Nedsættelse af grundværdien ud fra en samlet betragtning, fordi der var ansat en for høj værdi og samtidig forelå fejl fra vurderingsmyndigheden.
Vurderingsloven § 13, LBK nr. 1067 af 30-08-2013
Skatteforvaltningsloven § 33 stk. 3.
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.4.2.
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.2.2.2.
Der var anmodet om ekstraordinær genoptagelse fordi der fandtes at indgå for mange byggeretter i grundværdiansættelsen.
Skatterådet genoptog ekstraordinært grundværdiansættelsen og nedsatte grundværdien pr. 1/10 2003 fra 4.484.200 kr. til 3.769.300 kr. og grundværdien pr. 1. oktober 2008 fra 7.365.000 kr. til 5.786.500 kr.
Ejendommen var omfattet af en lokalplan, der fastsatte bestemmelser om dels bebyggelsens omfang i form af en bebyggelsesprocent gældende for alle ejendomme i et større område, dels for den omhandlede ejendom fastsatte, at lokalplanens formål og anvendelse til boliger skulle opfyldes inden for rammerne af eksisterende bebyggelse..
Det kunne tillægges vurderingsmyndigheden at grundværdien var ansat med et i forhold til den normale boligstørrelse for højt antal byggeretter og at betydningen af konkrete bestemmelser i en lokalplan om bevarelse af eksisterende bebyggelse ikke var inddraget i skønnet over antallet af byggeretter i grundværdiansættelsen.
Genoptagelsen var således begrundet i en samlet vurdering af forholdenes karakter og betydning.
Afgørelsen får skattemæssig virkning fra og med 21. december 2009.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed