Efter udmeldelse af syn og skøn i form af isoleret bevisoptagelse, besvarede den udmeldte skønsmand rekvirentens og Skattestyrelsens spørgsmål vedrørende værdien af en fast ejendom. Herudover havde skønsmanden besvaret rekvirentens supplerende spørgsmål til værdiansættelsen.

Rekvirenten indgav efterfølgende begæring om afhjemling af skønsmanden, jf. retsplejelovens § 206.

Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at retten skulle afvise begæringen om afhjemling, idet bevisførelsen må anses som uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.

Skattestyrelsens argumenterede for, at skønsmanden,- efter Skattestyrelsen opfattelse, havde besvaret de stillede spørgsmål, og de supplerende spørgsmål, samt at sagen måtte anses som tilstrækkeligt belyst. Skønsmanden havde ved besvarelsen været fuldt oplyst om de faktiske forhold vedrørende ejendommen, og der forelå ingen objektive og væsentlige forhold af betydning, der nødvendiggjorde en afhjemling.,-

Retten fandt, at skønsmanden ved udarbejdelse af den supplerende skønserklæring sammenholdt med den udarbejdede skønserklæring, havde besvaret de stillede spørgsmål. Rekvirentens begæring om gennemførsel af afhjemling blev ikke taget til følge, jf. retsplejelovens § 341.

Toldstyrelsen så en femdobling i mængden af tilbageholdt amfetamin sidste år, og generelt har Toldstyrelsen mange narkotikasager. Skatteministeren vil have fokus på en styrket toldkontrol i den kommende tid.

Spørgers koncern har gennemført en omstrukturering med henblik på at trække en aktivitet ud af selskabet, H2 og isolere denne aktivitet i Spørger. Som følge af denne omstrukturering er Spørger blevet fusioneret med selskabet, H4, med Spørger som det fortsættende selskab efter fusionen. Som et led i omstruktureringen blev aktiviteten kort tid før fusionen overdraget fra H2 til H4 ved apportindskud i forbindelse med stiftelsen af H4.

Overdragelsen af aktiviteten ved lodret fusion var en vederlagsfri overdragelse. Da det blev lagt til grund, at overdrageren havde fradragsret i forbindelse med anskaffelsen af aktiverne, skulle overdragelsen sidestilles med levering mod vederlag, og var derfor som udgangspunkt momspligtig. Overdragelsen kunne dog efter en konkret vurdering anses som en momsfri virksomhedsoverdragelse.

Skatterådet bekræftede derfor, at Spørgers fusion med H4 ikke udløste moms.

Spørger har gennemført en omstrukturering med henblik på at trække en aktivitet ud af Spørger og isolere denne aktivitet i et nyt selskab i koncernen. Som led i omstruktureringen stiftede Spørger et datterselskab, H4, ved apportindskud af aktiviteten. Efterfølgende blev der gennemført en lodret fusion mellem H4 og et andet selskab i koncernen, H3. H4 var ikke momsregistreret, og eksisterede alene i 20 dage, hvorefter selskabet blev opløst ved fusion med H3.

Overdragelsen af aktiviteten fra Spørger til H4 opfyldte isoleret set ikke betingelserne for at blive anset for en momsfri virksomhedsoverdragelse. Den efterfølgende lodrette fusion indebar imidlertid, at den aktivitet, som H4 havde overtaget fra Spørger, umiddelbart blev videreført uændret af H3 via en selskabsretlig universalsuccession.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at under de særlige forhold, der gjorde sig gældende i sagen, kunne der, ved den momsmæssige kvalifikation af overdragelsen, tages hensyn til de transaktioner, som H3 gennemførte efter fusionen, i lighed med principperne i sag C-137/02, Faxworld.

Overdragelsen fra Spørger til H4 kunne derfor anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, idet der i det konkrete tilfælde tages hensyn til, at aktiviteten blev videreført uændret som en momspligtig aktivitet af H3 efter gennemførelsen af den lodrette fusion.

Skatterådet bekræftede på denne baggrund, at Spørgers overdragelse af aktiviteten ved apportindskud til H4 ikke udløste moms.

Sagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde nægtet sagsøgeren et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser, og sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. 

Skatterådet har på mødet den 25. februar 2025 fulgt Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62, stk. 1, jf. § 59 gives tilladelse til at indhente oplysninger om et pengeinstituts udbetaling af kompensationer til ikke-identificerede fysiske personer.

Skatterådet har på mødet den 4. februar 2025 behandlet Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet om pålæg af oplysningspligt i henhold til momslovens § 75, stk. 5, om at indhente oplysninger hos udbydere af betalingstjenester til brug for momskontrollen af udenlandske internetvirksomheder. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og meddelte således tilladelse til, at Skattestyrelsen indhenter oplysninger som angivet.

Spørger havde søgt om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed (nedlukningserstatning). Han havde i 2024 modtaget en delafgørelse (indgået forlig) om erstatningen for de minkspecifikke anlægsaktier (bygninger og driftsmidler), fastsat på grundlag af nedlukningsbekendtgørelsens § 5. Det vil sige, at der var truffet afgørelse om anlægsaktivernes afskrevne restværdi pr. 31. december 2029, tilbagediskonteret til 2021. Afgørelsen om den øvrige del af nedlukningserstatningen ville først blive truffet i et efterfølgende indkomstår.

Efter Skatterådets opfattelse ville Spørger opnå erstatning for minkvirksomhedens anlægsaktiver via 1) erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening og 2) anlægsaktivernes restværdi ultimo 2029, tilbagediskonteret.

Skatterådet bekræftede, at Spørgers beskatningstidspunkt for erstatningsbeløbene for anlægsaktiverne var det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - ville træffe afgørelse om den samlede erstatning. Der skulle derfor ikke ske beskatning på tidspunkt for delafgørelsen, hvor der alene var fastsat et delelement i den samlede erstatning for minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler. Det kunne i den konkrete sammenhæng ikke føre til et andet resultat, at Spørger havde et retskrav på dette delelement/erstatningsbeløb.

Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at den resterende del af erstatningen måtte forventes at udgøre en væsentlig del af den samlede erstatning, og at der derfor var en reel usikkerhed om erstatningens størrelse indtil hovedafgørelsen var truffet. Der blev tillige lagt vægt på, at lovgivningen på erstatningsområdet for mink indebar, at det ikke var muligt at foretage en meningsfuld opgørelse af avancer og tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, før den samlede erstatning var fastsat.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er enige om at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget af, at der ikke efterfølgende begås kriminalitet. Aftalen skal sikre, at borgere, der får en håndsrækning fra fællesskabet, ikke misbruger den hjælpende hånd.

Sagen angik, om sagsøgeren, som drev en enkeltmandsvirksomhed, havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 skulle tilsidesættes. 

Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens overskud af virksomhed dels på baggrund af en skønnet yderligere omsætning, dels på baggrund af nægtelse af fradrag for hævdede udgifter til leje af kokke.

Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at skønne over sagsøgerens overskud af virksomhed i de omhandlede indkomstår. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, var der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. 

Retten fandt herudover, at sagsøgeren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de hævdede udgifter til leje af kokke udgjorde driftsomkostninger for virksomheden. 

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. 

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at lægge en korrigeret saldo for sin indskudskonto i virksomhedsskatteordningen til grund, således at sagsøgeren kunne opspare overskud i ordningen i indkomstårene 2019 og 2020.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indskudskontoen blev opgjort forkert ved opstart af virksomhedsordningen i 2011. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren under sagens behandling for skattemyndighederne og domstolene havde angivet forskellige opgørelser heraf, samt at sagsøgeren ved fem skatteregnskaber havde oplyst indskudskontoen til at følge den oprindeligt opgjorte indskudskonto. Endvidere lagde retten vægt på, at sagsøgeren i 2016 uberettiget havde korrigeret sin indskudskonto uden at foretage en anmeldelse til skattemyndighederne. 

Retten fandt endvidere, at en overgangsregel om opsparing uanset en negativ indskudskonto ikke fandt anvendelse, idet indskudskontoens saldo ikke var omfattet af bagatelgrænsen i medfør af overgangsreglen. 

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

I den ene af to sambehandlede sager fandt retten, at en udgift i selskabets årsrapport til personaleudgifter med 339.026 kr., var lønindtægt for skatteyder, som var direktør i selskabet. Der var ikke ansatte i selskabet, og retten lagde vægt på, at årsrapporten blev godkendt på selskabets generalforsamling, samt at der i den interne specifikation for regnskabet fremgik, at personaleudgifterne udgjorde vederlag til direktionen. 

I den anden af de to sambehandlede sager fandt retten desuden, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at hendes skattepligt til Danmark ophørte den 18. marts 2012. Retten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen ifølge købsaftaler dateret den 15. marts 2012 solgte to ejendomme i Danmark til et selskab, som skatteyderen stiftede den (red.fjernet.dato5), og var direktør i indtil den 11. marts 2012, og som siden stiftelsen var 100 % ejet af et selskab, hvori skatteyderens ægtefælle var kapitalejer. Desuden at overdragelsen af ejendommene først blev tinglyst i 2021 og 2022, at det af skatteyderens kontoudtog for perioden 2012 og 2013 fremgik, at hun havde haft udgifter til dyrlæge, dagligvarebutikker og byggemarkeder i området omkring de omhandlende ejendomme, ligesom hun ikke havde redegjort for, hvortil hun efter den 18. marts 2012 skulle være skattepligtig. 

Endelig fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at en række indsætninger på hendes konti stammede fra allerede beskattede eller skattefri midler. 

Betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen var ikke opfyldt, fordi den pågældende person ifølge de gældende årsopgørelser inden for de seneste 10 år forud for tjenesteforholdets påbegyndelse havde været begrænset skattepligtig af lønindkomst til Danmark, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne ske nedsættelse af afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt., ved tinglysning af mere end ét nyt pantebrev, når der var sket matrikulær ændring mellem tinglysning af et tidligere ejerpantebrev og tinglysning af nye pantebreve, uden at værnsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, 3. pkt., fandt anvendelse.

Skatterådet fandt, at der var sket en matrikulær ændring i den pantsatte ejendom, da denne blev opdelt i tre ejendomme, som var nye, faste ejendomme.

Da et nyt pantebrev alene var tinglyst på en af de tre ejendomme, var det ikke muligt at opfylde værnsreglens betingelse om pant i samme ejendom ved tinglysning af flere pantebreve.

Værnsreglen fandt anvendelse uanset at betingelserne for afgiftsnedsættelse i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 2 var opfyldte.

Efter et historisk år, hvor elbilerne for første gang blev den dominerende biltype i Danmark, vil skatteminister Rasmus Stoklund udbygge elbilens popularitet yderligere. Særligt i de jyske kommuner har salget af elbiler haft fart på i 2024, viser nye tal fra Skatteministeriet.

Efter et historisk år, hvor elbilerne for første gang blev den dominerende biltype i Danmark, vil skatteminister Rasmus Stoklund udbygge elbilens popularitet yderligere. Særligt i de jyske kommuner har salget af elbiler haft fart på i 2024, viser nye tal fra Skatteministeriet.

Grebet skal strammes over for kiosker og mindre detailbutikker for at komme udfordringerne med svindel og snyd til livs. Derfor iværksættes der nu et endnu tættere og bredere fælles skærpet tilsyn på tværs af myndigheder under Skatteministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Landets boligejere kan nu logge ind på skat.dk og se deres indefrysningslån og pensionistlån for 2024.

Toldere opdagede et hemmeligt rum, der viste sig at gemme over 70 kilo hash, da de kontrollerede en dansk registreret bil, der ville krydse grænsen til Danmark.