Rentesatser til beregning af renter og procenttillæg af restskat samt procentgodtgørelse på overskydende skat er her fastsat for indkomståret 2024 

Standardrenten for 2025 er beregnet til 5,8 pct. 

Offentliggørelse af godtgørelsesprocenten, procenttillæg, restskatteprocenten og procenttillæg for 2024. 

For 2024 er renten for overskydende skattebeløb opgjort til X,X pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 5,8 pct. 

Opgørelse af rentesats ifølge opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2025. 

Siden 2022 har Spillemyndigheden udført over 10.000 tilsynsbesøg hos fysiske kasioner, spillehaller og i butikker. I cirka 90 procent af tilsynene har spiludbyderne haft styr på reglerne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser ikke var afgift på to smørepålæg.

Produkterne havde en sød smag af karamel/kanel og andre krydderier og smager karakteristisk af speculoos-krydderiblanding.

På baggrund af en samlet vurdering af produktet, fandt Skattestyrelsen, at produktet var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som en sukkervare af enhver art.

Der blev herved lagt vægt på, at sukker var karaktergivende for varen, henset til det høje indhold af sukker på 28,1 %, den søde smag, samt at produktet havde et udseende og en fremtoning, der tydeligt signalerede, at der var tale om en sukkerholdig vare.

Skatteministeren sikrer, at virksomheder ikke skal betale CO2-afgift af den kuldioxid, der indfanges og lagres.

Spørger er en virksomhed, som påtænker at købe en fast ejendom med henblik på at anvende den til udlejning til brug for kursus- og konferencevirksomhed. Ejendommen er opdelt i flere matrikler, som alle - med undtagelse af et matrikelnummer - er samnoterede. På ejendommen er endvidere beliggende aktivitetsbane, som sælger er frivilligt momsregistreret for udlejning af.

Skatterådet bemærker, at samnoteringen af matriklerne har den konsekvens, at der momsmæssigt er tale om overdragelse af to separate ejendomme, som skal vurderes individuelt.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger er berettiget til at fradrage den moms, som sælger påtænker at pålægge købesummen, idet momsen i relation til begge ejendomme opkræves i strid med momsloven.

Overdragelsen af de samnoterede matrikler, hvorpå der er én større bygning og flere mindre bygninger og aktivitetsbanen, må anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 4, stk. 5. Rådet henviser herved til, at Spørger påtænker at videreføre udlejningen af aktivitetsbanen. Den manglende meddelelse til told- og skatteforvaltningen om overdragelsen kan ikke medføre, at overdragelsen bliver momspligtig.

Overdragelsen af den sidste matrikel må endvidere anses for en momsfritaget overdragelse af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Grundværdier skal bedre afspejle en boliggrunds reelle anvendelsesmuligheder. Med et nyt styresignal styrker Vurderingsstyrelsen vurderingerne i områder, der alene er omfattet af en kommuneplanramme.

Leverancer af halalslagtet kød, der var betalt kontant for godt 6,7 mio. kr. i perioden 2015-2017, var ikke momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Momsfritagelse krævede, at sagsøgeren for hver enkelt transaktion godtgjorde, at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt. Sagsøgeren havde ikke indsendt lister efter momslovens § 54, eller angivet salgene i momsangivelsens rubrik B. De fremlagte fakturaer vedrørte et mindre beløb ud af den omtvistede omsætning. Der var ikke fremlagt dokumentation for, hvilke konkrete transaktioner der udgjorde den resterende omsætning, ligesom omsætningen ikke var nærmere specificeret ud på konkrete salg. Det var derfor ikke godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse er til stede for denne del. Retten fandt derudover, at hverken de fremlagte fakturaer, følgesedler m.v. eller vidneforklaringerne fra sagsøgerens medarbejdere og kunder dokumenterede, at de konkrete varer i de fremlagte fakturaer var transporteret til virksomhederne i det andet EU-land. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Ved et generationsskifte blev en ejendomsvirksomhed, som bl.a. bestod af 19 udlejningsejendomme, overdraget fra en far til 6 børn. Ejendommene blev i den forbindelse værdiansat til de offentlige vurderinger fratrukket 15 %. 

Skattestyrelsen fandt, at der forelå særlige omstændigheder, som indebar, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes, og styrelsen fastsatte derfor ejendommenes værdi skønsmæssigt på grundlag af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen. 

Landsskatteretten gav familien medhold i, at 15 %-reglen kunne anvendes. 

Sagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, som gjorde gældende, at der for 5 af de overdragne ejendomme forelå særlige omstændigheder.  

Byretten (3 dommere) fandt, at der forelå særlige omstændigheder. 

For 3 af ejendommene lagde retten vægt på, at selskabet havde anvendt en regnskabspraksis, hvor værdien af ejendommene i regnskaberne løbende var blevet opgjort og reguleret til "handelsværdi", og at dette skete med udgangspunkt i en afkastbaseret værdiansættelsesmetode, som er en sædvanlig og almindelig accepteret metode for værdiansættelse af investeringsejendomme. Retten fandt på denne baggrund, at de angivne handelsværdier må anses for at udgøre virksomhedsledelsens vurdering af ejendommenes egentlige markedsværdi på et åbent, aktivt marked, og at denne vurdering blev foretaget i samarbejde med virksomhedens revisor.

For 2 ejendomme lagde retten vægt på, at der var foretaget en realkreditbelåning af ejendommene. Retten lagde til grund, at realkreditinstituttet i forbindelse med lånebevilling, som var sket henholdsvis ca. 10 og 27 måneder før familieoverdragelsen, havde vurderet, at ejendommene havde handelsværdier, der oversteg de offentlige ejendomsvurderinger med henholdsvis 47 % og 116 %. Henset til den tidsmæssige nærhed mellem låneoptagelserne og de bagvedliggende lovpligtige realkreditvurderinger af ejendommenes værdi, sammenholdt med den ret betydelige forskel, der for begge ejendommes vedkommende var mellem realkreditvurderingen og den offentlige ejendomsvurdering, fandt retten, at der forelå særlige omstændigheder.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige vurdering af ejendommenes værdier. Retten henviste herved til, at de sagsøgte ikke ved eksempelvis syn og skøn havde godtgjort, at skønnet hvilede på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Endelig fandt retten, at det heller ikke under denne sag var godtgjort, at der foreligger en sådan fast, bindende administrativ praksis, der medfører, at skattemyndighederne er forpligtet til at acceptere en værdiansættelse efter 15 %-reglen.

                                           

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold.

Skatterådet fandt, imod Spørgers ønske, at en Spørger, der havde arvet sin afdøde ægtefælles engelske SIPP-pensionsordning og havde overført midlerne herfra til en nyoprettet SIPP-pensionsordning, havde succederet i den skattemæssige status, som ægtefællens pensionsindbetalinger havde haft på indbetalingstidspunktet. Skatterådet fandt, at det var afdødes pensionsmidler, der var indestående på Spørgers pensionsordning, og at midlerne ikke kunne anses for hævet på en sådan måde, at de var overgået til at være frie midler frem for pensionsmidler. Skatterådet lagde vægt på, at Spørgers pensionsordning kun kunne etableres ved overførsel af midler fra en afdød persons pensionsordning, at midlerne var overført direkte fra den afdøde ægtefælles pensionsordning til Spørgers pensionsordning, og at midlerne hele tiden havde været afsondret fra Spørgers økonomi. Midlerne havde dermed ikke forladt pensionssfæren. Herudover anså Skatterådet ikke overførslen i England for en førtidig/uberettiget hævning, som havde skattemæssige konsekvenser. Skatterådet var derfor enig med Spørger i konklusionen om, at overførslen af midlerne til Spørgers pensionsordning ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørger.

Skatterådet fandt dog ikke, at det forhold, at Spørger kunne vælge, om midlerne skulle udbetales kontant, om de skulle investeres i en livrente, eller om de skulle overføres til Spørgers egen pensionsordning, i sig selv førte til, at midlerne kunne anses for frie midler. At Spørger efter engelsk skatteret kunne hæve midlerne skattefrit, fordi ægtefællen var død inden det fyldte 75. år, ændrede ikke herved. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at overførslen skete skattefrit, fordi der var tale om en arvet kapital frem for en pensionsordning. Var dette tilfældet, ville Spørger dog ved overgangen til frie midler have modtaget en engangsudbetaling fra afdøde ægtefælles pensionsordning, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Derfor ville Spørger have været skattepligtig af en sådan udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, jf. § 55.

Modsat Spørger fandt Skatterådet ikke, at pensionsordningen kunne anses for en almindelig bankkonto. Ordningen fandtes i stedet omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørger ikke var skattepligtig af udbetalinger fra Spørgers engelske pensionsordning. Der ville være skattepligt af udbetalinger, der krone-for-krone svarede til indbetalinger, som afdøde ægtefælle havde haft fradrags-/bortseelsesret for efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, idet der var succederet i indbetalingernes skattemæssige status.

Skatterådet bekræftede, at afkastet af Spørgers engelske pensionsordning ikke var skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, som ikke omfattede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Skatterådet fandt derimod, at det løbende afkast af pensionsordningen var skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

En gavepose med båd blev efter en konkret vurdering fra Skatterådet ikke anset for afgiftspligtig efter emballageafgiftslovens § 2a.  Båndet vedlagt spørgers pose og hullerne på posen blev ikke vurderet at være konstrueret således, at der fremkom en hank.

Vurderingsstyrelsen runder syv milliarder kroner i tilbagebetalingstilbud til de boligejere, der har betalt for meget i boligskat fra 2011-2020. Med over 1,5 millioner udsendte deklarationer er skønnet for den samlede tilbagebetaling samtidig nedjusteret til 9,3 mia. kr.

Skattestyrelsens kontroller mod social dumping har i 1. halvår af 2024 ramt plet i mere end halvdelen af kontrollerne, hvor der er fundet fejl og snyd. Indsatsen har udløst udsendte opkrævninger for ca. 266 mio. kr.

Arbejdet med de nye ejendomsvurderinger har givet Vurderingsstyrelsen en lang række erfaringer, og særligt de foreløbige vurderinger har vist, at der for nogle ejendomme er udfordringer med at lægge alle anvendelsesmuligheder i plangrundlaget til grund for ansættelsen af grundværdien. Dette har ført til, at grundværdien i nogle tilfælde er blevet ansat på baggrund af en anvendelsesmulighed, som ejendomsejer reelt ikke kan få tilladelse til at opføre på grunden. Vurderingsstyrelsen ønsker derfor at ændre praksis for, hvornår en anvendelse skal anses for mulig efter plangrundlaget i henhold til ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 1. Praksisændringen medfører, at de anvendelsesmuligheder, der fremgår af plandataregistret eller de bagvedliggende planforskrifter, ikke skal anses for mulige efter plangrundlaget i de tilfælde, hvor det må formodes, at den pågældende anvendelse reelt ikke er mulig at opføre på grunden. Praksisændringen vil få virkning fra og med de vurderinger, der foretages pr. 1. marts 2021 og 1. januar 2022.

Lufthavnen var betinget fuldstændig skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Lufthavnen ønskede at udvide eksisterende aktiviteter og/eller facilitere og drive nye aktiviteter, der både ville omfatte egentlig lufthavnsvirksomhed, men som potentielt også ville kunne gå ud over ren lufthavnsdrift. Udvidelserne blev påtænkt at blive foretaget i joint-ventures med private investorer, primært danske pensionskasser.

Skatterådet kunne - under forudsætning af at de aktiviteter, der påtænktes drevet fra lufthavnens jordarealer/bygninger, kunne omfattes af skattefrihed - bekræfte, at det ikke havde betydning for Spørgers skattefrihed, om indtægterne af aktiviteterne på de udskilte jordarealer (og evt. bygninger) oppebæres i regi af et af Spørger helejet P/S eller af et delejet P/S i samarbejde med en eller flere investorer.  

Skatterådet bekræftede, at de påtænkte aktiviteter - bortset fra hoteldrift - ville kunne drives i P/S´er som beskrevet indenfor Lufthavnens skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Det var som en afgørende forudsætning for svaret lagt til grund, at eventuel omsætning med andre end flypassagerer og med virksomheder, som drev ikke-lufthavnsrelateret aktivitet, kunne rummes indenfor den i praksis anerkendte bagatelgrænse.

Skatterådet bekræftede, at aktiviteter, der ikke ville være omfattet af skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, ville kunne udskilles til et eller flere skattepligtige datterselskaber, uden at dette påvirker skattefritagelsen for Lufthavn-X.

Sagen vedrørte et selskab, der i en periode havde anvendt en konto oprettet under selskabets hovedanpartshavers personlige virksomhed til sine indtægter og udgifter. Det fremgik dog af retspraksis, at anpartshaveren efter en konkret vurdering kunne undgå beskatning af de overførte midler i det omfang, at de overførte midler blev anvendt til at betale selskabets udgifter, og der tillige var en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem overførslerne til anpartshaveren og afholdelsen af udgifterne. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at spørgsmålene ikke uden en grundig gennemgang af samtlige posteringer på kontoen kunne besvares med fornøden sikkerhed, og at spørgsmålene derfor ikke egnede sig til den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der lå i ordningen med bindende svar. Der burde i stedet gennemføres en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold. Skatterådet fandt derfor, at spørgsmålene skulle afvises og i stedet henvises til en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold.

Spørger ville flytte fra Tyskland til Danmark for at arbejde som au pair hos en dansk værtsfamilie i ca. 11 måneder. Spørgers bopæl i Tyskland blev bevaret under opholdet i Danmark, og spørger ville efter opholdet i Danmark igen tage ophold i Tyskland.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, under det midlertidige ophold i Danmark, skulle anses for at være hjemmehørende i Tyskland i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Spørger havde i den konkrete sag kun fast bolig til rådighed i Tyskland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Spørger påtænkte at gaveoverdrage 70 pct. af kapitalen i A A/S til sin hustru og samtidig etablere en successionsrækkefølge, hvor Spørgers hustru er successor, ægteparrets børn er første antecessorer, og ægteparrets børnebørn skal være anden antecessorer. Successionsrækkefølgen indeholder en række rådighedsbegrænsninger for såvel successor og antecessorer.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru skulle behandles efter reglerne om ægtefællesuccession i kildeskattelovens § 26 B, idet ejendomsretten til kapitalandelene overgik til Spørgers hustru ved Spørgers overdragelse af disse, jf. UfR 2021.5245.H. Skatterådet bekræftede herudover, at hvis kapitalandelene ikke indgik i et dødsbo, ville de ikke være omfattet af boets skattepligt. Kapitalandelene ville dog være omfattet af afdødes skattepligt i mellemperioden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kapitalandelene ikke skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved successors (Spørgers hustru) og antecessorernes (Spørgers børn/børnebørn) død, når kapitalandelene blev indsat i en successionsrækkefølge og overgik ved dødsfald.

Kapitalandelene blev overdraget til Spørgers hustru og Spørgers børn/børnebørn, der fik ejerskab til dem. Deres rådighed over kapitalandelene blev anset for ophørt på dødsdagen, jf. U2021.5245.H. Efter Højesterets dom i TfS 1998.397, skete der afståelse, når ejendomsrettens ophørte ved overdragelse eller på anden måde. Kapitalandelene skulle således beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ved successors (Spørgers hustru) og antecessorernes (Spørgers børn/børnebørn) død, når kapitalandelene blev indsat i en successionsrækkefølge og overgik ved dødsfald.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 4, idet det henhørte til skifterettens kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt aktiver skulle indgå i en boopgørelse.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru var omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift, og at gaven ville være afgiftsfri. Skatterådet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt der skulle afregnes gaveafgift for antecessor ved indtræden i successionsrækkefølgen, idet det var skifteretten, der havde kompetence til at beregne og opkræve afgift ved overgang af aktiver i henhold til en successionsrækkefølge.

Et selskab leverede på to hjemmesider i Danmark og Grønland ydelser i form af væddemål og onlinekasino, der var fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, om spil om penge m.v. En udenlandsk leverandør leverede ydelser til selskabet for godt 10,3 mio. kr. i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2021. Ydelserne fra leverandøren bestod i levering af odds og den spilplatform, som selskabet anvendte til levering af væddemål og onlinekasino til selskabets kunder. Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med ca. 2,6 mio. kr., idet selskabet skulle afregne salgsmoms efter reglen om såkaldt omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Selskabet klagede til Landsskatteretten over Skattestyrelsens afgørelse med påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor gjorde selskabet gældende, at leverandørens ydelser var momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Landsskatteretten anførte, at selskabet havde etableret stedet for virksomheden her i landet. De ydelser, som selskabet købte hos den udenlandske leverandør, havde derfor leveringssted her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1. Landsskatteretten anførte videre, at leverandørens ydelser til selskabet bestod i levering af odds og den spilplatform, som selskabet anvendte til levering af væddemål og onlinekasino til selskabets kunder. Leverandørens ydelser til selskabet var således ikke - som selskabets ydelser - karakteriseret ved at tildele en chance for gevinst til de personer, der spillede, og at spilleren samtidig som modværdi skulle acceptere at bære risikoen for at skulle finansiere gevinsterne, jf. EU-domstolens dom af 13. juli 2006 i sag C-89/05 (United Utilities), præmis 26. I sig selv var ydelserne derfor ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Den omstændighed, at selskabet anvendte leverandørens ydelser til brug for levering af selskabets i medfør af § 13, stk. 1, nr. 12, momsfritagne ydelser, indebar ikke, at leverandørens ydelser kunne henføres bestemmelsen. Det forhold, at leverandørens vederlag delvist afhang af selskabets omsætning, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.