En A-kasse, der havde udbetalt indeholdelsespligtig befordringsgodtgørelse til dens medlemmer uden at indeholde A-skat, havde ved flere lejligheder fået oplyst, at der skulle ske indeholdelse. Den manglende indeholdelse ansås for at være en klar forsømmelse, hvorfor kassen var ansvarlig i medfør af kildeskattelovens § 69, for de ikke indeholdte A-skatter. § 69 indeholder ikke yderligere ansvarsbetingelser.
Kassens hæftelsesansvar efter § 69 er ikke betinget af, at regres kan gennemføres over for indkomstmodtagerne, eller at skattemyndighederne gennemfører en forudgående omligning af indkomstmodtagerne.

Et selskab ansås skattepligtig af udlejningsværdien af en feriebolig i udlandet, som selskabet stillede til rådighed for hovedanpartshavere og familie samt ansatte.

Et selskab, der drev bilforhandlingsvirksomhed, skulle svare moms af biler, der blev lejet hos et andet firma med henblik på at blive stillet vederlagsfrit til rådighed for kunder, hvis bil var på værksted.

En efterskole blev anset for omfattet af reglerne om lønsumsafgiftspligt.

Der kunne ikke foretages en begrænsning i rentefradragsretten for den andel af den samlede rente, der vedrørte en optionspræmie, der gennem kursfastsættelsen var indregnet i kontantrenten.

Ved den ændrede anvendelse af en del lejligheder fra at være udlejet til ikke-medlemmer til at blive benyttet af et medlem på andelsbasis, uden at udlejning til ikke-medlemmer herved ophørte, skulle andelsboligforeningen ikke ophørsbeskattes.

Ved den ændrede anvendelse af en andelsboligforenings sidste lejlighed fra at have været udlejet til et ikke-medlem til at blive benyttet af et medlem på andelsbasis, blev andelsboligforeningen ophørsbeskattet.

Landsskatteretten tiltrådte, at en autoriseret importør af biler havde afgiftsberigtiget 162 køretøjer således, at der i beregningen var indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravene til mindsteforhandleravance og derudover en importøravance på 0, jf. RGAL § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2

Sagen vedrører fradrag efter chokoladeafgiftslovens § 8 for varer, der er taget retur fra grossister mod godtgørelse af varens pris og for varer, som virksomheden har solgt ubeskattet til grossister og derefter taget retur fra detailleddet mod fuld godtgørelse.

Der var ikke grundlag for at antage, at der i forbindelse med likvidation af et svensk datterselskab var tale om hel eller delvis afhændelse af virksomhed til et koncernforbundet selskab. Sambeskatningen måtte anses at ophøre som følge af likvidationen. Genbeskatning af underskud fra datterselskab skulle herefter begrænses til 0, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3.

Ved afgørelsen af hvorvidt et dødsbos aktiver oversteg det i dødsboskattelovens § 6, stk. 1, fastsatte grænsebeløb for, at boet kunne anses for skattefrit, skulle alene nettoprovenuet ved boets salg til tredjemand af en fast ejendom medregnes. Da boets aktiver herefter ikke oversteg lovens grænsebeløb, var boet skattefrit.

En bank påtænker at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækker marginalen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet fastslog i sin bindende forhåndsbesked, at den enkelte er skattepligtig af det af arbejdsgiveren betalte tilskud til nedbringelse af renten på vedkommende medarbejders lån.

Styrelsen har i en konkret sag udtalt, at såfremt en forening og et selskab fællesregistreres efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt., skal afgiftsgrundlaget for foreningsdelen opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, mens afgiftsgrundlaget for selskabsdelen skal opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Et andelsbeskattet moderselskab ønskede at rekonstruere et datterselskab ved gældseftergivelse eller gældskonvertering. Ligningsrådet fastslog først og fremmest, at andelsbeskattede selskaber er omfattet af koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dernæst afgjorde Ligningsrådet, at en gældseftergivelse ville være skattefri for datterselskabet, men ville medføre underskudsbegrænsning. En gældskonvertering ville derimod være skattepligtig for datterselskabet, men ville ikke medføre underskudsbegrænsning.

Et dansk moderselskab ønskede at likvidere sine udenlandske datterselskaber. Datterselskaberne drev alene salgsvirksomhed med koncernens produkter. Moderselskabet ville efter likvidationerne videreføre salgsaktiviteterne primært ved at tilknytte datterselskabernes ansatte som selvstændige handelsagenter. Ligningsrådet fandt, at forholdet måtte sidestilles med afhændelse eller overførsel af datterselskabernes virksomhed til moderselskabet, hvilket ville udløse fuld genbeskatning af underskud efter ligningslovens § 33 E, stk. 2 og 3.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der som konsulent arbejdede på hvervgiverens kontor fra tidlig morgen til sen eftermiddag, kunne ikke fratrække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Højesteret lagde endvidere vægt på, at arbejdet med administration m.v. i virksomheden var beskedent, og at kontoret således ikke inden for normal arbejdstid i væsentligt omfang anvendtes af skatteyderen og dennes hustru, der arbejdede i virksomheden.
Sagsøgeren transporterede mellem hjemmet og arbejdspladsen hos hvervgiveren en bærbar computer m.v. Højesteret fandt, at transport af sådanne genstande må anses som et accessorium til personbefordring, hvorfor der ikke forelå transportomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (tidl. TfS 2000.584 Ø).

Forældres opgivelse af en livsvarig, vederlagsfri boligret i en ejendom, der ejedes af deres søn, anset som en gave fra forældrene til sønnen. Opgivelsen antoges at have en værdi for sønnen, idet ejendommen efter opgivelsen blev solgt i fri handel og en truende tvangsauktion blev undgået. Forældrene fandtes trods sønnens økonomiske situation at kunne have forlangt et vederlag for at opgive boligretten.
Opgivelsen af boligretten ansås for sket pr. 1. januar 1995 bl.a. fordi forældrene fra dette tidspunkt begyndte at betale husleje og ophørte med at medtage værdien af boligretten i faderens selvangivelse. Skattemyndighederne havde ansat værdien af opgivelsen af boligretten til en skønnet markedsleje på opgivelsestidspunktet kapitaliseret på baggrund af forældrenes forventede levetid. Denne værdiansættelse fandtes - trods sønnens økonomiske situation - ikke at kunne tilsidesættes.

I sagen, der angik beskatningen af en erstatningssum, fastslog landsretten, at denne skattemæssigt skulle behandles på samme måde, som det erstatningen trådte i stedet for.
En del af erstatningen blev i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse anset for at dække en gruppelivsforsikring, der ville være blevet udbetalt skattefrit, idet landsretten dog ikke fandt grundlag for at reducere denne del af erstatningen med et beløb svarende til en udbetalt kapitalpension.
Landsretten fastslog endvidere, at den del af erstatningen, der trådte i stedet for en skattepligtig løbende ægtefællepension, ikke var skattefri, fordi erstatningen blev udbetalt som et engangsbeløb

I sag om momspligt ved udlejning af bådepladser, som vedrørte en ubestemt periode, fastslog landsretten, at retsafgiften alene skulle beregnes på grundlag af et års momstilsvar og ikke i medfør af retsplejelovens § 228, stk. 2, af en værdi multipliceret med 10.

Ligningsrådet blev spurgt om de skattemæssige konsekvenser af en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne kan tegne aktier til kurs indre værdi, og senere kan afstå aktierne til kurs indre værdi eller afstå aktierne til anskaffelsessummen med tillæg af forholdsmæssig andel af nettoindtjeningen i ejerperioden ved den enkelte medarbejders fratrædelse. Ligningsrådet svarede, at det ikke vil medføre andre skattemæssige konsekvenser end aktieavancebeskatning, når medarbejderne ved afståelse af aktierne er direkte og indirekte afskåret fra at realisere aktierne til en anden værdi end kurs indre værdi.

Ved opgørelsen af den lempelsesberettigede indkomst efter ligningslovens § 33 F fandt Landsskatteretten, at der efter den direkte metode i stk. 1, skulle fratrækkes de udgifter, der direkte vedrørte den udenlandske indkomst. Vedrørende den indirekte metode i § 33 F, stk. 2, fandt retten, at udgifter til generalomkostninger, der ikke direkte kunne henføres til den danske indkomst, skulle fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst. Retten fandt ikke, at der herved var hjemmel til at opdele selskabets indtægter i en forsikrings- og en investeringsdel, hvorfor fordelingen skulle foretages i forhold til selskabets samlede bruttoindkomst. Retten fandt derimod, at bl.a. forsikringsydelser og hensættelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, måtte anses udelukkende at vedrøre den danske indkomst, hvorfor disse udgifter ikke skulle fordeles efter den indirekte metode i ligningslovens § 33 F, stk. 2.

Tilskud fra helejet datterselskab var skattefrit, således at spørgsmål om anvendelse af ligningslovens § 2, stk. 4, faldt bort.

Told- og Skattestyrelsen har udsendt meddelelse om eftergivelse af vandafgift ved vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, vedrørende bl.a. hvad der menes med ejendomme til boligformål, beregning af mindstekravet ved ejendomme med flere boligenheder og forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet. Efter styrelsens opfattelse betragtes helårs-, fritids- og sommerboliger som ejendomme til boligformål. Det er desuden styrelsens opfattelse, at i ejendomme med flere boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som den samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m³ for hver boligenhed. Endeligt er det styrelsens opfattelse, at der som hovedregel skal anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3, når der normalt sker afregning med vandværket en gang om året. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at der alene sker undtagelse til hovedregelen, i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med vandværket flere gange om året fx. halvårligt, eller ved fra- og tilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af mindstekravet selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode på et år, og derved kan henføres til en kortere bestemt periode.

En enke efter en landmand spurgte, om hun ville kunne få fradrag for indskud på en pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15A, såfremt indskuddet bestod i avance på ca. 775.000 kr. fra salg af landbrugsjord, som hendes ægtefælle solgte inden sin død. Ligningsrådet svarede bekræftende på spørgsmålet, under den forudsætning, at hun valgte at sidde i uskiftet bo.