12/08
SKM2025.428.SR
Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet gennemførte torsdag i sidste uge årets tredje landsdækkende aktion mod social dumping. Som led i denne aktion kontrollerede Skattestyrelsen 12 virksomheder i Aarhus, der hovedsageligt var beskæftiget inden for byggebranchen. Otte af disse kan se frem til yderligere kontrol.
- Vi har under kontrolaktionerne fokus på, at der afregnes korrekt skat og moms til Danmark af det arbejde, der udføres. Og det er især udenlandske medarbejderes og virksomheders forhold, vi undersøger. Vi kan som regel ikke afgøre sager under selve kontrollerne. Derfor vil de virksomheder, hvor vi ser indikationer på social dumping, blive kontrolleret yderligere, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen.
Virksomhederne, der er blevet kontrolleret, er udvalgt, fordi Skattestyrelsens oplysninger om virksomhederne indikerer, at der kan være problemer med social dumping.
I de 12 virksomheder, der blev besøgt i Aarhus, talte Skattestyrelsen med 19 medarbejdere, hvoraf de 17 var udenlandske.
- Medarbejderne i fem af de virksomheder, vi besøgte, ser ud til at skulle anses som lønmodtagere i de danske virksomheder, de arbejder for. Det betyder, at det danske firma skal indeholde skat af den løn, de udbetaler til de udenlandske medarbejdere. I de øvrige virksomheder er der forskellige forhold, vi skal have undersøgt. Det ser umiddelbart ud til, at en enkelt virksomhed slet ikke er registreret og så er der nogle lønindberetninger, vi skal have set nærmere på, siger Ernst O. Nielsen.
På landsplan blev der i alt kontrolleret 59 virksomheder, 43 af disse – svarende til 73 pct. – kan se frem til yderligere kontrol. Skattestyrelsen talte under kontrollerne med 285 medarbejdere, hvoraf 263 var udenlandske.
Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; Borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818
12/08
SKM2025.428.SR
11/08
SKM2025.427.SR
11/08
SKM2025.426.SR
11/08
SKM2025.425.SR
28/07
Sag 24/2025