven finder anvendelse for behandling af de oplysninger, som foreligger elektronisk i SKAT’s forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv., jf. lovens § 1, stk. 1.

Det bemærkes, at behandling af oplysninger, der findes hos SKAT i papirform, efter Datatilsynets opfattelse udgør manuelle sagsakter og er dermed ikke omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 3, nr. 3.

Datatilsynet finder endvidere, at det bl.a. på baggrund af by- og landsrettens kendelser af 23. august og 25. september 2017 kan lægges til grund, at oplysningerne er blevet tilvejebragt af SØIK i strid med retsplejeloven.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 er det Datatilsynets praksis, at princippet om god databehandlingsskik bl.a. medfører, at en behandling, der er i strid med anden lovgivning end persondataloven, heller ikke lovligt vil kunne foretages efter persondataloven.

Der er efter Datatilsynets opfattelse ikke holdepunkter for at der anlægges en anderledes vurdering i nærværende sag og dermed fravige tilsynets praksis. Den omstændighed, at det ikke er SKAT, men derimod SØIK, der har indsamlet oplysningerne i strid med retsplejeloven, kan efter tilsynets opfattelse ikke føre til et andet resultat, da det i givet fald ville være muligt at omgå bl.a. retsplejeloven og retssikkerhedsloven i forbindelse med indsamling af visse oplysninger.

Efter Datatilsynets opfattelse må det på baggrund af de klare tilkendegivelser i forarbejderne til persondataloven, som også genfindes i den under pkt. 2 omtalte udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, lægges til grund, at persondatalovens regler afgrænser officialprincippet således, at forvaltningsmyndigheder i forbindelse med sagens oplysning både har ret og pligt til at tilvejebringe de fornødne oplysninger for at afgøre en sag korrekt, dog således at en forvaltningsmyndigheds behandling af personoplysninger i forbindelse med sagens afgørelse skal ske inden for rammerne af persondataloven.

Det er således Datatilsynets vurdering, at SKAT’s behandling af oplysningerne er i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, hvilket tilsynet finder kritisabelt.

(...)

Data tilsynet finder herefter, at de omhandlede oplysninger, der fremgår af SKAT’s forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv., og som behandles i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, efter sagens omstændigheder skal slettes, jf. persondatalovens § 37, stk. 1.

Datatilsynet har herved lagt afgørende vægt på, at der så vidt muligt skal ske en fuldstændig genopretning af klagers interesser, og at en blokering ikke i tilstrækkeligt omfang vil imødekomme dette.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at SØIK som den myndighed, der oprindeligt indsamlede oplysningerne, efter retsplejeloven har været forpligtet til straks, man blev bekendt med oplysningernes indhold, at destruere de omhandlede oplysninger, og at de omhandlede oplysninger dermed ikke burde være videregivet til SKAT.

Datatilsynet har i en række sager taget stilling til spørgsmålet om sletning eller berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Efter praksis afviser Datatilsynet som altovervejende hovedregel med henvisning til notat- og journaliseringspligten i offentlighedsloven, at der skal foretages sletning af oplysninger og dokumenter, der indgår i en klagers sag hos en offentlig myndighed.

Datatilsynets faste praksis er imidlertid uden afgørende betydning i nærværende sag, idet der ikke er tale om urigtige eller vildledende oplysninger, men derimod oplysninger, der er tilvejebragt i strid med retsplejelovens regler. Der er således efter Datatilsynets opfattelse intet hensyn at tage til journaliseringspligten efter offentlighedsloven.

Datatilsynet finder således, at SKAT skal slette de omhandlede oplysninger i SKAT’s forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstilling mv. SKAT anmodes om inden 6 uger fra dags dato at underrette Datatilsynet om, at sletning har fundet sted.

…"

Skattestyrelsen har herefter udarbejdet korrigeret afgørelse, sagsfremstilling m.v., hvori oplysninger, der er behandlet i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, er slettet med permanent sort overstregning. Af Skattestyrelsens brev af 11. december 2018 til Skatteankestyrelsen fremgår bl.a. følgende:

"(….)

Orientering om sletning af oplysninger

Datatilsynet traf den 17. maj 2018 afgørelse om, at SKAT’s behandling af visse oplysninger i A’s skattesag er i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, og skal slettes. Oplysningerne er tilvejebragt af SØIK i strid med retsplejeloven.

De oplysninger, der skal slettes, indgår i dokumenter, som SKAT (nu Skattestyrelsen) har videresendt til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen skal derfor orientere Skatteankestyrelsen om sletning af personoplysningerne, jf. art. 19 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2016/279 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger (Databeskyttelsesforordningen).

Skattestyrelsen har fundet, at følgende 3 dokumenter er tilvejebragt af SØIK i strid med retsplejelovens § 794, stk. 3, og § 802, stk. 4:

•  Bilag 60-03-01 side 532 til 538

Brev af 12. juli 2006 fra advokatfirmaet R4-advokathus

•  Bilag 60-03-01 side 558 til 572

Brev af 30. oktober 2006 fra advokatfirmaet R1-revision

•  Bilag 60-03-01 side 574 til 578

E-mail af 20. september 2006 fra advokatfirmaet R4-advokathus

Derudover har Skattestyrelsen fundet, at SØIK’s referater af telefonsamtaler mellem A og dennes advokat er foretaget af SØIK i strid med retsplejelovens § 782, stk. 2:

•  Bilag 70-01-05 side 72 og 73

Udskrift af 2 telefonsamtaler mellem A og dennes advokat.

Uanset at ovenstående bilag alene foreligger i papirudgave, og dermed ikke er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 3, nr. 3, har Skattestyrelsen besluttet, at bilagene skal udgå af Skattestyrelsens sagsmateriale. Skattestyrelsen har derfor destrueret dokumenterne.

Oplysninger fra ovennævnte dokumenter indgår i følgende dokumenter, der er udarbejdet af Skattestyrelsen og videresendt til Skatteankestyrelsen:

A.  SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009.

B.   SKAT’s sagsfremstilling til afgørelse af 28. oktober 2009.

C.  SKAT’s udtalelse af 11. marts 2010 til Landsskatteretten.

D.  SKAT’s afgørelse af 27. september 2012 - Yderligere ændring af skatteansættelse for  

     2004.

E.   SKAT’s bemærkninger af 17. februar 2016 til Skatteankestyrelsen.

For at efterleve Datatilsynets afgørelse, har Skattestyrelsen udarbejdet korrigerede dokumenter, hvori oplysninger der er behandlet i strid med persondatalovens § 5, stk. 1 er slettet med permanent sort overstregning.

De korrigerede dokumenter med vandmærket "Efter Datatilsynets afgørelse" vedlægges til orientering.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 (genoptagelse)

På baggrund af henvendelser fra A’s advokat, Thomas Frøbert, af 4. juni og 4. september 2018, meddelte Skattestyrelsen den 3. oktober 2018 advokaten, at Skattestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5, havde besluttet at genoptage behandlingen af SKAT’s afgørelser af henholdsvis 28. oktober 2009 og 27. september 2012, forudsat at A er enig heri.

Advokat Thomas Frøbert har i brev af 16. oktober 2018 meddelt, at A ikke er enig i, at der skal ske genoptagelse af de påklagede skatteansættelser.

Denne tilkendegivelse indebærer, at Skattestyrelsen ikke kan genoptage behandlingen af de pågældende afgørelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, idet forudsætningen for at anvende skatteforvaltningslovens § 35 a stk. 5 ikke er til stede.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at A’s klager af henholdsvis den 25. januar 2010 og den 21. december 2012 til Landsskatteretten står ved magt.

Da advokaten ikke ønsker, at Skattestyrelsen genoptager sagerne, har Skattestyrelsen henvist advokaten til at gøre sine synspunkter gældende under klagebehandlingen.

Ny klage til Datatilsynet

Til orientering kan det oplyses, at advokat Thomas Frøbert har anmodet Skattestyrelsen om at slette de oplysninger, som SØIK lovligt har indhentet og lovligt har videregivet til Skattestyrelsen. Ved brev af 3. oktober 2018 meddelte Skattestyrelsen advokaten, at oplysningerne ikke vil blive slettet.

Advokat Thomas Frøbert har den 16. oktober 2018 meddelt, at han har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 3. oktober 2018 til Datatilsynet efter databeskyttelseslovens § 39, stk. 1.

Afsluttende bemærkninger

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke finder, at Skattestyrelsen har begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at SKAT’s afgørelser er ugyldige. Der er tale om ganske få oplysninger, der er behandlet i strid med persondataloven, og disse oplysninger har ikke haft væsentlig betydning for vores afgørelse af 28. oktober 2009 vedrørende indkomstårene 1999-2006 og afgørelse af 27. september 2012 vedrørende indkomståret 2004.

(...)"

Klagerens repræsentant klagede ved brev af 16. oktober 2018 til Datatilsynet over SKAT’s afgørelse af 3. oktober 2018 om ikke at slette de oplysninger, som SØIK lovligt havde indhentet og lovligt havde videregivet til SKAT (nu Skattestyrelsen). Klagen vedrørte de aflytninger, politiet foretog under efterforskningen (udskrift af telefonsamtaler), og de dertil knyttede teleoplysninger, dvs. oplysninger om anvendte telefonnumre, tidspunkter for opkald, samt masteoplysninger (også kaldet: lokaseringsdata, dvs. hvilken telemast blev benyttet ved de enkelte opkald) og dermed dokumenterne i bilagsgrupperne 70-01-01, 02, -03, -04 og -05 fra politiets sag.

Datatilsynet traf ved afgørelse af 8. februar 2019 beslutning om, at Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger var sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Af Datatilsynets afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"(….)

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

Datatilsynet har lagt til grund, at behandlingen af de omhandlede personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Endvidere har Datatilsynet lagt til grund, at der er tale om behandling af almindelige, ikkefølsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Datatilsynet har endelig lagt til grund, at oplysningerne er lovligt indsamlet af politiet efter reglerne i retsplejeloven, hvorefter oplysningerne lovligt er videregivet til Skatteforvaltningen efter den dagældende forvaltningslovs § 28.

Datatilsynet finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteforvaltningens vurdering af, at behandling af de omhandlede personoplysninger er nødvendig af hensyn til udførelsen af sine myndighedsopgaver, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet finder endvidere, at Skatteforvaltningens behandling af oplysningerne opfylder kravene om lovlighed og formålsbestemthed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra a og b.

Datatilsynet har herved navnlig lagt vægt pa, at behandlingen af de omhandlede oplysninger sker med henblik på klagers skatteansættelse, og at forvaltningen af skattelovgivningen efter skatteforvaltningslovens § 1 henhører under Skatteforvaltningen.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne er lovligt indsamlet af politiet, ligesom politiets efterfølgende videregivelse til Skatteforvaltningen var lovlig.

Datatilsynet har endelig lagt vægt på, at Skatteforvaltningen — modsat politiet — ikke er omfattet af retsplejeloven, og at den omstændighed, at politiet efter reglerne i retsplejelovens § 791, stk. 1, er forpligtet til at destruere oplysningerne, hvis påtale i sagen opgives, ikke i sig selv medfører, at anden behandling af de samme oplysninger herefter er i strid med det grundlæggende princip om lovlighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a.

Datatilsynet bemærker i øvrigt, at der i situationen omtalt i justitsministerens svar af 30. april 2014 på spørgsmål nr. 690 fra Folketingets Retsudvalg var tale om en uberettiget videregivelse fra politiet til skattemyndighederne, hvorved situationen på dette punkt adskiller sig fra nærværende sag.

Herudover finder Datatilsynet, at klager ikke i øvrigt til støtte for sin indsigelse har fremført sådanne grunde vedrørende klagerens særlige situation, at klagers indsigelse er berettiget, jf. forordningens artikel 21, stk. 1.

Det er således Datatilsynets vurdering, at hverken betingelsen i forordningens artikel 17, stk. 1, litra c eller d er opfyldt, ligesom ingen af øvrige betingelser i artikel 17, stk. 1 er opfyldt, hvorfor klager således ikke har ret til at få oplysningerne slettet i medfør af forordningens artikel 17, stk. 1.

(…)"

Klagerens repræsentant har i indlæg af 8. maj 2019 bl.a. anført følgende:

"(...)

5. Skattestyrelsens afgørelser er ugyldige

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen afgørelser af henholdsvis 28. oktober 2009 (påklaget til Landsskatteretten, j. nr. 10-0214927) og 27. september 2012 (påklaget til Landsskatteretten, j. nr. 13-0003187) er ugyldige, idet Skattestyrelsens brud på persondataloven opfylder de forvaltningsretlige betingelser for ugyldighed om generel og konkret væsentlighed. Det gøres nærmære gældende, at Skattestyrelsens afgørelser er ugyldige, som følge af i) væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Skattestyrelsen, som både ii) har været egnet til at medføre ugyldighed (generel væsentlighed) og iii) konkret har haft betydning for det materielle indhold af afgørelserne, og at disse afgørelser vil være urimelige at opretholde over for Klager (konkret væsentlighed).

5.1 Skattestyrelsens behandling af personoplysninger om Klager var ulovlig og udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl

Skattestyrelsens behandling af oplysninger om Klager i strid med persondataloven udgør en retlig mangel i Skattestyrelsens sagsbehandling af Klagers skattesag. Dette forhold ses ikke bestridt, og vil ikke blive gennemgået nærmere.

5.2 Skattestyrelsens ulovlige brug af personoplysninger er generelt set egnet til at medføre ugyldighed

Reglerne i persondataloven og databeskyttelsesforordningen (sammen "Persondatareglerne") udgør helt fundamentale sagsbehandlingsregler for en forvaltningsmyndighed, og der stilles således de samme krav om bl.a. saglighed ved behandling af personoplysninger som er gældende ved udøvelse af øvrige forvaltningsvirksomhed.

Der henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse om forvaltningsmyndigheders brug af oplysninger fra Facebook udstrækning af officialprincippet, jf. FOB 2011 15-1:

"Kravet om saglighed i § 5 i persondataloven må efter min opfattelse forstås på samme måde som de almindelige forvaltningsretlige saglighedskrav til sagsbehandlingen. I relation til sagsoplysning følger disse krav af officialprincippet eventuelt suppleret af særlige oplysningsregler i lovgivningen og kravet om relevans".

Skattestyrelsen er således ved behandling af Klagers personoplysninger underlagt samme saglighedskrav som er gældende ved sagsbehandlingen i øvrigt. En tilsidesættelse af saglighedskriteriet ved behandling af Klagers personoplysninger må derfor ligeledes have samme konsekvenser som en tilsidesættelse af salighedskriteriet ved Skattestyrelsens øvrige sagsbehandling.

Ved Skattestyrelsens anvendelse af de ulovligt indhentede oplysninger om Klager til skade for Klager — på trods af, at Klager ved hver eneste henvendelse gjorde Skattestyrelsen opmærksom på, at oplysningerne var indhentet ulovligt — har Skattestyrelsen dermed varetaget usaglige hensyn i forbindelse med den valgte fremgangsmåde (proceduremagtfordrejning), jf. s. 334, Almindelig Forvaltningsret, Sten Bønsing, 4. udgave. Der henvises i øvrigt til Datatilsynets afgørelse som citeret ovenfor, jf. pkt. 2, hvor Datatilsynet kvalificerer Skattestyrelsens behandling af Klagers personoplysninger som kritisabel.

Saglighed i forvaltningen er en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, og varetagelse af usaglige hensyn ved den af Skattestyrelsen valgte fremgangsmåde betyder, at fejlen er væsentlig og er egnet til at medføre ugyldighed, jf. herunder UfR 2010.2311 0. Betingelsen om generel væsentlighed er dermed opfyldt.

5.3 Skattestyrelsens ulovlige brug af Klagers personoplysninger har haft konkret væsentlig betydning for Skattestyrelsens afgørelser

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens ulovlige brug af Klagers personoplysninger ikke kun har været egnet til at medføre ugyldighed, men har også haft konkret betydning for det materielle indhold af afgørelserne.

Skattestyrelsen afgørelser om Klagers skattepligt til Danmark understøttes af Skattestyrelsen med anbringender om, at Klager enten er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af Klagers rådighed over en helårsbolig samtidig med udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet, eller kildeskattelovens § 7, stk. 1, som følge af at Klager har opholdt sig i Danmark i mere end 183 dage over en 12-måneders periode. Spørgsmålet om Klagers skattepligt er af afgørende betydning for sagens udfald, idet Klager ikke skal svare skat til Danmark, såfremt han ikke er (fuld eller delvis) skattepligtig i Danmark.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens ulovlige brug af Klagers personoplysninger har været med til at understøtte Skattestyrelsens synspunkt om, at Klager befandt sig i Danmark i mere end 183 dage over en 12-måneders periode i de pågældende indkomstår, og at Klager dermed har været skattepligtig til Danmark. Den retsstridige brug af Klagers personoplysninger har således ikke blot udgjort en formel fejl, men har haft konkret væsentlig betydning for afgørelsernes udfald.

At Skattestyrelsens retsstridige brug af personoplysninger om Klager konkret har haft betydning for afgørelsernes udfald underbygges af Skattestyrelsens Sagsfremstilling, som bilagt afgørelsen af 28. oktober 2009, side 12ff, hvoraf følger, at Skattestyrelsens afgørelse om, at Klager er skattepligtig til Danmark bl.a. understøttes af Klagers tilstedeværelse i Danmark. Der henvises dl ’’Kalenderen", bilag 59-39-1, side 1:

"SKAT [har] samlet alle oplysninger, som med sikkerhed betinger A’s fysiske tilstedeværelse heri landet, i ét bilag. Dette bilag omtales som ’’kalenderen". (...) Følgende oplysninger indgår i ’’kalenderen":

• Betalingskort

(...)

•      Telefon

Telefontransaktioner, hvor A’s engelske mobiltelefon med sikkerhed er registreret på en af G3-virksomhedss sendemaster i Danmark. SKAT’s kriterier ved stedfæstelse af A er beskrevet i bilag 56-1 -1 punkt 3.1 "kalenderen " vises telefontransaktioner med angivelse af klokkeslæt, varighed, opkaldsype (tilringning/ udringning/sms osv.) tlf nr. og evt. navn på samtalepartneren samt A’s opholdssted.

•  Flybilletter

(...)

•  Leje af bil

(...)

•  Pasoplysninger

(...)

•  "Den sorte bog" fra sommerhuset

(...)

•  G11-virksomhed

(...)

•  Lægebesøg

(...)"  

Skattestyrelsen har ved fastlæggelse af Klagers antal dage i Danmark bl.a. lagt vægt på oplysninger indhentet ved telefonopkald og lægebesøg, herunder ved telefonaflytninger mellem Klager og dennes advokater og læger, jf. oplysninger fra bilag som anført under pkt. 4.1 og 4.2 samt meddelelser fra Klagers læger, jf. oplysninger fra bilag som anført under pkt. 4.4.

Endvidere er mængden af Skattestyrelsens retsstridige brug af personoplysninger — i modsætning til hvad Skattestyrelsen anfører — så fundamental, at fejlen må siges at stille spørgsmålstegn ved hele afgørelsens rigtighed. Det skal understreges, at Skattestyrelsen stadig kun har taget fire dokumenter ud af sagen og at Skattestyrelsen derfor fortsætter med den retsstridige behandling af Klagers personoplysninger, herunder dem som oplistet under pkt. 4.1 henhold til praksis skal det ved formalitetsmangler komme forvaltningsmyndigheden til skade når blot det ikke kan udelukkes, at en overholdelse af sagsbehandlingsreglerne ville have ført til en anden afgørelse, jf. TfS 1997, 105, hvor skattemyndighedernes afgørelse ugyldig, og retten lagde vægt på, at det på baggrund af den usikkerhed, der havde bestået med hensyn dl den skattemæssige behandling af deltagerne i mindre anpartsprojekter, ikke kunne udelukkes, at overholdelse af formalia i det konkrete tilfælde ville have ført til, at afgørelsen havde fået et andet materielt resultat.

--00--

Samlet gøres det gældende, at Skattestyrelsen ved ulovlig brug af Klagers personoplysninger har begået så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at Skattestyrelsens afgørelser af 28. oktober 2009 og 27. september 2012 er ugyldige med den konsekvens, at afgørelserne bortfalder og dermed ikke får virkning i overensstemmelse med deres indhold.

Det skal herunder bemærkes, at Skattestyrelsen af den ene eller anden årsag fortsat behandler oplysninger i strid med Datatilsynets afgørelse. Skattestyrelsens adfærd i denne sammenhæng er med til at sætte spørgsmålstegn ved hele lovligheden og rigtigheden af afgørelserne, idet det ikke kan udelukkes, at der er endnu flere oplysninger end dem konstateret af Klager der behandles i strid med persondatareglerne.

Desuagtet at ugyldighedspåstanden skal afgøres efter forvaltningsretlige principper bemærkes det, at ugyldighed fra et persondataretligt perspektiv er den eneste måde, hvorpå der kan ske en fuldstændig genopretning af Klagers interesser, jf. Registerudvalgets betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger, s. 321:

"Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilken korrigeringsmetode der vil skulle anvendes i de tilfælde, hvor oplysninger ikke er behandlet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Dette må afgøres ud fra omstændighederne i den konkrete sag hvor det afgørende må være, at der sker en så vidt muligt fuldstændig genopretning af den registreredes interesser".

Datatilsynets eneste beføjelse er pålæg om sletning eller blokering. Datatilsynet kan ikke pålægge Skattestyrelsen at annullere en afgørelse, ligesom Datatilsynet heller ikke kan pålægge Landsskatteretten at træffe afgørelse om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Imidlertid er både Skattestyrelsen og Landsskatteren som offentlige myndigheder forpligtet til at agere i overensstemmelse med persondatareglerne, herunder at agere efter formålet af et bestemt påbud. Idet det må anses for godtgjort, at Skattestyrelsens (fortsatte) ulovlige behandling af Klagers personoplysninger har påvirket afgørelsernes materielle udfald, kan der alene ske en fuldstændig genopretning af Klagers interesser, såfremt Skattestyrelsens afgørelser bliver annulleret, og vi henstiller til, at Landsskatteretten ved afgørelse af sagen lægger vægt på dette."

Skattestyrelsen har i mail af 4. oktober 2019 vedhæftet Udviklings- og Forenklingsstyrelsens brev af 23. august 2019 til Datatilsynet og Skattestyrelsens opfølgende brev af 2. oktober 2019 til klagerens advokat til orientering. Korrespondancen vedrører yderligere sletning af oplysninger angående 1) udskrifter af telefonsamtaler mellem klageren og dennes advokat(er), 2) udskrifter af telefonsamtaler mellem klageren og dennes læge(r) og 3) mailkorrespondance mellem klageren og dennes advokat(er) samt sletning af eventuelle diagnoser i 4) korrespondance mellem klageren og dennes læge(r).

Retsmøde

Klagerens repræsentant gennemgik og uddybede med henvisning til en på retsmødet udleveret materialesamling de i de skriftlige indlæg i sagen nedlagte påstande og fremsatte anbringender. Der blev i den forbindelse bl.a. henvist til Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018, SKAT’s afgørelse af 16. september 2010, Østre Landsrets dom af 5. november 2012 offentliggjort som SKM2012.732.0LR, Landsskatterettens kendelse af 19. februar 2013 i sagen 12-0238468, Landsskatterettens kendelse af 3. maj 2013 i sagen 12-0191170 og Landsskatterettens afgørelse af 20. februar 2019 offentliggjort som SKM2019.499.LSR.

Skattestyrelsen indstillede med henvisning til de skriftlige indlæg i sagen SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 stadfæstet i sin helhed. Der blev i den forbindelse bl.a. henvist til SKM2019.499.LSR, SKM2017.121.BR, SKM2016.10.HR og ’’Forvaltningsret" af Niels Fenger.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at de af SKAT (nu Skattestyrelsen) ulovligt behandlede personoplysninger, jf. Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018, og som efterfølgende er slettet i SKAT’s korrigerede afgørelse, sagsfremstilling m.v., ikke indgår i Landsskatterettens materielle afgørelse vedrørende skattepligtsspørgsmålet.

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når vedkommende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1,1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ’’kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke fuld skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren den 11. september 1993 udrejste fra Danmark til Holland.

Det lægges derfor til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 11. september 1993 i forbindelse med udrejsen til Holland.

Der er derfor tale om en tilflytningssituation.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og IA havde et kærestelignende forhold i den af sagen omhandlede periode, og at IA i perioden fra den 15. april 1994 til den 1. juli 2008 havde bopæl i Danmark på adressen Y2-adresse. Parret fik i perioden tre børn, der er født henholdsvis den (red.dato.nr.8.fjernet), den (red.dato.nr.9.fjernet) og den (red.dato.nr.10.fjernet). Klageren må derfor senest den 1. januar 1999 anses for at have etableret bofællesskab med IA og dermed for at have haft en helårsbolig til rådighed i Danmark på adressen Y2-adresse, hvor han også i et vist omfang har opholdt sig under ophold i Danmark.

Klageren købte den 30. juni 2002 sommerhuset Y6-adresse.

I erklæringen ’’Arrival in the United Kingdom" oplyste klageren overfor de engelske skattemyndigheder, at han ankom til Storbritannien den 20. oktober 2002 som følge af et ansættelsesforhold, at han ikke havde til hensigt at forblive i Storbritannien permanent, men alene i en 2-årig periode, i hvilken periode han forventede at tilbringe 80 % af tiden uden for Storbritannien, at han i de seneste fem år forud for den 20. oktober 2002 kun havde besøgt Storbritannien ca. 30 hele dage hvert år, at han den 20. oktober 2002 ikke anså sig for ’’domiciled" i Storbritannien, men i Italien, at hans eneste formål med opholdet i Storbritannien var det pågældende ansættelsesforhold, samt at han havde til hensigt at forlade Storbritannien, når hans arbejde var fuldført. Ved brev af 7. juni 2007 oplyste de italienske skattemyndigheder overfor SKAT, at de intet kendskab havde til klageren i deres skatteregister. Klageren har i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for skattemæssig bopæl i perioden fra den 1. januar 1999 til den 20. oktober 2002. Under hensyntagen hertil må klageren endvidere anses for at have haft til hensigt at have bopæl i Danmark.

På grundlag af sagens oplysninger, herunder de af SKAT udarbejdede kalendere for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2006, finder Landsskatteretten, at det af SKAT (nu Skattestyrelsen) er tilstrækkeligt godtgjort, at klageren i perioden fra den 6. juli

2001 til den 5. juli 2002 har opholdt sig i Danmark i ca. 192 dage, at han i indkomstårene 2001 (fra 20. juli), 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 har opholdt sig i Danmark i ca. henholdsvis 69 dage, 230 dage, 198 dage, 286 dage, 267 dage og 221 dage, og at klagerens erhvervsmæssige aktiviteter under ophold i Danmark henholdsvis fra adressen Y2-adresse, og fra den 30. juni 2002 tillige fra adressen Y6-adresse, har haft den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv og derfor er udtryk for et fast mønster og ikke enkeltstående arbejde.

Da klageren i perioden fra den 6. juli 2001 til den 5. juli 2002 har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, og da den fulde skattepligt til Danmark indtræder fra begyndelsen af det ophold i Danmark, som begrunder skattepligten, hvilket ifølge de af SKAT udarbejdede kalendere er den 20. juli 2001, finder Landsskatteretten herefter, at det af SKAT er tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1,1. pkt., indtrådte den 20. juli 2001, og at klageren derfor er fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006.

Hvad angår perioden forud for den 20. juli 2001, har SKAT på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kunnet udarbejde en opgørelse, der viser, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold her i landet i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1,1. pkt.

Heroverfor står imidlertid, at klageren heller ikke for denne periode har fremlagt dokumentation for, at han har været fuldt skattepligtig til eller har haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Klageren havde senest den 1. januar 1999 etableret bofællesskab med IA og havde dermed helårsbolig til rådighed i Danmark fra dette tidspunkt. Han fik sit første barn med hende den (red.dato.nr.8.fjernet). Henset hertil og til de af SKAT oplyste omstændigheder om klagerens forhold i øvrigt, herunder hans erhvervsmæssige forhold, finder Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der er en så stærk formodning for, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1,1. pkt., at det påhviler ham at afkræfte dette. Da klageren ikke er fremkommet med objektive kendsgerninger til støtte for sine oplysninger, og da han har modsat sig udlevering af det materiale, der blev beslaglagt i Y3-by af det engelske politi, finder Landsskatteretten, at han ikke har afkræftet, at han allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1,1. pkt.

Landsskatteretten tiltræder således SKAT’s afgørelse, hvorefter klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2006, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for fuld skattepligt til Storbritannien eller til noget andet land efter reglerne for der bosiddende personer i perioden fra den 1. januar 1999 til den 20. oktober 2002. Der foreligger derfor ikke en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien eller af artikel 4 i andre dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Da klageren som følge af sin status som ’’resident, not ordinary resident, not domiciled" i Storbritannien fra den 20. oktober 2002 alene var skattepligtig til Storbritannien af indkomst fra kilder i Storbritannien eller indkomst, der blev bragt ind i Storbritannien, kan klageren ikke anses for hjemmehørende i Storbritannien i overenskomstens forstand, jf. artikel 4, stk. 1, 2. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. Der foreligger derfor heller ikke en dobbeltdomicilkonflikt i perioden fra den 20. oktober 2002 til den 31. december 2006.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har været fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2006.

Genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan told- og skatteforvaltningen, uanset fristerne i § 26, foretage en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Henset til, at klageren ikke uden for Danmark var fuldt skattepligtig til noget andet land på grund af bopæl eller hjemsted, at han i Danmark havde familie i form af mindreårige børn og fast bolig til rådighed, og at han opholdt sig i Danmark i betydeligt omfang og endvidere løbende varetog sine udenlandske erhvervsmæssige interesser her fra landet, har klageren ikke haft grundlag for at antage, at hans ophold i Danmark alene havde karakter af ferie eller lignende.

Klageren har således ved ikke at selvangive sig som fuldt skattepligtig til Danmark på grund af bopæl her i landet i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2004 ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt grundlag i de pågældende indkomstår. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 1999 — 2004 er derfor opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ekstraordinær ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.481.HR.

Ved afhøringen den (red.dato.nr.2.fjernet) oplyste klageren ifølge afhøringsrapporten, at alle hans forretnings- og skattepapirer for anslået ca. 20 år tilbage var opbevaret i hans engelske lejlighed på adressen Y8-adresse i Y3-by. Ved ransagningen i lejligheden i Y3-by samme dag beslaglagde det engelske politi klagerens computer samt meget store mængder dokumenter, som SØK (nu SØIK) siden forsøgte at fa udleveret til brug for den videre efterforskning. Som følge af klagerens indsigelse mod udleveringen af det pågældende materiale, herunder blandt andet den 10. marts 2008, meddelte SØK den 27. april 2009 SKAT, at det ikke var muligt at fastslå, hvornår og i hvilket omfang det i England beslaglagte materiale ville blive udleveret.

Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at SKAT både forud for og sideløbende hermed arbejdede med at tilvejebringe det ligningsmæssige grundlag for en skønsmæssig ansættelse af klagerens globalindkomst i perioden fra 1999 til 2006. SKAT henvendte sig således i perioden fra den 24. januar 2007 til den 5. maj 2007 til de engelske, hollandske og italienske skattemyndigheder, der vendte tilbage til SKAT henholdsvis den 22. marts 2007, den 2. juli 2007 og den 7. juni 2007. Fra juni 2007 til januar 2008 arbejdede SKAT efter det oplyste med at dokumentere klagerens tilstedeværelse i Danmark både på baggrund af de oplysninger, SKAT allerede var i besiddelse af, herunder kreditkorthævninger, og de oplysninger, der løbende tilgik SKAT fra SØK, herunder telefonoplysninger. Fra september 2007 var SKAT endvidere i besiddelse af et udtræk af materialet fra klagerens computer, der blev beslaglagt ved anholdelsen den (red.dato.nr.2.fjernet), og som efter det oplyste gav anledning til henvendelserne til de hollandske skattemyndigheder den 16. januar 2008, de estiske, de amerikanske og de spanske skattemyndigheder den 16. april 2008 og de tjekkiske skattemyndigheder den 18. april 2008. De hollandske, de etiske og de tjekkiske skattemyndigheder vendte tilbage til SKAT henholdsvis den 9. april 2008, den 5. maj 2008 og den 20. november 2008, mens de amerikanske og de spanske skattemyndigheder først efter rykkere vendte tilbage til SKAT henholdsvis den 25. februar 2009 og den 6. marts 2009.

Henset til klagerens arbejdsform, der efter det oplyste i et vist omfang krævede hans fysiske tilstedeværelse i de forskellige udenlandske virksomheder, han blev tilknyttet, og til at SKAT ikke efter den 10. marts 2008 kunne forlade sig på at modtage det beslaglagte materiale fra England, der ellers måtte antages at kunne have belyst klagerens indtægts- og skatteforhold i perioden fra 1999 til 2006, må det anses for at være et relevant og nødvendigt sagsbehandlingsskridt for en skønsmæssig ansættelse af klagerens danske globalindkomst for den pågældende periode at kontakte skattemyndighederne i de lande, som klageren på baggrund af udtrækket fra hans computer kunne antages at have udført arbejde i. Det bemærkes herved, at SKAT i april 2008 henvendte sig samlet til de respektive landes skattemyndigheder og løbende rykkede de skattemyndigheder, der ikke umiddelbart vendte tilbage.

Uanset at grundlaget for SKAT’s skønsmæssige ansættelse af klagerens globalindkomst for indkomstårene 1999 - 2006 primært bestod af materiale fra klagerens beslaglagte computer samt materiale modtaget fra de hollandske skattemyndigheder den 9. april 2008 og fra de etiske skattemyndigheder den 5. maj 2008, var det først den 27. april 2009, hvor SØK meddelte SKAT, at det var uvist, hvornår og i hvilket omfang det beslaglagte materiale ville blive udleveret fra England, at det blev klart, at grundlaget for SKAT’s skønsmæssige ansættelse i den pågældende periode alene udgjorde det allerede tilvejebragte materiale, herunder materialet indhentet fra udlandet.

SKAT må anses for at have haft en begrundet forventning om, at det beslaglagte materiale fra England ville være relevant for klagerens danske skattepligt og den korrekte ansættelse i perioden fra 1999 til 2006, og SKAT havde derfor i perioden fra marts 2007 til april 2009 en rimelig anledning til at afvente udleveringen heraf. Da SKAT i øvrigt i mellemtiden må anses for at have foretaget relevante og nødvendige sagsbehandlings-skridt med henblik på fastlæggelsen af ligningsgrundlaget for statuering af skattepligt og for en skønsmæssig ansættelse, må kundskabstidspunktet for SKAT anses for tidspunktet for modtagelsen af det seneste materiale fra udlandet den 6. marts 2009. Først fra dette tidspunkt kan SKAT anses for at have haft det fornødne grundlag for at varsle en samlet skønsmæssig ansættelse af klageren for perioden fra 1999 til 2006.

Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må herefter regnes fra den 6. marts 2009, og den varslede ansættelse ved agterskrivelsen af 30. april 2009 er således rettidig.

Da afgørelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., jf. 4. pkt., tillige er overholdt ved udsendelse af afgørelsen den 28. oktober 2009, har SKAT haft hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 — 2004 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2.

Det bemærkes herved, at SKAT den 29. maj 2009 imødekom repræsentantens anmodning om forlængelse af fristen til at gøre indsigelse mod SKAT’s forslag til afgørelse til den 1. september 2009 på betingelse af, at SKAT’s ansættelsesfrist tilsvarende blev forlænget med to måneder fra indsigelsens modtagelse, og at SKAT den 31. august 2009 modtog klagerens indsigelse mod SKAT’s forslag til afgørelse.

Ugyldighed

Behandlingen og bedømmelsen af, hvorvidt der måtte foreligge en formel mangel i forhold til den påklagede afgørelse i form af den ikke lovlige behandling af personoplysninger hos SKAT (nu Skattestyrelsen) og den eventuelle virkning heraf, kan alene foretages, hvis de selvsamme oplysninger er til stede i forbindelse med rekursinstansens prøvelse. En fuldstændig prøvelse af den påklagede afgørelse, herunder stillingtagen til påstande og anbringender om, at den formelle mangel er af væsentlig konkret betydning, forudsætter således, at oplysningerne er til stede.

Behandlingen af oplysningerne i klagesagen ses dermed også at være omfattet af og hjemlet i GDPR art. 6 og ligge inden for rammerne af de almene principper for behandling af personoplysninger i GDPR art. 5:

Artikel 5

Principper for behandling af personoplysninger

1. Personoplysninger skal:

a)                                      behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«)

b)                                      indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formåls-begrænsning«)

c)                                       være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«)

Artikel 6

1. Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:

…

e) Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Behandlingen af oplysningerne sker således i overensstemmelse med GDPR art. 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen henhører under Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens myndighedsudøvelse i forbindelse med behandling og afgørelse af klagesagen, og behandlingen er nødvendig for at udføre denne myndigheds funktion. Behandlingen af oplysningerne sker samtidig under iagttagelse af de generelle principper i GDPR art. 5, herunder opbevares og behandles på sædvanlig vis hos Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.

Datatilsynet traf ved afgørelse af 17. maj 2018 over for SKAT (nu Skattestyrelsen) beslutning om, at SKAT’s behandling af en række personoplysninger var i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, og at de omhandlede oplysninger, der fremgår af SKAT’s forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstillinger m.v., skulle slettes, jf. persondatalovens § 37, stk. 1. Datatilsynets afgørelse angik navnlig følgende kategorier af oplysninger: (1) aflytninger af samtaler mellem klageren og dennes advokat og (2) breve, notater, udkast til kontrakter m.v., der var udvekslet mellem klageren og dennes advokat, og som politiet havde fundet ved ransagning.

SKAT’s forslag til afgørelse af 30. april 2009, SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 og SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009 m.v. vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 — 2006 er således behæftet med en formel mangel i form af den ulovlige behandling af personoplysninger.

Saglighed i forvaltningen er en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, og varetagelse af usaglige hensyn i sagsbehandlingen i form af ulovlig behandling af personoplysninger medfører, at fejlen generelt er væsentlig og dermed er egnet til at medføre ugyldighed.

Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering finder Landsskatteretten dog ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 som ugyldig. Der er lagt vægt på, at de personoplysninger, som SKAT har behandlet i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, er af en sådan karakter, at de hverken hver for sig eller samlet har haft afgørende betydning for SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009, og at sagsbehandlingsfejlen derfor ikke kan anses for at have ført til en materielt urigtig afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT’s (nu Skattestyrelsens) afgørelse for indkomstårene 1999 - 2006 vedrørende skattepligtsspørgsmålet."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A. Derudover er der under hovedforhandlingen dokumenteret en skriftlig vidneerklæring afgivet af V1 på engelsk og oversat til dansk. 

A har forklaret bl.a., at han er født i (red.årstal.nr.4.fjernet). Han er opvokset på Y26-by, hvor han også har gået på gymnasie. Han blev i 1983 færdiguddannet som (red.profession.nr.1.fjernet). A er et navn, han har fra sin farmors side af familien. Hans forældre forlod Danmark i 1970’erne omkring det tidspunkt, hvor han blev student. Han boede da i sine forældres lejlighed på Y26-by. Efter (red.profession.nr.1.fjernet) fik han arbejde hos G16-virksomhed. Som en del af hans afgangsprojekt lavede han produktionsstyringssystemer til brug for produktionen af maling. Han blev forfremmet til projektmanager, hvor han skulle stå for at udskifte samtlige af deres IT-systemer. Han blev siden også forfremmet yderligere, og til sidst var han højre hånd for koncerndirektøren, hvor han beskæftigede sig med at assistere direktøren og hjælpe til med strategisk planlægning. Han rejste på dette tidspunkt ikke for G16-virksomhed. Senere rejste han til Y27-land, hvor han også hjalp til med strategisk planlægning. Han blev i 1988-89 adm. direktør og var i Y27-land på fuld tid. Han arbejdede på dette tidspunkt nu mere med forretning end som ingeniør. Virksomheden var i vanskeligheder, og han fik lavet et turnaround med bl.a. frasalg af butikker. Han var også i Italien i kraft af arbejdet for G16-virksomhed. 

Han blev i 1992 optaget på Y28-skole i Schweiz, som er en af de bedste forretningsskoler i verden. Han boede i Schweiz under uddannelsen, som tog et par år. Fra 1988-1992/93 var han meget lidt i Danmark. Hans far døde, da hans mor endnu var ret ung, så han var også ofte hos sin mor for at støtte hende. 

Da han havde afsluttet uddannelsen på Y28-skole, blev han ansat i G17-virksomhed, som er stiftet af G22-virksomhed, hollandske G6-virksomhed samt schweiziske G7-virksomhed. Det var på dette tidspunkt, at liberaliseringen af telemarkedet var i gang. Han arbejdede sammen med V1, som han tog et kursus sammen med. Derefter fik han i begyndelsen af 1996 arbejde for G18-virksomhed, der er et teleselskab med omkring 32 mobilselskaber rundt om i verden. Det var et holdingselskab.

De fordoblede hans løn og gav ham mulighed for at komme til Y3-by. Han flyttede til Y3-by fra ansættelsesforholdets start. Han boede i begyndelsen i Y11-område, indtil han efter nogen tid fandt en lejlighed, som lå i retning mod Y29-område. Han flyttede siden til en penthouselejlighed, hvorfra han kunne se ud over Y11-område. 

Da han tog jobbet i Holland, fik han R2-revision som revisor, og de tog sig af alt revisionsarbejde, skat mv. Han fik af R3-revision i Y3-by, råd om ikke at melde sig som skattepligtig i England, fordi han rejste rundt i hele verden. Årsagen var, at han ikke var i landet i længere tid end tre måneder om året. Derfor mente rådgiveren ikke, at der var nogen grund til, at han skulle registreres. Det betød så, at han ikke var skattepligtig nogen steder i verden. Det var uforståeligt for ham, at det kunne lade sig gøre. Det medførte et "møg-liv", fordi det også afstedkom, at han som senior vice president rejste hele tiden, hvilket var meget hårdt. 

G18-virksomhed er ejet af en svensk virksomhed. Han arbejdede med clearing mellem operatører, og han arbejdede fysisk fra Y19-by. Det var i 1997. Han boede på hotel i Y19-by i perioden. Han boede i det år i mere end 180 dage på hoteller i en bestemt hotelkæde rundt om i verden. Der var ingen, som rådgav ham til, at han skulle være skattepligtig i USA.

I 1997-98 var han meget lidt i Danmark. Hans mor havde et sommerhus i Y30-by, hvor hun tog til om sommeren og på andre tidspunkter, og hvor han så besøgte hende. Han havde ikke noget socialt liv i disse år, fordi han hele tiden skulle være på farten. Det var usædvanligt hårdt. Han havde stadig lejligheden i Y11-område.

Han mødte IA til en middag hos en ven i Y5-by, hvor IA også var inviteret. Det var i efteråret 1997. Han inviterede IA til Y19-by, hvor hun var et stykke tid. De begyndte at se hinanden, når han kom tilbage til Danmark, hvilket dog skete i yderst begrænset omfang. 

Han stoppede hos G18-virksomhed i begyndelsen af 1998 og forlod USA. Det var for hårdt at flyve så meget og så ofte. Han ville i stedet på konsulentbasis hjælpe andre med at redde deres virksomheder. Han arbejdede i den efterfølgende periode hjemme fra Y3-by. Han oprettede et nyt firma til formålet. Han udskiftede R3-revision med R1-revision, fordi de havde en europæisk partner ved navn (red.navn.nr.1.fjernet), som var i Holland på det tidspunkt og kendte skattelovgivningen i hele Europa. De var de største inden for skat i hele verden. 

G5-virksomhed havde været partner med G18-virksomhed i Estland. Han havde hjulpet med at starte et mobilselskab op i Estland. V1, som taler flydende estisk, var investor i projektet i Estland, og V1 bad om hans hjælp.

Opgaven var at redde G5-virksomhed, som ejede 50 % af aktierne i mobilselskabet, og som havde mange andre aktiviteter i Estland og Litauen, idet selskabet havde investeret så meget, at det næsten var gået bankerot. G5-virksomhed havde herunder optaget lån i en bank, som sad på selskabets aktier. Det var et stort arbejde. Han lavede som altid et team, som bestod af de af de ansatte, som var egnet til at medvirke til udarbejdelsen af en strategisk plan. Han sad på et kontor i Y31-by i op til 16 timer om dagen. Han rejste ikke frem og tilbage mellem Estland og Y3-by. Sådan gør man ikke. Man knokler derimod på hen over weekenderne. Det var nødvendigt. Han var chef for redningsprojektet og var udpeget af bestyrelsen. Han kunne - hvis han ville - godt have fyret den adm. direktør ved at gå til bestyrelsen, men det har han ikke prøvet. Han har fyret mange andre mennesker. Man kunne ikke sidde i Y3-by og passe sådan et arbejde. Det var helt nødvendigt, at han var til stede lokalt, herunder også i bestræbelserne på at rejse 35 mio. D-mark for at kunne betale den estiske bank ud, så selskabet kunne få aktierne tilbage. 

IA blev gravid omkring dette tidspunkt, hvor han arbejdede i Estland. Det var bestemt ikke planlagt. Han var (red.alder.nr.1.fjernet) år gammel, og det passede fantastisk dårligt ind i planlægningen af hans karriere. IA er en fantastisk kvinde, som aldrig har været ansat af nogen, men altid har lavet sine egne forretninger. Hun har altid været selvstændig, både arbejdsmæssigt og privat. Han holder meget af hende. De flyttede ikke sammen på dette tidspunkt. Hun bad ham ikke om at komme til Danmark. Han bad derimod hende om at komme til Y3-by, men hun ville ikke forlade sine to børn fra et tidligere forhold, IL og IM. Han var med til fødslen af IJ. Det var en fantastisk oplevelse. Først der forstår man, hvad livet går ud på. Han tog ikke barselsorlov, men var tilbage i Estland måneden efter. Efter fem dage mente IA, at de skulle have noget ferie, hvorfor de fløj ned til hans mor i Spanien. IM er fra (red.årstal.nr.5.fjernet), og IL er fra (red.dato.nr.6.fjernet). Han fortsatte arbejdet i Estland. Projektet i Estland sluttede sidst på foråret 1999. Han kom til Danmark for at se IJ i den udstrækning, han kunne. Det var typisk i weekenderne, måske hver anden weekend. 

Han var også i Y3-by for at forsøge at skaffe nyt arbejde, efter at projektet i Estland sluttede. Han kan lave turnarounds inden for 3-5 år. Han markedsførte sig overfor kapitalfonde. Det var meget, meget begrænset i Danmark, hvis det overhovedet eksisterede i slutningen af 1990’erne / begyndelsen af 2000’erne. Han fik succes med markedsføringen, og han var i USA for at se på en opgave for en kapitalfond. Han var også i Polen, hvor en kapitalfond havde købt et netværk bestående af kabler i jorden og nu gerne ville købe en mobiloperatør i Polen. Det vil typisk vare et par uger, måske lidt længere i Y32-stat. I 1999 var han væsentligt mindre end ½ af året i Danmark. Han kæmpede for at få sin virksomhed til at fungere. Han havde ingen klienter i Danmark. Det hele foregik ud fra Y3-by. Han havde et lille barn i Danmark. Det, som Skattestyrelsen påstår i denne sag, er slet ikke rigtigt. Han kan dog godt undskylde dem, for hvis man ikke har været i det omtalte miljø, ved man ikke, at det kræver en usædvanlig stor arbejdsindsats, også når man er ude for at "pitche". 

Y2-adresse er en andelsbolig, som tidligere tilhørte kommunen og blev anvendt som lejligheder for boligløse. IA’s forhold til sin eksmand var gået i stykker umiddelbart efter IM’s fødsel. Hun flyttede med sine børn hjem til sin far i Y33-by og havde det ret hårdt. Hun brød sig ikke om at bo i Y33-by. Da hun fik muligheden for at blive andelshaver, var hun meget lykkelig. Hendes far har altid støttet hende finansielt, så han går ud fra, at faderen også bidrog til erhvervelsen, men han ved det ikke. 

Forevist fotos af ejendommen (bilag AM) forklarede han, at huset så sådan ud i 2000. Der var formentlig ikke sket meget. Kvisten tilhørte IA. På foto 10 ses et bord. IA vil betegne det som et kontor. Der er skrå vægge på førstesalen, som var i meget dårlig stand. Det var et dobbelthus, hvor man boede tæt med sin nabo og kunne høre alt. IA havde 2/3 af loftsetagen. Der var fire værelser og et badeværelse på førstesalen. I 1999 var de fire personer om at bruge dette badeværelse. Når han var på besøg, var de fem. Han sov der aldrig. På foto 30 ses et værelse med børnesenge, og der er efter alt at dømme tale om IA’s tidligere soveværelse, som hun har trukket sig ud af. Der var kun de få skabe i lejligheden, som ses på foto 35. Han havde 2,5 meter jakkesæt, og derudover jakker og skjorter. Han har aldrig haft sit tøj hængende der. Han har aldrig haft nøgle til adressen. Når han fløj til Danmark, ringede han og sagde, at han kom. Han tog aldrig til adressen, hvis IA ikke var der. IL og IM var ret uregerlige, og han fik besked på ikke at opdrage dem. Han havde derfor heller ikke lyst til at bo på adressen. I lejligheden på Y34-vej i Y3-by var der tre soveværelser og 15 m balkon. Lejligheden var meget større end dette halve hus. Han tror, det beror på en fejl, at det på en tegning fremgår, at han skulle have sit eget telefonstik på Y2-adresse. Han har ikke set den pågældende tegning tidligere. Byggetilladelsen af 12. november 1998 vedrørende Y2-adresse siger ham ikke noget. Han ved kun, at kvisten blev ombygget. Han ved ikke, hvad det kostede, eller hvem der betalte for det, men han går ud fra, at det var IA’s far. 

I slutningen af 1999 tog han til Prag, hvor han løste to opgaver for et selskab ved navn G23-virksomhed, som solgte teaterbilletter mv. Han var der nok i en måned. V1 var igen med inde over. Han så deres planer igennem. Han havde ikke noget operationelt ansvar, men han var der fysisk. Projektet sluttede ligeledes i slutningen af 1999, hvor G7-virksomhed kom på banen.

Forevist brev af 22. marts 2000 fra A til JB forklarede han, at årsagen til, at han i brevet anførte Y35-vej som sin adresse i Y3-by, selv om han rettelig boede på Y34-vej, var at han anvendte adressen på Y35-vej som en c/o adresse, fordi han ikke kan modtage post, hvis han er på rejse. Han havde en tidligere studiekammerat til at åbne sin post for sig. Han har aldrig boet på den adresse. Det er det samme, der gør sig gældende i brevets pkt. 11, hvor han anvendte IA’s adresse som sin c/o adresse. Mere var der ikke i det. Det var kun en postboks-adresse. IA ville så åbne posten for ham og fortælle ham om indholdet. Det skete kun i denne periode og for så vidt angår en konkret opgave for G7-virksomhed i Y32-stat, som var temmelig langvarig. 

Han befandt sig i store dele af perioden fysisk på et kontor i USA, nærmere bestemt Y36-område, hvor han boede på hotel. Han var der i lang tid og i perioder op til et par måneder ad gangen. Han fløj ikke hjem i weekenderne, da det tidsmæssigt ikke var en mulighed. Det var derfor også meget begrænset, hvor meget han var i København i den periode. Han har dog været i København i, fordi han gerne ville se IJ. De har helt sikkert også været på ferie i 2000, hvor de bl.a. besøgte hans mor i Spanien. Det var benhårdt arbejde i denne periode, og på et tidspunkt blev han kørt på et hospital i USA med (red.sygdom.nr.1.fjernet) pga. (red.sygdom.nr.2.fjernet). Han var i løbet af 2000 også i Y37-by, hvor han også boede på hotel i 2-3 uger ad gangen. Derfra kunne han flyve til både Y3-by og København. Han var dog fysisk en del til stede i Y37-by. Han blev truet af gangstere og stoppede derfor salgsprocessen derovre. 

For så vidt angår G24-virksomhed fortalte en partner, han kender, ham på et tidspunkt, at de havde købt sig ind i et selskab, hvor alle dokumenterne var på dansk. Han hjalp derfor til pro bono. Han deltog i tre bestyrelsesmøder i Danmark, og han skrev nogle papirer under. Det er ren fantasi, når Skattestyrelsen antager, at han i et andet land skulle have fået penge udbetalt som honorar herfor. Han fik intet for det. Det er sådan, det foregår i branchen, hvor man indimellem arbejder gratis som en vennetjeneste for senere at kunne opnå ansættelse. Han blev da også tilbudt et job i Danmark, men det var ikke relevant for ham midt i hans egen karriere. 

Hans lejlighed på Y12-adresse havde to soveværelser, en stor stue og et kontor. Han vil tro, at den var mellem 140-150 m² stor. 

IH blev født i december (årstal.nr.3.fjernet). Hans tanke var, at de alle skulle flytte sammen i Y3-by, når børnene var store nok til at kunne genkende deres far, når han kom. Det med at stifte familie var for ham som at tage et studie, og hvor det kunne blive endnu bedre på sigt. Det gik også fint, mens børnene var små, men han ville ikke kunne acceptere det på lang sigt. Det var ikke hans tanke, at de skulle flytte sammen i Danmark. IA’s tanke var, at det fungerede rigtig godt, som det var. 

I begyndelsen af 2001 blev han chef for firmaet G25-virksomhed i Spanien. Han boede i den anledning rigtig meget på hotel i Y38-by, indtil han fik lejet et hus. Han arbejdede på kontoret i Y38-by. Han mener, at firmaet lå i gåafstand fra hotellet. Han havde familien med dernede hele sommeren i 2001, idet IM dog var hos sin far. Han husker det tydeligt, herunder at IL tog IA’s telefon og talte med en veninde i Danmark for omkring 15.000 kr. Hele det første halvår af 2001 var han rigtig meget i Spanien. Hans forhold til IA på dette tidspunkt var sådan, at der var mange ting, de skændtes om, når de var sammen en længere periode, som tilfældet f.eks. var denne sommer. Han arbejdede dog fra kl. 06-22 i sommerperioden, selv om familien var hos ham. Projektet i Spanien varede det meste af året og gik ud på at skaffe private equity-kapital fra et amerikansk selskab, hvilket mislykkedes pga. terrorangrebet den 11. september. Det medførte, at selskabet blev likvideret. Han arbejdede derefter fra 2002 videre fra Y3-by i regi af G5-virksomhed. Måske har han også været i Estland i den periode, men han udførte ikke noget arbejde fra Danmark.

Adspurgt hvorfor han i oktober 2002 indgav en anmeldelse af indrejse og skattepligt i England, når han siden 1996 har haft en lejlighed i England, forklarede han, at det skyldtes, at han på dette tidspunkt forudså, at han ville komme til at få meget mere arbejde i England. Han blev herved skattepligtig til England. R1-revision udarbejdede anmeldelsen, som han underskrev efter deres rådgivning. Det engelske skattesystem er meget indviklet. Denne blanket omhandlende "arrival" betyder, at han nu skal til at betale skat i England, og derfor meldte han sig. Adspurgt til blankettens pkt. A.2.c.1 om, hvor længe han havde tænkt sig at blive i landet, forklarede han, at han svarede to år, idet to år giver en migrationsstatus, som - tror han - medfører, at det man optjener uden for England, ikke kommer til beskatning i England. Adspurgt til blankettens pkt. A.2.c.2 om, at han havde tænkt at tilbringe 80 % af tiden uden for Storbritannien, forklarede han, at han forestillede sig, at meget af arbejdet for G18-virksomhed med hovedsæde i Luxembourg ville foregå uden for Y3-by. Adspurgt til blankettens pkt. A.2.3 om, hvor mange dage han har tilbragt i England i de sidste fem år op til datoen for ankomsten som anført i pkt. 1, forklarede han, at de 30 dage er korrekt set som et gennemsnit over de seneste fem år. Han tog tallet 30 ret afslappet. Han skrev ca. 30, selv om han havde de eksakte tal i sine kalenderoptegnelser. I 1999 var han der måske i 4 måneder, mens han i andre år stort set ikke var i landet. Det ville i øvrigt ingen betydning have haft, hvis tallet 30 havde været angivet til et højere tal, idet grænsen er 90 døgn, hvor brudte døgn ikke tælles med. For at være "domiciled" i England skal man være født i landet. Uanset om han havde indgivet anmeldelsen på et tidligere tidspunkt, ville han under ingen omstændigheder være skattepligtig af andet end det, han måtte medbringe ind i landet eller optjene i landet. Han anvendte ét kreditkort til at bruge af de penge, han optjente i England, og et andet kreditkort til at bruge af hans øvrige midler, herunder en opsparing, han skattefrit tog med sig til England. Dette andet kreditkort var tilhørende en konto i en bank på Jersey. Det ville heller ingen betydning have haft, om han havde skrevet Danmark i stedet for Italien som sket i blankettens pkt. 17. Det handlede alene om, at de engelske myndigheder ville sikre sig, at han forlod landet igen. Foreholdt at pkt. 17 ikke sigter til fremtidige forhold, men til den aktuelle situation på anmeldelsestidspunktet, forklarede han, at han forstod det som et spørgsmål om, hvor han ville flytte hen, når han forlod England. Ordet "domiciled" er på engelsk et meget særligt ord, der enten betyder fødested eller hvor han ville flytte hen efterfølgende. Han ved ikke, hvorfor han ikke udfyldte pkt. 6. Det var hans advokat, der udfyldte hele blanketten, og han stillede ikke spørgsmål hertil. Det var ham, der underskrev anmeldelsen. 

I perioden fra 1996, hvor han flyttede til Y3-by, og frem til 2002, hvor han meldte sig ind i det engelske skattesystem, var han ikke skattepligtig nogen steder i verden. Det var uforståeligt for ham, hvordan dette kunne lade sig gøre. Han tog ikke i den anledning kontakt til nogen myndigheder i hverken USA, England eller Danmark. Han havde kun kontakt med R1-revision, som han stolede på. Adspurgt til hans indkomst i disse år forklarede han, at han tjente mange penge, hvis man sammenligner indkomsten med en buschaufførs. Han kan ikke anslå et beløb for, hvad hans indkomst var i perioden, men det er korrekt, at han ikke har betalt noget i skat i disse år. 

Han købte sommerhuset i Y1-by for at have et sted at være sammen med sine børn, når han var i Danmark, uden at IL og IM også var til stede. Adspurgt hvorfor han ikke i stedet valgte at købe en lejlighed, forklarede han, at det tror han ikke, han måtte i relation til skattereglerne. Forud for købet overnattede han langt overvejende hos IA, når han var i Danmark. Han boede i sommerhuset på 52 m², som er fra ca. 1935. Rettelig boede han der ikke, men var jævnligt i sommerhuset, hvorfra han tog hen til børnene, når han skulle have et pusterum. Han holdt enormt meget af IA, men de boede ikke sammen. Han kan ikke se, hvorfor han skulle sidde i regnvejr i et sommerhus, når han har en stor lejlighed og sin forretning i Y3-by. Hans arbejde krævede en del mere end en pc, telefon og internet. Det var således nødvendigt, at han fysisk mødtes med investorer, banker, forskellige samarbejdspartnere mv. Internethastigheden var i 2002-03 i øvrigt sådan, at han ikke tror, man ville kunne downloade et billede. Han tror ikke engang, at han havde internet i sommerhuset i 2003, hvor det var under ombygning. Efter ombygningen blev sommerhuset udført stort set, som det fremgår af plantegningen. Det var ham, der stod for kontakten til håndværkerne mv., og han var derfor en del i Y1-by i denne periode. Sommerhuset var koldt i vinterperioden. Foreholdt at det af sagen fremgår, at der i sommerhuset blev anvendt el i et omfang, som var meget højt selv for et el-opvarmet sommerhus, og at A i et af sine processkrifter under sagen har oplyst, at dette skyldtes, at sommerhuset altid var opvarmet og klar til brug, forklarede han, at dette i givet fald er korrekt. 

Adspurgt hvorfor han på en telefax tilhørende telefonnummeret +45 (red.tlf.nr.1.fjernet) tilknyttet Y2-adresse benyttede sporet: "A CPH Office", forklarede han, at han godt husker at have sendt et brev i arbejdsmæssig sammenhæng. Derudover sendte han flere faxer til kommunen og til en ejendomsmægler, men bortset fra nævnte brev sendte han ingen dokumenter i erhvervsmæssig sammenhæng. Hvis han reelt havde kontor på adressen, ville han vel have sendt en e-mail. Han spurgte bare om lov til at benytte IA’s faxmaskine, hvilket han fik lov til. Han ændrede sporet fra det, hun havde anvendt som dekoratør, hvilket er meget nemt. Han glemte blot at ændre den tilbage igen, når han var færdig. Han benyttede også IA’s pc, og hvis han havde haft sit eget kontor på Y2-adresse, havde han nok anvendt sin egen pc. Han har ingenting at skjule.

Adspurgt hvorfor der er så mange betalingskorttransaktioner i Danmark i den i sagen fremlagte kalender, forklarede han, at han har været meget i Danmark i den periode, som kalenderen omfatter. Han prioriterede sine børn højt i den begrænsede fritid, han havde, men han prioriterede forpligtelserne over for de selskaber, han arbejdede for, endnu højere. Han arbejdede i Y3-by, men tog til Danmark, når han kunne. Det var ikke i meget lange perioder ad gangen, og det oversteg aldrig det antal dage, han måtte være i Danmark uden at blive skattepligtig som følge heraf. I så fald tror han, at han ville have modtaget besked herom fra R1-revision. Han førte sin egen kalender over antallet af dage i Danmark. Den kalender afleverede han til R1-revision. Han gemte af samme grund alle sine flybilletter. Han har ikke fremsendt noget af dette materiale til SKAT, fordi politiet beslaglagde det hele i forbindelse med ransagningen. Hans egen kalender ligger hos R1-revision, og han har ikke ønsket at fremlægge den i sagen, da den er fortrolig og indeholder hans egne fortegnelser over ophold i Danmark. Han kan ikke svare på, hvorfor SKAT ikke har fået materialet fra politiet. Han havde gemt flybilletter ca. fem år tilbage i tiden, vil han tro. SKAT’s fortegnelser er ikke korrekte sammenholdt med hans egne fortegnelser.

IG blev født i (red.årstal.nr.6.fjernet). Familien fungerede overhovedet ikke, og det gik rigtig skidt også mellem ham og IA. Foreholdt at han i aflytninger i 2006-07 omtalte IA som "my wife", forklarede han, at det var lettere end at sige "moderen til mine børn". Det er i øvrigt taget direkte ud af en sammenhæng. 

I 2003-04 påbegyndtes et projekt i regi af (red.handelsplatform.nr.1.fjernet), som havde gennemgået internetkrisen og frasolgt mange af sine virksomheder i Europa. Virksomheden, der var en handelsplatform og var noteret på den engelske børs, havde en konflikt med sit største datterselskab, og aktiekursen var faldet til det rene ingenting. Han tilbød derfor at hjælpe til, og det krævede 100 % tilstedeværelse fra hans side og kunne ikke klares fra hverken sommerhuset eller fra IA’s ejendom. Han foranstaltede sammen med investorer forsøg på en overtagelse på børsen i en budkrig mod et polsk foretagende. Han var i den periode en del i Polen, men også en del i Holland og andre steder. De kunne i 2005 konstatere, at overtagelsen ikke lykkedes. Det var meget kompliceret. Han havde omkring 70 mennesker, som han skulle styre, linket op til sit selskab på dette tidspunkt. 

Forevist et brev af 21. juni 2006 fra JC, R1-revision til JE, R4-advokathus, pkt. 1.7, forklarede han, at det formentligt har handlet om (red.handelsplatform.nr.1.fjernet). Formuleringen om, at han forestillede sig at tilbringe mindst halvdelen af sin tid i Danmark, handlede om, at sommerhuset var meget koldt om vinteren, hvorfor han ønskede sig en bolig uden bopælspligt. Han fandt sådan en bolig omkring Y39-område. Han havde pga. et nu meget dårligt forhold til IA vanskeligt ved at komme til at se sine børn i denne periode, hvorfor han tog kontakt til JF. 

Han besluttede at købe en bil i 2006, fordi en god ven ringede til ham og oplyste, at der var et godt tilbud hos (red.bilforhandler.nr.1.fjernet). På den måde kunne han undgå at leje bil hver gang, han skulle til Danmark. Årsagen var også, at han havde en plan om senere hen at flytte til Danmark eller i hvert fald opholde sig i Danmark i videre omfang. 

IA flyttede i 2007-08 til Storbritannien sammen med ham. I tiden efter anholdelsen af ham den (red.dato.nr.2.fjernet) fløj han til Malmø, hvor han boede på hotel. Fra Malmø tog han til København og hentede børnene for at være sammen med dem i Malmø. Han mistede sit arbejde og kunne ikke arbejde andre steder med den sigtelse, der var blevet rejst mod ham. Han og IA besluttede sig derfor for at bo sammen, så børnene kunne få et godt forhold til ham. De tænkte, at det maksimalt ville vare to år. IL og IM flyttede ikke med. IA’s hus blev lejet ud til en veninde. IA flyttede tilbage i huset i 2021, hvor IG blev færdig i gymnasiet. De endte med at bo sammen i perioden fra 2008-2021. De havde i en lang periode ikke fælles soveværelse, men de sov også sammen i en periode. Han vil ikke kalde det for et ægteskabslignende forhold. De fortrød, at de valgte at flytte sammen. I dag holder han fortsat meget af IA, og de taler i perioder meget sammen. De har også lange perioder, hvor de ikke taler sammen. Hun opgav at møde en anden, og han fik ikke muligheden for det pga. anholdelsen af ham den (red.dato.nr.2.fjernet). 

Den (red.dato.nr.2.fjernet) blev han anholdt og afhørt. Han var i Danmark for at hente sine børn, som han skulle på ferie med på Y40-ø. Anholdelsen skete i lufthavnen, og han kørte sammen med en politibetjent til politistationen. Han var dybt chokeret, mens han sad der i bilen. Han fik besked om, at de ville holde ham i fængslet hen over weekenden, såfremt han ville have en forsvarer med til afhøringen, og i så fald ville rejsen til Y40-ø ikke kunne gennemføres. Han kan slet ikke forestille sig, at han under afhøringen skulle have forklaret, at han var i Danmark i langt de fleste weekender, som det fremgår af rapporten. Han mener, det er forkert og udtryk for den afhørende betjents egen fri fortolkning af det, han forklarede betjenten under afhøringen. Han har heller ikke godkendt indholdet af afhøringsrapporten. Meget af det, der i øvrigt fremgår af afhøringsrapporten, er dog rigtigt. 

Han blev også tiltalt for insiderhandel i regi af (red.handelsplatform.nr.1.fjernet) via noget, politiet fandt som et tilfældighedsfund på aflytningen. Han kom først i retten seks år senere og blev pure frifundet. Han mener, at dette blev iværksat for at lægge et ekstra pres på ham. 

Det er rigtigt, at han har modsat sig udlevering af bilagsmateriale fra Y3-by. Han mener, at han har været samarbejdsvillig, men han blev rådet til ikke at udlevere alting. Det er almindelig kutyme og et menneskeretligt princip, at man ikke er forpligtet til at udlevere andet og mere end det, der er omfattet af en kendelse om ransagning. Politiet optog også fotos. 

Han havde også venner i Y5-by. Hans to nærmeste venner stammede tilbage fra den tid, hvor han boede på Y26-by. Den ene boede 3-400 meter fra IA’s bopæl, og den anden, IE, boede 200 meter længere væk ned ad Y2-adresse. Han overnattede nogle gange hos disse venner.

Han lejede biler hos G2-virksomhed til sin mor, når hun kom hjem fra Spanien for at holde ferier i Danmark. Det måtte han gerne, idet de begge er registrerede som udenlandsdanskere. Hans mor blev angivet som fører af bilerne. Det var ham, der lejede bilerne, men det var ikke nødvendigvis ham, der hentede eller afleverede bilerne. Foreholdt at der findes kvitteringer, forklarede han nu, at det godt kan passe, at det var ham, der hentede bilerne. Forevist oversigten over leje af biler forklarede han, at det uden tvivl var i de længere perioder, at hans mor var i Danmark. Han har ingen kommentarer til billejen den 22. december 2003 indtil den 6. januar 2004. 

SKAT har alene indhentet oplysninger fra fire flyselskaber. Han fløj imidlertid også med andre flyselskaber. Han benyttede f.eks. amerikanske flyselskaber, når han var i USA eller Iberia, når han skulle til Spanien. Han fløj ud fra Y3-by og betalte med det kreditkort, han anvendte i England, hvis ikke de virksomheder, han rejste til, betalte for ham. Han blev rådgivet til ikke at benytte det kort, han bruge til køb uden for England. 

De kreditkort, på hvilke numrene fremgår under pkt. 4.3 i SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009, er hans kreditkort. Ingen andre benyttede disse kreditkort. Han husker ikke, om oversigten under pkt. 4.1 i samme sagsfremstilling er korrekt. 

Frekvensen i fremmødehistorikken i Y41-bebyggelse, hvorefter han skulle være fremmødt flere gange om ugen, forekommer usædvanligt. Han har ingen kommentarer til det. Det er muligt, at det kan være ham, der har været i Y41-bebyggelse de anførte gange, hvilket han ikke vil afvise. 

Foreholdt at der tilsyneladende bedømt ud fra oplysninger relateret til flybilletter og lejebiler var et mønster af, at han var i Danmark i mange forlængede weekender, forklarede han, at han ikke husker det, herunder om han f.eks. aftalte med IA, at han skulle hente drengene efter fodbold eller lignende. Han har helt sikkert ikke udført erhvervsmæssige aktiviteter i de weekender, hvor han var i Danmark. Foreholdt at han har forklaret, at han arbejdede 16 timer i døgnet selv i den sommerperiode, hvor familien besøgte ham i Spanien, forklarede han, at der i perioder var mindre at lave. Foreholdt at det af V1’s vidneerklæring fremgår, at de aldrig holdt fri, når de var i gang med et projekt, forklarede han, at der ikke er nogen generel regel på det punkt, og at han holder fri, når han holder ferie. Han havde i øvrigt et virtuelt team, som godt kunne arbejde, når han holdt fri i weekender og ferier. Han kunne også godt under opholdet i Y42-by få et opkald om, hvorvidt han kunne mødes på mandag og lignende, men han udførte ikke reelt arbejde fra Danmark. 

Forevist specifikation af telefonsamtaler forklarede han, at det er korrekt, at JG var partner i (red.handelsplatform.nr.1.fjernet). Han vil ikke betegne de anførte 178 telefonsamtaler med JG som erhvervsmæssige. De talte navnlig om koordinering af deres tid og kalender, ligesom JG f.eks. spurgte ham, om han "kunne et eller andet". Det samme gør sig gældende med JH. Politiet fandt da heller ikke nogen arbejdsrelaterede dokumenter i forbindelse med deres ransagning af sommerhuset i Y1-by. 

V1 har den 5. marts 2025 som vidne skriftligt erklæret følgende: 

             "1.           Baggrund - årene op til 1999

             1.1              Kan du kort præsentere dig selv og angive, hvor du kender A fra?

Jeg har været seniormedie- og telekommunikationschef i perioden 1989 til 1996, før jeg gik over til private equity, hvor jeg var Managing Partner for G26-virksomhed fra 1996 til 2011, hvor vi endelig havde returneret al kapital og afkast til vores investorer.

I 1991 efter min deltagelse i et management buyout af G27-virksomhed, hvor jeg sad i direktionen og var administrerende direktør for et datterselskab kaldet G28-virksomhed, besluttede jeg at søge ind på, og jeg blev optaget på, Y28-skole i Schweiz for at tage en MBA i løbet af 1992.

             1.2          Hvor har du boet i årene 1995-2006?

I denne periode boede jeg på forskellige tidspunkter i Y43-by, Y20-by, Y44-by, Y45-by, Y31-by og Y3-by.

             1.3              Hvornår lærte du A at kende?

Jeg mødte A på Y28-skole i Schweiz. A og jeg var de eneste to personer i programmet, der havde drevet en virksomhed, før de kom til Y28-skole. Dog var A’s og mine evner meget forskellige, han var langt mere driftsfokuseret og talorienteret end mig. Vi var faktisk langt hen ad vejen modsætninger - jeg ville kalde ham en rigtig leder af mennesker - hvilket jeg ikke er. Mine evner ligger meget mere inden for "det store billede", det at finde muligheder, rejse kapital, salg og marketing og lede aktionærer end at være driftsfokuseret, som A er.

             1.4           Var din arbejdsplads(er) i disse år i samme land(e), som du boede?

Ikke altid.

             1.5           Havde du rejseaktivitet i forbindelse med dit arbejde?

I høj grad.

             1.6           Hvis forudgående spørgsmål besvares bekræftende: Hvor meget rejseaktivitet havde du typisk om året?

Jeg er ikke sikker på, at der var et typisk år, men man kan måske sige, at for mig var det at flyve lige så almindeligt, som det for de fleste mennesker er at tage bussen på arbejde hver dag.

For eksempel i 1993, mens jeg var hos G17-virksomhed i Y43-by, tilmeldte jeg mig "frequent flyer"-program omkring juni 1993, og i september samme år havde jeg allerede opnået den højeste elitestatus som "Royal Wing flyer", og da jeg forlod Y43-by i 1996 for at tage til Schweiz, havde jeg opnået livstidsstatus som "Royal Wing flyer", selv om jeg aldrig fløj med dem igen.

             1.7           Udover jeres forretningsforbindelse er I da også gode venner?

Jeg vil betragte os som gode venner.

             1.8               Hvor ofte havde du kontakt til A?

Det har varieret, alt efter om vi har et projekt sammen. Det kunne være alt fra flere gange på en dag, hvor vi sad ved siden af hinanden i dagevis, mens vi arbejdede på noget, til ikke at se hinanden i ugevis på grund af rejseplaner.

             1.9           Angik kontakten typisk venskabelige forhold eller forretningsforhold?

Vi mødtes på skolen / MBA i et meget intenst miljø. I de sidste måneder af studiet arbejdede vi sammen på en konsulentopgave med en britisk virksomhed, og relationen udviklede sig.

Efter at jeg kom til G17-virksomhed i foråret 1993, blev A på et senere tidspunkt også ansat i firmaet.

Vi arbejdede i samme gruppe, for den samme mand ved navn JK, men vi lavede forskellige ting.

            1.10        Hvordan foregik din kontakt med A typisk (fysisk samvær, telefon, e-mail etc.)?

På alle de ovennævnte måder - og også sociale sammenhænge.

            1.11         Når I havde fysisk samvær, hvor foregik det så typisk?

I arbejdsmæssig sammenhæng på kontoret, på vores advokaters kontor, bankers kontorer, långiveres kontorer, og i sociale sammenhænge på restauranter, i nærheden af mit hjem eller hans hjem i Y3-by.

            1.12             Har du og A fælles venner?

Mange.

            1.13         Hvis I har fælles venner, hvad hedder de så?

Y43-by - JL, JM, JN

Y3-by - JO, JP, JR, JS, JT, JU, JV

Globalt - JW [plus resten af årgang 1992 på Y28-skole osv.]

Y46-by - JX

            1.14        Hvis I har fælles venner, hvor boede disse personer så i årene 1999-2006?

Se ovenfor.

            1.15      Hvad lavede A i G17-virksomhed?

Jeg husker ikke hans titel, men jeg tror, det var Head of Corporate Strategy and Planning.

            1.16     Vi ved, at A skiftede til G18-virksomhed i januar 1996. Kan du sige noget om det?

I sommeren 1992, da vi gik på Y28-skole, havde vi en måneds ferie, og jeg benyttede lejligheden til at besøge Estland med min kone for første gang. Min familie forlod Estland under 2. Verdenskrig.

Jeg mødte nogle personer på mine rejser, og mens jeg arbejdede hos G17-virksomhed, indvilligede jeg i at købe til en ejerandel på 25% i deres telekommunikationsvirksomhed, og jeg blev samtidig formand.

Jeg forhandlede mig frem til et partnerskab med G18-virksomhed, og en af de personer, jeg havde at gøre med, var JY, der på det tidspunkt var COO for G18-virksomhed. Jeg introducerede A for JY, og han ansatte ham.

            1.17  Hvor lå G18-virksomhed?

Jeg kan ikke huske den nøjagtige gade, men det var i en smuk bygning i Y10-område.

            1.18     Hvad lavede A i G18-virksomhed?

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde fik hans egentlige titel at vide, men vi arbejdede meget tæt sammen med JY om planlægning, strategi og drift af deres vækstmarked for mobilaktiviteter, som krævede en masse tid i udlandet og onsite hos virksomhederne.

             2.             Estland projektet

             2.1           Vi ved, at A stopper i G18-virksomhed i 1998 og stifter sin enkeltmandsvirksomhed, G18.1-virksomhed. Vi kan se, at A også i 1998 - måske gennem G18.1-virksomhed - er engageret i G5-virksomhed i Estland. Kan du sige noget om dette arrangement?

A var afgørende for G5-virksomhed og for den værdi, vi skabte. Han var reelt administrerende direktør og havde naturligvis et tæt samarbejde med G18-virksomhed, som var en af vores partnere, samt med mine lokale aktionærpartnere KA [som senere blev finansminister], KC [som blev seniorflådeofficer] og KD, som vi rekrutterede fra Y3-by.

I begyndelsen af 1998 var der fokus på at udarbejde en virksomhedsplan for koncernen og på at drive virksomheden. Vi præsenterede derefter planen for forskellige långivere, herunder F1-bank på det tidspunkt, som tilfældigvis var en af mine aktionærer i G26-virksomhed. De arbejdede meget af sommeren 98 i Estland med A og hans team indtil den russiske krise i 1998, som forårsagede en finansiel nedsmeltning. På det tidspunkt forsøgte G5-virksomhed at erstatte kortfristede gældsbeviser / obligationer for ca. USD 20 mio., som var ejet af lokale banker og var tæt på at forfalde.

Da krisen ramte, blev F1-bank og teamet kaldt tilbage til Y3-by og Y46-by.

De lokale estiske banker tog deres sikkerhed og overvejede at sælge forretningen uden om os.

Inden for en kort periode lykkedes det mig at få F2-bank [også aktionær i min G26-virksomhed-fond] med ombord, og de forhandlede en meget attraktiv aftale for sig selv, hvilket udløste en ret god gevinst for os.

A og jeg arbejdede tæt sammen med F2-bank-fyrene i Y3-by, og A arbejdede derefter sammen med dem i Estland, og inden årets udgang lykkedes det os at erstatte de estiske banker med F2-bank.

Kort tid efter gennemførte vi en anden planlægningsproces og udarbejdede et prospekt sammen med F2-bank. Vi omstrukturerede også koncernen sammen med R1-revision i Y43-by.

Derefter lancerede vi en salgsproces for selskabet, som vi lukkede i 1999. Det var et salg af størstedelen af mobilaktiviteterne og et mindretal af bredbåndsaktiviteterne.

             2.2        Og hvornår blev G5-virksomhed solgt, hvorved A var "ude af selskabet"?

Mens vi solgte størstedelen af mobilvirksomheden i 1999, var A ikke rigtig "ude af selskabet", før vi afsluttede vores retssag mod G29-virksomhed på et tidspunkt omkring 2010, så vidt jeg husker.

             3.       G7-virksomhed

             3.1           Der er et brev i sagen fra A til KE, bestyrelsesformand i G7-virksomhed. Det er en konsulentkontrakt, hvor A ansættes som konsulent i G7-virksomhed med henblik på, at virksomheden blev solgt mest fordelagtigt. Vi kan se, at A var hovedansvarlig og kun var underlagt supervisory board. Kender du noget til dette arrangement?

A blev placeret i G7-virksomhed af Baring Communications Equity, og A arbejdede tæt sammen med to af mine kolleger, KF og KG [som var udlånt til A under hele projektet]. A og KG tilbragte en betydelig mængde tid i USA, Y36-område og Y37-by.

G26-virksomhed havde investeret i et lånebevis i virksomheden, og kort efter vores investering opdagede vi et stort hul i balancen, og så kastede vi i al hast A ind i driften for at hjælpe med at genvinde investeringen og sælge selskabet.

             3.2              Hvad var A’s dag-til-dag opgaver under projektet?

Man kan næste beskrive det, som om han var en slags administrator / trustee eller likvidator i en konkurs. A tog fuld kontrol over driften, og administrerede hver eneste person og hver eneste krone og hver eneste kontrakt for at finde og spare værdi i virksomheden, så vi kunne få det tilbage, vi havde tabt.  

             3.3               Hvor udførte A opgaverne?

Primært i Y36-område og Y37-by.

             3.4           Hvor længe varede projektet?

Jeg kan ikke huske det præcist, men det var nok en stor del af, hvis ikke hele, 2001.

             4.             I øvrigt

             4.1               Arbejdede A meget?

Jeg var ikke ansvarlig for at styre hans daglige aktiviteter, men når vi havde projekter sammen, ville udtrykket "meget" formentlig være en underdrivelse. Mange af de ting, vi lavede sammen, var næsten døgnet rundt, syv dage om ugen, fra da vi startede i Estland og indtil G7-virksomhed og så mindre senere i forbindelse med retssagen og G18-virksomhed (red.aftale.nr.2.fjernet).

            4.2           A var rådgiver på meget store investeringsprojekter mv. - kunne dette arbejde løbende sættes på pause, sådan at der var mulighed for at holde fri?

NEJ!!

            4.3           Var det - efter din opfattelse - muligt for A at holde en ugentlig fridag (mandag eller fredag) i en længere periode uden at behøve at arbejde?

Ikke på de ting, vi lavede sammen.

             5.             Bopælsforhold

             5.1              Ved du, hvor A boede i årene 1995-2005?

Jeg kan huske særligt tre steder i Y3-by. Jeg ved ikke, om de svarer nøjagtigt til dine datoer.

             5.2           A har i oktober 2002 (på blanketten "Arrival in the United Kingdom" indsendt til Inland Revenue i oktober 2002) oplyst til de britiske skattemyndigheder, at han opfattede sig selv som "domiciled" i Italien. Har A efter din viden boet i Italien forud for oktober 2002?

Det kan jeg ikke kommentere på.

             5.3           A har oplyst de britiske skattemyndigheder (på blanketten "Arrival in the United Kingdom" indsendt til Inland Revenue i oktober 2002), at han i en 5-årig periode forud for den 20. oktober 2002 har opholdt sig ca. 30 dage om året i Storbritannien. Er det efter din opfattelse korrekt?

Det kan jeg ikke kommentere på, men jeg kan dog sige, at han rejste meget, ligesom vi alle gjorde i den periode.

             5.4                Hvilke bopæle er du bekendt med, at A havde i Y3-by?

I Y3-by har jeg kendskab til lejligheder på Y34-vej, Y12-adresse og Y8-adresse.

             5.5               Har du været at besøge A her?

Allesammen - jeg har opholdt mig i dem.

             5.6                Har du overnattet i A’s bopæl(e) i Y3-by?

Se ovenfor.

             5.7           Hvilken størrelse var lejlighederne?

Som jeg husker det var Y34-lejligheden nok den største, efterfulgt af Y8-adresse og derefter Y12-adresse.

De havde alle mindst to værelser, fuldt udstyret køkken og stuer.

             5.8           Hvilken type møbler var der i lejlighederne?

Det kan jeg ikke huske specifikt, men A havde god smag og alt var altid af høj kvalitet.

Lad mig sige det på den måde, at A og jeg - vi kunne sagtens bo i hinandens hjem, for vores kvalitet / smag osv. er ens, og vi kan godt lide at bo pænt og ryddeligt.

            5.9           Vi kan forstå på A, at du hjalp ham med at flytte en gang i Y3-by. Hvorfra og hvortil var det?

Jeg hjalp A med at flytte fra Y12-adresse til Y8-adresse, da det var meget tæt på, og jeg havde en SUV, som jeg kunne transportere ting i. Det var kun fire-fem gader væk.

            5.10         Havde han mange personlige effekter og møbler, der skulle flyttes?

Selvfølgelig, det var hans hjem, når vi ikke var ude at rejse. Det havde alt, hvad du ville forvente, herunder temmelig god vin, som vi lejlighedsvis nød sammen, især på Y8-adresse.

            5.11        Havde han hans forretningsdokumenter, personlige papirer osv., der skulle flyttes?

Ja, og som jeg husker det, alle hans MBA-bøger og ringbind og alle arbejdsdokumenterne fra vores estiske aktiviteter.

            5.12             Efter din mening, boede A da reelt i lejlighederne?

Helt bestemt.

            5.13           Hvad lavede I, når du besøgte ham i Y3-by?

Vi arbejdede primært, og så var vi sociale. For eksempel lå restauranten, der tidligere hed (red.restaurant.nr.1.fjernet) og senere blev til (red.restaurant.nr.1.fjernet), lige rundt om hjørnet fra A. Det var et stamsted for os, ligesom baren på (red.bar.nr.1.fjernet), hvor de troede, at A og jeg var gæster på hotellet, fordi vi var der så ofte efter lukketid.

            5.14              Besøgte børnene A i Y3-by?

Ja.

            5.15        Ved du, om A i perioden fra februar 1999, hvor han fik sit første barn i Danmark, og i de følgende år, oftere var i Danmark end tidligere?

Det kan jeg ikke kommentere på - hans præcise rejseaktiviteter. Det var en meget intensiv arbejdsperiode for os, der krævede, at han var der, hvor arbejdet var.

            5.16             Var A efter din viden typisk i Danmark i weekenden?

Ikke så vidt jeg ved.

            5.17             Har du nogensinde besøgt A i Danmark?

Nej.

            5.18                 Har du nogensinde besøgt A på adressen Y2-adresse i Danmark?

Nej.

            5.19        Har du nogensinde besøgt A i det sommerhus i Danmark (Y5-adresse), som han ejede fra 2002- 2007?

Nej.

            5.20        Ved du, om A boede på adressen Y2-adresse eller Y5-adresse, når han var i Danmark?

Nej."

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

5.             Præsentation af anbringender

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at SKAT’s sagsbehandling har været mangelfuld og ulovlig, og at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder overtrædelse af fundamentale menneskerettigheder, er ugyldig. Afgørelsens ugyldighed er den eneste måde, hvorpå der kan ske en fuldstændig genopretning af A’s interesser.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det i første række gældende, at SKAT i første række ikke har haft hjemmel til ekstraordinært at genoptage A’s indkomstansættelser for årene 1999 til 2004, idet A ikke ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd skulle have bevirket, at SKAT har foretaget indkomstansættelserne på et ufuldstændigt grundlag. Det bemærkes, at Anklagemyndigheden, på samme faktiske og juridiske grundlag, opgav at rejse tiltale for både forsætlig og groft uagtsom skatteunddragelse.

SKAT har i øvrigt heller ikke varslet genoptagelse inden for seks måneder fra den dato, hvor SKAT kom til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af de ordinære ansættelsesfrister.

I anden række gøres det gældende, at selv hvis SKAT måtte have hjemmel til genoptagelse af A’s indkomstansættelser, har Skatteministeriet ikke løftet bevisbyrden for, at A er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 til 2006.

6.             Anbringender til støtte for den principale påstand - SKAT’s afgørelse er ugyldig

Det gøres gældende, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […] er ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder

•        at SKAT har brudt persondataloven ved ulovligt at behandle A’s personoplysninger, og

•        at SKAT’s bevistilgang, hvorved A er skattepligtig "indtil det modsatte er bevist", herunder ved SKAT’s fortsatte anvendelse af politiets materiale efter afslutning af straffesagen, udgør en krænkelse af EMRK art. 6, stk. 2 (uskyldsformodningen).

En forvaltningsafgørelses ugyldighed forudsætter, at a) der skal foreligge en retlig mangel, b) manglen skal være væsentlig (ved "væsentlig" forstås, at fejlen har eller kan have påvirket afgørelsens indhold), og c) der må ikke være særlige forhold, som afgørende taler imod ugyldighed.

Det gøres gældende, at ovenstående fejl utvivlsomt udgør væsentlige retlige mangler, jf. straks nedenfor.

6.1           SKAT’s brud på persondataloven

Det er ubestridt, at SKAT’s behandling af visse oplysninger om A har været ulovlig. Der er tale om ulovligt indhentede udskrifter af telefonsamtaler mellem A og dennes advokat(er), jf. retsplejelovens § 782, stk. 2, jf. § 170, samt ulovligt indhentet skriftlig korrespondance mellem A og dennes advokat(er), jf. retsplejelovens § 794, stk. 3 og 802, stk. 4, jf. § 170.

Datatilsynet har den 17. maj 2018 truffet afgørelse vedrørende SKAT’s ulovlige behandling af personoplysninger om A […]. Af Datatilsynets afgørelse følger:

"Efter en gennemgang af sagen, finder Datatilsynet, at SKAT behandler oplysninger om klager i strid med persondatalovens § 5, stk. 1, hvilket tilsynet finder kritisabelt".

Datatilsynet har endvidere truffet afgørelse om, at SKAT, jf. persondatalovens § 37, stk. 1, skal slette de omhandlede oplysninger, der behandles i strid med persondatalovens § 5, stk. 1.

(…)

"Datatilsynet finder herefter, at de omhandlede oplysninger, der fremgår af SKAT’s forslag til afgørelser, endelige afgørelser, sagsfremstillinger mv., og som behandles i strid med persondatalovens § 5. stk. 1, efter sagens omstændigheder skal slettes, jf. persondatalovens § 37, stk. 1.

Datatilsynet har herved lagt afgørende vægt på, at der så vidt muligt skal ske en fuldstændig genopretning af klagers interesser, og at en blokering ikke i tilstrækkeligt omfang vil imødekomme dette". (Sagsøgers understregning)

SKAT blev som følge af Datatilsynets afgørelse pålagt at slette de omhandlede oplysninger fra SKAT’s forslag til afgørelse, endelige afgørelser, sagsfremstillinger mv. SKAT oplyste i forlængelse heraf, at kun følgende fire dokumenter var omfattet af Datatilsynets afgørelse […], og dermed slettet:

•        Bilag 70-01-05 side 72 og 73 - Telefonsamtale mellem A og dennes advokat

•        Bilag 60-03-01, side 532 til 538 - Brev af 12. juli 2006 fra advokatfirmaet R4-advokathus

•        Bilag 60-03-01, side 558 til 572 - Brev af 30. oktober 2006 fra advokatfirmaet R1-revision

•        Bilag 60-03-01, side 574 til 578 - Brev af 20. september 2006 fra advokatfirmaet R4-advokathus

SKAT meddelte i forbindelse med sletningen, at SKAT’s ulovlige brug af A’s oplysninger ikke havde haft betydning for afgørelsens udfald. SKAT henviste til den begrænsede mængde oplysninger, som SKAT mente at have behandlet i strid med persondataloven […].

A gennemgik herefter bilagsmaterialet på ny og konstaterede, at SKAT havde undladt at slette en lang række oplysninger omfattet af Datatilsynets afgørelse. Det drejede sig om i) ulovligt indhentede oplysninger fra telefonaflytninger mellem A og dennes advokater, og ii) ulovligt indhentede oplysninger fra e-mail- og brevveksling mellem A og dennes advokater.

SKAT havde ved sin gennemgang af bilagsmaterialet hermed overset følgende bilag, som burde have været slettet som følge af Datatilsynets afgørelse:

Udskrifter af telefonsamtaler mellem A og dennes advokat(er), jf. retsplejelovens § 782, stk. 2, jf. § 170:

•        Bilag 70-01-01, side 12 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, 27. december 2006.

•        Bilag 70-01-01, side 29 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R5-advokathus og A, 20. marts 2007.

•        Bilag 70-01-04, side 2 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R4-advokathus og A, dato ukendt.

•        Bilag 70-01-05, side 2 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R4-advokathus og A, dato ukendt.

•        Bilag 70-01-05, side 32 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R5-advokathus og A, 16. januar 2007.

•        Bilag 70-01-05, side 40 - Telefonsamtale mellem "advokater" og A, 20. marts 2007.

•        Bilag 70-01-05, side 63 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, 26. januar 2007.

•        Bilag 70-01-05, side 65 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, (red.dato.nr.2.fjernet).

•        Bilag 70-01-05, side 65 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, (red.dato.nr.2.fjernet).

•        Bilag 70-01-05, side 66 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, (red.dato.nr.2.fjernet).

•        Bilag 70-01-05, side 67 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, (red.dato.nr.2.fjernet).

•        Bilag 70-01-05, side 69 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R4-advokathus og A, (red.dato.nr.2.fjernet).

•        Bilag 70-01-05, side 73 og 74 - Telefonsamtale mellem advokatfirmaet R1-revision og A, 10. april 2007.

Korrespondance mellem A og dennes advokat(er), jf. retsplejelovens § 794, stk. 3 og 802, stk. 4, jf. § 170:

•        Bilag 60-03-01, side 368 - Brev fra R1-revision til A af 5. december 2006

•        Bilag 60-04-01, side 27 - Mail fra advokat JF 30. november 2005 til A

•        Bilag 55-2-2, side 48 - Brev fra R1-revision til A af 27. juni 2007

A’s gennemgang var alene en overfladisk gennemgang, og det er sandsynligt, at der ved en mere udførlig gennemgang kan konstateres flere bilag, som rettelig burde udgå af SKAT’s vurdering om A’s skattepligt til Danmark.

Det gøres gældende, at SKAT’s ulovlige anvendelse af ovenstående oplysninger utvivlsomt udgør et brud på en garantiforskrift, der udgør en grundlæggende sagsbehandlingsregel.

Princippet om beskyttelse af følsomme personoplysninger er traktatfæstet i artikel 8, stk. 1 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") […] og artikel 16, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) […], hvor det er fastsat, at enhver har ret til beskyttelse af oplysninger, der vedrører den pågældendes person.

Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er dermed en grundlæggende rettighed på lige fod med chartrets øvrige grundlæggende rettigheder, herunder retten til liv, retten til personlig frihed og forbud mod tortur.

At SKAT’s ulovlige anvendelse af ovenstående oplysninger utvivlsomt udgør et brud på en garantiforskrift, blev tiltrådt af Landsskatteretten, der i sin afgørelse anførte […]:

"Saglighed i forvaltningen er en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, og varetagelse af usaglige hensyn i sagsbehandlingen i form af ulovlig behandling af personoplysninger medfører, at fejlen generelt er væsentlig og dermed er egnet til at medføre ugyldighed". (Sagsøgers understregning)

Landsskatteretten opretholdt imidlertid SKAT’s afgørelse under henvisning til, at Landsskatteretten ikke fandt det godtgjort, at fejlen også havde haft konkret væsentlighed for afgørelsens udfald (hvilket i øvrigt af Landsskatteretten var helt ubegrundet).

Landsskatterettens konklusion er åbenlyst forkert.

En myndigheds tilsidesættelse af garantiforskrifter, der udgør væsentlige sagsbehandlingsregler, skal som altovervejende udgangspunkt medføre ugyldighed af den pågældende afgørelse, jf. FOB.2000.320 […]:

"Det anses for at være en væsentlig formel mangel hvis kravet om at en afgørelse skal meddeles til adressaten, ikke er overholdt. En sådan mangel medfører normalt afgørelsens ugyldighed. (…) Kun i tilfælde hvor ganske særlige omstændigheder - f.eks. hensyn til adressaten - taler for at opretholde afgørelsen, kan den på trods af denne afgørende sagsbehandlingsfejl fastholdes som gyldig." (Sagsøgers understregning)

At tilsidesættelse af garantiforskrifter, der udgør væsentlige sagsbehandlingsregler uden videre medfører afgørelsens ugyldighed, udledes endvidere af praksis, herunder U.1998.685H […], hvor manglende partshøring inden en afskedigelse medførte afgørelsens ugyldighed, samt SKM2006.488.ØLR, […] hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor skatteyders påstand om afgørelsens ugyldighed som følge af manglende partshøring og begrundelse, samt SKM2005.365.LSR […], hvor et skatteankenævns tilsidesættelse af kompetenceregler medførte ugyldighed, alle uden stillingtagen til den konkrete betydning for afgørelsens udfald. Det er således ikke et krav, at den krænkede dokumenterer en konkret betydning af den ulovlige brug af oplysninger.

A har desuagtet dokumenteret, at SKAT’s væsentlige sagsbehandlingsfejl konkret har haft betydning for det materielle indhold af afgørelsen (konkret væsentlighed), jf. følgende:

For det første udgjorde mængden af oplysninger, der burde have været slettet af SKAT fra sagens forslag til afgørelse, endelige afgørelser, sagsfremstillinger mv. langt flere, end dem, som SKAT oplyst at have slettet, jf. ovenfor.

Dette ses heller ikke bestridt af Skatteministeriet, der imidlertid er af den opfattelse, at hverken de af A konstaterede yderligere fejl eller eventuelle andre fejl ville være udslagsgivende for afgørelsen […]. Det er vanskeligt at forstå, at Skatteministeriet kan konkludere, at de konstaterede fejl sammen med eventuelle yderligere fejl ikke skulle være udslagsgivende for afgørelsen, når Skatteministeriet samtidig oplyser, at der kan være langt flere oplysninger i materialet, der i henhold til Datatilsynets afgørelse […] burde have været slettet.

For det andet har SKAT’s ulovlige brug af A’s personoplysninger været med til at understøtte SKAT’s synspunkt om, at A etablerede bopæl og befandt sig i Danmark i mere end 180 dage over en 12-måneders periode i de pågældende indkomstår, og at A dermed opfylder betingelserne for skattepligt i Danmark. Den retsstridige brug af A’s personoplysninger har således haft konkret væsentlig betydning for sagens udfald. Der må være en formodning for, at når SKAT har valgt at lade bilagene indgå i en afgørelse, må de af SKAT være tillagt betydning for den pågældende afgørelse.

Skattestyrelsens inddragelse af de ulovligt behandlede oplysninger efter sletningen kom tydeligt til udtryk under Skattestyrelsens mundtlige indlæg til retsmødet i Landsskatteretten den 2. oktober 2020. Skattestyrelsens repræsentant henviste til, at det ikke var nødvendigt at dokumentere A’s ophold i Danmark forud for juli 2001, idet SKAT med de ulovlige telefonaflytninger fra 2006 hævdede at have vist, at A allerede 7 år tidligere, fra 1999, havde taget varigt ophold i Danmark.

Endelig bemærkes, at selvom ugyldighedspåstanden skal afgøres efter forvaltningsretlige principper, er ugyldighed fra et persondataretligt perspektiv den eneste måde, hvorpå der kan ske en fuldstændig genopretning af A’s interesser, jf. Registerudvalgets betænkning nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger, s. 321 […]:

"Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilken korrigeringsmetode der vil skulle anvendes i de tilfælde, hvor oplysninger ikke er behandlet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Dette må afgøres ud fra omstændighederne i den konkrete sag, hvor det afgørende må være, at der sker en så vidt muligt fuldstændig genopretning af den registreredes interesser" (Sagsøgers understregning

At Skattestyrelsens repræsentant (måske ved en fejl) ved retsmødet ved Landsskatteretten kom til at henvise til oplysninger, som efter Datatilsynets afgørelse ikke må indgå i vurderingen af sagen, underbygger synspunktet om, at der alene kan ske en fuldstændig genopretning af A’s interesser, såfremt SKAT’s afgørelse bliver annulleret.

Datatilsynet kan ikke pålægge SKAT at annullere en afgørelse. Datatilsynets eneste beføjelse er pålæg om sletning eller blokering. Imidlertid er SKAT (og Landsskatteretten) som offentlig myndighed forpligtet til at agere i overensstemmelse med persondatareglerne, herunder at agere efter formålet af et bestemt påbud.

Samlet gøres det gældende, at SKAT ved ulovlig brug af A’s personoplysninger har begået så grove sagsbehandlingsfejl, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 er ugyldig med den konsekvens, at afgørelsen bortfalder og dermed ikke får virkning i overensstemmelse med sit indhold. Det er Retten, som i nærværende sag må sikre, at Datatilsynets afgørelse respekteres, og at der sker genopretning af A’s interesser.

6.2           SKAT og Landsskatterettens krænkelse af EMRK’s art. 6, stk. 2 (uskyldsformodningen)

Det gøres i anden række gældende, at SKAT’s generelle bevistilgang, hvor A er skattepligtig og har handlet groft uagtsomt indtil det modsatte er bevist, jf. pkt. 4, sammenholdt med SKAT’s fortsatte anvendelse af oplysninger fra materiale fremskaffet ved politiets efterforskning, er et brud på EMRK art. 6, stk. 2 […], hvorefter en person, der anklages for et strafbart forhold, skal anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har bl.a. i sagen Allen mod Storbritannien (sag 25424//09) […] udtalt, at uskyldsformodningen finder anvendelse, når en domstol eller administrative myndigheder, efter afslutning af en straffesag enten ved påtaleopgivelse eller endelig dom skal tage stilling til i væsentlighed de samme forhold og beviser, der førte til den strafferetlige tiltale, jf. også EMD 2012-01-17 Vulakh m.fl. mod Rusland […].

Menneskerettighedsdomstolen har yderligere, i bl.a. EMD 1983-03-25 Minelli mod Schweiz nr. 62 […] udtalt, at en efterfølgende udtalelse eller afgørelse, der afspejler en opfattelse af, at en person uanset den afsluttede straffesag er skyldig, vil indebære en krænkelse af uskyldsformodningen.

En strafferetlig påtaleopgivelse medfører ikke, at en skattesag baseret på samme faktum nødvendigvis må opgives.

Imidlertid har både Skattestyrelsen og Landsskatteretten i deres afgørelser udtalt - på baggrund af i al væsentlighed de samme beviser, som indgik i anklagemyndighedens vurdering af påtaleopgivelsen - at A mindst groft uagtsomt har undladt at selvangive indkomst til Danmark. Dette uanset, at påtaleopgivelsen netop skyldtes, at Anklagemyndigheden ikke kunne bevise, at A havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 […].

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens og Landsskatterettens udtalelser/afgørelse herom er i strid med uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk. 2.

Derudover gøres det gældende, at SKAT’s behandling af oplysninger fra materiale fremskaffet ved politiets efterforskning efter påtaleopgivelsen er i strid med uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk. 2, jf. straks nedenfor:

SØK iværksatte strafferetlig efterforskning på baggrund af en anmeldelse fra SKAT vedrørende mistanke om skattesvig. Politiets tvangsindgreb i forbindelse med efterforskningen kan alene gennemføres og behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 61 ff., jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 […].

A blev udsat for følgende tvangsindgreb:

•        Anholdelse af A den (red.dato.nr.2.fjernet) og efterfølgende afhøring af A

•        Telefonaflytning i perioden fra 28. november 2006 til 26. april 2007 […]

•        Indhentelse af historiske teleoplysninger (mastepositioner) fra 1. januar 2002 til 24. november 2006 […]

•        Indhentelse af oplysninger om kreditkorttransaktioner […]

•        Ransagninger på adresser i Danmark og England den (red.dato.nr.2.fjernet) […]

•        Beslaglæggelse af en lang række dokumenter i forbindelse med ransagningerne, som indgår som bilagsmateriale i nærværende sag

Ovenstående oplysninger danner grundlag for størstedelen af SKAT/Skatteministeriets "dokumentation" for A’s ophold og bopæl i Danmark. SKAT ville ikke uden politiets indblanding kunne komme i besiddelse af ovenstående oplysninger.

Under straffesagen udvekslede politiet (lovligt) oplysningerne med SKAT, jf. forvaltningslovens § 28 […].

I forbindelse med påtaleopgivelsen den 8. juni 2015 var SØK forpligtet til at destruere al ovenstående beslaglagt materiale, jf. retsplejelovens § 791, stk. 1 […], hvoraf følger:

"Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab, skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives."

Begrundelsen for reglen om tilintetgørelse af beslaglagt materiale er hensynet til individets retsbeskyttelse og følger som en naturlig konsekvens af grundlovens § 72 […].

Forarbejderne til retsplejelovens § 791, stk. 1, støtter, at der ikke er undtagelser til pligten til at slette beslaglagt materiale, når sagen ender med påtaleopgivelse, jf. betænkning nr. 1023/1984 s. 121 […]. Når dette gælder for politiet, som har en særlig ret til at beslaglægge materialet, må det materielle indhold af retsplejelovens § 791, stk. 1, også - eller så meget desto mere - gælde for myndigheder, der ikke har ret til at foretage sådanne indgreb, men som har modtaget materialet fra politiet. I modsat fald vil der være forskellig retsbeskyttelse for personer alt efter, om der er administrative myndigheder involveret, som har fået kopi af politiets materiale.

Det gøres gældende, at det er i strid med uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk. 2, når SKAT ikke af egen drift har destrueret materialet modtaget af SØK og ladet oplysningerne herfra udgå af skattesagen i overensstemmelse med politiets destruktionsforpligtelse i retsplejelovens § 791, stk. 1.

Påtaleopgivelsen indebærer, at A’s uskyld ikke længere kan anfægtes. Retskraften af påtaleopgivelsen opnås ikke, hvis det materiale, der alene lovligt kunne indhentes af politiet med henblik på at be- eller afkræfte A’s uskyld, fortsat lovligt kan anvendes af SKAT til at statuere skattepligt. SKAT’s fortsatte anvendelse af politiets materiale betyder de facto, at reglen i EMRK 6 "vendes på hovedet", idet skatteyderen i så fald bliver anset for skyldig til det modsatte er bevist på trods af, at påtale er opgivet af politiet.

SKAT’s fortsatte anvendelse af materialet efter påtaleopgivelsen udvider desuden SKAT’s sædvanlige myndighedsbeføjelse og giver SKAT karakter af en sekundær "politienhed" uden at pålægge SKAT at sikre A de rettigheder, der skal indrømmes en sigtet i en straffesag af både anklagemyndigheden og domstolene. SKAT har således de facto anvendt politiet som "ekspeditionskontor" og har udnyttet de ekstraordinære beføjelser, der tilkommer politiet ved en strafferetlig efterforskning. Beføjelser, der under ingen omstændigheder tilkommer SKAT.

Hertil kommer, at SKAT nægtede A aktindsigt i det materiale som SKAT var i besiddelse af, og som hidrørte fra den strafferetlige efterforskning mod A […]. SKAT henviste til forvaltningslovens § 18, stk. 2:

"Stk. 1. En part i en straffesag kan, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14 gælder tilsvarende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke dokumenter hos politiet eller anklagemyndigheden."

Imidlertid var dokumenterne ikke hos politiet eller anklagemyndigheden, men netop hos SKAT, hvorfor den manglende imødekommelse af anmodning om aktindsigt alene har vanskeliggjort varetagelsen af A’s interesser yderligere, idet A ikke havde fuld indsigt i det materiale, som indgår ved afgørelsen imod ham.

SKAT’s brud på EMRK art. 6 udgør i sig selv en væsentlig sagsbehandlingsfejl der både har været egnet til at medføre ugyldighed (generel væsentlighed) og konkret har haft betydning for det materielle indhold af afgørelsen (konkret væsentlighed).

Til støtte for synspunktet om generel væsentlighed bemærkes det, at retsplejelovens § 791 er en absolut retssikkerhedsgaranti og forarbejderne til bestemmelsen støtter, at der ikke er undtagelser til pligten til at slette aflytningsmaterialet, når sagen ender med påtaleopgivelse, jf. ovenfor. Ved SKAT’s anvendelse af politiets materiale om A efter påtaleopgivelsen til skade for A har SKAT dermed varetaget usaglige hensyn i forbindelse med den valgte fremgangsmåde (proceduremagtfordrejning).

At SKAT’s væsentlige sagsbehandlingsfejl har haft konkret væsentlighed for indholdet af afgørelsen er også gjort gældende adskillige gange over for SKAT. Hvis SKAT havde ladet politiets efterforskningsmateriale udgå af sagen, ville SKAT ikke have nogen form for dokumentation for sin påstand om A’s tilstedeværelse i Danmark med mere end 180 dage over en 12-måneders periode i det relevante indkomstår.

Endelig bemærkes, at Københavns Byrets kendelse af 23. august 2017 […], som stadfæstet af Østre Landsret den 25. september 2017 […], hvorefter retten ikke kunne pålægge SKAT at destruere det overleverede materiale, ikke skal tages til indtægt for, at indholdet af retsplejelovens § 791, stk. 1, ikke forpligter SKAT til at destruere beslaglagt materiale i SKAT’s besiddelse. Baggrunden for rettens resultat var netop, at retten ikke kunne afsige kendelse herom i en sag mod SØK, men spørgsmålet måtte i stedet afgøres i en sag mod SKAT […].

--00—

Til støtte for den principale påstand gøres det således samlet gældende, at SKAT’s sagsbehandlingsfejl som beskrevet ovenfor - både hver for sig og tilsammen - udgør væsentlige, retlige mangler, der medfører, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […] er ugyldig.

7.             Anbringender til støtte for den subsidiære påstand

Hvis Retten ikke finder, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […] er ugyldig, skal Retten tage stilling til følgende:

1.                    Var A fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 til 2006?

2.                    Havde SKAT hjemmel til at genoptage A’s skatteansættelser for indkomstårene 1999 til 2004 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5? 

7.1           A var ikke fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 til 2006 

SKAT har i afgørelsen konkluderet, at A var fuldt skattepligtig til Danmark fra 1. januar 1999 til 31. december 2006 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 (tilflytning til Danmark) […].

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her , indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark.

A’s fulde skattepligt til Danmark fra 1. januar 1999 forudsætter i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, at:

1.                    A fra dette tidspunkt har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark, og

2.                    A fra dette tidspunkt har taget varigt ophold i Danmark

Det påhviler ubestridt Skatteministeriet at dokumentere en påstand om, at en person efter fraflytning fra Danmark på ny bliver skattepligtig til Danmark, jf. SKM2025.28.ØLR […]. Skatteministeriet skal fremlægge dokumentation for adgangen til en helårsbolig, samt konkret dokumentation for hvilke dage, personen har opholdt sig i Danmark, idet formodninger for skattepligt (fx som følge af børn i Danmark) ikke godtages, jf. LSR2013.12-0238468 (Camilla Vest-sagen) […].

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde, jf. afsnittene nedenfor.

7.1.1              Bopæl - Y2-adresse - 1999 til 2006

En nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for indtræden af skattepligt til Danmark er, at personen råder over en helårsbolig i Danmark (bopælskriteriet), jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 […].

Ved afgørelsen af om en person har bopæl i Danmark, lægges der vægt på, om de pågældende "ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her", jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven […], hvorimod formelle kriterier, såsom en registreret folkeregisteradresse, en postadresse mv., ikke har nogen afgørende betydning, jf. LSRM 1981, 99 […] og skd.1983.65.170.ØLD […]. Afgørende er, om personen har opnået ret til at bebo bopælen.

Opfyldelse af betingelsen om bopæl forudsætter, at skatteforvaltningen konkret skal dokumentere, at der forelå adgang til og faktisk ophold i en bolig i Danmark, ligesom beviser for bopæl, livsinteresser, mv. i et andet land taler imod skattepligt til Danmark, jf. SKM2025.28.ØLR […]. Sagen vedrørte en mand, hvis ekskone og børn boede i Danmark. Manden, der havde dokumenteret adgang til helårsbolig i et andet land, besøgte børnene i Danmark hyppigt, ligesom han også overnattede i ekskonens hus i hvert fald ved en enkelt lejlighed. Landsretten fandt, at skatteforvaltningen utvivlsomt havde bevisbyrden for bopælskravets opfyldelse og at skatteforvaltningen ikke havde løftet denne bevisbyrde, idet skatteforvaltningen blot havde fremlagt indicier for ophold (fx parkering ved ekskonens hus), jf. følgende præmisser:

"Det påhviler ubestridt Skatteministeriet at godtgøre, at A, hvis fraflytning fra Danmark i 1999 blev anerkendt af skattemyndighederne, på ny har erhvervet bopæl i Danmark. Der er i sagen enighed om, at A ikke har ejet en bolig i Danmark i indkomstårene 2005-2010. Spørgsmålet er, om A har haft rådighed over sin ekshustru JJ's bolig i Danmark i den nævnte periode. (…)

Landsretten bemærker yderligere, at Skatteministeriet ikke nærmere har oplyst, hvornår og i hvilket omfang, skattemyndighederne mener at have kunnet konstatere, at A i den relevante periode opholdt sig på JJ's bopæl, idet der i afgørelsen af 24. august 2012 blot er henvist til, at SKAT “ved flere lejligheder har kunnet konstatere", at biler leaset af A's konsulentfirma var parkeret på adressen i Y5-by. (…)

Landsretten finder herefter, at A ikke kan anses for have erhvervet bopæl i Danmark i perioden 2005-2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. A har på den baggrund ikke været skattepligtigt til Danmark i den nævnte periode." (Sagsøgers understregning)

Højesteret har også tidligere fastslået, at en mands ophold og overnatning i en ekskones hus i Danmark under samvær med sine børn ikke medfører skattepligt til Danmark, jf. TfS 1998.606 H […].

Det gøres gældende, at A ikke på noget tidspunkt har opnået rådighed over IA’s bolig på adressen Y2-adresse.

SKAT og Landsskatterettens konklusion om, at A siden 1. januar 1999 har etableret bofællesskab med IA på adressen Y2-adresse, og dermed har opnået bopæl i Danmark siden denne dato, bestrides, idet der henvises til følgende:

Hverken SKAT eller Landsskatteretten har peget på konkrete dokumenter eller oplysninger, der understøtter, at A havde rådighed over boligen på Y2-adresse. Konklusionen om bopæl er alene baseret på, at A og IA har tre fællesbørn […].

Skatteministeriet har under sagen henvist til en række bilag, der efter Skatteministeriets opfattelse dokumenterer, at A havde rådighed over boligen på Y2-adresse […].

Skatteministeriet har fx henvist til Y4-by Kommunes byggetilladelse fra 1998 til en ombygning af Y2-adresse […], hvoraf der med kuglepen er markeret "A Telefon" […], ligesom Skatteministeriet har henvist til SØKs udtalelse om, at IA efter SØKs opfattelse ikke selv kunne finansiere ombygningen […]. Til besvarelse af Skatteministeriets opfordring herom, har A afvist at have kendskab til, hvem der har finansieret ombygningen, idet A ikke har indblik i IA’s økonomi. Hertil bemærkes, at det er uvist, om ombygningen overhovedet blev gennemført. Bilagene har således ingen relevans for A’s adgang til Y2-adresse.

Derudover har Skatteministeriet henvist til en række bilag, hvor Y2-adresse er angivet som en erhvervsmæssig kontaktadresse for A i Danmark […], samt en række købsnotaer mv., hvor A som ordregiver har angivet Y2-adresse som adresse, […].

Postadresser har efter fast praksis ikke nogen selvstændig betydning for afgørelsen af, om en person har rådighed over en helårsbolig i Danmark, da det alene er de faktiske boligforhold, der er afgørende, jf. ovenfor.

Skatteministeriet har også henvist til bilag, der dokumenterer indtjekning i fitnesscentre beliggende i Y4-by […]. Indtjekning i fitnesscentre siger intet om A’s rådighed over Y2-adresse som helårsbolig.

Derudover har Skatteministeriet henvist til bilag, uden nogen forbindelse mellem A og Y2-adresse, herunder fx en nota for en tørretumbler fra 1998 (og dermed udenfor den relevante periode), der er udstedt til "(red.tekst.nr.1.fjernet)" […], samt en konfigurationsrapport fra G30-virksomhed med A som adressat […].

Desuden henviser Skatteministeriet til G3-virksomheds sendemasters registreringer af A’s mobiltelefon nær Y2-adresse. Sendemasterne har efter Skatteministeriets opfattelse registreret A’s mobiltelefon i Danmark i perioden 1. januar 2002 til 24. november 2006 […]. Der er således ingen registreringer i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001. Oplysningerne fra sendemasterne er i øvrigt ikke anvendelige til fastlæggelse af A’s rådighed over Y2-adresse som helårsbolig, idet registreringerne dels blot oplyser placeringen af A’s telefon og intet siger om rådigheden over boligen på Y2-adresse, dels giver masteoplysningerne ikke den fornødne kvalitet til med sikkerhed at kunne placere en person på et givent område. Der henvises til den såkaldte "Teledatasag" […], som viste, at historiske teledata, som politiet havde anvendt i straffesager til at fastslå en sigtets placering, ikke var retvisende og derfor uanvendelige.

Endelig henviser Skatteministeriet til en række telefonaflytninger fra perioden december 2006 til april 2007, hvis indhold efter Skatteministeriets opfattelse antyder, at A på et tidspunkt har boet på Y2-adresse […]. Telefonaflytningerne har imidlertid begrænset bevismæssig værdi ved afgørelsen af, om A har bopæl i Danmark og selvfølgelig endnu mindre bevisværdi ved afgørelsen af, om A allerede 7-8 år tidligere havde bopæl i Danmark. At A har givet til udtryk, at han ikke kan bo på Y2-adresse, dokumenterer ikke, at han på et tidspunkt har haft rådighed over boligen. Derudover kan aflytningerne ikke belyse hverken bopæl eller ophold forud for december 2006.

Intet af ovenstående bilagsmateriale dokumenterer hvornår og i hvilket omfang A skulle have opholdt sig i huset, men udgør blot spekulative indicier af samme karakter, som skatteforvaltningen/Skatteministeriet havde fremlagt i SKM2025.28.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at Skatteministeriet ikke havde løftet bevisbyrden for personens adgang til en helårsbolig i Danmark.

Samtidig er der en lang række objektive forhold, der taler imod, at Y2-adresse udgjorde en helårsbolig for A, herunder:

•        Af SØIKs ransagningsrapport følger, at der under politiets ransagning af Y2-adresse ikke blev fundet ting, der tydede på, at A havde haft bopæl på adressen […].

•        Ejendommen havde et beboelsesareal på 111 kvadratmeter med kun ét badeværelse […].

•        IA boede på Y2-adresse med sine to særbørn og sine og A’s tre fællesbørn. Der boede således allerede seks mennesker i det lille rækkehus. IA’s særbørn var teenagere og havde et anstrengt forhold til A.

•        IA og A’s forhold var "on and off", jf. bl.a. aflytningsmaterialet, hvor IA og A skændes om fordeling af børnene, bl.a. i julen […]. Dette underbygges bl.a. af mailkorrespondance mellem IA, A og advokat JF om mægling vedrørende samarbejde om børnene. I mailen til JF angav A, at han boede i Y8-adresse i Y3-by […].

•        A havde adgang til en helårsbolig i Y3-by igennem hele perioden.

Huslejen til lejligheden i Y3-by var væsentlig (ca. 25.000 kr. om måneden) […].

Opkrævningerne af forbrugsudgifter (gas og elektricitet) til lejlighederne viser, at A’s forbrug af gas og elektricitet svarede til langt over det gennemsnitlige for en hel husstand, jf. Average Use of Gas and Electricity […]. At A faktisk boede i lejlighederne på Y12-adresse og Y8-adresse i Y3-by understøttes også af, at alle vigtige dokumenter, herunder kontoudskrifter, kontrakter, bestyrelses-protokollater, regninger, mv. fra de sidste 20 år på tidspunktet for A’s sigtelse lå i lejligheden i Y8-adresse i Y3-by […].

•        A betalte opkrævninger fra F3-forsikring vedrørende forsikringen af forsikringstypen "Sundhedsforsikring i udlandet", der er en sundhedsforsikring for udenlandsdanskere, […].

•        A oplyste sine rådgivere fra Danmark og Storbritannien, at han havde bopæl i Y3-by i forbindelse med rådgivningen vedrørende den påtænkte erhvervelse af fast ejendom i Danmark med henblik på at kunne have mere samvær med børnene, da det netop ikke var muligt at bo hos IA […].

•        A’s arbejde gjorde det ikke muligt for ham at bo i Danmark.

Under henvisning til sagens objektive forhold må det anses for godtgjort, at Y2-adresse ikke udgjorde en helårsbolig for A. Det forhold, at A enkelte gange har overnattet på Y2-adresse i forbindelse med samvær med børnene, indebærer ikke, at Y2-adresse udgør en helårsbolig for A, jf. TfS 1998.606 H, idet det i øvrigt bemærkes, at kortvarige overnatningsmuligheder hos venner, kæreste, familie, m.v. ikke udgør bopæl, jf. SKM2022.154.SR […].

7.1.2       Bopæl - Y5-adresse - 30. juni 2002 til 2006

Et sommerhus udgør som altovervejende udgangspunkt ikke en helårsbolig i kildeskattelovens forstand. Alene hvis sommerhuset er egnet til og faktisk anvendes som helårsbolig, kan sommerhuset efter omstændighederne udgøre en helårsbolig for personen, jf. TfS 2001 369 H […], samt den Juridiske Vejledning, C.F.1.2.1 […] og C.F.1.2.3 […].

For at kunne konkludere, at et sommerhus har været anvendt som helårsbolig (og ikke kun til ferier eller lignende, herunder weekender) skal skatteforvaltningen kunne dokumentere, at personen har anvendt boligen erhvervsmæssigt, jf. bl.a. SKM2016.10.HR […],  Landsskatterettens afgørelse af 22. november 2023, jf. LSR2023.22-0073480 […], SKM2018.156.SR […] og SKM2015.313.SR […].

Skatteministeriet gør gældende, at sommerhuset på Y5-adresse siden erhvervelsen den 26. juni 2002 (med overtagelse 30. juni 2002) […] både var egnet til og blev brugt af A som helårsbolig.

Det er ubestridt Skatteministeriet, der på baggrund af objektive beviser skal dokumentere, at Y5-adresse både var egnet som helårsbolig og af A blev anvendt til helårsbolig, jf. SKM2025.28.ØLR SKM2018.156.SR […].

Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

Det er korrekt, at A erhvervede sommerhuset med henblik på at bo der under besøg hos sine børn i Danmark. Imidlertid var sommerhuset hverken egnet til eller blev af A anvendt som helårs-bolig i Danmark, jf. straks nedenfor:

For det første var sommerhuset som følge af dårlig isolering ikke egnet som helårsbolig indtil efter færdiggørelsen af renoveringen […]. Renoveringen fandt sted i årene 2002 til 2006, jf. SKAT’s sagsfremstilling […]. At renoveringsarbejderne stod på frem til 2006 er ligeledes bekræftet af A’s rengøringspersonale, hvis tilstedeværelse netop var påkrævet som følge af håndværkernes arbejde med ombygningen […]. Renoveringen var således tidligst færdig i 2006 og ikke allerede i 2004, som anført af Skatteministeriet under retssagen.

For det andet bestrides det, at A faktisk anvendte sommerhuset som helårsbolig. Tværtimod anvendte A sommerhuset i weekender og ferier, hovedsageligt til samvær med sine børn. Dette er dokumenteret i sagen, bl.a. i en række af politiets afhøringer, herunder fx i afhøringsrapporten fra Peter Theill Eriksen, hvor han udtaler, "at man selvfølgelig kan undre sig over, at man [A] kan bo i udlandet og samtidig have familie i Danmark" […].

Derudover har A’s rengøringshjælp, KI, under sin forklaring til politiet udtalt, at A boede i England og sjældent var i sommerhuset på Y5-adresse […]. Ligeledes har KJ, KI’s samlever, under sin afhøring til politiet bekræftet, at A boede i England og sjældent var i Danmark og behovet for rengøringshjælp skyldtes håndværkerne, der bistod med ombygningen […].

Skatteministeriet har til støtte for sit synspunkt om, at A har anvendt Y5-adresse som helårsbolig henvist til vand- og elforbruget i sommerhuset samt hyppigheden af besøg fra rengøringshjælpen. At disse omstændigheder skulle dokumentere A’s anvendelse af Y5-adresse som en helårsbolig bestrides, idet

•        vandforbruget på Y5-adresse på 47 m3 i 2003, 56 m3 i 2004, 86 m3 i 2005 og 104 m3 i 2006 […] er langt under det gennemsnitlige vandforbrug for fire mennesker (A og hans tre børn) på 46 m3 per person […],

•        A som følge af den dårlige isolering på Y5-adresse lod huset opvarme, uanset om han var der eller ej. Der var således ikke stor forskel på elforbrug i perioder, hvor han ikke opholdt sig i sommerhuset sammenlignet med perioder, hvor han opholdt sig i sommerhuset, og

•        den hyppige rengøring skyldtes det igangværende renoveringsarbejde, jf. rengøringspersonalets forklaringer […], og ikke A’s tilstedeværelse.

Endelig kan det konstateres, at Skatteministeriet ikke har fremlagt ét eneste bevis, der dokumenterer eller blot sandsynliggør, at A har anvendt Y5-adresse til løbende at varetage indtægtsgivende hverv. Erhvervsmæssig benyttelse er efter praksis en forudsætning for et sommerhus’ kvalifikation som en helårsbolig, jf. ovenfor.

Samlet gøres det gældende, at sommerhuset på Y5-adresse hverken har været egnet til eller anvendt som helårsbolig. Det bemærkes i øvrigt, at Landsskatteretten heller ikke fandt, at Y5-adresse udgjorde en helårs-bolig for A i den relevante periode.

--00—

Det gøres således gældende, at A ikke var skattepligtig til Danmark i perioden, allerede fordi han ikke havde adgang til en helårsbolig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

7.1.3 Ophold - generelt

Hvis Retten finder, at A havde adgang til en helårsbolig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal A også have taget ophold i Danmark, der ikke kan karakteriseres som ferie eller lignende, før der kan statueres fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end tre måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jf. skd.1972.21.139 […].

Ophold under tre måneder, eller 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssig aktivitet her i landet. Det forhold, at en skatteyders partner eller ægtefælle har en helårsbolig til rådighed i Danmark, indebærer ikke i sig selv, at skatteyderen bliver skattepligtig til Danmark. Betingelserne for skattepligt vurderes uafhængigt af ægtefællen eller partneren, jf. bl.a. SKM2012.311.LSR […], SKM2019.65.SR […], SKM2014.750.SR […] og SKM2007.353.SR […].

7.1.4 Ophold fra 1. januar 1999 til 19. juli 2001

Det er Skatteministeriets bevisbyrde, at betingelserne for statuering af skattepligt, herunder ophold, er opfyldt, jf. SKM2025.28.ØLR […].

Det er uomtvistet, at hverken SKAT eller Skatteministeriet har fremlagt ét eneste bevis omkring A’s ophold i Danmark forud for 20. juli 2001, jf. SKAT egen udtalelse i afgørelsen […]:

"Det er korrekt at SKAT forud for den 20-07-2001 ikke kan dokumentere Deres [A] tilstedeværelse i Danmark på enkeltdage (…)"

Skatteministeriet gør imidlertid gældende, at der som følge af sagens omstændigheder må være en klar formodning for, at A i perioden 1. januar 1999 til 19. juli 2001 har opholdt sig i Danmark i et omfang, der ikke kan karakteriseres som kortvarigt på grund af ferie eller lignende og at A ikke har afkræftet denne formodning […].

Skatteministeriets synspunkt bestrides, idet A ikke har opholdt sig i Danmark i et særligt omfang i denne periode.

Skatteministeriet skal fremlægge dokumentation for, hvilke dage A har opholdt sig i Danmark, idet formodninger for skattepligt (fx som følge af børn i Danmark) ikke er tilstrækkeligt, jf. LSR2013.12-0238468 (Camilla Vest-sagen) […], hvor Landsskatteretten netop fandt, at Camilla Vest ikke var skattepligtig til Danmark i årene 2001 til 2003, da "der ikke var ført nærmere bevis for klagerens præcise ophold i Danmark i årene 2001-2003".

Da Skatteministeriet ikke har ført bevis for A’s præcise ophold i Danmark i perioden 1. januar 1999 til 19. juli 2001, er opholdskriteriet ikke opfyldt for denne periode. Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen i øvrigt var enig i denne betragtning og indstillede over for Landsskatteretten, at SKAT’s afgørelse skulle ændres således, at A ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark før den 20. juli 2001 […].

7.1.5 Ophold fra 20. juli 2001 til 31. december 2006

Skatteministeriet har fremlagt kalenderoversigten for perioden 1. juli 2001 til 31. december 2006 […] med underliggende bilagsmateriale modtaget fra kreditkortselskaber, G3-virksomhed og G21-virksomhed’s master og flyselskaber (bilag CQ til DD). Det er Skatteministeriets opfattelse, at dette bilagsmateriale tilsammen dokumenterer, at A i perioden 20. juli 2001 til 31. december 2006 har opholdt sig i Danmark i mindst 180 dage indenfor den til enhver tid løbende 12-måneders periode.

Det bestrides, at ovenstående bilagsmateriale dokumenterer A’s ophold i Danmark, idet det i øvrigt gøres gældende, at kalenderoversigten og det underliggende bilagsmateriale skal tilsidesættes som dokumentation i sagen, jf. straks nedenfor:

For det første bestrides anvendeligheden af kalenderoversigten og det underliggende bilagsmateriale, idet oplysningerne heri hovedsageligt (hvis ikke udelukkende) stammer fra politiets beslaglagte materiale under den strafferetlige efterforskning. Det er sagsøgers opfattelse, at SKAT’s (og Landsskatterettens) anvendelse heraf efter anklagemyndighedens påtaleopgivelse den 8. juni 2015 […] er i strid med EMRK art. 6, stk. 2, jf. pkt. 6.2.

For det andet tjener kalenderoversigten og det underliggende bilagsmateriale ikke som dokumentation for A’s ophold her i landet, idet oplysningerne ikke dokumenterer, at A fysisk befandt sig i Danmark i de dage, hvor oplysningerne er registreret, under henvisning til følgende:

For så vidt angår kreditkortregistreringerne har sagsøger ved en stikprøvekontrol konstateret følgende eksempler på, at kreditkortregistreringerne umuligt kan dokumentere, at A befandt sig i Danmark på dagen for registreringen:

•        Den 28. august 2001, kl. 10.15 er A registreret på et fly fra København til Y38-by. Samme dag kl. 10.50 er registreret en kreditkorttransaktion i Kastrup.

Det er fysisk umuligt at have brugt kreditkort i Kastrup 35 minutter efter flyets afgang fra København […].

•        Den 21. september 2001 kl. 15.15 er registreret en kreditkorttransaktion i Y48-by. Præcis samme dag, samme tidspunkt, (kl. 15.15) er A registreret på et fly fra Y38-by til København. Det er ikke fysisk muligt at være i Y48-by tre timer før en flyafgang fra Y38-by […].

•        Den 26. oktober 2001 kl. 12.34 er registreret en kreditkorttransaktion i Y49-by. Samme dag, kl. 15.15 er A registreret på et fly fra Y38-by til København. Det er fysisk umuligt at sidde i en afgangsklar flyver i Y38-by under tre timer efter at have betalt for en vare i Y49-by […].

•        Den 30. november 2001 kl. 15.10 er A registreret på et fly fra Y38-by til København. Samme dag, kl. 18.10 registreres en kreditkorttransaktion i Y50-by. Det er fysisk umuligt at være i Y50-by kun tre timer efter flyets afgang fra Y38-by […].

•        Den 20. marts 2002 kl. 18.02 registreres en kreditkorttransaktion på Y51-by. Under to timer senere (18.45 lokal tid/19.45 dansk tid) er A registreret i Y3-by på et fly mod København. Det er fysisk umuligt at bevæge sig fra Y51-by til Y3-by på den tid […].

•        Den 10. oktober 2004, kl. 11.03 er registreret en kreditkorttransaktion i Y1-by.

Samme dag, kl. 12.10 er A registreret på et fly fra København til Y45-by. Det er fysisk umuligt at være i Y1-by en time og 7 minutter før flyafgang i Y17-lufthavn […].

•        Den 14. februar 2005, kl. 12.00 er A registreret på en flyafgang fra København til Y3-by. Samme dag, kl. 17.19 er registreret en kreditkorttransaktion i Y1-by. Det er fysisk umuligt at være retur i Danmark (i Y1-by) igen, efter at have fløjet til Y3-by fra København […].

•        Den 23. januar 2006, kl. 14.30 er A registreret på en flyafgang fra København til  . Samme dag, kl. 16.20 er registreret en kreditkorttransaktion i Kastrup. Det er ikke fysisk muligt at være i Kastrup under 2 timer efter flyafgang til Posnan […].

Det er almindeligt kendt (og dokumenteret i denne sag), at kreditkorttransaktioner ikke registreres samme dag, som de gennemføres. Sagsøger kan kun dokumentere, at kreditkortregistreringerne ikke kan bevise A’s tilstedeværelse i Danmark, når registreringerne kan krydstjekkes med modstridende oplysninger i kalenderoversigten. De mange eksempler, som sagsøger allerede har identificeret, understøtter imidlertid, at kreditkortregistreringerne generelt er uanvendelige som bevis for ophold i Danmark.

For så vidt angår oplysninger om flyrejser i kalenderoversigten, angiver Skatteministeriet, at oplysningerne "placerer" A i Danmark ved afgang eller ankomst i Y17-lufthavn.

Sagsøger bestrider, at oplysningerne dokumenterer A’s ophold i Danmark.

Tværtimod følger det af kalenderoversigtens underliggende dokumentation, SØIKs rapport af 2. oktober 2006, Oversigt fra G1-virksomhed vedrørende flyrejser v, at oversigten vedrører flyrejser, som ses betalt med A’s kreditkort. Med andre ord er der tale om betalte - men ikke nødvendigvis gennemførte - flyrejser […].

At oplysningerne om flyrejserne ikke kan anvendes som dokumentation for, at A faktisk har opholdt sig i Danmark, understøttes også af uoverensstemmelser i kalenderoversigten. Der henvises fx til den 8. juli 2002 kl. 08.50, hvor A er registreret på et fly fra København til Y3-by. Samme dag, kl. 10.20, er A registreret på et fly fra København til Amsterdam […]. Det er trods alt fysisk umuligt at have to flyvninger fra København med 1,5 times mellemrum.

For så vidt angår masteoplysningerne fra G3-virksomhed, gøres det gældende, at der er en betydelig usikkerhed omkring nøjagtigheden af placeringen af masteoplysningerne, jf. den såkaldte "Teledatasag" […]. Masteoplysningerne kan som følge af denne usikkerhed ikke tjene som bevis for A’s ophold i Danmark. Skatteministeriet har i denne forbindelse gjort gældende, at Teledatasagen ikke er relevant, idet placeringens usikkerhed alene angår et par hundrede meter, hvorefter en registrering på en dansk maste [sic] kan bekræfte A’s placering i Danmark, uanset at registreringen måtte lide af mindre upræcisheder. Skatteministeriets synspunkt bestrides. Det er alment kendt, at danske master registrerer en persons placering i Danmark, selvom personen opholder sig på den anden side af Øresundet, i Sverige. Det er således faktuelt forkert, at alle registreringer på G3-virksomheds (og G21-virksomhed’s) master, placerer A i Danmark.

SKAT blev allerede gjort opmærksom på, at sagsøger havde konstateret fejl i kalenderoversigten mv. under kontormødet ved Skatteankestyrelsen i 2016 […], hvilket SKAT ignorerede.

Samlet set fastholdes det, at kalenderoversigten og de underliggende bilag ikke tjener som bevis for A’s ophold i Danmark. Skatteministeriet har bevisbyrden for, at A har opholdt sig i Danmark i det fornødne omfang, jf. SKM2025.28.ØLR og LSR2013.12-0238468 (Camilla Vest-sagen). Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

Måtte Retten ikke finde, at hele kalenderoversigten […] og underliggende bilag skal tilsidesættes, gøres det gældende, at kalenderover-sigten i hvert fald skal "renses" for dage, hvor ophold alene er "dokumenteret" på baggrund af kreditkortregistreringer og oplysninger om køb af flybilletter, idet disse oplysninger utvivlsomt ikke dokumenterer, at A befandt sig i Danmark i de pågældende dage. En sådan "rensning" indebærer, at A ikke før 2004 har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage […].

For det tredje skal der ved optælling af dage i Danmark ikke medregnes "brudte døgn"

(rejsedage), jf. herunder Østre Landsrets dom og Landsskatterettens afgørelse i Camilla Vest-sagen (SKM2012.732.ØLR, […] og Landsskatterettens journalnr. 12-0238468 […]).

Når oplysningerne fra politiets materiale og rejsedage fragår ved opgørelsen, har A ikke på noget tidspunkt opholdt sig i mere end 180 dage i en periode på 12 måneder.

7.1.6       Erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark

Hvis Retten finder, at A har haft adgang til en helårsbolig i Danmark, indtræder fuld skattepligt også, selvom A ikke har opholdt sig i Danmark, jf. ovenfor, hvis A har varetaget løbende, indtægtsgivende hverv under opholdet i Danmark, da opholdet i så fald ikke længere har karakter af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skatteministeriet gør gældende, at A under sine ophold i Danmark har varetaget løbende, indtægtsgivende hverv. Skatteministeriets synspunkt bestrides under henvisning til følgende:

Skatteministeriet angiver, at A’s arbejde som konsulent ikke krævede andet end en telefon og internetforbindelse, og at han havde adgang til begge under opholdene i Danmark. Skatteministeriets ræsonnement indebærer, at alle udenlandske konsulenter bliver fuldt skattepligtige til Danmark, såfremt de har adgang til en helårsbolig. Denne konklusion er hverken i overensstemmelse med lovgivning eller praksis på området.

Skatteministeriet henviser endvidere til, at A har meddelt én af sine forretningsforbindelser (G7-virksomhed), at post kunne sendes til Y2-adresse […]. Det bemærkes i den forbindelse, at der i pågældende brevhoved er angivet A’s adresse i Y3-by (Y35-vej), hvilket Skatteministeriet ikke forholder sig til […]. Camilla Vest oplyste også sin danske opholdsadresse til adskillige parter, herunder myndigheder, kontraktparter mv. Hverken Østre Landsret eller Landsskatteretten tillagde dette nogen betydning ved vurderingen af, om Camilla Vest varetog løbende, indtægtsgivende hverv under sine ophold i Danmark.

Endelig henviser Skatteministeriet til, at A har ført en række telefonsamtaler med forretningsforbindelser under sine ophold i Danmark […]. Imidlertid er det langt fra alle personer på listen, der er forretningsforbindelser. Det er således forkert, når bilaget har overskriften "Specifikation af telefonsamtaler mellem A og følgende forretningsforbindelser". For så vidt angår telefonsamtaler med forretningsforbindelser angivet i bilaget, er det væsentligt at bemærke, at de fleste samtaler kun varede i op til et par minutter og de længste samtaler varede 600 sekunder, svarende til 10 minutter. Det har formodningen imod sig, at telefonsamtaler af så kort varighed er udtryk for varetagelse af løbende, indtægtsgivende hverv. Telefonsamtalerne har i stedet karakter af sporadiske opkald.

Det gøres således gældende, at A’s eventuelle erhvervsmæssige aktiviteter ikke har haft karakter af løbende (nødvendig) varetagelse af erhvervsmæssige interesser, men derimod sporadisk erhvervsaktivitet. I den forbindelse bemærkes, at skattepligten ikke indtræder ved besvarelse af sporadiske arbejdsrelaterede telefonopkald, e-mails og sms’er, når formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn, jf. bl.a.SKM2014.717.LSR […].

A’s eventuelle begrænsede varetagelse af arbejdsopgaver under samværet med hans børn har ikke haft nogen tilknytning til Danmark, og opholdet her i landet var ikke nødvendiggjort af et etableret erhvervsmæssigt forhold, jf. SKM2015.61.SR […]. Dette er også understreget af Skatteankestyrelsen […] og Landsskatteretten […], der bemærker, at:

"Henset til klagerens arbejdsform, der efter det oplyste krævede hans fysiske tilstedeværelse i de forskellige udenlandske virksomheder, han blev tilknyttet…" (Sagsøgers understregning)

Det er i øvrigt ubestridt, at A på intet tidspunkt har haft danske arbejdsgivere eller kunder og i øvrigt også ubestridt, at A på intet tidspunkt har haft erhvervsmæssigt betingede møder i Danmark.

Det må derfor anses for godtgjort, at A ikke har varetaget løbende, indtægtsgivende hverv under opholdet i Danmark. A har således ikke udført arbejdsopgaver af en sådan karakter eller i et sådant omfang, at opholdene i Danmark har mistet præget af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, nr. 2.

7.1.7        Skattepligt efter den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Det gøres gældende, at Storbritannien har haft førsteretten til at beskatte A efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Efter den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses en person som udgangspunkt for at være hjemmehørende i det land, hvor han har sin bopæl.

Hvor en person har bolig til rådighed i begge kontraherende stater, skal han efter bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, litra a anses for hjemmehørende i den af de kontraherende stater, hvor han har midtpunktet for sine livsinteresser […].

Landsskatteretten har i sin afgørelse fra 27. juni 2022 (LSR2022.20-0041269) […], netop taget stilling til spørgsmålet om centrum for livsinteresser i en situation, der er sammenlignelig til nærværende sag. Klager arbejdede i en periode i Danmark og købte i den forbindelse en lejlighed til 3.950.000 kr., som han kunne opholde sig i de dage, han befandt sig i landet. Samtidig ejede klager en ejendom i Storbritannien, som havde en værdi af 10.000.000 kr., hvor alle hans personlige genstande var opbevaret og som han bibeholdt mens han arbejdede i Danmark. Endvidere blev al kommunikation sendt til klagers adresse i Storbritannien, ligesom klager havde en bankkonto og en pensionsopsparing i Storbritannien, som han havde opbygget over flere år. På baggrund af disse forhold, fandt Landsskatteretten, at klager havde centrum for sine livsinteresse i Storbritannien og dermed var skattemæssigt hjemmehørende der, jf. artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klager havde boet i Storbritannien igennem en længere periode, hvor han boede i og ejede en dyr ejendom, at klager havde en bankkonto og pensionsopsparing i Storbritannien, og i øvrigt, at hans liv og netværk var i Storbritannien og ikke i Danmark.

Det gøres gældende, at A stedse har haft midtpunktet for sine livsinteresser i Storbritannien.

A har siden 1993 haft sin karriere uden for Danmark. A’s karriere har været særdeles tidskrævende og A har derfor anvendt langt størstedelen af sin tid og sin energi på sit arbejde.

A har, ligesom var tilfældet i Landsskatteretternes afgørelser ovenfor, både af hensyn til sit arbejdsliv og af hensyn til sit privatliv, etableret sig med bolig i Y3-by.

A fraflyttede Danmark i 1993 til fordel for Holland, men havde allerede inden da opbygget et betydeligt privat og professionelt netværk i udlandet, som han helt naturligt har videreudviklet i de følgende år.

A’s forældre har været bosiddende i Spanien i perioden fra 1978, og A’s mor flyttede først tilbage til Danmark i 2005. A’s nærmeste familie har således også i betydeligt omfang været bosiddende i udlandet.

A’s private netværk var primært i udlandet.

Det er klart og entydigt, at A’s erhvervsmæssige karriere udelukkende har kunnet udspille sig i Y3-by. Opholdene i Danmark har været en forhindring for A’s fulde erhvervsudøvelse.

A har haft et naturligt ønske om med jævne mellemrum at besøge sine børn i Danmark. Disse jævnlige besøg kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at A’s centrum for livsinteresser skulle have flyttet sig fra Y3-by til Danmark.

A rejste til og fra Y3-by flere hundrede gange i perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2006. Alle disse rejser skyldes, at A’s liv hovedsageligt blev levet i Y3-by og at besøgene i Danmark havde karakter af afbræk og pauser i A’s egentlige liv.

Der er således ikke efter bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, litra a, hjemmel til at anse A for skattepligtig til Danmark, heller ikke efter erhvervelsen af sommerhuset Y5-adresse i 2002.

7.2           SKAT havde ikke hjemmel til at genoptage A’s ansættelser for indkomstårene 1999 til 2004

SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 1999 til 2004 under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 […].

Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er i) at skatteyderen eller nogen på skatteyderens vegne forsætligt eller groft uagtsomt skal have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og ii) at agterskrivelsen er sendt til skatteyder senest seks måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres i første række gældende, at A ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT har foretaget urigtige eller mangelfulde ansættelser, hvilket også bekræftes af politiets påtaleopgivelse vedrørende samme forhold.

I anden række gøres det gældende, at SKAT er afskåret fra at genoptage indkomstansættelserne for indkomstårene 1999 til 2004, idet agterskrivelsen blev sendt senere end seks måneder efter, at SKAT kom i besiddelse af det bilagsmateriale, der ligger til grund for sagen.

7.2.1                   A har ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt

Anklagemyndigheden afsluttede straffesagen mod A ved en påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 og 3. Hermed vurderede Anklagemyndigheden, at der ikke var udsigt til, at A ville blive fundet skyldig i hverken forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at selvangive indkomst til Danmark.

Denne bedømmelse bør også være udgangspunktet i skattesagen, da uagtsomhedsstandarden i straffe- og skattesager som udgangspunkt er den samme, jf. bemærkningerne til lovforslag 175 af FT 2002/2003 af 12. marts 2003 […]. A kan allerede af den grund ikke anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens forstand.

Skatteministeriet gør imidlertid gældende, at A har handlet mindst groft uagtsomt i) ved ikke at selvangive en dansk indkomst i årene 1999 til 2004, ii) ved ikke at oplyse SKAT om sin bopæl i Danmark og iii) ved ikke at oplyse SKAT om sine ophold i Danmark.

Til støtte for sit synspunkt henviser Skatteministeriet til en række landsrets- og højesteretsdomme (SKM2018.481.HR, […] SKM2018.520.HR, […] SKM2019.388.VLR, […] SKM2018.46.VLR […] og SKM2015.633.ØLR […]). Størstedelen af dommene vedrører sager, hvor en skattepligtig har modtaget penge fra en udenlandsk konto uden at betale skat og uden at indhente en sagkyndig vurdering af, om der skulle svares skat af indtægten. De skattepligtige har ikke foretaget sig nogen aktive skridt for at sikre, at indtægterne blev behandlet skattemæssigt korrekt.

Dommene er dermed ikke - som antydet af Skatteministeriet - udtryk for, at der altid foreligger grov uagtsomhed, når en person undlader at selvangive dansk indkomst eller oplyse skattemyndighederne om personens tilstedeværelse i Danmark. Tværtimod følger det af praksis, at manglende selvangivelse af dansk indkomst ikke er groft uagtsomt, når den skattepligtige har indhentet sagkyndig bistand om den skattemæssige behandling af de pågældende indtægter, jf. fx TfS 1992,19 […] og TfS 1995,284 […].

I modsætning til de skattepligtige i den af Skatteministeriet nævnte praksis, havde A ikke grund til at tro, at han var forpligtet til at indberette indkomst til Danmark eller give SKAT oplysninger om sin tilstedeværelse i Danmark. A boede i Storbritannien i den relevante periode og havde ikke - efter sin og adskillige skatterådgiveres opfattelse - adgang til en helårsbolig i Danmark. A havde heller ingen erhvervsmæssige interesser i Danmark, ligesom ingen af hans indtægter stammede fra Danmark.

A forudsatte derimod, at han var fuldt skattepligtig til Storbritannien, hvor han under hele perioden havde adgang til en fuldt udstyret (og dyr) helårsbolig, og hvorfra han drev sin virksomhed, ligesom han siden 2002 selvangav indkomst og betalte skat til skattemyndighederne i Storbritannien […].

Desuden indhentede A vurderinger fra danske og engelske skatterådgivere i relation til hans eventuelle skattepligt til Danmark […]. Vurderingerne viste, at A i den relevante periode havde bopæl i Storbritannien, og at hans ophold i Danmark i forbindelse med besøg af sine børn ikke medførte dansk skattepligt.

A kunne ikke med rimelighed formode, at han i skattemæssig henseende havde bopæl i et rækkehus i Danmark på 111 kvadratmeter, som han skulle dele med seks andre beboere, herunder to teenagere, og hvor det ikke var muligt for ham at overnatte […].

Det er gentagne gange fastslået i praksis, at familierelationer i Danmark, såsom børn eller ægtefæller, ikke fører til skattepligtens indtræden for en person, der ikke selv opfylder kriterierne for fuld skattepligt, jf. SKM2012.311 LSR […], SKM2014.750 SR […] og SKM2007.353 SR […].

Selv det tilfælde, hvor en udenlandsdansker overnatter hos barnets mor under besøg af barnet i Danmark, indebærer ikke, at der statueres rådighed over en helårsbolig i Danmark for udenlandsdanskeren, jf. TfS 1998.606 H […].

At A burde havde vidst, at han var skattepligtig til Danmark med den begrundelse, at børnene boede i Danmark eller, at han til nøds kunne overnatte på Y2-adresse, er derfor i strid med praksis.

I forhold til A’s ophold i Danmark gøres det gældende, at A ikke burde have haft kendskab til SKAT’s interne retningslinjer om medtagelse af "brudte døgn" ved opgørelsen af antal opholds-dage i Danmark. Uanset om skattemyndighedernes praksis om brudte døgn måtte opretholdes (hvilket gøres gældende ikke er tilfældet, jf. ovenfor), har Østre Landsret i Camilla Vest-sagen (SKM2012.732.ØLR) […] slået fast, at det ikke kan tilregnes en person som groft uagtsomt ikke at tælle brudte døgn med ved opgørelsen af antal opholdsdage i Danmark. En eventuel fejlagtig opgørelse af opholdsdage i Danmark kan således ikke tilregnes A som groft uagtsom.

Endelig har A ikke haft anledning til at tro, at hans begrænsede varetagelse af arbejdsopgaver (telefonsamtaler og mails/telefax) under opholdene i Danmark kunne føre til, at skattepligten til Danmark ville indtræde. A havde ikke noget arbejde i Danmark og havde heller ikke et ønske om at blive arbejdsmæssigt tilknyttet Danmark. Ingen af de projekter, der krævede A’s tilstedeværelse, var i Danmark. Derimod var størstedelen af de projekter, der krævede A’s tilstedeværelse, i Storbritannien. SKAT har desuden erkendt, at A havde størst erhvervsmæssig tilknytning til Storbritannien […].

A har således med rimelighed kunnet gå ud fra, at hans besvarelse af telefonopkald, e-mails, m.m. under opholdene i Danmark ikke medførte, at opholdene ville miste deres karakter af ferie, og han dermed blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Det gøres samlet set gældende, at A ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT har foretaget urigtige eller mangelfulde ansættelser.

7.2.2        SKAT har ikke overholdt seks-måneders fristen

Uanset om Retten måtte finde, at A har handlet groft uagtsomt, gøres det gældende, at SKAT er afskåret fra at genoptage indkomstansættelserne for indkomstårene 1999 til 2004, idet SKAT senest den 5. maj 2008 ved modtagelse af den estiske dom, fik kundskab om de forhold, der begrunder genoptagelsen.

Agterskrivelsen af 30. april 2009 […] er dermed ikke afsendt rettidigt, hvorfor SKAT ikke er berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af A’s ansættelser for så vidt angår indkomstårene 1999 til 2004, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det gøres i første række gældende, at kundskabstidspunktet senest er på det tidspunkt, hvor SKAT objektivt set er i besiddelse af oplysninger, der giver SKAT viden om den påståede manglende eller fejlagtige skattebetaling, uanset om SKAT måtte forvente at modtage yderligere oplysninger, jf. pkt. 7.2.2.1.

Selv i det tilfælde, at Retten måtte finde, at SKAT var berettiget til at afvente eventuelle yderligere oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder, gøres det gældende, at kundskabstidspunktet senest er det tidspunkt, hvor de udenlandske skattemyndigheder måtte forventes at vende tilbage med disse oplysninger, jf. pkt. 7.2.2.2.

7.2.2.1 Kundskabstidspunktet er senest på det tidspunkt, hvor SKAT objektivt set er i besiddelse af oplysninger om den påståede manglende eller fejlagtige skattebetaling

Det er Skatteministeriets synspunkt, at kundskabstidspunktet er tidspunktet, hvor det blev konstateret, at der ikke kom flere besvarelser af SKAT’s henvendelser til udenlandske skattemyndigheder […]. Skatteministeriet har på den baggrund konkluderet, at kundskabstidspunktet var den 27. april 2009 (altså kun tre dage inden SKAT sendte agterskrivelsen, der bestod af en sagsfremstilling på 92 sider), hvor SØIK oplyser SKAT, at det ikke er muligt at oplyse, hvornår og i hvilket omfang det sidste beslaglagte materiale fra England udleveres til Statsadvokaten, idet det bemærkes, at det ikke-udleverede materiale alene bestod af juridiske forretningsdokumenter ("Legal Professional privilegded material"), hvori, der indgår forretningshemmeligheder og ikke dokumenter med oplysninger om A’s person […].

Skatteministeriets synspunkt er forkert og ikke i overensstemmelse med gældende praksis.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor SKAT konstaterer, at der er grundlag for en ændret ansættelse, jf. SKM2021.707.HR […]. Højesteret har i dommen præciseret, at dette tidspunkt er det tidspunkt, hvor SKAT har oplysninger om forkerte ansættelser (i Højesteretssagen var det de forkerte anskaffelsessummer for værdipapirerne).

Skatteministeriet argumenterede under sagen for, at kundskabstidspunktet skulle udskydes til det tidspunkt, hvor SKAT fik oplysninger om værdipapirernes korrekte anskaffelsessummer, eller tidligst til SKAT blev klar over fejlen. Skatteministeriets argumentation blev afvist af både Vestre Landsret og Højesteret. Begge instanser slog fast, at kundskabstidspunktet allerede var på det tidspunkt, hvor det konstateredes, at anskaffelsessummerne var for høje, uanset at SKAT ikke var i besiddelse af de korrekte anskaffelsessummer og dermed ikke kunne fastlægge den nøjagtige ændrede skatteansættelse.

I en Landsskatteretskendelse fra 3. maj 2021, SKM2021.243.LSR […], blev det ligeledes slået fast, at kundskabstidspunktet er tidspunktet, hvor SKAT modtager de sidste oplysninger af relevans for ændringen af skatteansættelsen. Dette er ligeledes lagt til grund i en dom fra Københavns Byret af 26. oktober 2023 (SKM2024.42.BR) […].

Ovenstående praksis betyder, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af de relevante oplysninger, der indgår i agterskrivelsen af 30. april 2009 […].

Det gøres gældende, at kundskabstidspunktet senest er den 5. maj 2008 ved SKAT’s modtagelse af den estiske dom (under forudsætning af, at dommens indhold er relevant for A’s skattepligt til Danmark, hvilket er tvivlsomt), idet der ikke er tilgået SKAT oplysninger i sagen efter modtagelse af dommen, hvilket Landsskatteret i øvrigt er enig i […].

Det har også formodningen imod sig, at kundskabstidspunktet kan ligge kun tre dage før agterskrivelsen, med den omfattende sagsfremstilling på 92 sider, fremsendtes.

7.2.2.2 Kundskabstidspunktet er senest det tidspunkt, hvor de udenlandske skattemyndigheder måtte forventes at vende tilbage med oplysningerne

Selv hvis Retten måtte finde, at SKAT var berettiget til at afvente besvarelserne fra de udenlandske skattemyndigheder, kan SKAT selvsagt ikke udskyde kundskabstidspunktet på ubestemt tid.

I sager, hvor skattemyndigheder har behov for at efterspørge yderligere materiale, er der i praksis fastsat en grænse for, hvor længe skattemyndighederne kan udskyde kundskabstidspunktet. Der henvises til SKM2024.557.ØLR […] og SKM2012.168.ØLR […], hvor Østre Landsret i begge sager afgjorde, at hvor SKAT anmoder om yderligere materiale kan kundskabstidspunktet udskydes til det tidspunkt, hvor SKAT har sat frist for besvarelse af sin henvendelse.

SKAT’s henvendelser til de udenlandske skattemyndigheder […] indeholdt ikke en svarfrist.

Henvendelserne skete med hjemmel i det nu ophørte bistandsdirektiv, 77/99/EEC […]. I henhold til bi-standsdirektivet art. 5 skal skattemyndigheder i en medlemsstat, der modtager en henvendelse fra skattemyndigheder i en anden medlemsstat, svare på henvendelsen "hurtigst muligt".

Bistandsdirektivet, 77/99/EEC, blev ophævet og afløst af Direktiv 2011/16/EU den 15. februar 2011 […]. I henhold til art. 7 i Direktiv 2011/16/EU den 15. februar 2011 har skattemyndighederne en indbyrdes frist på seks måneder til at fremsende de anmodede oplysninger, medmindre den pågældende medlemsstat er i besiddelse af oplysningerne på anmodningstidspunktet, i hvilket tilfælde fristen er to måneder kortere.

"Hurtigst muligt" i art. 5 i Bistandsdirektivet, 77/99/EEC, må derfor være mindst to og højst seks måneder.

SKAT sendte sidste anmodning om oplysninger til en udenlandsk skattemyndighed den 16. april 2008 og kunne derfor senest forvente svar den 16. oktober 2008. Agterskrivelsen burde i så fald senest have været afsendt den 16. april 2009, hvis seks-måneders fristen skulle overholdes. Agterskrivelsen blev først sendt den 30. april 2009.

--00--

Sammenfattende gøres det gældende, at agterskrivelsen af 30. april 2009 er sendt mere end seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst.

SKAT har dermed ikke overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og SKAT er allerede af den grund afskåret fra at genoptage A’s skatteansættelser for så vidt angår indkomstårene 1999 til 2004.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.                            A VAR FULDT SKATTEPLIGTIG I DANMARK I 1999-2006

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A var fuldt skattepligtig til

Danmark i 1999-2006, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 […], jf. § 7, stk. 1 […], fordi han

dels havde bopæl hos IA på Y2-adresse, dels havde bopæl i sit sommerhus på Y5-adresse (afsnit 3.1), og fordi han i de pågældende år havde taget ophold i Danmark (afsnit 3.2).

3.1                       A havde bopæl i Danmark

Skatteministeriet gør gældende, at A i hvert fald fra 1. januar 1999 har haft rådighed over Y2-adresse, som var ejet af IA, og at han fra 30. juni 2002 tillige havde rådighed over sommerhuset, Y5-adresse. Han har derfor i alle årene 1999 til 2006 haft boligmulighed i Danmark, og bopælskravet er derved opfyldt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 […].

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 […], at reglerne om fuld skattepligt for fysiske personer omfatter personer, der har bopæl her i landet.

Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark, lægges der vægt på, om de pågældende "ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her", jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven […] og Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2. […].

Bopælskravet er et bredt tilknytningskriterium, hvor der efter fast retspraksis foretages en samlet vurdering, herunder af de objektive og subjektive tilknytningspunkter, jf. f.eks. U.2016.1191 H […] og U.1990.888 H […].

Det er ikke et krav, at den skattepligtige selv ejer eller lejer en bolig i Danmark. Det er derimod af betydning, om den skattepligtige har haft en boligmulighed i Danmark, herunder ved eksempelvis familie, ægtefælle eller samlever, jf. f.eks. U.2010.1139 H […] og U.2005.1463 H […].

Et sommerhus kan udgøre en bopæl som forudsat i kildeskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt. […], selvom den skattepligtige ikke lovligt kan benytte huset hele året, jf. f.eks.

U.2016.1191 H […], SKM2001.388.HR […], U.1996.391 H […], SKM2019.42.ØLR […] og U.2016.119 H […].

Siden 1997/1998 har A og IA været kærester. I den omhandlede periode har de sammen fået tre børn, der er født i Danmark henholdsvis (red.dato.nr.8.fjernet) […], (red.dato.nr.9.fjernet) […] og (red.dato.nr.10.fjernet) […]. A har den (red.dato.nr.2.fjernet) oplyst til SØIK, at børnene boede hos IA, og at det hele tiden var planen, at de ville flytte sammen i Y3-by eller i Danmark, men at det på afhøringstidspunktet (red.dato.nr.2.fjernet) endnu ikke var sket, jf. SØIK’s afhøringsrapport af samme dato […]. Efterfølgende er IA den 1. juli 2008 flyttet til Y3-by, jf. E1389.

Allerede fra 1998 har A altså haft en stærk familiemæssig tilknytning til Danmark, hvilket bestyrkes af, at A under afhøringen den (red.dato.nr.2.fjernet) oplyste, at han har forsøgt at se sine børn så meget som muligt, og at han siden 1999 har forsøgt at være i Danmark i alle weekender […].

Skatteministeriet har opfordret A til at redegøre for og dokumentere, hvor han så har boet i de betydelige perioder, han har været i Danmark fra 1999 til 2006, hvis han ikke har opholdt sig på Y2-adresse og Y5-adresse. A har til besvarelse af denne opfordring oplyst, at han hovedsageligt har opholdt sig hos venner og familie i Danmark og kun få gange har overnattet på Y2-adresse og på Y5-adresse, jf. processkrift I, s. 7 […].

At han skulle have opholdt sig hos venner og familie frem for IA på Y2-adresse og i sit sommerhus på Y5-adresse er udokumenteret, og det forekommer ganske usandsynligt, at han ikke skulle have opholdt sig hos sin kæreste eller i sit sommerhus, men i stedet skulle have ulejliget venner og familie. Han har dag [sic] også selv den (red.dato.nr.2.fjernet) forklaret, at han primært har opholdt sig i sit sommerhus i Y1-by med sine børn […]. Selv hvis hans forklaring kunne lægges til grund, ændrer det dog ikke på, at også bomulighed hos venner og familie kan tillægges betydning, som beskrevet ovenfor.

For så vidt angår A’s rådighed over Y2-adresse fremgår det af en række omstændigheder, at A utvivlsomt har haft rådighed over adressen og benyttet den som sin bopæl siden 1. januar 1999, og at der ikke blot var tale om en postadresse som hævdet af A:

For det første var ejendommen allerede i 1998 under IA's graviditet installeret med et separat telefonstik til A. Af en plantegning, der var vedlagt Y4-by Kommunes tilladelse til at udvide ejendommen med en kvist, fremgår det nemlig, at der i det omhandlede værelse fandtes et separat telefonstik betegnet "A Telefon", jf. byggetilladelse af 12. november 1998 fra Y4-by Kommune […].

SØIK har vurderet, at IA ikke havde råd til at betale for ombygningen, der kostede ca. 410.000 kr., jf. SØIK’s rapport af 28. februar 2008 […]. A har til besvarelse af opfordring (C) oplyst, at han ikke ved, hvem der har betalt for ombygningen.

For det andet har A i forskellige sammenhænge meddelt omverdenen, at han havde kontor på Y2-adresse.

I et brev af 22. marts 2000 stilet til JB, G7-virksomhed, har A eksempelvis oplyst, at al korrespondance skal ske til "his office at Y2-adresse" […].

Ligeledes har IA haft et telefonnummer ((red.tlf.nr.3.fjernet)) på Y2-adresse, der var tilknyttet en fax, jf. E452. Denne fax var indstillet med faxsporet "A CPH Office +45 (red.tlf.nr.1.fjernet)". Det fremgår eksempelvis af faxsporet på en købsaftale for en bil fremsendt via faxen den 3. oktober 2000 […], og købsaftalen af 26. juni 2002 vedr. Y5-adresse […].

For det tredje har A i en række tilfælde dels bestilt varer til Y2-adresse og i øvrigt tilkendegivet over for tredjemand, at hans adresse var Y2-adresse, herunder eksempelvis i følgende sammenhænge:

•        Den 12. december 1998 købte A en tørretumbler, der skulle leveres til Y2-adresse, jf. kvittering og nota af 12. december 1998 […]. A’s underskrift fremgår af betalingskvitteringen […], men fakturaen er udstedt til "(red.tekst.nr.1.fjernet)" […], hvilket må forstås som en forkortelse for "(red.tekst.nr.1.fjernet)", som A således må have anset sig for en del af i december 1998.

•        Den 20. januar 2002 bestilte A fire flybilletter for IA, IL, IJ, A og sig selv. Han angav sin adresse som Y2-adresse […].

•        En faktura af 6. marts 2002 fra G31-virksomhed er stilet til "A, Y2-adresse" […].

•        I juni 2002 sendte IL et brev til Y2-adresse, der var stilet til "IA og A" […]. I oktober 2002 blev der sendt et brev til adressen, der blot var stilet til "A, Y2-adresse" […].

•        En faktura af 15. juni 2004 vedr. arbejde fra G32-virksomhed er stilet til "A, Y2-adresse", men med Y5-adresse som leveringsadresse […]. 

For det fjerde fandt SØIK under ransagningen af Y2-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet) bl.a. en konfigurationsrapport fra G30-virksomhed af 10. marts 1999 stilet til "A" […], og en faktura fra G33-virksomhed af 3. januar 2005, der også var stilet til "A, Y5-adresse" […].

For det femte er der i perioden fra 1. januar 2002 til 24. november 2006 registreret 1.495 samtaler til og fra A’s telefon via sendemaster placeret nær Y2-adresse, jf. SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009, s. 14 […].

Derudover fremgår det af A’s fremmødehistorik i fitnesscentret G34-virksomhed, at han er registreret fremmødt 9 gange i 2001, 56 gange i 2002, 13 gange i 2003 og 6 gange i 2004 i G11-virksomhed, Y41-bebyggelse […]. Træningscentret ligger ca. 5 km. fra Y2-adresse […].

Endeligt fremgår det for det sjette af en række telefonaflytninger, at A har benyttet Y2-adresse som sin bopæl. Eksempelvis fremgår det af en samtale mellem A og IA ført den 27. december 2006, kl. 16:19:34, at det skyldes IA’s særbørn, at A ikke længere bor på Y2-adresse, jf. SØIK’s rapport af 21. november 2007 […]. Ligeledes fremgår det af to af SØIK’s telefonsamtaleresuméer fra aflytningen af A’s britiske mobiltelefon af 7. december 2006, at A dels sidder med sin kones computer og dels er i Danmark, fordi hans familie bor der […].

For så vidt angår Y5-adresse fremgår det af en række omstændigheder, at A har benyttet adressen som sin bopæl, siden han erhvervede sommerhuset 26. juni 2002 […]:

A erhvervede sommerhuset ved købsaftale af 26. juni 2002 og lod efterfølgende sommerhuset udbygge i 2003/2004. Sommerhuset havde et bebygget areal på 171 kvm og et boligareal på 156 kvm, jf. BBR-meddelelse for ejendommen […]. Sommerhuset er indrettet med fem soveværelser, jf. plantegning over det ombyggede sommerhus […].

Det gennemsnitlige vandforbrug i en dansk husholdning er for et år ca. 46 m³ […]. Vandforbruget på Y5-adresse var 47 m³ i 2003, 56 m³ 3 [sic] i 2004, 86 m³ 3 [sic] i 2005 og 104 m³ 3 [sic] i 2006 […].

Sommerhuset er opvarmet med elvarme […]. Ifølge det daværende (red.energiselskab.nr.1.fjernet) var det gennemsnitlige el-forbrug for et sommerhus opvarmet med elektricitet mellem 5.000 og 10.000 kWh […]. På Y5-adresse var der i perioden, hvor A ejede sommerhuset, fra 30. juni 2002 til 28. juni 2007 nedenstående gennemsnitlige årsforbrug af elektricitet […]:

Under A’s ejerskab af Y5-adresse har der altså været et væsentligt elforbrug, der i betydeligt omfang overstiger det sædvanlige niveau for et lignende sommerhus, ligesom vandforbruget svarer til det gennemsnitlige vandforbrug i en dansk husholdning, hvilket alt andet lige må ligge væsentligt over det sædvanlige forbrug i et sommerhus. Det gør sig navnlig gældende for perioden efter, at sommerhuset blev ombygget i 2003/2004. Det kan dermed konstateres, at A benyttede Y5-adresse i et ganske betydeligt omfang, herunder som helårsbolig.

Ombygningen af Y5-adresse blev forestået af arkitekt KL, der blev afhørt af SØIK den 25. april 2007. Her oplyste han, at det var A’s intention, at sommerhuset skulle bruges i fællesskab med hele familien - specielt om sommeren, men også i weekenderne […]. Videre oplyste KL, at A under ombygningen boede i den gamle del af huset, når han var hjemme, og at ejendommen uden problemer kunne fungere som helårsbolig […].

Under SØIK’s ransagning af Y5-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet) fandt de en sort notesbog, der tjente til udveksling af beskeder mellem A og hans rengøringshjælp i sommerhuset. Af notesbogen fremgår, at der i perioden fra april 2006 og frem til marts 2007 relativt ofte er blevet gjort rent […].

Endelig har A i årene 2002-2006 ført 2.108 telefonsamtaler, der er registreret på telefonmaster i Y1-by i nærheden af hans sommerhus, Y5-adresse. Heraf er langt størstedelen ført i årene 2004-2006, hvor ombygningen var færdiggjort, jf. SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009, s. 14 […]. Se hertil nedenstående skema:

A har altså købt og haft rådighed over Y5-adresse siden juni 2002, der utvivlsomt har været egnet til helårsbolig. Sammenholdes det med, at han har ført et meget stort antal telefonsamtaler fra Y1-by, samt at vand- og elforbruget har været væsentligt højere, end hvad der er sædvanligt for et sommerhus, er det tydeligt, at A fra i hvert fald 2004 også har haft bopæl på Y5-adresse.

Sammenfattende har A altså ikke bare haft en stærk familiemæssig tilknytning til Danmark, hvor hans danske kæreste og tre børn har boet, han har også haft rådighed over både adresserne Y2-adresse og Y5-adresse. En rådighed han beviseligt har udnyttet i et sådant omfang, at begge adresser har tjent som hans bopæl, og at han derved i alle årene 1999-2006 har haft bopæl i Danmark.

A har rejst en række indsigelser imod, at han skulle have haft bopæl i Danmark i årene 1999-2006. Han har bl.a. anført, at en række forhold skulle gøre det usandsynligt, at Y2-adresse kunne udgøre en helårsbolig for ham, herunder bl.a. fordi ejendommen alene havde et beboelsesareal på 111 kvm, at de i så fald skulle bo syv personer i huset, at A i hele perioden havde adgang til en lejlighed i Y3-by, at han betalte for en dansk forsikring for udlandsdanskere, at han ikke kunne varetage sit arbejde fra Danmark, samt at han og IA’s forhold var "on and off" […].

Hertil bemærker Skatteministeriet, at familien ikke i hele perioden har bestået af syv personer. Det første fællesbarn blev født den (red.dato.nr.8.fjernet) […], det andet fællesbarn blev født den (red.dato.nr.9.fjernet) […], og det tredje fællesbarn blev først født den (red.dato.nr.10.fjernet) […]. Familien har derfor frem til august 2003 alene bestået af seks personer, hvoraf de to yngste har været ganske spæde. A erhvervede da også allerede i juni 2002 - over et år før det tredje fællesbarn blev født - Y5-adresse, der var egnet til helårsbeboelse. Det har derfor kun været en kortere periode fra januar 1999 til juni 2002, at familien på to voksne, to unge og to spædbørn har skullet ’nøjes’ med 111 kvm, hvilket i øvrigt hverken er usandsynligt eller usædvanligt.

Det anførte om A’s og IA’s forhold dokumenterer ikke, at A ikke skulle have haft bopæl i Danmark, men alene at de har oplevet turbulens i deres forhold. De fremlagte […] angår alle perioden efter 30. november 2005 og altså en periode, hvor A havde erhvervet Y5-adresse og derfor ikke var afhængig af at kunne bo fast hos IA på Y2-adresse. Bilagene hverken dokumenterer eller sandsynliggør således, at A ikke frem til, at han købte Y5-adresse, havde bopæl på Y2-adresse. 

IA er da også sammen med børnene flyttet til Y3-by i juli 2008 […].

Endelig er det uden betydning, at A havde adgang til en lejlighed i Y3-by, som han lejede, og at han betalte for en dansk sundhedsforsikring for udlandsdanskere. Dels var A så økonomisk formående, at det ikke forekommer usædvanligt, at han også havde lejet en lejlighed i Y3-by. Dels bestyrker det forhold, at A har tegnet en dansk forsikring, selvom han angiveligt ikke i noget nævneværdigt omfang skulle have opholdt sig i Danmark siden 1993, alene hans stærke tilknytning til Danmark. Hvis han kun skulle have opholdt sig i Danmark i det begrænsede omfang, han påstår, må en almindelig rejseforsikring have været tilstrækkelig.

Herudover har A rejst den indsigelse, at SØIK ikke ved ransagningen af Y2-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet) fandt ting, der godtgjorde, at A havde bopæl på adressen, og at dette skulle understøtte, at han ikke havde bopæl på adressen.

Det er ikke afgørende for, om bopælskravet er opfyldt, at SØIK ikke ved ransagningen af Y2-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet) […], fandt ting, der godtgjorde, at A havde bopæl på adressen. Ransagningen blev således foretaget på et tidspunkt, hvor A havde erhvervet sommerhuset på Y5-adresse, og hvor IA omtalte ham som sin "tidligere kæreste" […], hvilket indikerer, at han på akkurat dette tidspunkt ikke har haft samme tilknytning til Y2-adresse som tidligere.

Endelig har A rejst den indsigelse, at Y5-adresse ikke var egnet som helårsbolig, at huset først var færdigombygget i 2006, og at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at han har benyttet ejendommen som helårsbolig.

Hertil bemærkes, at arkitekt KL, som forestod ombygningen, under SØIK’s afhøring af ham den 27. april 2007 har forklaret, at "at man gik i gang med at bygge til på sommerhuset i 2003/muligt 2004 … det hele tog anslået ca. ½ års tid, i hvilA - sådan som afhørte kan erindre det - bl.a. boede/opholdte sig i ’den gamle del’ af sommerhuset, når han var hjemme […].

På den baggrund må det lægges til grund, at tilbygningen har stået færdig senest ultimo 2004. A har da heller ikke henvist til de omstændigheder, som skulle dokumentere, at tilbygningen først stod færdig i 2006.

Arkitekt KL har endvidere forklaret, "at sommerhuset godt kan fungere som ’helårs sommerhus’ - dog er der på grund af byggestilen (metoden), hvor det er runde bjælker lagt ovenpå hinden & hvorved isoleringen formindskes, ikke specielt godt isoleret - dette skulle umiddelbart være den eneste hindring for ikke at gøre brug af sommerhuset året rundt," […]. Sammenholdes det med, at A i sin replik, s. 12, 2. afsnit […], har anført, at det høje elforbrug i huset netop skyldtes, at han opvarmede huset hele året rundt, så "huset altid var opvarmet og klar til brug", har Y5-adresse altså også før tilbygningen var tilendebragt - uanset hvornår det i øvrigt var - været egnet til kontinuerlig helårsbeboelse. A er ikke fremkommet med nogen forklaring på, hvorfor Y5-adresse skulle stå opvarmet hele året, hvis ikke det var fordi, han rent faktisk benyttede huset hele året.

Det bestrides, at arkitekt KL skulle have forklaret, "at huset på grund af dårlig isolation ikke kunne anvendes til helårsbeboelse indtil efter renoveringen (2006)," […].

3.2                       A havde taget ophold i Danmark

For indtræden af fuld skattepligt er det ifølge kildeskattelovens § 7, stk. 1 […], endvidere en betingelse, at der tages ophold her i landet, og at dette ophold ikke er kortvarigt på grund af ferie eller lignende.

Ved et "kortvarigt ophold" på grund af ferie eller lignende forstås som udgangspunkt uafbrudte ophold her i landet af en varighed på højst 3 måneder og samlede ophold på højst 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, jf. herved Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2. […].

Enhver form for arbejde er uforenelig med "ferie eller lignende", medmindre der er tale om enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter, jf. f.eks. U.2016.119 H […] og SKM2013.29.VLR […]. Ophold, hvor den pågældende varetager et indtægtserhverv, medfører derfor indtræden af skattepligt.

Ved enkeltstående aktiviteter forstås som hovedregel egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12-måneders periode. Ved sporadiske aktiviteter forstås som hovedregel sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde under ferie, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende.

Når der er indtrådt fuld skattepligt til Danmark, ophører skattepligten kun, hvis den danske bopæl opgives, jf. forarbejderne til kildeskattelovens § 7 […] og Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3. […]. Når først man har opholdt sig i Danmark i mindst 180 dage inden for 12 måneder eller varetaget et indtægtshverv, og skattepligten dermed er indtrådt, er det altså ikke en forudsætning for skattepligt, at man i den følgende periode opholder sig mindst 180 dage i Danmark inden for 12 måneder eller varetager et indtægtsgivende hverv.

Skatteministeriet gør gældende, at A i årene 1999-2006 har taget ophold i Danmark i overensstemmelse med kildeskattelovens § 7, stk. 1 […], fordi han i hvert år i

perioden 2002-2006 har opholdt sig i landet i over 180 dage, fordi han i hele perioden har varetaget et indtægtsgivende hverv, og fordi hans ophold i Danmark i årene 1999-2006 derfor ikke har været kortvarigt på grund af ferie eller lignende.

Nedenfor behandles A’s ophold i Danmark i perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2006, jf. afsnit 3.2.1, hans ophold i Danmark den forudgående periode fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001, jf. afsnit 3.2.2, og hans erhvervsaktivitet i Danmark, jf. afsnit 3.2.3.

3.2.1                  A’s ophold i Danmark i perioden 1. juli 2001 til 31. december 2006 

Skatteministeriet gør gældende, at A i perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2006 har opholdt sig i Danmark i et omfang, der ikke kan karakteriseres som kortvarigt på grund af ferie eller lignende, og at hans skattepligt til Danmark i hvert genindtrådte den 20. juli 2001. Allerede af den grund er kravet i kildeskattelovens § 7 […] opfyldt.

Skattemyndighederne har for perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2006 med oplysninger fra forskellige kilder og med stor præcision kunnet fastlægge, hvilke dage A har opholdt sig i Danmark. På den baggrund har skattemyndighederne udarbejdet den føomtalte kalender […], der under henvisning til en omfattende mængde underbilag angiver, hvornår A med sikkerhed har opholdt sig i Danmark. Denne omtales i det følgende som "kalenderen".

Ud fra oplysningerne i kalenderen har skattemyndighederne opstillet nedenstående skemaer, der for hver dag i perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2006 angiver, om A har opholdt sig i Danmark, jf. SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009, s. 13 […]. De dage, der er markeret grå, har A opholdt sig i Danmark, de dage, der er markeret med et "F" er feriedage, og de dage, der er hvide, har A ikke opholdt sig i Danmark:

I perioden fra 20. juli 2001 til 31. december 2006 har A med sikkerhed været til stede i Danmark i 1.271 dage ud af periodens 1.990 dage. Det svarer til, at A har opholdt sig i Danmark i ca. 64 % af periodens døgn. Hvert år i perioden 2002-2006 har han opholdt sig i Danmark i over 180 dage.

Kalenderen […] udgør i alt 1.261 sider, og skattemyndighederne har i et ledsagenotat beskrevet, hvilket materiale der ligger til grund for kalenderen […].

I tilknytning hertil bemærkes det, at A under alle omstændigheder som følge af et dokumenteret ophold i Danmark er fuldt skattepligtig i Danmark fra den 20. juli 2001. Han har således i perioden fra 6. juli 2001 til 5. juli 2002 opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en periode på 12 måneder. Da den fulde skattepligt til Danmark indtræder fra begyndelsen af det ophold i Danmark, som begrunder skattepligten, hvilket er den 20. juli 2001 […], indtræder hans fulde skattepligt til Danmark altså i hvert fald den 20. juli 2001, kildeskattelovens § 7, stk. 1 […].

Hvorvidt A har taget ophold i Danmark i perioden efter 5. juli 2002 er derfor også underordnet for sagens afgørelse, da han ikke har godtgjort, at betingelserne for at være fraflyttet er opfyldt.

Kalenderen angår kun perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2006, fordi skattemyndighederne ikke for den forudgående periode har oplysninger, der med samme sikkerhed og præcision kan stedfæste A i Danmark. Den forudgående periode fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001 behandles derfor særskilt nedenfor i afsnit 3.2.2.

Kalenderen […] baserer sig på følgende typer af oplysninger, jf. SKAT’s ledsagenotat […]. I kalenderen er der i yderste højre spalte henvist til de specifikke underbilag, hvoraf oplysningerne, der er lagt til grund, fremgår:

•        Brug af betalingskort i Danmark. Oplysninger modtaget fra PBS om alle betalinger foretaget i Danmark med betalingskort tilhørende A. I kalenderen er betalingerne angivet med klokkeslæt, beløb og specifik handelsby.

•        Telefontransaktioner registreret på danske telefonmaster. Telefontransaktioner, hvor A’s britiske mobiltelefon med sikkerhed er blevet registreret på en dansk telefonmast tilhørende G21-virksomhed og det daværende G3-virksomhed. Om SKAT’s nærmere håndtering af teleoplysninger og tekniske aspekter heraf henvises der til SKAT’s notat herom […]. 

I kalenderen er telefontransaktioner angivet med klokkeslæt, varighed i sekunder, transaktionstype (tilringning/udringning/sms osv.), telefonnummer og evt. navn på partneren samt A’s opholdssted på tidspunktet for telefon-transaktionen. Det nærmere opholdssted - udover at det er i Danmark - er angivet på baggrund af telefonmasternes placering.

•        Flybilletter. Oplysninger modtaget fra forskellige flyselskaber om A’s rejser til og fra Danmark. Oplysninger er i kalenderen angivet med klokkeslæt og destination og er baseret på udstedte flybilletter.

•        Lejekontrakter vedr. billeje. Oplysninger fra biludlejningsvirksomheder og A’s leje af bil. I kalenderen er alene medtaget de datoer, hvor bilen i henhold til lejekontrakten skulle afhentes og tilbageleveres.

•        Pasoplysninger. Oplysninger om A’s indrejse til Danmark.

•        "Den sorte notesbog" beslaglagt i Y5-adresse. Oplysninger om daterede meddelelser udvekslet mellem A og rengøringshjælpen på Y5-adresse

, som er blevet noteret i "den sorte notesbog" […], SØIK beslaglagde under deres ransagning af Y5-adresse den (red.dato.nr.2.fjernet).

•        Fremmødehistorik i fitnesscenter. Oplysninger modtaget fra G34-virksomhed om A’s fremmøde i G11-virksomhed i Y18-område i Y4-by. Oplysningerne er i kalenderen angivet med klokkeslæt.

•        Lægebesøg. Oplysninger om tidspunktet for A’s lægebesøg indhentet fra G10-virksomhed.

Skattemyndighederne har ved udvælgelsen af de oplysninger, der kunne indgå som grundlag for kalenderen, frasorteret en lang række oplysninger, fordi disse oplysninger ikke med fuldstændig sikkerhed kunne stedfæste A i Danmark. Herved er også oplysninger, der skabte en formodning for, at A har opholdt sig i Danmark, blevet frasorteret. Skattemyndighederne har eksempelvis ikke medtaget følgende oplysninger:

•        SKAT har alene fra flyselskabet (red.flyselskab.nr.1.fjernet) fået bekræftet, at deres udstedte flybilletter er blevet anvendt af A, idet han ikke er blevet registreret som "NOSHOW" […]. Det har ikke været muligt for SKAT på samme måde at få bekræftet fra øvrige flyselskaber, om A faktisk benyttede de flybilletter, han købte. SKAT har derfor i kalenderen søgt at frasortere de flybilletter, som i lyset af andre oplysninger ikke rent faktisk kan have været anvendt. Som det fremgår nedenfor, er der dog enkelte tilfælde, hvor SKAT ved en fejl ikke har frasorteret flybilletter som grunddokumentation for kalenderen.

•        Betalinger med betalingskort vedrørende billeje, flybilletter og andre betalinger via internet er ikke medtaget i kalenderen, fordi betalingerne ikke nødvendigvis kræver A’s tilstedeværelse i Danmark.

•        Betalinger med betalingskort, der ikke er foretaget via en digital betalingsterminal, men via en manuel betalingsterminal - en såkaldt "fluesmækker". Betalinger foretaget via en "fluesmækker" blev først bogført, når betalingsnotaen blev registreret i det pågældende pengeinstitut. Disse betalinger kan dermed ikke datofæstes og indgår af den grund ikke i kalenderen. De omhandlede transaktioner vedrører navnlig betalinger i taxaer og på tankstationer.

•        Telefontransaktioner, hvor flere transaktioner angår samme opkald/sms. Dette kan ifølge G3-virksomhed opstå af tekniske og administrative årsager. På den baggrund er der blevet frasorteret 2.141 dobbelttransaktioner i grundlaget for kalenderen.

•        Telefontranskationer af en varighed på under 10 sekunder er blevet frasorteret, fordi de overvejende vedrører opkaldsforsøg, fejlopkald og SMS-korrespondance.

•        I forbindelse med A’s leje af bil er det kun afhentnings- og tilbageleveringsdatoerne, der er medtaget. De mellemliggende datoer er ikke blevet medtaget i kalenderen, fordi det forhold, at A har haft en lejebil i sin rådighed, ikke i sig selv med fuld sikkerhed betyder, at han har opholdt sig i Danmark. Han kan have anvendt lejebilen til at forlade Danmark.

Skattemyndighederne har således ladet enhver tvivl komme A til gode ved udvælgelsen af, hvilke oplysninger der kunne indgå i grundlaget for kalenderen, og kalenderen udgør derfor et helt sikkert grundlag for at fastslå, hvilke dage A har opholdt sig i Danmark. Samtidig kan det med stor sandsynlighed lægges til grund, at A har opholdt sig i Danmark i videre udstrækning, idet der som nævnt er frasorteret et betydeligt antal opholdsdage af forsigtighedshensyn.

Til illustration af kalenderens systematik og sikre grunddokumentation er fremlagt underbilagene for kalenderens henvisninger vedrørende tre konkrete datoer: fredag den 31. august 2001, onsdag den 16. oktober 2002 og lørdag 25. juni 2005.

For så vidt angår fredag den 31. august 2001 henvises der til kalenderen, s. 9, […]. På denne dato i kalenderen fremgår det, at A er udrejst fra Y3-by til København kl. 14:30, og at han kl. 20:17:40 har anvendt sit betalingskort på et posthus i Y53-by.

Til dokumentation herfor er der fremlagt en flybillet […], hvor det øverst fremgår, at A den 31. august 2001, kl. 14.30, er fløjet med G1-virksomhed fra Y3-by til København.

Derudover er der fremlagt en oversigt over betalinger med A’s udenlandske betalingskort […]. Af oversigten fremgår det, at betalingskortet er blevet anvendt to gange den 31. august 2001 (dataformatet er 8-31-2001). Den ene transaktion er på 3.000 kr. og er foretaget kl. 20:17:40 i "Posthuset", der er registret i "Y53-by". Den vedrører "Bank - Automat". Denne betaling er medtaget i kalenderen. Den anden betaling, der angår "Taxi- og limousinekørsel", er ikke medtaget i kalenderen, da den er betalt med "fluesmækker", hvilket kan ses ved, at tiden blot er angivet som "0".

For så vidt angår onsdag den 16. oktober 2002 henvises der til kalenderen, s. 121 […]. På denne dato i kalenderen fremgår det, at A om morgenen rejste fra København til Dublin, at han rejste tilbage til København om aftenen, at han betalte for lufthavnsparkering i Kastrup om aftenen, og at han foretog to opkald omkring kl. 22.00.

Til dokumentation herfor er fremlagt en flybillet […], hvoraf det af den midterste og nederste billet fremgår, at A den 16. oktober 2002, kl. 08.55 fløj fra København til Dublin og returnerede med fly fra Dublin til København kl. 18.25.

Videre er fremlagt en oversigt over betalingstransaktioner med A’s kreditkort udstedt på Y54-ø for perioden 21. august 2002 - 13. december 2002 […], hvoraf der fremgår to betalinger den 16. oktober 2002. Den ene indgår i kalenderen. Det er den betaling, der er foretaget kl. 21:46:44 i Kastrup og angår "Lufthavnsparkering KHB". Betalingen var på 190 kr. Den anden betaling indgår ikke i kalenderen, fordi der ikke er nogen tidsangivelse. Den angår dog "G1-virksomhed billetkøb" og er på 9.331 kr.

Endelig er fremlagt uddrag af telefonmasteoplysninger modtaget fra G21-virksomhed og G3-virksomhed for perioden 11. oktober 2002 - 16. oktober 2002 […]. Heraf fremgår det, at A den 16. oktober 2002, kl. 21:53:43, ringede fra sin britiske mobiltelefon til IA, og at telefonopkaldet varede 334 sekunder. Opkaldets start blev registreret på telefonmast nr. (red.telefonmast.nr.1.fjernet), og opkaldets afslutning blev registreret på telefonmast nr. (red.telefonmast.nr.2.fjernet). Kl. 22:07:12 ringede A til et britisk telefonnummer. Opkaldet varede 40 sekunder. Opkaldets start blev registreret på telefonmast nr. (red.telefonmast.nr.3.fjernet), og opkaldets afslutning blev registreret på telefonmast nr. (red.telefonmast.nr.4.fjernet).

For så vidt angår lørdag 25. juni 2005 henvises der til kalenderen, s. 761, […]. På denne dag i kalenderen fremgår det, at A har brugt betalingskort to gange omkring kl. 21.00 i Y1-by, og at han i løbet af dagen og aftenen har ført fem telefonsamtaler, der alle er registreret på telefonmaster i Y1-by-området.

Til dokumentation herfor henvises til en oversigt over betalingstransaktioner med A’s betalingskort for perioden 19. juni 2005 - 10. september 2005 […], hvoraf der fremgår to betalinger den 25. juni 2005. Betalingerne er foretaget kl. 21:00:14 og kl. 21:00:36 i postnummeret "(red.postnummer.nr.1.fjernet)" og er begge registreret med beskrivelsen "Y47-adresse".

Endelig er der fremlagt uddrag af telefonmasteoplysninger modtaget fra G21-virksomhed og G3-virksomhed for 25. juni 2005 […]. Heraf fremgår det, at A har ført fem samtaler, der alle er registreret på telefonmast nr. (red.telefonmast.nr.5.fjernet) […].

Skattemyndighederne har ved udarbejdelsen af kalenderen fulgt samme systematik for de øvrige 1.268 dage, hvor A som følge af andre underbilag bevisligt har opholdt sig i Danmark.

A har på trods af Skatteministeriets opfordring (E) ikke redegjort for eller dokumenteret, hvor han skulle have opholdt sig i de 1.271 døgn, hvor han ifølge kalenderen og de oplysninger, som kalenderen udtrykker, beviseligt har opholdt sig i Danmark.

Han har heller ikke - på trods af Skatteministeriets opfordring (E) - angivet hvilke døgn omfattet af kalenderen, han bestrider. Skatteministeriet har derfor fremlagt den fulde grunddokumentation […]. Alle oplysninger i kalenderen kan afstemmes til denne grunddokumentation.

A har - efter denne grunddokumentation blev fremlagt - tilkendegivet, at han ikke bestrider, at oplysningerne i kalenderen kan afstemmes til grunddokumentationen […].

I stedet har han rejst en lang række forskelligartede indsigelser, hvoraf ingen kan føre til den konklusion, at han ikke havde taget ophold i Danmark, og kun de væsentligste adresseres i det følgende.

Hans første indsigelse er, at kalenderen ikke kan lægges til grund. Dels fordi oplysningerne fra PBS om brugen af hans personlige betalingskort i Danmark skulle være fejlbehæftede, idet han har fundet nogle eksempler i kalenderen […], hvor nogle af PBS’ registrerede betalingstransaktioner ikke umiddelbart stemmer tidsmæssigt overens med andre oplysninger i kalenderen fra samme dag om, at han på nogenlunde samme tidspunkt skulle have været undervejs på en flyrejse. Dels fordi oplysningerne om hans flybilletter alene skulle vise, at han har købt de givne flybilletter, ikke at han rent faktisk har anvendt billetterne.

Hertil bemærkes, som også anført ovenfor, at det kun er for flybilletter udstedt af (red.flyselskab.nr.1.fjernet), at billetternes faktiske anvendelse er bekræftet […]. De øvrige flyselskaber har ikke på samme måde bekræftet den faktiske anvendelse af de udstedte flybilletter. SKAT har derfor søgt at frasortere de flybilletter, som formentlig ikke er blevet anvendt. Den frasortering har SKAT foretaget ved at sammenholde flybilletterne med andre oplysninger og derved konstatere, om der var andre sikre oplysninger - f.eks. PBS’ registrerede betalingstransaktioner eller teleoplysninger - som indikerede, at den givne flybillet ikke var blevet benyttet.

De af A få påpegede uoverensstemmelser mellem PBS’ registrerede betalingstransaktioner og flybilletterne illustrer, at der trods SKAT’s frasortering alligevel er sneget sig få fejl med blandt de 1.990 dage, som kalenderen omfatter. Uoverensstemmelser er udtryk for, at de pågældende flybilletter ikke rent faktisk er blevet anvendt.

Når det med sikkerhed kan siges, at de nævnte uoverensstemmelser skyldes, at de pågældende flybilletter ikke i realiteten er blevet anvendt, er det fordi, PBS’ registrerede betalingstransaktioner kan lægges til grund som sikre. Datering for de af PBS registrerede betalingstransaktioner er således - med forbehold for de transaktioner, der er betalt med ’fluesmækker’ som beskrevet ovenfor og som er frasorteret i kalenderen - udtryk for det præcise tidspunkt, hvor A’s betalingskort er blevet anvendt til betaling via den pågældende betalingsterminal.

Dateringen af de registrerede betalingstransaktioner er ikke den dato, hvor den pågældende betaling er blevet bogført på A’s bankkonto. I praksis kan der undertiden opleves en tidsmæssige forskydning mellem den dato, hvor en betalingstransaktion med betalingskort rent faktisk gennemføres i butikken, og den dato, hvor betalingen bogføres på betalerens bankkonto. Sådanne forskydninger foreligger der ikke i PBS’s registreringer, som altså udgør betalingens kilderegistrering ved den anvendte betalingsterminal. Til illustration kan der eksempelvis henvises til den lange række af betalingstransaktioner, som er registret på banklukkedage som lørdage og søndage. F.eks. har PBS både lørdag den 21. august 2004 og søndag 22. august 2004 registreret betalingstransaktioner […].

PBS’ registrerede betalingstransaktioner kan på den baggrund lægges til grund som sikker dokumentation for opgørelsen af A’s tilstedeværelse i Danmark. Særligt fordi han selv har forklaret, at betalingskortet kun blev anvendt af ham […]. Det bestrides derfor, at de af PBS registrerede betalingstransaktioner skal forkastes, som hævdet af A.

Da de af A fremhævede uoverensstemmelse alle har det til fælles, at de givne flybilletter ikke stemmer overens med bl.a. gennemførte betalingstransaktioner, er disse uoverensstemmelser uden betydning i praksis. Ganske enkelt fordi der er andre oplysninger (betalinger og teleoplysninger mv.), som stedfæster A i Danmark den pågældende dag.

Flybilletterne skal ikke forkastes som grunddokumentation, som hævdet af A. Hans faktiske benyttelse af de af (red.flyselskab.nr.1.fjernet) udstedte billetter er blevet bekræftet […], og det må derfor - i mangel på dokumentation eller plausibel forklaring på andet - lægges til grund, at han på samme vis rent faktisk har benyttet en altovervejende del af de øvrige flybilletter, som han selv har bestilt og betalt for. Det forekommer i hvert fald aldeles usandsynligt, at han skulle have brugt meget store pengesummer på flybilletter uden rent faktisk at benytte sig af dem, hvilket er forudsætningen for hans indsigelse. At det skulle være tilfældet, har han da heller fremlagt nogen dokumentation for.

I tilknytning hertil bemærkes, at A sammen med SKAT’s forslag til afgørelse af 30. april 2009 modtog kalenderen i høring og derved havde mulighed for at fremkomme med bemærkninger og afstemme kalenderen med sin egne oplysninger, eksempelvis kalenderoptegnelser eller lignende. Det undlod han tilsyneladende. Han fremkom i hvert fald ikke med indsigelser angående flybilletterne. Først på dagen for afslutningen af denne sags forberedelse rejste han indsigelse mod flybilletterne. Når han ikke samtidig er fremkommet med dokumentation, der understøtter indsigelsen, kan det ikke føre til, at alle flybilletterne skal forkastes som dokumentation for hans ophold i Danmark.

Endelig bemærkes, at selv hvis alle flybilletterne skulle forkastes, ville det ikke medføre nogen væsentlig betydning for, hvornår A’s fulde skattepligt til Danmark genindtrådte. Ændringen vil blot være 4 dage. Fraregner man de dage i kalender, hvor grunddokumentation udelukkende består i flybilletter udstedt af andre selskaber end (red.flyselskab.nr.1.fjernet), ville hans fulde skattepligt nemlig indtræde den 24. juli 2001 i stedet for den 20. juli 2001. I den 12-måneders periode, som løber fra 24. juli 2001 til 23. juli 2002, har A således - fraregnet flybilletterne - opholdt sig i Danmark i 181 dage, og da den 24. juli 2001 er begyndelsen på det ophold, som begrunder skattepligten, er hans skattepligt i hvert fald genindtrådt denne dag.

A’s anden indsigelse er, at SKAT har medregnet døgn, hvor han enten er rejst fra eller ankommet til Danmark - såkaldte brudte døgn - og at disse brudte døgn ikke kan medregnes.

Hertil bemærkes, at A jo rent faktisk har opholdt sig i Danmark, hvad enten han udrejser eller ankommer til Danmark den givne dag, og at hans indsigelse om, at sådanne dage som følge af hans rejseaktivitet den pågældende dag ikke kan medregnes som en dag, hvor han rent faktisk har opholdt sig i Danmark, derfor forekommer noget teoretisk og uden sammenhæng med virkeligheden.

Herudover bemærkes, at brudte døgn efter fast praksis da også skal medregnes ved opgørelsen af det antal døgn, A har opholdt sig i Danmark, jf. f.eks. Den juridiske vejledning, pkt. C.F.1.2.2. […].

Denne praksis er ikke på noget tidspunkt blevet underkendt af domstolene. Heller ikke ved SKM2012.732.ØLR […], sådan som A gør gældende.

Østre Landsret har i dommen, SKM2012.732.ØLR […], hverken vurderet eller underkendt skattemyndighedernes praksis med at medregne brudte døgn. Dommen angik en straffesag, hvor det - som i enhver straffesag - var et centralt spørgsmål, om den tiltalte havde haft forsæt til skattesvig. Landsretten konstaterede i sin forsætsvurdering, at brudte døgn efter fast administrativ praksis netop kunne medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges ophold i Danmark, men at den tiltalte befandt sig i vildfarelse herom, og da opgørelsesmetoden ikke fremgik af lovgivningen, fandt landsretten, at den tiltalte ikke havde haft forsæt til skattesvig. Landsrettens dom kan derfor ikke tages til indtægt for at underkende skattemyndighedernes faste og langvarige praksis, idet landsrettens bemærkninger angår forsætsvurderingen og er udslag af det skærpede legalitetskrav inden for strafferetten, jf. straffelovens § 1.

Skattemyndighedernes praksis på området er da også efterfølgende blevet lagt til grund, jf. f.eks. SKM.2019.256.ØLR […].

A her hverken ved sin helt generelle henvisning til "de almindelige bemærkninger til den oprindelige kildeskattelov" eller til "Afsnit II. Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør i lovforslag nr. 17 af 7. december 1966 (forslag til kildeskatteloven)" angivet noget klart holdepunkt i forarbejderne til kildeskatteloven for, at der skulle være reel tvivl om, hvorvidt skattemyndighedernes praksis er lovlig.

Tværtimod har lovgiver netop lagt til grund, at brudte døgn skal medregnes i opgørelsen. I forbindelse med situationen med COVID-19 blev der som 3.- 6. pkt. indsat særlig en regel i kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 2, nr. 3, i ændringslov nr. 871 af 14. juni 2020 […]. Særreglen skabte en ’ventil’ vedrørende ophold i Danmark i perioden fra 9. marts 2020 til

30. juni 2020. I de særlige bemærkninger til ændringsbestemmelsen i lovforslag nr. 199 af 2. juni 2020 […] er der bl.a. medtaget nogle eksempler […], som skal illustrere, hvornår der i lyset af den nye ventil er taget ophold i Danmark. I disse eksempler er rejsedagen - dvs. det brudte døgn - medregnet. Dette viser, at brudte døgn kan og skal medregnes ved opgørelser efter kildeskatteloven.

Det udgør heller ikke et sådant tilstrækkeligt holdepunkt, at A helt generelt har henvist til, at det skulle være "antydet" i de almindelige bemærkninger til den oprindelige kildeskattelov, at ophold skulle sidestilles med bosættelse, og at dette skulle sikre, at skattepligten indtrådte samtidig med, at skatteyderen befandt sig i Danmark i et tilstrækkeligt omfang til, at bopælen var taget i brug.

Selv hvis A havde fremført et klart holdepunkt for sit standpunkt, ville det skulle have en overordentlig tyngde, før der kunne rejses et reelt spørgsmål om lovligheden af skattemyndighedernes praksis. Det er således fast antaget, at hvis to forståelser af loven har nogenlunde lige meget for sig, vælges den forståelse, som administrativ praksis har fulgt, jf. fra litteraturen f.eks. tidligere højesteretsdommer P. Spleths kommentarer til danske Højesteretsdomme afsagt januar-juni 1965, U.1965B.250, s. 1 […].

Som en tredje indsigelse har A gjort gældende, at kalenderen skulle indeholde en lang række oplysninger, som SKAT efter Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 […] var forpligtet til at slette.

Hertil bemærkes, at indsigelsen selvsagt ikke kan medføre, at kalenderen er misvisende, da kalenderen ikke indeholder oplysninger i strid med Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 […]. Kalenderen indeholder hverken gengivelser af ulovlige telefonaflytninger eller oplysninger fra ulovligt ransaget korrespondance.

SKAT har været berettiget til at inddrage oplysninger fra telefonmaster om A’s telefontransaktioner med sine advokater, idet oplysningerne alene fastslår, at der har været kontakt, men ikke afslører indholdet af kontakten. Oplysningerne fra telefonmasterne er lovligt blevet inddraget af SKAT, jf. herved også Datatilsynets afgørelse af 8. februar 2019 […].

Som en fjerde indsigelse har A under henvisning til den såkaldte "teledatasag" gjort gældende, at teleoplysningerne ikke udgør nogen tilstrækkelig dokumentation for hans tilstedeværelse i Danmark.

Hertil bemærkes det, at A på ingen måde har specificeret, hvordan teledatasagen skulle have betydning for de oplysninger fra telefonmaster, som indgår i denne sag.

Teledatasagen angik fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telefonmasters placering. Det medførte, at der ved behandlingen af straffesager kunne være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position mv. Der henvises herved til f.eks. side 4, 2. afsnit, i Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse om teledatasagen af 28. september 2019, der er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside, www.jm.dk […].

Teledatasagen er uden betydning for denne sag. Dels har A ikke fremlagt nogen dokumentation, som kan antyde, at skattemyndighederne har lagt forkerte oplysninger om telefonmasternes placering til grund, og dels er det underordnet, hvilken telefonmast A’s telefon er blevet registreret på. Den er under alle omstændigheder blevet registreret i Danmark, hvilket er bevistemaet i denne sag.

Hans henvisning til EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen C-140/20 (den såkaldte ’logningsdom’) er også uden betydning for afgørelsen af den foreliggende sag.

Som en femte indsigelse har A anført, at SKAT’s opgørelsesmetode indebærer, at der også kan være medregnet dage, hvor han alene har mellemlandet i Y17-lufthavn.

Han har dog ikke påvist nogen dage, hvor han ifølge kalenderen har opholdt sig i Danmark, og hvor han alene skulle have været i transit i Y17-lufthavn. Indsigelsen er dermed uden relevans.

Endelig har A som en sjette indsigelse - som det dog er uklart, om han har frafaldet i lyset af sine bemærkninger i processkrift II […] indgivet på dagen for afslutningen af sagens forberedelse - gjort gældende, at han ikke kan validere oplysningerne i kalenderen, fordi han ikke har haft adgang til politiets materiale.

A har fået udleveret alt materiale, som SKAT har henvist til i sin agterskrivelse af 30. april 2009 […] og afgørelse af 28. oktober 2009 […].

Således er A - foruden at have modtaget materialet sammen med agterskrivelsen - blevet meddelt aktindsigt i sin sag hele 9 gange ved afgørelser af henholdsvis (1) 16. april 2012 […], (2) 21. juni 2012 […], (3) 29. januar 2013 […], (4) 22. februar 2013 […], (5) 20. juni 2013[…], (6) 19. februar 2016 […], (7 - afslag på aktindsigt) 23. februar 2016 […], (8) 14. marts 2016 […], (9) 22. marts 2016 […], og (10) 29. april 2016 […].

Ved SKAT’s 9. aktindsigtsafgørelse af 22. marts 2016 […] blev A meddelt aktindsigt i de 16 ringbind med materiale, som SKAT havde modtaget fra SØIK. Som følge af materialets meget store omfang blev A dog opfordret til at gennemgå materialet på SKAT’s kontor i Fredensborg med henblik på identifikation af det materiale, han ønskede at få udleveret. Den mulighed benyttede han aldrig.

A har altså ikke kun fået udleveret alt materiale, SKAT har inddraget i deres afgørelse, men også en stor mængde yderligere materiale, ligesom han har fået mulighed for selv at gennemgå det materiale, SKAT modtog fra SØIK. Det er derfor ikke korrekt, at A ikke har haft mulighed for at forholde sig til de oplysninger, kalenderen baserer sig på. Han har (og har haft) adgang til det hele og mere til. Ligesom materialet også er blevet fremlagt under denne retssag.

På den baggrund er hans syvende indsigelse om, at han ikke kan huske, hvad han foretog sig for over 20 år siden, og at han af den grund ikke kan redegøre for, hvor han var de omhandlede 1.271 dage, hvis ikke i Danmark, uholdbar.

Han fik således udleveret alt materialet under halvandet år efter udløbet af det seneste indkomstår, som sagen omhandler. Og på det tidspunkt har han således haft enhver mulighed for at undersøge [sic] og sikre sig beviser for, at han ikke skulle have opholdt sig i Danmark i det omfang, som de fremlagte oplysninger dokumenterer.

Det er uden betydning, at der nu er passeret 20 år, fordi han i hvert fald ved agterskrivelsen i 2009 havde anledning til at foretage sig en behørig bevissikring. Det har han tilsyneladende undladt. Dertil kommer, at indsigelse i det hele taget stemmer dårligt overens med, at han ikke på noget tidspunkt tidligere har villet bidrage til sagens oplysning, men derimod aktivt har arbejdet imod sagens oplysning. Hans indsigelse om den forløbne tid som årsag til, at han ikke kan redegøre for eller dokumentere sine opholdsmønstre, savner i det lys ethvert belæg.

3.2.2                  A’s ophold i Danmark i perioden 1. januar 1999 til 30. juni 2001

Skatteministeriet gør gældende, at der som følge af sagens omstændigheder er en klar formodning for, at A også i perioden fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001 har opholdt sig i Danmark i et omfang, der ikke kan karakteriseres som kortvarigt på grund af ferie eller lignende, og at A ikke har afkræftet denne formodning.

Tværtimod bestyrkes formodningen kun af det forhold, at A på intet tidspunkt har oplyst, hvor han har opholdt sig eller været skattepligtig i perioden fra, at han forlod Holland i begyndelsen af 1995, og indtil, at han indrejste i Storbritannien i 2002. Ligesom han vægrer sig ved at besvare opfordringen (A) desangående. I stedet for at oplyse og dokumentere, til hvilke(t) land(e) han har været skattepligtig og selvangivet sin indkomst i perioden fra 1. februar 1995 til 20. oktober 2002, har han helt overfladisk meddelt, at det vil blive belyst under partsforklaringen ved hovedforhandlingen.

A agter tilsyneladende ikke at dokumentere, hvor han har været skattepligtig og selvangivet sin indkomst i bl.a. perioden 1. januar 1999 til 19. juli 2001, og det må derfor lægges til grund, at han ikke har betalt skat noget sted i perioden, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Dette kan i øvrigt ikke afkræftes ved en partsforklaring. Dette bestyrker formodningen for, at han ligesom for den efterfølgende periode rent faktisk opfylder betingelserne for at være skattepligtig i Danmark i perioden.

Skattemyndighederne i Holland, Italien, Storbritannien, Spanien, Tjekkiet, Estland og USA har da også efter henvendelse fra SKAT på baggrund af konkrete spor alle afkræftet, at A skulle have været skattepligtig der i perioden 1. januar 1999 til 19. juli 2001.

A har ikke fremlagt nogen beviser for, at han ikke skulle have opholdt sig i Danmark i et betydeligt omfang i perioden fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001 - hvad i øvrigt også gør sig gældende i den efterfølgende periode, jf. afsnit 3.2.1 - ligesom han heller ikke herudover har bistået skattemyndighederne med oplysninger om sagen. Tværtimod har han via sine britiske advokater effektivt modsat sig en udlevering af det omfattende materiale, som britisk politi beslaglagde i hans lejlighed, og som efter hans eget udsagn er relevant for vurderingen af hans skatteforhold […].

Det fremgår da også af erklæringen "Arrival in the United Kingdom", som A i forbindelse med sin indrejse til Storbritannien den 20. oktober 2002 har udfyldt, at han forud for sin indrejse kun har opholdt sig i Storbritannien ca. 30 dage om året i de forudgående 5 år, […] og det kan derfor lægges til grund, at han i hvert fald ikke har opholdt sig i Storbritannien.

Det er uomtvistet, at A’s kæreste i perioden fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001 fødte deres første fælles barn i Danmark allerede (red.årstal.nr.1.fjernet) […], og at hun dernæst fødte deres andet fælles barn i Danmark den (red.årstal.nr.3.fjernet) […]. Samtidig har A oplyst, at han siden netop 1999 har forsøgt at være så meget som muligt i Danmark, fordi han gerne ville være sammen med sine børn […]. Disse forhold taler med betydelig vægt for, at han selvsagt har været i Danmark, og at opholdet har været varigt.

Hertil kommer, at han i perioden fra 24. marts 2000 til 2. juni 2000 (71 dage) var direktør og bestyrelsesformand i fire forskellige danske selskaber (G24-virksomhed, G35-virksomhed, G36-virksomhed og G37-virksomhed).

Herudover kommer så alle de forhold, der er beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.1., og som yderligere bestyrker, at A også i perioden fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001 har opholdt sig i Danmark i samme omfang som i den efterfølgende periode, jf. afsnit 3.2.1. Bl.a. at han siden 1998 har haft egen telefon på Y2-adresse og i forskellige sammenhænge over for tredjemand har tilkendegivet, at han kunne kontaktes på Y2-adresse, der også fungerede som hans "CPH office" […].

Disse omstændigheder skaber samlet en helt klar formodning for, at A også i perioden fra 1. januar 1999 til 30. juni 2001 har opholdt sig i Danmark i et omfang, der svarer til den efterfølgende periode, og at hans ophold derfor ikke kan karakteriseres som kortvarigt på grund af ferie eller lignende.

Den formodning har A ikke afkræftet.

I stedet har han rejst den indsigelse, at det er ulovligt, at Skatteministeriet gør gældende, at hans dokumenterede, omfattende ophold i Danmark i perioden 20. juli 2001 til 31. december 2006 samt de ovennævnte omstændigheder i perioden 1. januar 1999 til 19. juli 2001 skaber en formodning for, at han også i denne periode opholdt sig i Danmark i mindst 180 dage i en periode på 12 måneder, og at det derfor efter sagens samlede omstændigheder påhviler A at afkræfte denne formodning.

Hertil bemærkes, at der ikke er nogen holdepunkter i ordlyden af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 […], og § 7, stk. 1 […], eller forarbejderne […] for, at en stillingtagen til, om en person er fuldt skattepligtig til Danmark, skal foretages på grundlag af en bestemt form for bevislighed. Det beror på den enkelte sags omstændigheder, hvilke forhold der kan inddrages ved bevisbedømmelsen, herunder både ved vurderingen af, om bopælskriteriet og opholdskriteriet er opfyldt. Det modsatte fremgår da heller ikke af hverken kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven […] eller Den juridiske vejledning, 2024-2, afsnit C.F.1.2.1. […]. I overensstemmelse med de almindelige bevisbyrderegler kan en sags omstændigheder derfor også skabe en formodning, som det herefter påhviler skatteyderen at afkræfte, jf. f.eks. SKM2024.180.ØLR […]. Formodningen er derfor ikke ulovlig, men et udslag af de almindelige bevisbyrderegler.

Hans indsigelse fremstår da også i praksis ganske formel og uden hold i virkeligheden. Han har selv aktivt modarbejdet SKAT’s bestræbelser på at få sagens faktum oplyst - herunder for denne periode. At mene, at dette så ikke må tillægges nogen betydning for bevisbedømmelsen, er uholdbart.

Herudover har A rejst de indsigelser, at skattemyndighedernes opfattelse af familieliv hverken er tidssvarende eller stemmer overens med en international erhvervsmands karriere, og at Skatte-ankestyrelsen i sin kontorindstilling til Landsskatteretten indstillede, at SKAT’s afgørelse skulle ændres for perioden 1. januar 1999 til 30. juni 2001.

Hertil bemærker ministeriet, at familiens måde at indrette sig nærmere på er uden betydning for, at A ikke har afkræftet den klare formodning for, at han har opholdt sig i Danmark i et betydeligt omfang, og at Skatteankestyrelsens kontorindstilling ikke har nogen præjudicerende virkning.

3.2.3                   A’s erhvervsaktivitet i Danmark

Skatteministeriet gør gældende, at A under sine mange ophold i Danmark i perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2006 har varetaget et indtægtshverv, der hverken kan beskrives som enkeltstående eller sporadisk. Tillige af den grund er opholdsbetingelsen i kildeskattelovens § 7 […] opfyldt.

A blev i 1993 ansat ved firmaet G17-virksomhed og flyttede i den forbindelse til Holland, hvor han først arbejdede som leder af koncernudviklingsafdelingen og senere som direktør for koncernstrategi og planlægning. Han stoppede i firmaet i 1995, hvor han også forlod Holland.

Herefter blev A i 1995 ansat som vicedirektør med ansvar for driften hos G18-virksomhed, der er et luxembourgsk teleselskab. Ansættelsesstedet var Y3-by, og A havde mange forretningsrejser, herunder navnlig til Sydamerika. Ansættelsen ophørte i 1998, hvor han startede egen virksomhed.

I hele den for sagen omhandlede periode 1999-2006 var A selvstændig. Han etablerede således allerede i 1998 den personlige konsulentvirksomhed G18.1-virksomhed, der beskæftigede sig med rådgivning i forbindelse med omstrukturering og kapitalisering af virksomheder inden for IT- og telebranchen.

I september 2002 stiftede A selskabet G4-virksomhed, der er registreret i Holland. Han overdrog i den forbindelse sin konsulentvirksomhed G18.1-virksomhed til G4-virksomhed, hvor han også selv blev ansat. Også i G4-virksomhed var A’s arbejde karakteriseret som konsulentarbejde vedrørende særligt køb og salg af aktiver, omstrukturering eller kapitalfremskaffelse mv. A refererede som regel til ledelsen i de virksomheder, han arbejdede for. I visse tilfælde fik han de facto tildelt en bestyrelses- eller direktionspost i virksomheden.

Derudover har A besiddet kapitalandele i en række andre selskaber, herunder navnlig G38-virksomhed og G19-virksomhed, der begge er indregistreret på Y55-ø.

I perioden fra 24. marts til 2. juni 2000 var A både bestyrelsesformand og direktør i de danske selskaber, G24-virksomhed, G35-virksomhed, G36-virksomhed og G37-virksomhed.

Vedrørende ovenstående oplysninger om A’s erhvervskarriere henvises der generelt til SKAT’s sagsfremstilling af 28. oktober 2009, særligt s. 10-11 og s. 30-47 […]. Oplysningerne er ubestridte.

Samlet er det altså kendetegnende for A’s erhvervsaktivitet i perioden 1999-2006, at hans arbejde i vid udstrækning kan karakteriseres som konsulentarbejde, hvor han har skullet stå til rådighed for de virksomheder, han har arbejdet for, og i relevant omfang møde op i disse virksomheders kontorer.

A’s virksomhed bestod således ikke i at tage imod kunder på hans eget kontor og stå fysisk til rådighed for egne ansatte i deres arbejdstid.

A’s fysiske tilstedeværelse har derfor også kun i begrænset omfang været påkrævet specifikke steder, og han har i betydeligt omfang selv kunnet planlægge, hvorfra han ville drive sin virksomhed. Forudsætningen for hans virksomhed kan grundlæggende siges at være, at han skulle have adgang til telefon, computer og internet. Det ses da også i praksis at have været denne arbejdsform, A har haft, idet han i ca. 64 % af alle dage i perioden fra 20. juli 2001 til 31. december 2006 har opholdt sig i Danmark, jf. nærmere herom i afsnit 3.2.1.

A har som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 siden i hvert fald 1998 indrettet sig med egen telefon i IA bolig på Y2-adresse, […] og han har over for omverdenen tilkendegivet, at hans kontor i København - "A CPH Office" - var beliggende på Y2-adresse […].

Ligeledes har A derudover den 22. marts 2000 eksplicit oplyst sin forretningspartner, G7-virksomhed, at al korrespondance vedrørende deres samarbejde skulle stiles til Y2-adresse […].

Endelig kan det på baggrund af oplysninger fra telefonmaster og SØIK’s aflytninger konstateres, at A i årene 2002-2006 via danske telefonmaster har ført 3.391 samtaler med forretningspartnere svarende til 194 timers samtale, jf. specifikation af telefonsamtaler mellem A og hans forretningspartnere […].

Det er grundløst, når A hævder, at denne erhvervsaktivitet skulle være udtryk for sporadiske eller enkeltstående opkald til forretningsforbindelser.

Til illustration indeholder bilag BF […] ca. 3.150 telefonsamtaler, som A har ført fra Danmark, herunder med bl.a. KM, KN, JG, JH, V1 (Y3-by), KP, KR, KS, KT.

Blandt disse personer kan det eksempelvis fremhæves, at JG og JH begge var involveret i A’s forsøg på at overtage selskabet (red.handelsplatform.nr.1.fjernet) i 2002-2004 […]. En overtagelse, der i øvrigt blev forsøgt gennemført med et Y56-nationalitet ventureselskab, hvilket kan forklare de Y56-nationalitet telefonnumre, som A har bestridt skulle være relateret til et indtægtsgivende hverv.

A er blevet opfordret (G) til at oplyse, om han bestrider, at der er tale om samtaler med hans forretningsforbindelser, og i så fald dokumentere, hvorfor de ikke skulle være hans forretningsforbindelser. Til besvarelse af denne opfordring har han kun lakonisk oplyst, at en væsentlig del af samtalepartnerne ikke er forretningsforbindelser. Hans postulat er ikke ledsaget af nogen form for dokumentation.

Hans besvarelse af opfordringen må derfor tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund ved sagens afgørelse, at de omhandlede telefonsamtaler skete med forretningsforbindelser.

SØIK konstaterede da også under deres telefonaflytning, at telefonsamtaler ført med ikke-danske telefonnumre alle var forretningssamtaler. SKAT har derfor kategoriseret alle A’s telefonsamtaler med udenlandske telefonnumre registeret på danske telefonmaster som samtaler med forretningsforbindelser, jf. nærmere herom i SKAT’s notat om håndtering af teleoplysninger, s. 9 […].

Det bemærkes ex tuto, at det britiske advokatfirma R1-revision fremgår af listen over forretningsforbindelser, som A har ført samtaler med. A har haft firmaet antaget som sin advokat, og enhver aflytning af samtaler mellem A og R1-revision er derfor ulovlig. Det bemærkes herved, at R1-revisions telefonnumre også har kunnet identificeres, uden at samtalerne er blevet aflyttet, og at oplysningen derfor ikke skulle slettes som følge af Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 […].

Samlet har A i perioden 1999-2006 udøvet en erhvervsaktivitet i Danmark, der hverken kan beskrives som enkeltstående eller sporadisk. Derimod viser ovenstående oplysninger, at han reelt har etableret sig med et kontor i Danmark.

Ligeledes er det uden betydning, at Landsskatteretten ikke eksplicit i deres afgørelse af 2. november 2020 […] har forholdt sig til, om A har haft en erhvervsaktivitet i Danmark, der hverken kan beskrives som enkeltstående eller sporadisk. Landsskatteretten fandt nemlig, at A havde taget ophold i Danmark i et sådant omfang, at han allerede af den grund blev skattepligtig her i landet, jf. nærmere herom afsnit 3.2.1 og 3.2.2.

3.2.4       Der foreligger ikke en dobbeltdomicilkonflikt mellem Danmark og Storbritannien

A har gjort gældende, at Storbritannien har haft førsteretten til at beskatte

A efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Til støtte herfor har han grundlæggende gjort gældende, at hans midtpunkt for sine livsinteresser ligger i Storbritannien.

Hertil bemærker Skatteministeriet for det første, at A ikke har påvist, at han har været bosiddende eller skattepligtig i noget andet land i perioden fra 1. januar 1999 til 20. oktober 2002, hvor han indrejste i Storbritannien, jf. også ministeriets opfordring (A). Allerede af den grund foreligger der ikke en dobbeltdomicilsituation for denne periode.

For det andet har A’s status i Storbritannien for i hvert fald perioden fra 20. oktober 2002 til 31. december 2006 været "Not domiciled in the UK" […], "Non-residence etc." […], samt “not oridinarily resident in the UK" […]. Det betyder, at A ikke har været fuld skattepligtig til Storbritannien, idet han alene har været skattepligtig af indtægter fra arbejde udført i Storbritannien eller indtægter, der er bragt ind i Storbritannien. Derfor kan A ikke anses for hjemmehørende i Storbritannien, jf. art. 4, stk. 1, 2. pkt. i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien […]. Af den grund er der ingen dokumentation for eksistensen af en dobbeltdomicilsituation for perioden fra 20. oktober 2002 til 31. december 2006.

Ex tuto bemærkes, at selv hvis der var en dobbeltdomicilkonflikt, har A ikke fremlagt nogen dokumentation for, at hans centrum for livsinteresse ikke er i Danmark. Tværtimod vidner denne sags omstændigheder om, at hans centrum for livsinteresse netop var i Danmark sammen med hans kæreste og børn.

4.                                SKAT kunne genoptage skatteansættelserne for 1999-2004

Skatteministeriet gør gældende, at A’s skatteansættelser for 1999-2004 kan genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27 […], idet A mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (afsnit 4.1), og fordi skattemyndighederne iagttog reaktionsfristen på 6 måneder for varsling af A’s ændrede skatteansættelse (afsnit 4.2).

4.1          A har mindst groft uagtsom bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 […], at skattemyndighederne kan foretage en ændring af en skatteyders skatteansættelse uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26 […], hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A havde som fuldt skattepligtig til Danmark fra og med den 1. januar 1999 pligt til at selvangive sine indtægter i indkomstårene 1999-2006 til Danmark, jf. skattekontrollovens § 1 […].

A har ved ikke at selvangive sin indkomst for indkomstårene 1999-2004 samt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om sin bopæl i Danmark, varigheden af sine ophold i Danmark og omfanget af det arbejde, han har udført i Danmark, ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at skatteansættelserne er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. U.2023.5413 H […] SKM2018.481.HR […], SKM2018.520.HR […], SKM2019.388.VLR […], SKM2018.46.VLR […] og SKM2015.633.ØLR […].

Det er uden betydning for afgørelsen af denne sag, at en straffesag mod A er blevet opgivet. Det følger således af fast retspraksis, at hverken opgivelse af at rejse strafferetlig tiltale eller frifindende straffedomme præjudicerer afgørelsen af den civile skattesag, jf. f.eks. SKM2011.209.HR […], TfS 2000.80 V […], SKM2001.582.ØLR […] og TfS 1999.103 V […].

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 […], er således opfyldt for de omhandlede indkomstår.

A har rejst den indsigelse, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 […], ikke er opfyldt, fordi "manglende selvangivelse af dansk indkomst ikke er groft uagtsomt, når den skattepligtige har indhentet sagkyndig bistand om den skattemæssige behandling af de pågældende indtægter," jf. replikken, s. 5, 3. sidste afsnit […]. A har herved henvist til en dom fra Østre Landsret, der blev afsagt 11. oktober 1991 (TfS 1992, 19 […]) og en kendelse fra Landsskatteretten fra 7. februar 1995 (TfS 1995, 284 - […]).

Hertil bemærkes, at det er uden betydning, om det er A selv eller nogen på hans vegne, herunder danske og engelske skatterådgivere, der skulle have bevirket, at hans selvangivelsespligt ikke er blevet iagttaget, jf. f.eks. SKM2020.317.ØLR […], SKM2019.172.ØLR […] og SKM2019.101.BR […].

4.2          SKAT har iagttaget varslingsfristen på seks måneder - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 […], at en ansættelse kun kan foretages efter § 27, stk. 1, nr. 5 […], hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at myndighederne er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære genoptagelsesfrister i § 26 […].

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 […], begynder således først at løbe fra tidspunktet, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder ændringen. Efter fast retspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor myndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse, jf. eksempelvis U.2023.5413 H […], U.2018.3845H […], U.2018.3603H […], TfS 2013, 207 Ø […] og TfS 2011, 673 Ø […].

Skatteforvaltningen skal både være i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt beløbsmæssig ændring af skatteansættelsen og til at vurdere, om der er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse som følge af mindst grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. U.2018.3603H […] og U.2018.3845H […].

Skattemyndighederne har iagttaget reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 […], fordi kundskabstidspunktet ikke kan ligge tidligere end 27. april 2009, hvorfor SKAT’s forslag til afgørelse af 30. april 2009 […] er modtaget af A inden reaktionsfristens udløb.

Den (red.dato.nr.2.fjernet) foretog det britiske politi en ransagning af A’s adresse i Y3-by, hvorved de beslaglagde en computer samt en meget stor mængde dokumenter […]. Under SØIK’s afhøring af A samme dag, (red.dato.nr.2.fjernet), oplyste han, at alle hans forretnings- og skattepapirer for de seneste 20 år lå i hans lejlighed i Y3-by […].

Navnlig på grund af A’s egen forklaring må det uden videre lægges til grund, at det beslaglagte materiale i Storbritannien har en betydelig relevans for hans skattesag. SØIK forsøgte derfor også fra den (red.dato.nr.2.fjernet) at få udleveret materialet fra det britiske politi. A’s britiske advokater gjorde dog betydelige indsigelser mod en sådan udlevering, og han gjorde den 30. marts 2008 over for de britiske myndigheder gældende, at en udlevering af materialet til Danmark ville være ulovligt. Den 27. april 2009 måtte SØIK sammenfattende meddele SKAT, at det ikke var muligt at fastslå, hvornår og i hvilket omfang det beslaglagte materiale i Storbritannien ville blive udleveret til SØIK […].

Som følge af A’s manglende vilje til at bidrage med oplysninger til de danske skattemyndigheder og på baggrund af konkrete oplysninger modtaget fra SØIK samt oplysninger vedrørende A’s tilknytning til udenlandske virksomheder, iværksatte SKAT allerede den 16. april 2008 via enheden Kompetent Myndighed et forsøg på at indsamle relevante oplysninger for sagen fra en række udenlandske skattemyndigheder, idet A tilsyneladende drev forretning med selskaber i disse lande, jf. SKAT’s statusnotat af 17. april 2009 om indsamling af skatteoplysninger fra udlandet […]. De specifikke lande var USA, Estland, Spanien og Tjekkiet.

Estland svarede allerede SKAT den 8. maj 2008, mens de tre øvrige lande første svarede efter, SKAT have sendt mellem to og tre rykkere. Tjekkiet svarede således den 11. november 2008, Spanien svarede 6. marts 2009 og USA svarede foreløbigt den 25. marts 2009 […].

Ingen af landene havde oplysninger om A i deres skatteregistre, men Tjekkiet og Estland sendte andre oplysninger til SKAT. Estland oplyste således af egen drift, at A var kendt i forbindelse med en kontroversiel estisk retssag om salg af aktier i et estisk selskab. Tjekkiet sendte et regnskab for det pågældende selskab i Tjekkiet, som A havde forbindelse til.

Herudover har Kompetent Myndighed kontaktet Storbritannien, Holland og Italien.

Storbritannien svarede, at de havde registreret A, og at han havde indgivet selvangivelse for 2003, 2004 og 2005, og at han ikke ejer den adresse, hvor han er registreret i Y3-by […].

Holland svarede den 7. juni 2007, at A under sit ophold i Holland blev beskattet efter en særlig skatteregel, at han forlod landet 1. februar 1995 uden at meddele, hvortil han rejste, og at han ikke indgav nogen selvangivelse for 1995 […].

Italien blev kontaktet, fordi A til de britiske myndigheder den 20. oktober 2002 oplyste, at han var indrejst fra Italien […]. Italien svarede SKAT den 7. juni 2007, at A ikke fremgår af deres skatteregister […].

Sideløbende med at SØIK forsøgte at få udleveret det omfattende materiale, der var beslaglagt i Storbritannien, gennemførte skattemyndighederne altså en række oplysningsskridt med henblik på selv at indhente relevante oplysninger om A’s skatteforhold og opholdssteder, der alle var begrundede, relevante og ikke kan betegnes som en "fisketur", modsat det af A anførte. I den forbindelse må det også tages i betragtning, at A ikke ville - og fortsat ikke vil - bidrage med oplysninger om hans skattepligt i denne periode.

Først den 27. april 2009 stod det klart for skattemyndighederne, at der kun var en meget lille udsigt til at modtage materialet fra Storbritannien. Da SØIK den 8. juni 2015 opgav sigtelsen mod A, blev det endelig klart for skattemyndighederne, at man ikke ville modtage det fulde materiale fra Storbritannien […].

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 […], skal derfor tidligst regnes fra den 27. april 2009, hvor det foreløbigt blev klart for skattemyndighederne, at man formentlig ikke ville modtage materialet fra Storbritannien, som A selv havde beskrevet som relevant for hans skatteansættelser. Varslingsfristen er dermed overholdt ved, at skattemyndighederne udsendte agterskrivelse 3 dage senere, den 30. april 2009 […].

Efterfølgende imødekom skattemyndighederne den 29. maj 2009 A’s anmodning om udsættelse af høringsfristen til 1. september 2009 på den betingelse, at skattemyndighedernes ansættelsesfrist tillige blev forlænget med to måneder fra skattemyndighedernes modtagelse af A’s indsigelser […]. SKAT modtog A’s indsigelser den 31. august 2009, jf. E1681, og traf afgørelse 28. oktober 2009, jf. E211. Skattemyndighederne har derfor også iagttaget fristen for at træffe afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 […].

A har under henvisning til SKM2021.707.HR […] anført, at det afgørende for, hvornår varslingsfristen begynder at løbe, alene skulle være, om SKAT har oplysninger om forkerte ansættelser. 

Dette er forkert og har ikke støtte i den nævnte dom fra Højesteret. To kumulative betingelser skal efter førnævnte retspraksis være opfyldt, før varslingsfristen begynder at løbe, jf. f.eks. U.2018.3603 H […], U.2018.3845 H […], SKM2014.214.ØLR […] og SKM2012.168.ØLR […]. Skattemyndighederne skal således både have kundskab om, (1) at skatteansættelsen er urigtig eller ufuldstændig, og (2) at det skyldes grov uagtsomhed eller forsætlighed hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Det har SKM2021.707.HR […] ikke ændret på, da der i den sag var enighed mellem parterne om, at skattemyndighederne ikke havde modtaget nogen oplysninger i sagen 6 måneder forud for skattemyndighedernes varsling om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår. Højesteret fastslog, at skattemyndighederne således forud for denne periode var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen, og at varslingsfristen derved var overskredet. Dommen adskiller sig derved fra den foreliggende sag ved, at det netop først med SØIK’s brev af 27. april 2009, at det stod klart for skattemyndighederne, at der kun var en meget lille udsigt til at modtage det beslaglagte materiale fra Storbritannien. Indtil den 27. april 2009 havde skattemyndighederne derfor en begrundet formodning om, at de ville modtage yderligere oplysninger af relevans for sagen fra Storbritannien, og derfor indtræder kundskabstidspunktet ikke forud herfor, jf. f.eks. U.2023.5413 H […] og SKM2020.457.ØLR […].

A’s henvisning til Rådets Direktiv af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (77/799/EØF) (bistandsdirektivet) er uden betydning for afgørelsen af den foreliggende sag. Bistandsdirektivet regulerer nemlig kun udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes såkaldte "kompetente myndighed" på skatteområdet og finder derfor ikke anvendelse for anklagemyndighedens indhentelse af oplysninger fra udlandet.

De oplysninger fra Storbritannien, som skattemyndighederne afventede indtil SØIK’s brev af 27. april 2009, var oplysninger, som anklagemyndigheden i form af SØIK indhentede fra udlandet i forbindelse med den på daværende tidspunkt igangværende strafferetlige efterforskning af A for skattesvig af særlig grov karakter. Det var ikke oplysninger, som blev indhentet af Kompetent Myndighed under Skatteministeriet, og bistandsdirektivet fandt derfor ikke anvendelse.

A’s bemærkninger om, at der som følge af fristerne i direktiv 2011/16/EU […] skulle kunne indfortolkes håndfaste frister i det dagældende direktiv 77/799/EØF […] ændrer ikke herpå og medfører ikke, at varslingsfristen ikke er blevet iagttaget. Rådets Direktiv af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (2011/16/EU) […] blev nemlig først indført den 15. februar 2011. Fristerne i direktivet fra 2011 var derfor ikke gældende under skattemyndighedernes indhentelse af oplysninger fra udlandet i perioden forud herfor, herunder forud for, at SKAT udsendte forslag til afgørelse den 30. april 2009 […].

5.            SKAT’s afgørelse er ikke ugyldig og EMRK art. 6 er ikke krænket

5.1           SKAT’s afgørelse er ikke ugyldig efter den almindelige ugyldighedslære 

Skatteministeriet gør gældende, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […] ikke er ugyldig, fordi det er en konkret uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, at SKAT inddrog få oplysninger i deres sagsbehandling, som SØIK havde indsamlet i strid med retsplejelovens regler, og at A ikke har godtgjort, at de ulovligt indsamlede oplysninger hver for sig eller samlet har haft betydning for sagens udfald.

Som led i SØIK’s efterforskning af A’s sag om skattesvig blev der dels foretaget telefonaflytning og dels foretaget ransagning af Y2-adresse, Y5-adresse samt A’s lejlighed i Y3-by den (red.dato.nr.2.fjernet). Telefonaflytningen blev gennemført i en periode på ca. 5 måneder fra den 24. november 2006 til den 26. april 2007. I den forbindelse blev A’s britiske mobiltelefon og danske fastnettelefon i sommerhuset aflyttet, ligesom IA's danske mobiltelefon og fastnettelefon blev aflyttet af SØIK.

I forbindelse med SØIK’s telefonaflytning og ransagninger blev der ubestridt indsamlet oplysninger i strid med retsplejelovens regler, idet SØIK aflyttede A’s samtaler med sin advokat og ransagede breve, notater, udkast til kontrakter mv., som han havde udvekslet med sin advokat.

SØIK har under sin efterforskning løbende i perioden (red.dato.nr.2.fjernet) til 18. oktober 2011 videresendt relevant materiale for A’s skattesag til SKAT. SKAT har derfor også i denne periode løbende modtaget samtaleresuméer udarbejdet på baggrund af ulovlige aflytninger af A’s samtaler med sin advokat og dokumenter, som A har udvekslet med sin advokat, og som SØIK ulovligt beslaglagde.

Den 8. juni 2015 opgav SØIK at rejse tiltale i A’s straffesag, da der var for få beviser, da der ikke længere var udsigt til at modtage det materiale, som det britiske politi havde beslaglagt, og da det ville kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer at forfølge sagen yderligere, jf. SØIK’s afgørelse af 8. juni 2015 […].

Den 17. marts 2016 gjorde A til Skatteankestyrelsen indsigelse imod SKAT’s behandling af materiale modtaget fra SØIK i forbindelse med deres strafferetlige efterforskning af A […]. På den baggrund traf Landsskatteretten den 1. juni 2016 afgørelse […] om, at spørgsmålet om, hvorvidt de ulovligt indsamlede oplysninger kunne indgå i sagens behandling, ikke blev udskilt til særskilt behandling, og at Landsskatteretten ville afgøre dette spørgsmål samtidig med skattesagens hovedspørgsmål.

A anmodede herefter den 8. juni 2016 SØIK om at destruere det ulovligt indsamlede materiale og foranstalte, at materialet overgivet til SKAT tillige blev slettet. SØIK traf herefter den 7. oktober afgørelse om at destruere en række oplysninger, som fortsat var i SØIK’s besiddelse, men oplyste samtidig, at de ikke havde kompetence til at disponere over eller anmode om tilbagelevering af materiale, der var videregivet til SKAT […].

A stævnede derfor SØIK med påstand om, at SØIK skulle foranstalte, at SKAT destruerede det materiale, de havde modtaget fra SØIK. Ved kendelse af 23. august 2017 afviste Københavns byret sagen […], idet retten dog bemærkede, at det var i strid med retsplejeloven, at SØIK havde aflyttet A’s samtaler med sin advokat samt ransaget deres korrespondance mv. Østre Landsret stadfæstede kendelsen den 25. september 2017 […].

A klagede den 24. september 2017 til Datatilsynet over SKAT’s behandling af de oplysninger, som SKAT havde modtaget fra SØIK […].

Herefter fulgte et længere forløb, hvor Datatilsynet på baggrund af yderligere to klager fra A har truffet i alt tre afgørelser vedrørende SKAT’s behandling af det materiale, som SØIK havde indsamlet i forbindelse med deres efterforskning og udleveret til SKAT.

Datatilsynet fandt ved sin første afgørelse i sagen af 17. maj 2018 […], at SKAT havde behandlet de oplysninger, som SØIK havde indsamlet i strid med retsplejeloven, i strid med persondataforordningen. Derfor pålagde Datatilsynet SKAT at slette alle de oplysninger, som de havde modtaget fra SØIK, og som SØIK havde indsamlet ulovligt. I praksis var det samtaleresuméer udarbejdet af SØIK på baggrund af ulovlige aflytninger

af A’s telefonsamtaler med sin advokat og breve, notater, udkast til kontrakter mv., som A havde udvekslet med sin advokat, og som SØIK ulovligt havde beslaglagt.

Datatilsynet fandt ved sin anden afgørelse i sagen af 8. februar 2019 […], at SKAT’s behandling af alle øvrige oplysninger i sagen, som SØIK havde indsamlet lovligt i overensstemmelse med retsplejelovens regler og lovligt havde overleveret til SKAT efter den dagældende forvaltningslovs § 28, var sket i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet bemærkede herved, at Skatteforvaltningen - modsat SØIK - ikke er omfattet af retsplejeloven, og at den omstændighed, at SØIK efter reglerne i retsplejelovens § 791, stk. l, var forpligtet til at destruere oplysningerne, hvis påtale i sagen opgives, ikke kunne medføre, at skatteforvaltningens behandling af de samme oplysninger herefter var i strid med databeskyttelsesreglerne […].

På den baggrund fandt Datatilsynet altså ikke, at SKAT var forpligtet til at slette alle de oplysninger, som SKAT havde modtaget fra SØIK, hvor indsamlingen var sket i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Det var derfor med rette, at SKAT have behandlet og inddraget alle øvrige samtaleresuméer fra telefonaflytningen, oplysninger fra telefonmaster, beslaglagt materiale mv. i deres afgørelse af 28. oktober 2009.

Med afsæt i Datatilsynets første afgørelse slettede SKAT de omhandlede samtaleresuméer og dokumenter, som SØIK havde indsamlet i strid med retsplejeloven.

Endvidere meddelte SKAT ved en agterskrivelse af 3. oktober 2018 […], at de på daværende tidspunkt verserende sager ved Landsskatteretten ville blive tilbagekaldt og genoptaget som følge af Data-tilsynets første afgørelse i sagen af 17. maj 2018. En sådan tilbagekaldelse og genoptagelse kunne dog kun ske med A’s samtykke, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 […].

Ved brev af 16. oktober 2018 modsatte A sig imidlertid, at SKAT som følge af Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 kunne genoptage sagerne, der var påklaget til Landsskatteretten […]. Han anførte i den sammenhæng, at SKAT skulle tilbagekalde afgørelserne, men ikke genoptage sagerne. A henviste herved til, at SKAT’s afgørelse var ugyldig, netop fordi SKAT havde inddraget de selvsamme oplysninger, som Datatilsynets afgørelser af 17. maj 2018 […] og 8. februar 2019 […] angik.

SKAT kunne derfor ikke tilbagekalde samt genoptage sagen og derved genoprette den sagsbehandlingsfejl, de havde begået ved at behandle få oplysninger, som SØIK af egen drift havde videregivet, og som Datatilsynet havde pålagt SKAT at slette, alene fordi den skattepligtige A selv modsatte sig dette.

Efter Datatilsynets første afgørelse af 17. maj 2018 iværksatte SKAT en sletning af det materiale, som SØIK havde indsamlet ulovligt og videregivet til SKAT. Sletningen blev færdiggjort i 2018 for så vidt angik oplysninger i SKAT’s primære sagsbehandlingssystem. Sletningen af oplysninger i to øvrige sagsbehandlingssystemer var mere kompliceret, fordi det bl.a. krævede en afstemning med Rigsarkivet og tekniske underleverandører, jf. SKAT’s brev til Datatilsynet af 23. august 2019 […]. Den endelige uigenkaldelige sletning i samtlige SKAT’s it-systemer var først fuldt gennemført i oktober 2019.

Skattestyrelsen besluttede endvidere den 2. oktober 2019 […] pr. konduite at slette en række oplysninger, der ikke var omfattet af Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018, men som A havde anmodet om at få slettet. Skattestyrelsen slettede således pr. konduite også oplysninger om eksempelvis medicinske diagnoser.

I forbindelse med SKAT’s sletning af de oplysninger, som SØIK ulovligt havde indsamlet og videregivet, foretog SKAT en sanering af alle de bilag, agterskrivelser og afgørelser, som indgik i sagerne vedrørende A’s skatteansættelser for årene 1999-2006. Dette sanerede materiale blev på ny overgivet til Skatteankestyrelsen. De sanerede udgaver af SKAT’s agterskrivelser og afgørelser mv. er påført et skråt vandmærke, hvoraf det fremgår, at der er tale om et dokument, der er saneret og derfor redigeret efter Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2009.

Skatteministeriet har i denne retssag kun fremlagt dokumenter, der er blevet saneret. Derved vil ingen af de oplysninger, som SØIK har indhentet i strid med retsplejeloven og videregivet til SKAT, blive inddraget i denne sag.

Datatilsynet konstaterede ved sin tredje afgørelse i sagen af 26. februar 2020 […], at det var beklageligt, at SKAT først i oktober 2019 bekræftede, at de oplysninger, som tilsynets første afgørelse omhandlede, var blevet slettet. Dertil noterede Datatilsynet særligt, at SKAT - pr. konduite - ville gennemgå og slette relevante oplysninger i de dokumenter, som SKAT har modtaget fra SØIK i papirform, og som derfor ikke er omfattet af databeskyttelsesreglerne, men som heller ikke er indgået som grundlag for SKAT’s agterskrivelser eller afgørelser, og at styrelsen i den anledning vil kontakte A’s advokat med henblik på at få præciseret hans anmodning om sletning af yderligere oplysninger.

Landsskatteretten traf som led i sin sagsbehandling beslutning om, at det som følge af A’s klage, herunder indsigelsen om, at SKAT’s afgørelse var ugyldig, fordi der var blevet inddraget ulovligt indsamlede oplysninger, var nødvendigt at have adgang til de ulovligt indsamlede oplysninger. Hvis ikke Landsskatteretten havde adgang til disse oplysninger, kunne Landsskatteretten ikke vurdere, om SKAT’s inddragelse af disse oplysninger udgjorde en konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl, som skulle medføre afgørelsens ugyldighed […].

Landsskatteretten fandt ved sin afgørelse af 2. november 2020 […], at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […] var behæftet med en formel mangel i form af den ulovlige behandling af de oplysninger, som SØIK havde indsamlet i strid med retsplejelovens regler og videregivet til SKAT […].

Landsskatteretten fandt dog, at fejlen ikke var konkret væsentlig og derfor ikke kunne medføre afgørelsens ugyldighed, fordi de ulovligt indsamlede oplysninger hverken hver for sig eller samlet har haft afgørende betydning for SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […], og at sagsbehandlingsfejlen derfor ikke kunne anses for at have ført til en materiel urigtig afgørelse.

Samlet er der tale om ganske få oplysninger ud af en anseelig mængde grundmateriale, som SØIK har behandlet i strid med retsplejeloven, og som SKAT derfor har slettet i overensstemmelse med Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 […]. Det var alene samtaleresuméer fra SØIK’s aflytning af A’s telefonsamtaler med sin advokat og hans korrespondance mv. med sin advokat, som SKAT blev pålagt at slette.

Den resterende og overvældende mængde grundmateriale har SKAT derimod modtaget og behandlet i overensstemmelse med såvel den dagældende forvaltningslov som databeskyttelsesreglerne. SKAT har således lovligt behandlet alt det materiale, som Skatteministeriet har fremlagt i sagen. Det er bl.a. oplysninger fra G21-virksomhed og G3-virksomheds telefonmaster, PBS-oplysninger om A’s brug af betalingskort i Danmark, oplysninger indsamlet fra kommuner, oplysninger beslaglagt under SØIK’s ransagning af Y2-adresse og Y5-adresse, som ikke angår A’s korrespondance med sine advokater, oplysninger fra SØIK’s afhøringer foretaget som led i efterforskningen, oplysninger indsamlet fra A’s forsikringsselskab og fitnesscenter mv., samt oplysninger modtaget fra andre landes skattemyndigheder.

Det bestrides derfor, at SKAT ikke har været berettiget til at behandle telefonmasteoplysninger vedrørende A’s telefonsamtaler med sin læge og advokat. Det er kun oplysninger om tidspunktet samt A’s geografiske placering for opkaldene, der er blevet inddraget ved vurderingen af, i hvilket omfang A har opholdt sig i Danmark i de omhandlede år.

Til illustration af, hvor få oplysninger der er blevet inddraget og tillagt vægt i SKAT’s vurdering af A’s skattepligt og -ansættelse i årene 1999-2006, og som SKAT efterfølgende har slettet, kan der eksempelvis henvises til, at det kun er de to følgende afsnit i SKAT’s sagsfremstilling i sagen af 28. oktober 2009 […] på i alt 92 sider, der skulle slettes:

•        Et afsnit, der begynder nederst på side 22 og med få linjer fortsætter øverst på side 23 […]. Afsnittet er ca. 19 linjer.

•        Et afsnit øverst på side 29 samt de her tilhørende bilagshenvisninger […]. Afsnittet er ca. 13 linjer.

Dertil kommer i sagens natur også specifikke oplysninger i forskellige bilag samt hele dokumenter, der er blevet slettet. Også her er der tale om ganske få oplysninger sammenlignet med den særdeles omfattende grunddokumentation, som sagen baserer sig på. Til illustration kan der eksempelvis henvises til den samling af resuméer for aflyttede samtaler, som A har ført via sin britiske mobiltelefon […]. Samlingen udgør ca. 70 sider med korte resuméer, der typisk er på nogle linjer. Heraf er det kun ca. 25 resuméer, der er blevet slettet […].

Som det også er fremgået af ovenstående afsnit 3 og 4 og de hertil relaterede bilag, har de oplysninger, som SKAT lovligt har modtaget fra SØIK, behandlet og lagt til grund for sagens afgørelse, i sig selv haft et sådant omfang og klarhed, at A allerede den baggrund er skattepligtig i Danmark i 1999-2006.

De få oplysninger, som er blevet indsamlet af SØIK i strid med retsplejelovens regler, og som SKAT derfor ved en fejl har inddraget som grundlag for deres afgørelse og sagsfremstilling af 28. oktober 2009 […], er helt uden betydning for afgørelsens materielle rigtighed.

Den eneste årsag til, at oplysninger endnu er medtaget i SKAT’s afgørelse og sagsfremstilling af 28. oktober 2009, er, at A modsatte sig SKAT’s ønske om at reparere fejlen ved at tilbagekalde og genoptage sagen, således at det kunne fremstå helt tydeligt, at fejlen ikke på nogen måde har haft betydning for afgørelsens udfald.

De få oplysninger, som SKAT i strid med databeskyttelsesreglerne har inddraget i sagen, har på den baggrund hverken hver for sig eller samlet haft betydning - endsige afgørende betydning - for SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […], og sagsbehandlingsfejlen har ikke ført til en materiel urigtig afgørelse. Derfor er fejlen konkret uvæsentlig og kan ikke medføre afgørelsens ugyldighed, jf. f.eks. U.2011.2343 H […].

Det er da også kendetegnende for sagen, at A hverken i sin klage til Landsskatteretten […] eller under sagens behandling for domstolene har godtgjort, at han på trods af den endog meget omfattende mængde beviser, som SKAT lovligt har inddraget i sin afgørelse, og som Skatteministeriet med dette svarskrift har fremlagt i udsnit, ikke er skattepligtig i Danmark i årene 1999-2006, eller at de få ulovligt indsamlede oplysninger skulle have været afgørende for sagens udfald.

Allerede fordi A således hverken har godtgjort, at SKAT har truffet en forkert afgørelse, eller at de nu slettede oplysninger skulle have været udslagsgivende, har han heller ikke godtgjort, at SKAT’s sagsbehandlingsfejl er væsentlig og skal medføre afgørelsens ugyldighed.

A har rejst en endog meget lang række indsigelser imod SKAT’s behandling af alt det materiale, som SKAT har modtaget fra SØIK. Både angående det materiale, som SØIK lovligt har indsamlet og videregivet til SKAT, og det materiale, som SØIK har indsamlet i strid med retsplejeloven, og som SKAT derfor ikke har haft hjemmel til at behandle.

Fælles for A’s indsigelser er, at de er generelt formulerede og primært kan karakteriseres som en overordnet indsigelse imod den sagsbehandlingsfejl, som SKAT ubestridt har begået. Ingen af indsigelserne angiver, hvor og hvordan SKAT har inddraget ulovligt indsamlede oplysninger, der skulle være udslagsgivende for afgørelsens udfald.

A har navnlig rejst den grundlæggende indsigelse - som han også har lagt til grund som en antagelse for hele sit sagsanlæg - at SKAT ikke havde hjemmel til at behandle de oplysninger, som SØIK indsamlede i overensstemmelse med retsplejeloven og videregav til SKAT i overensstemmelse med den dagældende forvaltningslovs § 28 […], fordi SØIK efterfølgende har været forpligtet til at destruere dette materiale efter retsplejelovens regler. Betydelige dele af sagens grunddokumentation skulle ifølge A derfor være blevet behandlet ulovligt af SKAT.

Hertil bemærkes, at A ikke noget sted har henvist til nogen hjemmel, hvorefter skattemyndighederne må slette oplysninger, som er lovligt indsamlet og modtaget. Uden en sådan hjemmel vil det være ulovligt og i strid med officialmaksimen, hvis skattemyndighederne slettede og ikke inddrog oplysninger, der er relevante for afgørelsen af en konkret sag, alene fordi SØIK efter et regelsæt, der ikke omfatter skattemyndighederne, var forpligtet til at slette oplysningerne.

Allerede af den grund bestrides det, at skattemyndighederne - som hævdet af A - skulle være forpligtet til at slette de oplysninger, som SØIK lovligt har indsamlet samt lovligt har videregivet til SKAT, og som SKAT lovligt har inddraget i sagen.

Det er kun databeskyttelsesreglerne, der i visse situationer kan begrænse en myndigheds adgang til at inddrage oplysninger modtaget lovligt fra en anden myndighed. A har imidlertid heller ikke godtgjort, at SKAT i strid med databeskyttelsesreglerne har behandlet de oplysninger, som SØIK har indsamlet i overensstemmelse med retsplejeloven og videregivet til SKAT i overensstemmelse med forvaltningsloven.

I stedet har A fastholdt sit ubegrundede postulat om, at oplysningerne skulle være indsamlet i strid med databeskyttelsesreglerne, at disse regler udgør garantiforskrifter, og at dette "uden videre medfører afgørelsens ugyldighed, også selvom fejlens konkrete væsentlighed ikke kan påvises", jf. processkrift af 7. september 2021, s. 1, 4. afsnit […].

A’s argumentation er baseret på tre præmisser: Dels at SKAT ikke må behandle og inddrage de oplysninger, som SØIK lovligt har indsamlet samt lovligt har videregivet til SKAT. Dels at databeskyttelsesreglerne forvaltningsretligt skulle udgøre garantiforskrifter, hvilket ifølge A skulle følge af, at beskyttelsen af personoplysninger udgør en grundrettighed efter Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og dels at tilsidesættelsen af en forvaltningsretlig garantiforskrift automatisk medfører ugyldighed.

Alle tre præmisser er forkerte og kan ikke lægges til grund.

Som beskrevet ovenfor er den første præmis forkert. Datatilsynet har ved sin 2. afgørelse af 8. februar 2019 […] eksplicit forholdt sig til spørgsmålet og fundet, at det var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, at SKAT behandlede og inddrog de oplysninger, som SØIK lovligt havde indsamlet og videregivet til SKAT.

Datatilsynet fandt endda anledning til i den sammenhæng at anføre, at selvom SØIK efter særlige regler i retsplejeloven var forpligtet til at destruere de indsamlede oplysninger ved påtalefrafald, kunne retsplejelovens regler hverken udstrækkes til at omfatte SKAT eller medføre, at SKAT af den grund skulle slette de lovligt indsamlede oplysninger […].

A har ikke indbragt Datatilsynets 2. afgørelse af 8. februar 2019 […] for domstolene, og afgørelsen er derfor endelig.

I tilknytning hertil bemærkes det, at SØIK indsamlede oplysningerne lovligt og på baggrund af konkrete dommerkendelser, jf. eksempelvis Københavns Byrets kendelse af 2. februar 2007 […]. Københavns Byret fandt herved, at A med rimelig grund var mistænkt for skattesvig, og at betingelserne for eksempelvis ransagning derfor var opfyldt […]. SKAT har derfor heller ikke formået nogen til at indsamle oplysninger, fordi SKAT ikke selv havde beføjelserne hertil, hvilket A synes at give indtryk af. En domstol har derimod vurderet, at der var rimelig grund til at mistænke A for skattesvig og har derfor konkret givet SØIK tilladelse til eksempelvis at foretage ransagning af Y5-adresse.

Den anden præmis er også forkert. Forvaltningsretlige garantiforskrifter er kendetegnet ved, at de netop har til formål at garantere, at den offentlige forvaltning kun træffer afgørelser, som er lovlige og rigtige i sit indhold. Hvis en given retsforskrift ikke har til formål at garantere dette, betegnes forskriften forvaltningsretligt som en ordensforskrift - uanset hvilke rettigheder eller pligter bestemmelsen i øvrigt måtte foreskrive.

Databeskyttelsesreglerne har til formål at regulere anvendelsen og spredningen af personoplysninger, jf. f.eks. databeskyttelsesforordningens art. 1. Databeskyttelsesreglerne har således ikke til formål at garantere, at den offentlige forvaltning kun træffer afgørelser, som er lovlige og rigtige i sit indhold. Af den grund udgør databeskyttelsesreglerne ikke forvaltningsretlige garantiforskrifter. Ligesom offentlighedsloven og den tidligere persondatalov må databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler derfor i en forvaltningsretlig sammenhæng betegnes som ordensforskrifter og ikke garantiforskrifter.

Se hertil fra litteraturen f.eks. Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret - Sagsbehandling (8. udg., 2019), s. 375 […]. Ligeledes kan der også henvises til Niels Fenger i EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret (3. udg., 2018), hvor følgende fremgår, jf. s. 72, midt for […]:

"Iagttagelsen af databeskyttelsesforordningens art. 13 og 14 om myndighedernes pligt til at oplyse en registreret om, at der indsamles personoplysninger om vedkommende, udgør ikke en gyldighedsbetingelse for den forvaltningsakt, oplysningerne skal anvendes til at forberede. Formålet med disse regler er nemlig ikke at sikre en korrekt sagsoplysning af en afgørelsessag, men at give fysiske personer viden om, at der behandles oplysninger om dem, som de kan få egenacces i, og som de om nødvendigt kan korrigere og gøre indsigelse imod. Tilsvarende betragtninger gør sig gældende i forhold til behandlingsreglerne i forordningens art. 5-10. Behandlingsreglerne tilsigter at regulere anvendelsen og spredningen af personoplysninger. Er oplysningerne i øvrigt korrekte, kan et brud på behandlingsreglerne ikke bevirke afgørelsens ugyldighed" (min understregning.)

I den foreliggende sag har SKAT derfor ikke - som hævdet af A - tilsidesat en forvaltningsretlig garantiforskrift, men en ordensforskrift, idet SKAT ved en fejl har behandlet personoplysninger i strid med databeskyttelsesreglerne.

Den tredje præmis er også forkert. Den almindelige forvaltningsretlige ugyldighedslære er gentagne gange blevet bekræftet i en omfangsrig retspraksis, jf. f.eks. U.1960.915 H […], U.1972.949 H […], U.1999.1337 H […], U.2002.1399 H […] og U.2015.3220 H […]. Heraf følger det, at en forvaltningsafgørelse kun tilsidesættes af domstolene som ugyldig, hvis (1) der foreligger en retlig mangel, (2) som er væsentlig, og (3) der ikke foreligger særlige forhold (tertiære momenter), som afgørende taler imod ugyldighed.

Det forhold, at en afgørelse er behæftet med en retlig mangel, medfører derfor ikke uden videre, at afgørelsen er ugyldig. Der skal foretages en væsentlighedsvurdering.

Det har i sagens natur betydning for væsentlighedsvurderingen, om den retlige mangel angår en forvaltningsretlig garantiforskrift, idet tilsidesættelse af sådanne forskrifter som anført ovenfor kan have betydning for, om afgørelsen er lovlig og rigtig i sit indhold. Men selv i de tilfælde, hvor en forvaltningsretlig garantiforskrift er blevet tilsidesat af en offentlig myndighed, følger det af retspraksis, at der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering, jf. f.eks. U.1972.949 H […], U.2000.776 H […], U.2011.2343 H […], U.2012.605 H […] og U.2015.3220 H […].

Det er således et fast princip i dansk forvaltningsret, at der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering, før en forvaltningsafgørelse tilsidesættes som ugyldig. Det gælder i almindelighed, men i særdeleshed hvis den retlige mangel - som i den foreliggende sag - angår en ordensforskrift. Indholdet af den pågældende ordensforskrift er derfor også uden betydning for, om der skal foretages en konkret væsentlighedsvurdering, modsat det af A anførte.

Konsekvensen af A’s retsopfattelse vil i øvrigt være, at enhver myndighed, der har indsamlet eller modtaget oplysninger om en person i strid med databeskyttelsesreglerne, ikke vil kunne træffe afgørelse i sager om vedkommende, fordi afgørelsen allerede som følge af den ulovlige behandling af personoplysningerne automatisk vil være ugyldig - uanset personoplysningernes omfang, karakter eller betydning for den pågældende sag.

At det skulle være retstilstanden, har A ikke fremført noget troværdigt argument for, og han har da heller ikke henvist til nogen retskilder, der skulle understøtte, at det er tilfældet, eller i det mindste skabe en reel tvivl herom.

Udover ovennævnte grundlæggende indsigelse - og antagelse, som A har lagt til grund for hele sit sagsanlæg - har A også gjort bl.a. følgende indsigelser gældende i stævningen:

For det første har A anført, at SKAT ved sin første materialegennemgang havde overset oplysninger, som var omfattet af Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018, og at han ved en materialegennemgang kunne påpege yderligere oplysninger, der skulle slettes. Han har herved videre anført, at hans gennemgang alene var overfladisk, og at det ikke kan afvises, at en ny gennemgang vil afdække yderligere oplysninger, som tillige skal slettes i medfør af Datatilsynets første afgørelse i sagen.

Hertil bemærker Skatteministeriet, at skattemyndighederne efter bedste evne har forsøgt at identificere alle oplysninger, der skulle slettes, og at myndighederne herved har inddraget A’s bemærkninger. Ikke desto mindre havde SØIK allerede destrueret alle de omhandlede oplysninger, inden SKAT blev pålagt at slette oplysningerne.

Uanset om en ny finkæmning af det omfattende sagsmateriale ville kunne afdække enkelte oplysninger, SKAT måtte have overset under sin sletning, ændrer det ikke på, at A ikke herved har godtgjort, at de ulovligt indsamlede oplysninger skulle have været udslagsgivende for SKAT’s afgørelse, at fejlen derfor har været væsentlig, eller at afgørelsen af den grund er ugyldig.

For det andet har A anført, at SKAT’s inddragelse af ulovligt indsamlede oplysninger har haft en konkret og væsentlig betydning for afgørelsens udfald. Han har herved anført, at dette navnlig skulle følge af, at SKAT generelt har fremlagt bilag, som er ulovligt indsamlet af SØIK, og at SKAT har inddraget oplysninger fra telefonmaster.

Hertil bemærker Skatteministeriet, at oplysningerne fra telefonmaster ikke er indsamlet ulovligt, jf. ovenstående, og at den grunddokumentation, som er indsamlet lovligt, er så omfattende, at SKAT’s afgørelse alene på det grundlag er korrekt, jf. afsnit 3 og 4 ovenfor.

Videre bemærkes det, sagen grundlæggende er kendetegnet ved, at A ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at han ikke skulle have opholdt sig Danmark i det ovenfor dokumenterede omfang, og A har da heller ikke nærmere angivet, hvordan de få, ulovligt indsamlede oplysninger skulle have haft afgørende betydning for sagens udfald.

5.2                      A’s menneskerettigheder efter EMRK, art. 6, er ikke blevet krænket

Skatteministeriet gør gældende, at skattemyndighederne hverken har krænket A’s ret til en retfærdig rettergang efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK), art. 6 […], eller at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 […] er ugyldig som følge af de af A påberåbte menneskerettighedskrænkelser.

Helt overordnet bemærker ministeriet, at de af A nedlagte anbringender angående de hævdede krænkelser af EMRK, art. 6, ikke er relevante for de af A nedlagte påstande. Hvis A havde været udsat for en krænkelse af hans ret til en retfærdig rettergang efter EMRK, art. 6, i den foreliggende sag, ville retsvirkningen nemlig ikke være, at SKAT’s afgørelse skal erklæres ugyldig - hvis han ikke i øvrigt kan påvise, at afgørelsen er materielt forkert, hvilket han ikke har - men derimod at han om nødvendigt ville være berettiget til en passende erstatning, jf. EMRK, art. 41 […]. Dette har han imidlertid ikke nedlagt påstand om, og derfor er hans anbringender vedrørende EMRK, art. 6 […], ikke relevante for afgørelsen af den foreliggende sag i lyset af de af A nedlagte påstande.

A’s anbringender vedrørende EMRK, art. 6, er tillige irrelevante, da bestemmelsen ikke finder anvendelse i civile skattesager, jf. EMD’s dom i Ferrazzini-sagen (44759/98) […].

A har til støtte for sit standpunkt angivet tre forhold, der skulle medføre, at skattemyndighederne har krænket hans ret til en retfærdig rettergang efter EMRK, art. 6 […].

For det første har han anført, at "SKAT’s langsommelige behandling af sagen indebærer, at A ikke har fået en retfærdig rettergang inden for en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol". Til støtte herfor har han bl.a. henvist til, at SKAT skulle have hørt ham allerede inden, SKAT udsendte forslag til afgørelse den 30. april 2009 […], og at det er urimeligt, at han på nuværende tidspunkt - 22 år efter det første omhandlede indkomstår - skal kunne dokumentere, at han ikke var skattepligtig til Danmark i 1999-2001.

Sagens administrative forløb har været følgende:

SKAT politianmeldte A den 24. maj 2006. Den (red.dato.nr.2.fjernet) blev A afhørt af SØIK […]. Den 30. april 2009 udsendte SKAT et forslag til afgørelse […] i sagen, og den 28. oktober 2009 traf SKAT afgørelse […].

Den 25. januar 2010 påklagede A SKAT’s afgørelse til Landsskatteretten […]. Allerede tre dage senere, den 28. januar 2010, anmodede A under en telefonsamtale med Skatteankestyrelsen om, at klagesagen blev berostillet på udfaldet af SØIK’s strafferetlige efterforskning […]. Den 9. februar 2010 fulgte han op med en skriftlig anmodning om berostillelse […]. SKAT protesterede den 11. marts 2010 imod en berostillelse af klagesagen på udfaldet af straffesagen […]. Efter et yderligere indlæg af 20. april 2010 […], hvor A argumenterede for en berostillelse, besluttede Landsskatteretten den 5. maj 2010 - på trods af SKAT’s protest - at berostille klagesagen på udfaldet af A’s straffesag […].

SKAT anmodede efterfølgende den 26. januar 2011 om, at behandlingen af klagesagen blev genoptaget […]. Den 1. marts 2011 modsatte A sig dog en genoptagelse af sagsbehandlingen […]. Landsskatteretten besluttede den 8. april 2011 […] ikke at genoptage sagsbehandlingen, men fortsat at berostille sagsbehandlingen på udfaldet af SØIK’s strafferetlige efterforskning i overensstemmelse med A’s anmodninger herom.

Den 8. juni 2015 opgav SØIK straffesagen mod A […], og den 8. september 2015 orienterede A Landsskatteretten herom […]. Landsskatteretten genoptog herefter sagen, og der blev berammet et møde i sagen den 24. februar 2016 […].

Den 8. juni 2016 anmodede A igen om, at sagen blev berostillet på udfaldet af en henvendelse, han havde sendt til SØIK, hvilket Landsskatteretten dog ikke imødekom […]. Sagsbehandlingen fortsatte derfor, og A indgav påstandsdokument til Landsskatteretten den 10. oktober 2016 […].

Datatilsynet traf som tidligere anført sin første afgørelse den 17. maj 2018 […]. På baggrund af A’s anmodning af 8. januar 2019 […] om at berostille klagesagen på udfaldet af Datatilsynets 2. afgørelse i sagen, besluttede Landsskatteretten den 15. januar 2019 at berostille klagesagen igen […].

På baggrund af A’s anmodning af 8. maj 2019 om udskillelse af spørgsmålet om gyldigheden af SKAT’s afgørelse samt udskiftning af sagsbehandlere ved Skatteankestyrelsen samt Landsskatteretten som følge af hævdet inhabilitet, besluttede Landsskatteretten den 4. februar 2020 […] ikke at udskille formalitetsspørgsmålet. Dertil anførte Landsskatteretten, at det er Landsskatteretten selv, der træffer afgørelse om inhabilitet, og at de tidligere procesledende beslutninger, som Landsskatteretten havde truffet i sagen, var besluttet af en tidligere retsformand, der i 2020 var gået på pension.

Den 26. marts 2020 besluttede Landsskatteretten at beramme et retsmøde i sagen, der dog som følge af den nyligt opståede situation med COVID-19 formentlig først kunne afholdes i efteråret 2020 […]. Den 2. november 2020 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen […].

Det beror altså ikke på SKAT’s forhold, at sagen har verseret over så mange år i det administrative system. Det er derimod A, der i betydelig grad bærer ansvaret for, at sagen først kunne afsluttes i det administrative system 21 år efter det første indkomstår, sagen omhandler. Det er således A selv, der ved 6 forskellige indlæg for Landsskatteretten har anmodet om berostillelse af sagen eller protesteret mod SKAT’s anmodning om sagens genoptagelse […]. SKAT protesterede endda imod berostillelsen og anmodede om, at klagesagen blev genoptaget. Begge dele uden held, idet A vedholdende modsatte sig sagens fremdrift.

Selvom A mener, at sagsbehandlingstiden har udgjort en menneskerettighedskrænkelse, har han undladt at forholde sig til, at den lange sagsbehandlingstid netop skyldes hans egne gentagne anmodninger om berostillelse af klagesagen, hvilket er et meget væsentligt element for vurderingen af, om en lang sagsbehandlingstid strider mod EMRK art. 6, stk. 1, jf. f.eks. X mod Frankrig, 18020/91, 31.03.1992 […].

Herudover bemærkes, at det hverken er en fejl eller en menneskerettighedskrænkelse, at A ikke blev hørt forud for SKAT’s udsendelse af et forslag til afgørelse den 30. april 2009. SKAT’s fremgangsmåde var helt sædvanlig og i overensstemmelse med den dagældende skatteforvaltningslovs § 20 […].

Hvis A havde ønsket at bidrage med oplysninger i sagen, har han under alle omstændigheder i hvert fald siden SØIK’s afhøring af ham den (red.dato.nr.2.fjernet) været bekendt med sagen og haft lejlighed til at gøre såvel SØIK som SKAT bekendt med oplysninger af relevans for sagen. Det gjorde han ikke.

Tværtimod har A - også forud for SKAT’s forslag til afgørelse af (red.dato.nr.2.fjernet) - effektivt modarbejdet, at skattemyndighederne eksempelvis kunne modtage relevante oplysninger fra de britiske myndigheder. A har ikke på noget tidspunkt - hverken for SKAT, Landsskatteretten eller under sagens behandling ved domstolene - bidraget med oplysninger af betydning for sagens materielle spørgsmål. A har eksempelvis ikke på noget tidspunkt oplyst og dokumenteret, hvor han har opholdt sig og været skattepligtig i perioden fra februar 1995 til oktober 2002, jf. også ovenstående opfordring (A).

For det andet har A anført, at SKAT’s inddragelse af oplysninger, som SØIK har indsamlet i overensstemmelse med retsplejeloven og videregivet til SKAT i overensstemmelse med forvaltningsloven, skulle udgøre en krænkelse af EMRK, art. 6, stk. 2 […], fordi han herved skulle være blevet anset for skyldig, selvom SØIK har opgivet at rejse tiltale i straffesagen. Han har herved anført, at SKAT’s behandling af hans skattesag skulle udgøre et brud på uskyldsformodningen.

A har hverken ved sin generelle henvisning til Minelli mod Schweiz, 8660/79, 25.03.1983 […], og Allen mod Storbritannien, 25424/09, 12.07.2013 […], eller ved en nærmere redegørelse for den praksis, som EMD og de danske domstole har udviklet som led i fortolkningen af bestemmelsen, meningsfuldt begrundet, hvordan uskyldsformodningen, jf. EMRK, art. 6, stk. 2, […], skulle have betydning for skattemyndighedernes adgang til at inddrage oplysninger, der dels er blevet indsamlet lovligt af SØIK, jf. f.eks. Københavns Byrets kendelse af 2. februar 2007 […], og dels er blevet videregivet lovligt til SKAT i overensstemmelse med den dagældende forvaltningslovs § 28 […].

Ligeledes har han heller ikke meningsfuldt redegjort for, hvordan SKAT’s behandling af hans skattesag i øvrigt skulle udgøre en krænkelse af uskyldsformodningen. Hans argumentationen hviler uanset på den forudsætning, at det skulle kunne udgøre en krænkelse af EMRK, art. 6, stk. 2 […], hvis en offentlig myndighed under behandlingen af en civil skattesag tager stilling til, om det relevante retsfaktum er opfyldt - i den foreliggende sag altså om A er fuldt skattepligtig til Danmark - når anklagemyndigheden har opgivet en straffesag angående andre bestemmelser med et andet indhold og retsfølge, men vedrørende samme forhold.

Synspunktet er uholdbart og i strid med grundlæggende forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, hvorefter myndigheder netop skal undersøge, om et givet retsfaktum er til stede. Det udgør derfor ikke nogen krænkelse af EMRK, art. 6, stk. 2 […], hvis skattemyndighederne under behandlingen af en konkret skattesag tager stilling til, om det relevante retsfaktum efter myndighedens opfattelse er opfyldt og i den anledning foretager nærmere undersøgelser. Tværtimod er det netop myndighedens opgave at søge sagen tilstrækkeligt oplyst. Skattemyndighederne er efter fast retspraksis i den forbindelse ikke bundet af, om en eventuel strafferetlig efterforskning af samme forhold måtte være opgivet eller ført til en frifindende dom af skatteyderen, jf. eksempelvis SKM2011.209.HR […], TfS 2000.80 V […], SKM2001.582.ØLR […] og TfS 1999.103 V […].

Hertil kommer, at A ikke har anvist nogen hjemmel, hvorefter skattemyndigheder ved afgørelsen af en sag kan undlade at inddrage oplysninger, som skattemyndighederne lovligt har indsamlet og lovligt kan behandle efter databeskyttelsesreglerne. Hans henvisning til EMRK, art. 6, stk. 2 […], udgør ikke nogen sådan hjemmel.

Tværtimod vil det både være ulovligt og i strid med officialmaksimen, hvis skattemyndighederne slettede og ikke inddrog oplysninger, der er relevante for afgørelsen af en konkret sag, alene fordi SØIK efter et regelsæt, der ikke omfatter skattemyndighederne, er forpligtet til at slette oplysningerne ved påtaleopgivelse.

For det tredje har A anført, at Landsskatteretten skulle have krænket hans ret til en retfærdig rettergang, fordi Landsskatteretten skulle have ladet inhabile medarbejdere ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten henholdsvis behandle og afgøre klagesagen. Til støtte herfor har A anført, at alle sagsbehandlere og retsmedlemmer ved Landsskatteretten skulle have været udskiftet som følge af Datatilsynets 1. afgørelse af 17. maj 2018 […].

Hertil bemærkes, at det ikke kan føre til inhabilitet hos Skatteankestyrelsens sagsbehandlere og Landsskatterettens retsmedlemmer, at Datatilsynet den 17. maj 2018 pålagde SKAT at slette de få oplysninger, som SØIK havde indsamlet i strid med databeskyttelsesreglerne.

Som også anført af Landsskatteretten i sin afgørelse af 2. november 2020 […] var det således nødvendigt for Landsskatteretten at være bekendt med netop de ulovligt indsamlede oplysninger for at kunne vurdere, om SKAT’s inddragelse af disse kunne medføre, at SKAT’s afgørelse af 28. oktober 2009 var ugyldig.

Derudover bemærkes det for alle tilfældes skyld, at Landsskatteretten rent faktisk besatte sagen med en ny retsformand efter Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018, fordi den tidligere retsformand, der behandlede sagen, var gået på pension. De øvrige medlemmer af Landsskatterettens panel, der traf afgørelsen af 2. november 2020, har ikke tidligere vurderet sagen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er der fuld skattepligt i Danmark for personer, der har bopæl her i landet. Efter lovens § 7, stk. 1, indtræder skattepligten for en person, der erhverver bopæl her i landet, dog først, når vedkommende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Det er ubestridt, at A udrejste fra Danmark i september 1993, og at hans skattepligt til Danmark ophørte på dette tidspunkt. Spørgsmålet i sagen er, om A’s fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt den 1. januar 1999 med den følge, at han efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 til og med 2006 eller i en del af perioden. Det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at A fra 1999 eller på et senere tidspunkt inden den 31. december 2006 på ny blev skattepligtig til Danmark.

Under hovedforhandlingen har A afgivet forklaring om sine arbejdsmæssige og personlige forhold fra omkring 1996 til udløbet af indkomståret 2006. Han har herunder forklaret bl.a., at han i 1996 begyndte at arbejde for selskabet G18-virksomhed. Retten lægger til grund, at han blev ansat i G18-virksomhed, som er et teleselskab registreret i Luxembourg med omkring 32 mobilselskaber rundt om i verden. A har forklaret, at han konstant var på rejser, hvor han boede på hoteller, og han havde rådighed over lejede lejligheder i Y3-by. Fordi han ikke var i UK i længere tid end 3 måneder på et år, rådgav hans advokater ham til ikke at registrere sig som skattepligtig i UK. Dette betød, at han ikke var skattepligtig nogen steder i verden, hvilket han efter sin egen forklaring fandt var uforståeligt.  

Efter det oplyste blev A ansat i G18-virksomhed som "(red.stillingsbetegnelse.nr.2.fjernet)", og det lægges ved sagens afgørelse til grund, at A i hvert fald siden den 25. september 1997 havde nærmere angivne adresser i Y3-by, hvor han opholdt sig, når han var i Y3-by. Ved en udateret blanket ("Arrival in the United Kingdom") meddelte A til de engelske myndigheder, at han var ankommet til UK den 20. oktober 2002. Af blanketten fremgik bl.a., at han i de seneste 5 år inden den 20. oktober 2002 havde opholdt sig ca. 30 dage i UK hvert år, at han ikke havde til hensigt at forblive i UK permanent, men alene i 2 år, og at han i den periode forventede at opholde sig uden for UK i 80% af tiden. Meddelelsen medførte ikke, at han blev fuldt skattepligtig til UK. Af oplysninger fra de engelske skattemyndigheder af 22. marts 2007 til SKAT fremgår, at A i årene 2002/03 betalte 2.557 pund i skat, at han i årene 2003/04 til UK betalte 5.744 pund i skat, at han i årene 2004/05 betalte 5.938 pund i skat, og at han i årene 2005/06 betalte 5.873 pund i skat.

Det lægges videre til grund, at A på et tidspunkt i efteråret 1997 i Danmark mødte IA, som han blev kæreste med, og som han efterfølgende fik tre børn med, der alle blev født Danmark henholdsvis den (red.dato.nr.8.fjernet), den (red.dato.nr.9.fjernet) og den (red.dato.nr.10.fjernet). IA boede med børnene i et hus på Y2-adresse. Den 30. juni 2002 købte A et sommerhus på Y6-adresse, som han lod renovere og udbygge fra 2002 til 2003. A har forklaret, at han efter anholdelsen i Danmark den (red.dato.nr.2.fjernet) ikke opholdt sig i Danmark, og at han var sammen med sine børn i Malmø, og at IA og de tre fællesbørn herefter på et tidspunkt flyttede til UK, hvor de boede sammen i perioden fra 2008 til 2021.

På baggrund af resultaterne fra den politimæssige efterforskning og oplysninger, som SKAT selv har indhentet, herunder bl.a. på baggrund af kreditkortoplysninger, masteoplysninger vedr. A’s brug af sin mobiltelefon i Danmark, oplysninger fra luftfartsselskaber om køb af flybilletter samt leje af biler i Danmark, har SKAT udarbejdet en kalender over dage i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006, som retten lægger til grund angiver det antal dage, hvor A opholdt sig i Danmark i den angivne periode. Af kalenderoversigten fremgår, at han i perioden fra den 20. juli 2001 til den 5. juli 2002 opholdt sig i Danmark i ca. 192 dage, og at han i indkomstårene 2002, 2003,

2004, 2005 og 2006 opholdt sig i Danmark i ca. henholdsvis 230 dage, 198 dage, 286 dage, 267 dage og 221 dage. A har om den af SKAT udarbejdede kalender forklaret bl.a., at han har været meget i Danmark i den periode, som kalenderen omfatter, og at han arbejdede i Y3-by og i andre lande, men tog til Danmark, når han kunne for at være sammen med sine børn. Han har forklaret, at han selv førte en kalender over antallet af dage, han var i Danmark og gemte sine flybilletter, og at han tror, at hans advokater fra firmaet R1-revision, som fik kalenderen, ville have givet ham besked om, hvis han opholdt sig for meget i Danmark.

På baggrund af kalenderoversigten sammenholdt med A’s oplysninger om det meget omfattende erhvervsmæssige arbejde, som han udførte, hvilket også bekræftes af den skriftlige vidneerklæring fra V1, finder retten, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at A jævnligt udførte erhvervsmæssige indtægtsgivende aktiviteter, også når han opholdt sig i Danmark. Det lægges i den forbindelse til grund, at arbejdet blev udført fra adressen Y2-adresse, og fra den 30. juni 2002 tillige fra adressen Y6-adresse, hvor A begge steder havde mulighed for at bo. Det tillægges ved vurderingen også betydning, at det på baggrund af teleoplysningerne og aflyttede samtaler kan lægges til grund, at A i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006 førte over 3.300 samtaler med forretningspartnere.

Retten tiltræder på den anførte baggrund Landsskatterettens vurdering af, at arbejdet havde den fornødne karakter af en regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv og derfor er udtryk for et fast mønster og ikke for enkeltstående arbejder. Retten tiltræder endvidere vurderingen af, at A’s fulde skattepligt til Danmark var indtrådt den 20. juli 2001 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., og at han er fuldt skattepligtig til Danmark i hvert fald i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006.

For så vidt angår perioden fra den 1. januar 1999 til den 20. juli 2001 er der ikke af SKAT fremlagt konkrete kalenderoplysninger eller andre oplysninger om omfanget af A’s ophold i Danmark. A er under sagens forberedelse bl.a. blevet opfordret til at fremkomme med oplysninger om, hvorvidt han i de omhandlede perioder har været skattepligtig til andre lande, og han har først under hovedforhandlingen forklaret, at det af for ham uforståelige grunde ikke har været tilfældet. På den anførte baggrund lægger retten herefter til grund, at A i den omhandlede periode alene har betalt de begrænsede beløb i skat til UK, der fremgår ovenfor. A har endvidere som anført forklaret, at han selv førte en kalender over sine opholdsdage i Danmark og gemte sine flybilletter. Disse oplysninger har han ikke fremlagt i sagen. Hertil kommer, at han har modsat sig udlevering af det materiale, som det engelske politi efter anmodning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet beslaglagde i Y3-by. Efter oplysningerne om hans forhold til IA og de to børn, der blev født den (red.dato.nr.8.fjernet) og den (red.dato.nr.9.fjernet), og hans mulighed for i perioden fra den 1. januar 1999 til den 20. juli 2001 at bo på adressen Y2-adresse og oplysningerne om hans ophold i Danmark efter den 20. juli 2001, tiltræder retten Landsskatterettens vurdering af, at det under de foreliggende omstændigheder påhviler A at afkræfte en formodning om, at han allerede fra den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Retten henviser endvidere til principperne i retsplejelovens § 344, stk. 2. Som følge heraf er A tillige fuldt skattepligtig til Danmark også i perioden fra den 1. januar 1999 til den 20. juli 2001.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt UK har førsteretten til at beskatte A efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK, finder retten af de grunde, som Skatteministeriet har anført, at der ikke er grundlag for at statuere, at A ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. oktober 2002 til den 31. december 2006. Retten lægger således under de foreliggende omstændigheder til grund, at centrum for A’s livsinteresser i den angivne periode var i Danmark sammen med IA og de tre børn.   

Vedrørende spørgsmålet, om SKAT efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og stk. 2, kunne genoptage skatteansættelserne, bemærker retten, at A som fuldt skattepligtig til Danmark skulle angive sine indtægter i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2004. På baggrund af oplysningerne om hans tilknytning til Danmark i den anførte periode finder retten, at det beroede på A’s groft uagtsomme forhold, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Med hensyn til reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder retten under de foreliggende omstændigheder, at fristen tidligst begyndte at løbe den 27. april 2009, hvor det stod klart for skattemyndighederne, at der var meget lille udsigt til at modtage relevante oplysninger fra UK. Idet skattemyndighederne udsendte agterskrivelsen den 30. april 2009, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, derfor overholdt.

Vedrørende A’s principale påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattecenter Fredensborgs afgørelse af 28. oktober 2009 vedrørende A’s skatteansættelse for indkomstårene 1999 til 2006 er ugyldig. Vedrørende A’s anbringende om ugyldighed som følge af, at der ved afgørelsen er anvendt oplysninger, som anklagemyndigheden havde indsamlet i strid med retsplejeloven og i strid med persondataforordningen, er det bl.a. på baggrund af Datatilsynets afgørelse af 17. maj 2018 ubestridt, at der i forbindelse med afgørelsen af 28. oktober 2009 er begået en sagsbehandlingsfejl. Navnlig på baggrund af Datatilsynets afgørelser af 8. februar 2019 og 26. februar 2020 finder retten, at sagsbehandlingsfejlen ikke kan medføre ugyldighed. Retten lægger i den forbindelse til grund, at de ulovligt tilvejebragte beviser, af de grunde som anføres af Landsskatteretten i afgørelsen af 2. november 2020 og af Skatteministeriet i det sammenfattende processkrift under nærværende sag, hverken hver for sig eller samlet har haft afgørende betydning for afgørelsen af 28. oktober 2009 om, at A er fuldt skattepligtig til Danmark i den omhandlede periode. Som følge heraf er sagsbehandlingsfejlen konkret uvæsentlig og kan derfor ikke medføre, at afgørelsen er ugyldig. 

Af de af Skatteministeriet anførte grunde finder retten, at skattemyndighederne ikke i forbindelse med sagsbehandlingen har handlet i strid med Menneskerettighedskonventionens art. 6, stk. 2. Som følge heraf kan dette anbringende heller ikke medføre afgørelsens ugyldighed.

Sammenfattende tager retten herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 1.000.000 kr. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagens værdi er angivet til 100.000.000 kr., og at hovedforhandlingen har varet fire dage. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. 

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 1.000.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.