Bliver A skattepligtig, fordi man ansætter B på prøve i 8-10 timer om ugen i en eller to måneder, uden at betale løn, feriepenge mv.?
Svar
Nej - se begrundelsen.
Beskrivelse af de faktiske forholdA er selvstændig erhvervsdrivende, der har startet en frisørsalon den 1. september 2006. Opstarten af virksomheden har været positiv, og A overvejer derfor at ansætte en medarbejder.
Der er konkret tale om B, der modtager SU, og som har tilbudt at arbejde gratis. Den studerende har gennemført grundforløbet på frisøruddannelsen på teknisk skole, men har ikke afsluttet uddannelsen pga. manglende praktikplads.
B er påbegyndt en anden uddannelse, men ønsker i sin fritid at afprøve sine færdigheder inden for frisørfaget. Dette skal ske ved, at B arbejder gratis i frisørsalonen.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstillingA oplyser, at idet virksomheden er nystartet, er der brug for lidt tid til at få fodfæste i branchen. Derudover skal der ske en vurdering af, hvorvidt B kan blive en mulig medarbejder, hvis der skal ske ansættelse i den nære fremtid.
A oplyser videre, at virksomheden har kontaktet SKATs Kundeservice, og har fået et positivt svar på spørgsmålet.
SKATs indstilling og begrundelseAf statsskattelovens § 4 følger det, at alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det har således ikke betydning, om indtægten fremtræder i form af penge.
Den, der modtager en realiseret økonomisk fordel, f.eks. i form af en tjenesteydelse til intet eller reduceret vederlag, vil som udgangspunkt være skattepligtig af den realiserede værdi, jf. Skatteretten bind 1 af Jan Pedersen m.fl. side 156-157.
Det beror på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvorvidt, der er grundlag for at statuere skattepligt, idet der skal være realiseret en fordel.
Ved nærværende besvarelse lægges det til grund, at aftalen mellem A og B er indgået mellem uafhængige parter.
SKAT indstiller på baggrund af en konkret vurdering, at spørger ikke bliver skattepligtig ved ansættelsen af B på prøve i 8-10 timer om ugen i en eller to måneder, uden at betale løn, feriepenge mv.
Der er herved henset til, at der er tale om en tidsmæssigt begrænset prøvetid, og at B har en relativt begrænset praktisk erfaring. På den baggrund antages værdien af den gratis arbejdskraft for A at være så beskeden, at der ikke er grundlag for at statuere skattepligt.
Skatterådets afgørelse og begrundelseSkatterådet tiltræder med den af SKAT anførte begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode5 år fra det bindende svars datering.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed