Et tilskud til istandsættelse af en stue i en fredet bygning var skattefri, idet Ligningsrådet fandt, at betingelsen om, at det offentlige støttede samme bygningsarbejde var opfyldt, selvom Skov- og Naturstyrelsen kun havde givet støtte til den udvendige istandsættelse.

En landmand spurgte, om han ville kunne få fradrag for indskud på en pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A, såfremt indskuddet bestod i avance på ca. 1,5 mio. kr. fra salg af landbrugsjord. Ligningsrådet svarede bekræftende på spørgsmålet, under den forudsætning, at de øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens § 15A var opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt sig om den momsmæssige behandling af provision, som danske agenter modtager fra udenlandske virksomheder for deres formidlingsydelser i forbindelse med handel med varer

Statstilskud, der gives i henhold til kapitel 3 i lov om erhvervsskoler, skal betragtes som et offentligt tilskud i lønsumsafgiftslovens forstand, ved vurderingen af om en erhvervsskole overvejende er finansieret af offentlige midler. Statstilskuddet kan ikke anses som betaling for en konkret modydelse i lønsumsafgiftslovens forstand.

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at arbejdskravet var opfyldt i forbindelse med etablering af virksomhed med auto- og maskinservice

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand om sagens realitetsbehandling i Landsskatteretten trods for sent indgiven klage.

Skatteministeriet berettiget til at tilbageholde udbetaling af negative moms, da der ikke forelå momsregnskab eller andre dokumenter, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af den negative moms. Modregningsadgang var først indtrådt, da den negative moms forfaldt til udbetaling.

Et andelsselskab, der blev beskattet efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 16 som produktions- og salgsforening, anmodede om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt selskabet kunne opretholde sin status som kooperationsbeskattet selskab, hvis selskabet selv eller et datterselskab påbegyndte produktion og salg af en række nye produkter.

Ligningsrådet fandt, at selskabet kunne opretholde beskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår visse af de nye produkter.

En indkøbsforening, der blev beskattet efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, anmodede om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt foreningen kunne erhverve alle eller mere end 50 pct. af aktierne i en række engrosvirksomheder, der handlede med de samme varer som indkøbsforeningen, uden at indkøbsforeningens skattemæssige status som kooperationsbeskattet indkøbsforening blev fortabt.

Ligningsrådet fandt, at indkøbsforeningen kunne opretholde beskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, såfremt en række betingelser var opfyldt.

En direktør med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform blev anset for omfattet af formodningsreglen i LL § 16, stk. 5, 2. pkt. Han havde rådighed over ejendommen, og skulle derfor beskattes af udlejningsværdien for hele året, bortset fra de perioder, hvor den var lejet ud til anden side.

Ligningsrådet har vedtaget følgende nye kursfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kursfaktorer har virkning fra 4. september 2001.

Ligningsrådet fandt ikke, at en ►éngangsindbetaling◄ på kr. 60.000 i 2001 på en rateopsparing i pensionsøjemed var at betragte som ophør med indbetalingerne på den oprindelige pensionsopsparing med deraf følgende konsekvenser i henhold til pensionsbeskatningslovens § 18 A. Det indbetalte restbeløb på kr. 60.000 fradragsmæssigt skulle fordeles over 2 år, svarende til den oprindelige restindbetalingsperiode således, at den oprindelige indbetalingsperiodes profil blev overholdt. Udbetalingstidspunktet kunne ikke fremrykkes i henhold til det oprindeligt aftalte.

Efter offentliggørelsen er "éngangsudbetaling" rettet til "éngangsindbetaling" i resuméet.    

En fodboldklub havde afholdt udgifterne for en kontraktspillers operation og genoptræning på privathospital i Schweiz. Idet skaden var påført under arbejdets udførelse, fandtes det af arbejdsgiveren betalte beløb at være skattefrit for klageren.

Sygedagpenge, der blev udbetalt til en selvstændig murermester, der benyttede virksomhedsordningen, skulle indgå i beregningen af virksomhedsoverskud og dermed i bidragsgrundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Sagen angik endvidere spørgsmål om den skattemæssige behandling af fri bil, arbejdsdragt samt udlejning af virksomhedens sommerhus.

En dansk EU-ansat, der var fuldt skattepligtig til Danmark og bosat i Luxembourg, skulle beskattes af lejeværdi af egen bolig efter de dagældende regler, jf. statsskattelovens § 4 b, af ejendomme beliggende i Luxembourg og Frankrig.

Studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, fik af dette udbetalt en flyttegodtgørelse. Da der ikke var tale om flytning inden for samme arbejdsgiver skulle der indeholdes A-skat af flyttegodtgørelsen.

En banegård ansås i sin helhed for undtaget fra vurdering.

Nogle pavilloner beliggende i forhallen til en banegård kunne ikke anses for fast ejendom, og der skulle ikke ske vurdering heraf efter vurderingsloven.

Sagen vedrørte spørgsmålet, om ligningslovens § 5 H finder anvendelse ved overdragelse af aktiviteter fra et med et dansk selskab koncernforbundet udenlandsk selskab til et andet koncernforbundet udenlandsk selskab, selvom det erhvervende selskab ikke indgår i sambeskatning med et dansk moderselskab på erhvervelsestidspunktet. Ligningsrådet fandt, at Ligningslovens § 5 H ikke skulle finde anvendelse i det pågældende tilfælde.

Ligningsrådet fandt i forhold til 2 af 3 opstillede modeller for omstrukturering, at der var tale om etablering af en ny sambeskatningsenhed, idet der blev indskudt et holdingselskab mellem moderselskabet og de øvrige koncernselskaber. Herved kunne skattemæssige underskud, der var opstået i tiden inden etableringen af den nye sambeskatningsenhed, ikke fremføres til andre selskaber i den nye sambeskatningsenhed. Ligningsrådet godkendte imidlertid model 3, idet der her var tale om, at det nye moderselskab havde deltaget i den hidtidige sambeskatningskreds, herunder i de 2 indkomstår, hvor der var skattemæssige underskud.

Det var Ligningsrådets opfattelse, at et udbytte, der blev modtaget af moderselskabet B, efter at datterselskabsaktierne var solgt, skulle beskattes som udbytte hos B, såfremt B i forbindelse med overdragelsen af de omhandlede aktier havde forbeholdt sig retten til udbyttet. Betingelsen for, at udbyttet kunne modtages skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, var imidlertid ikke opfyldt, idet udbytteudlodningstidspunktet, dvs. vedtagelsen på den ordinære generalforsamling i datterselskabet i november 2000, ikke lå inden for den periode, hvor B havde ejet datterselskabet i A i en sammenhængende periode på mindst et år.

Ligningsrådet fandt, at udbytte, som blev deklareret på selskabet A´s ordinære generalforsamling den 16. juni 2000 til selskabet B, skulle anses som skattefrit datterselskabsudbytte, selv om B blev spaltet med regnskabsmæssig virkning pr. 01.05.2000.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle vedrørende en nedlagt påstand om, at sagsøgers ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Endvidere har den danske regering afgivet indlæg i overensstemmelse med gældende dansk praksis for momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 i EF-Domstolens sag C-45/01.