De sambehandlede sager - der blev behandlet med deltagelse af tre dommere i byretten - angik spørgsmålet om, hvorvidt tre hovedaktionærer var skattepligtige af rådighed over fri lystbåd i indkomstårene 2012-2016 efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) og 16, stk. 6. 

Retten fandt indledningsvist, at båden var omfattet af "lystbåds"-begrebet i ligningslovens § 16 A, stk. 5.  

Retten fandt videre, at hovedaktionærerne havde rådighed over lystbåden i 2012-2016 og lagde i den forbindelse på baggrund af en i sagen fremlagt logbog og forklaringerne vægt på, at de havde benyttet båden privat (i forskelligt omfang). Retten anførte, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at hovedaktionærerne også havde udført praktiske opgaver under deres ophold på båden. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var dokumenteret ved de fremlagte agentaftaler, at hovedaktionærerne var afskåret deres råderet over båden. Hovedaktionærernes rådighed over anden lystbåd kunne heller ikke føre til andet resultat. 

Hovedaktionærerne skulle derfor beskattes som, at de havde lystbåden til rådighed hele året i årene 2012-2016 (også i perioder, hvor båden var på værft) med fradrag for de perioder, hvor båden var udlejet til tredjemand.  

Retten fandt desuden, at beskatningen opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 6, ikke udgjorde en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK af 20. marts 1952 med henvisning til bl.a. bestemmelsens forarbejder. 

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. 

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om sanering af erhvervsstøtte og nye initiativer, der skal skabe mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Skatteministeriet har i en højesteretssag om overdragelse af en landbrugsejendom med succession taget bekræftende til genmæle.

Sagen angår, om erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen reduceres med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat. I den konkrete sag var der tale om overdragelse af en landbrugsejendom med succession fra farbror til nevø.

Det var Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport i sagen har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling.

Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle i en sag om, hvorvidt erhververen af en virksomhed, som er overdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C, opnår en formuefordel, der udløser gavebeskatning, når handelsprisen er reduceret med et højere opgjort skattenedslag end nutidsværdien af den overtagne skat.

Da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, afsagde Højesteret dom i overensstemmelse med appellanternes påstand. 

Sagen angik, hvorvidt en dansk læges indtægter fra Y1-land, fra henholdsvis en Y1-landsk kommune, det Y1-landske politi, den Y1-landske (red.forvaltning.nr.1.fjernet) og Y1-landske patienters egenbetalinger skulle anses for værende lønindtægt oppebåret af lægen som lønmodtager, eller om indtægterne derimod skulle anses for hidrørende fra lægens selvstændige erhvervsvirksomhed. 

Retten lagde vægt på lægens ansættelsesaftale med den Y1-landske kommune og de forhold, som udtrykkeligt fremgik heri. Blandt andet fremgik det, at lægen var arbejdstager, at lægen var omfattet af en overenskomst og ferielovgivning, ligesom det fremgik, at den Y1-landske kommune afholdt en stor del af udgifterne forbundet med arbejdets udførelse. 

Retten fandt ikke, at lægen med sine egne forklaringer, vidneforklaringen og de i sagen fremlagte erklæringer fra den Y1-landske kommune, havde godtgjort, at lægen skulle betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. 

Efter en konkret vurdering af de samlede kriterier i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 fandt retten dermed, at lægens indkomst i Y1-land måtte anses som erhvervet i et tjenesteforhold.

Endvidere udtalte retten, at det forhold, at de Y1-landske skattemyndigheder efter Y1-landsk ret måtte betragte lægens indkomst som næringsindkomst, ingen betydning havde for vurderingen af, om lægen efter dansk ret skulle anses som værende lønmodtager og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriets blev herefter frifundet.

Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2023. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse. Derudover gælder afrundingsreglerne efter ejendomsvurderingsloven. Der skal fortsat reguleres for afstandsprocenten for 2001 og 2002, hvorfor disse fortsat fremgår. Vurderingsstyrelsen har godkendt et britisk indeks, som skal benyttes for ejendomme beliggende i Storbritannien fra og med indkomståret 2024.

T var tiltalt for ved den 25. juni 2021 i forbindelse med udrejse fra Y7-Lufthavn til et land udenfor EU at have medbragt likvide midler for i alt 1.577.837 kr., hvilket beløb oversteg værdien af 10.000 €, uden forinden at have angivet beløbet overfor told- og skatteforvaltningen, idet han fremlagde ufuldstændig og ukorrekt dokumentation i forbindelse med angivelserne den 23. juni 2021 og den 25. juni 2021.

T forklarede, at han havde forsøgt at gøre det korrekt. Hvis han ville snyde, havde han slet ikke henvendt sig til tolden. Beløbene var beløb han samlede ind for andre med henblik på, at de blev fordelt til deres respektive familier i udlandet, gennem en virksomhed i udlandet som T’s virksomhed samarbejdede med. Det var de samme penge, der var tale om, da han foretog deklaration både den 23. og 25. juni i 2021, men den 25. juni 2021 var beløbet lidt højere, fordi han havde arbejdet den 24. juni 2021. Den 23. juni 2021 vidste T ikke, at han skulle medbringe en liste over alle donationerne. Tolden havde aldrig bedt om sådan en liste før. Da de bad om listen, tog han hjem, og så kom han tilbage igen den 25. juni 2021 med listen. Han havde tillige været igennem tolden med sådanne beløb i 2018, 2019 og 2020. Da var der ikke problemer med blanketterne. Det var rigtigt, at han brugte tre udtryk, når han skulle have penge gennem tolden: gaver, lån og pengeoverførsler.

Et vidne, der var ansat i Toldstyrelsen, og som havde kontakten med T den 23. juni 2021 og den 25. juni 2021, forklarede, at beløbet på den blanket, som skulle udfyldes af T, var registreret som en donation, og der skulle derfor være et bilag vedlagt pengeangivelsen. Vidnet og en kollega forklarede T, at der skulle være en liste over donationerne, hvorefter T forlod tolden og kom tilbage et par timer senere, hvor han havde medbragt nogle af bilagene. Donationsbeløbet var 2 millioner (red.valuta.nr.1.fjernet), og bilagene skulle stemme overens med dette. Der var bilag for omkring 209.000 kr., så der manglede bilag for 1,8 millioner (red.valuta.nr.1.fjernet). T forlod tolden uden at rejse og kom igen den 25. juni 2021, og han havde nu lavet registreringen om til et lån med næsten samme beløb, men der var ikke nogen dokumenter vedlagt, som viste, at der var tale om et lån. Vidnet og en kollega ringede derfor til politiet og anmeldte det.

Byretten fandt efter bevisførelsen herunder forklaring afgivet af Toldstyrelsens medarbejder, T skyldig i tiltalen. Det forhold, at T efterfølgende havde udført pengebeløb under angivelser "Money Transfer" kunne ikke føre til andet resultat. T idømtes en bøde på 375.000 kr.

T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, idet landsretten tiltrådte, at T ad to omgange forsøgte at udføre de samme likvide midler, og at han ikke deklarerede de likvide midler for told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med forordningen. T’s manglende opfyldelse af forpligtelsen til at angive de omhandlede likvide midler kunne under de anførte omstændigheder i hvert fald tilregnes T som groft uagtsomt. Bødestraffen blev fastsat som en tillægsstraf til den indenretlige bødevedtagelse af 14. marts 2022 af en bøde på 18.750 kr.

Sagen angik, om sagsøgerens virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2019-2021 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettigede. Retten fandt, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt i den pågældende periode. Retten henviste herved til, at den væsentligste del af virksomhedens underskud blev udgjort af fakturaer udstedt af et interesseforbundet selskab, at virksomheden havde givet underskud siden 2017, at virksomhedens varelager var søgt solgt fra 2019, og at virksomheden på baggrund af de oplyste regnskabstal ikke havde udsigt til at opnå fortjeneste.  

Sagen angik endvidere, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for købsmomsfradrag for tre fakturaer udstedt af det interesseforbundne selskab. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den fakturerede ydelse udgjorde levering mod vederlag, hvorfor der ikke kunne anerkendes købsmomsfradrag. Retten henviste herved til sagsøgerens egen forklaring, hvormed det måtte lægges til grund, at den omhandlede rådgivning var udført af sagsøgeren selv, ligesom det interesseforbundne selskab ikke havde nogen ansatte. 

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

I en landsdækkende aktion mod social dumping afslører Skattestyrelsen problemer med social dumping hos seks ud af syv besøgte virksomheder i Horsens. De seks virksomheder kan se frem til yderligere kontrol for at opgøre omfanget af social dumping.

I en landsdækkende aktion mod social dumping afslører Skattestyrelsen problemer med social dumping hos seks ud af ni besøgte virksomheder i det Midt- og Vestsjællandske område. De seks virksomheder kan se frem til yderligere kontrol for at opgøre omfanget af social dumping.

I en landsdækkende aktion mod social dumping afslører Skattestyrelsen problemer med social dumping hos fire ud af ti besøgte virksomheder på Fyn. De fire virksomheder kan se frem til yderligere kontrol for at opgøre omfanget af social dumping.

Regeringen og parterne i den grønne trepart er enige om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen. Indsatserne i aftalen vil reducere sektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Det skal bl.a. ske ved en historisk arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Samtidig sætter aftalen retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.

Når danskerne køber varer og ydelser i udlandet, kontrollerer Skattestyrelsen, om butikkerne har betalt korrekt moms. I 2023 fandt styrelsen fejl i 9 ud af 10 kontrollerede butikker.

Straffesagen mod T1 og T2 handlede i det væsentlige om, hvordan der i et større netværk var indført og solgt ikke-afgiftsberigtigede kopicigaretter under et bestemt varemærke. Politiet havde lavet en lang række observationer af handler, ligesom der var aflyttet telefonsamtaler vedrørende handler, dronevideooptagelser og fund ved ransagninger af ikke-afgiftsberigtigede cigaretter og store kontantbeløb.

T1 og T2 var i forening med andre, hvis sager blev behandlet særskilt, tiltalt for 19 forhold af overtrædelse af tobaksafgiftsloven af særlig grov karakter ved i forening, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen og at have overdraget, erhvervet, tilegnet eller anvendt ikke under i alt 2.018.340 cigaretter, hvoraf der ikke var betalt afgift på ikke under 3.563.187 kr., som skulle have været betalt efter loven. Derudover var T1 tiltalt for 7 yderligere tilfælde af overtrædelse af tobaksafgiftsloven af særlig grov karakter med 17.835.450 cigaretter i alt, hvoraf der ikke var betalt afgift på ikke under 31.486.702 kr.

Det offentlige blev herved unddraget 35.049.889 kr. i tobaksafgift i alt.

T1 var tillige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at være i besiddelse af 6.293 g hash med henblik på videresalg.

T2 var tillige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt lov om forbud mod visse dopingmidler ved at være i besiddelse af 178 stk. morfinpiller, 30,7 g hash og 20 ulovlige dopingenheder med henblik på videresalg.

Endelig var T1 og T2 hver for sig tiltalt for 2 forhold af varemærkekrænkelse af særlig grov karakter.

I et mindre omfang erkendte de tiltalte, at der var tale om cigaretter. De tiltalte forklarede dog for en lang række af forholdene, at de ikke vidste, at der var cigaretter i kasserne, men at der blev leveret andre ting, bl.a. grænsevarer, reservedele, håndklæder og t-shirts.

Byretten fandt det bevist, at T1 i hele perioden fra ca. december 2020 til september 2021 var T2’s faste leverandør af ikke afgiftsberigtigede cigaretter. Som bevis henviste retten til indholdet af aflyttede telefonsamtaler, observationer af kasser og overdragelser, videooptagelser samt efterfølgende fund af meget store mængder ikke afgiftsberigtigede cigaretter hos både T1 og T2, der alle havde haft påskriften på cigaretmærket. Retten lagde tillige til grund, at hver kasse med cigaretter indeholdt 10.000 cigaretter. Byretten fandt herefter T1 skyldig i tiltalen dog med et mindre antal cigaretter.

T1 idømtes fængsel i 4 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 24.000.000 kr. samt konfiskation. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes karakter og antal samt størrelsen af de unddragne beløb. Endvidere lagde byretten vægt på, at både overtrædelsen af afgiftslovgivningen og varemærkeloven var af særlig grov karakter. Endelig lagde retten vægt på, at T1 måtte betragtes som en hovedbagmand vedrørende distribution af kopicigaretter på det danske marked.

Byretten fandt T2 skyldig i tiltalen, dog med en lille justering i antal cigaretter og afgiftsbeløbet.

T2 idømtes 4 års fængsel, der omfattede en reststraf på 976 dage, samt en tillægsbøde på 2.900.000 kr. og konfiskation. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes karakter og antal samt størrelsen af de unddragne beløb. Endvidere lagde byretten vægt på, at både overtrædelsen af afgiftslovgivningen og varemærkeloven var af særlig grov karakter.

T1 ankede dommen med påstand om frifindelse, idet han dog erkendte sig skyldig i forholdet vedrørende besiddelse af euforiserende stoffer, og i øvrigt formildelse. Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans samt skærpelse.

Landsretten lagde til grund, at der havde været tale om cigaretter i de tilfælde, hvor det af politiets observationer fremgik, at T2 og/eller T1 havde håndteret og overdraget sådanne helt tilsvarende kasser til andre personer. Der fandtes ikke grundlag for at antage, at kasserne indeholdt andet end cigaretter, og landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at de tiltaltes forklaring om levering af andre ting, ikke var støttet af de øvrige oplysninger i sagen, herunder politiets øvrige observationer, aflytninger og fund.

T2 havde ikke anket sin dom. Spørgsmålet for landsretten var herefter om - og i givet fald i hvilket omfang - det var T1, der leverede de cigaretter, som T2 var dømt for at have videreoverdraget. Landsretten fandt ligesom byretten, at det var bevist, at T1 i perioden fra december 2020 til september 2021 var T2’s faste leverandør af de omhandlede ikke-afgiftsberigtigede cigaretter.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de ændringer, at tillægsbøden nedsattes til 23.600.000 kr., at forvandlingsstraffen for tillægsbøden forhøjedes til fængsel i 4 måneder, og at der hos T1, udbyttekonfiskeredes 7.665.000 danske kroner.

Sagen angik i første række, om et selskab havde haft ret til at fradrage en købsmoms på knapt 7 mio. kr. ved selskabets køb af en grund samt efterfølgende opførelse af nye rækkehuse på grunden. Hvis selskabet havde haft ret hertil, var spørgsmålet i anden række, om reguleringen af det foretagne momsfradrag i forbindelse med selskabets efterfølgende momsfritagne udlejning af rækkehusene skulle ske samlet i det år, da rækkehusene blev taget i brug til momsfri udlejning, eller over 10 år. Sagen blev behandlet af 3 dommere i byretten.

Flertallet fandt det godtgjort, at selskabet erhvervede byggegrunden og opførte rækkehusene med henblik på et momspligtigt salg af rækkehusene som nye bygninger med tilhørende jord, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 9, litra a. Selskabet havde derfor fradragsret for momsen af købesummen for grunden og af opførelsesomkostningerne i medfør af momslovens § 37, stk. 1. Flertallet bemærkede videre, at fradragsretten bevares, når den én gang er opstået, selv om den påtænkte momspligtige virksomhed ikke realiseres. Under hensyn hertil, og da der efter ordlyden af momslovens §§ 43 og 44, samt forarbejderne til bestemmelsen ved ændring af anvendelse skal ske en regulering over 10 år, tog retten selskabets subsidiære påstand om hjemvisning af selskabets momstilsvar til følge, med henblik på, at der blev foretaget regulering af fradraget efter momslovens §§ 43-44. 

Flertallet tilføjede, at den omstændighed, at Skattestyrelsen efter færdiggørelsen af de omhandlede rækkehuse havde ændret administrativ praksis angående principperne for reguleringen af momsfradrag vedrørende opførelse af fast ejendom, ikke kunne begrunde, at der skulle ske en samlet tilbagebetaling af momsfradraget, for så vidt angik de rækkehuse, som var blevet udlejet i samme regnskabsår, som de var opført.

Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, der havde nægtet selskabet fradrag.

Landsskatteretten har i tre kendelser underkendt Motorstyrelsens tidligere praksis for regulering af et køretøjs værdi på baggrund af afvigende kilometerstand (kilometerregulering). Det gælder både ved import (registreringsafgift) og eksport (eksportgodtgørelse).

På den baggrund er det muligt at anmode om genoptagelse for sager, der omfatter værdifastsættelser foretaget i perioden fra og med den 4. juli 2020 til og med den 28. februar 2023. Genoptagelse kræver, at parten kan sandsynliggøre, at genoptagelsen vil føre til en ændring af registreringsafgiften eller eksportgodtgørelsen.

Nye regler er trådt i kraft den 1. marts 2023, og derfor finder styresignalet kun anvendelse for sager før dette tidspunkt.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen blev i starten af året udsat for tyveri af data, hvor en nu tidligere medarbejder er sigtet for at stjæle og senere offentliggøre data. Siden er der gjort en omfattende indsats for at følge op på hændelsen.

I dag lancerer regeringen sit udspil om et stærkere erhvervsliv, der omhandler sanering af erhvervsstøtte og en række nye initiativer som skaber mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Sagen, der blev behandlet i landsretten i første instans, angik, om skatteyderen var berettiget til fuld  eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst han oppebar for sit arbejde på et skib, der udførte arbejde på havbunden ud for Y1-land. Det afgørende i sagen var, om den  nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst regulerer beskatningsretten til indkomst, der er optjent 
udenfor de nordiske staters område.

Landsretten fandt, at Danmark var tillagt beskatningsretten til indkomsten i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, selvom arbejdet var udført udenfor de nordiske staters område. Skatteyderen var derfor alene berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.

Landsretten anførte, at skatteyderen ikke med henvisning til Den juridiske vejledning eller på andet 
grundlag havde godtgjort en bindende administrativ praksis, der kunne føre til andet resultat.

Spørger ejer digitale skilte. En mellemmand formidler i eget navn via en platform reklameplads på de digitale skilte. Mellemmandens reklamekunder kan på platformen deltage i en auktion over reklamepladsen. Vinderne af auktionen overfører reklamematerialet via platformen til digitale skilte, som afspiller reklamematerialet. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at de formidlede ydelser skulle anses for elektronisk leverede ydelser. Som udgangspunkt kunne ydelserne også anses for reklameydelser. Da ydelserne kunne anses for reklameydelser, skulle de imidlertid ikke anses for ydelser vedrørende fast ejendom, uanset om de digitale skilte kunne anses for fast ejendom eller ej. Efter fast praksis har leveringsstedsreglerne for elektronisk leverede ydelser forrang for leveringsstedsreglerne for reklameydelser i tilfælde, hvor en ydelse umiddelbart kan omfattes af begge regelsæt. De formidlede ydelser (tilrådighedsstillelsen af reklamepladsen) skulle derfor anses for elektronisk leverede ydelser. Leveringsstedet (det momsmæssige beskatningssted) for mellemmandens køb af reklamepladsen var derfor i det tredjeland, hvor mellemmanden er etableret. Der skulle derfor ikke betales moms i Danmark, selvom de digitale skilte er opstillet i Danmark.

Spørger formidler i eget navn reklameplads via en platform. Spørgers reklamekunder kan på platformen deltage i en auktion over reklamepladsen. Vinderne af auktionen overfører reklamematerialet via platformen til digitale skilte, som afspiller reklamematerialet. De digitale skilte ejes af spørgers formidlingskunder. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at de formidlede ydelser skulle anses for elektronisk leverede ydelser. Som udgangspunkt kunne ydelserne også anses for reklameydelser og for ydelser vedrørende fast ejendom. Da ydelserne kunne anses for reklameydelser, skulle de imidlertid ikke anses for ydelser vedrørende fast ejendom. Efter fast praksis har leveringsstedsreglerne for elektronisk leverede ydelser forrang for leveringsstedsreglerne for reklameydelser i tilfælde, hvor en ydelse umiddelbart kan omfattes af begge regelsæt. De formidlede ydelser (tilrådighedsstillelsen af reklamepladsen) skulle derfor anses for elektronisk leverede ydelser. Leveringsstedet (det momsmæssige beskatningssted) for spørgers køb af reklamepladsen var derfor i det tredjeland, hvor spørger er etableret. Der skulle derfor ikke betales moms i Danmark, selvom de digitale skilte er opstillet i Danmark.

De endelige ejendomsvurderinger rammer nær de observerede salgspriser i langt de fleste tilfælde. For de første 500.000 udsendte 2020-vurderinger er træfsikkerheden således over 80 pct. Det viser en ny træfsikkerhedsanalyse fra Vurderingsstyrelsen.

I en undersøgelse af Boligprogrammet konstaterer It-tilsynet, at implementeringen af de nye boligskatteregler følger planen fra 2021, hvor den valgte løsningsmodel blev besluttet.