Landsretten fastslog, at en told- og skatteregions mindre korrekte begrundelse var afhjulpet af Told- og Skattestyrelsen som rekursinstans, og at afgørelsen som følge heraf ikke kunne anses som ugyldig.

Det fandtes ikke ved den foreliggende kontrakt godtgjort, at sagsøgeren havde påtaget sig en bindende forpligtelse. Betingelserne for fradrag herefter ikke opfyldt.

Ikke fradrag for et selskabs procesudgifter i en erstatningssag vedr. tab af goodwill.

Skatteydersen ikke anset for ejer af de underliggende obligationer i spekulative, differenceafregnede terminsforretninger i 1986 og 1987. Dog anset for ejer i tre konkrete handler, hvor køb og salg ikke var sket samtidig, og hvor købs- og salgssum ikke var hhv. debiteret og krediteret sagsøgerens konto hos vekselererfirmaet samtidigt. Skatteansættelsen for 1987 derfor hjemvist fsv. angik tabene på disse tre handler.

Aktionær, der ejede 55 % af aktiekapitalen i et selskab, beskattet af privat kørsel i selskabets biler. Landsskatterettens kendelse var behørigt begrundet, hvorfor der ikke var grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig.

Sælger af overskudsselskab fundet ansvarlig efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, for selskabets tab. Landsretten lagde til grund, at sælgeren havde truffet den ulovlige beslutning om at stille selskabets midler til rådighed for køberen i forbindelse med overdragelsen. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af overdragelsesaftalen, at køberen efter overførslen af købesummen var legitimeret til at disponere over selskabets konti, at det havde formodning imod sig, at overførslen af selskabets midler skete efter instruks fra andre end sagsøgte, at sagsøgte, som dispositionsberettiget over den konto, hvorpå selskabets midler henstod inden overdragelsen, fik tilsendt underretning om, at selskabets penge var overført direkte til kredit for køberen, uden at sagsøgte reagerede herpå, at der mellem køberens og sælgerens pengeinstitut var aftalt samtidige og gensidigt betingede overførsler, og at overskudsselskabets nye vedtægter på tidspunktet for pengeoverførslerne ikke var vedtaget. En række indsigelser mod skattekravet blev ikke taget til følge.

Sælger af et overskudsselskab fremsendte selskabets midler direkte til køberselskabet, og han stillede herved selskabets midler til rådighed for køberen i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Da det var sælgeren/dennes rådgivere, der havde truffet beslutning om at stille selskabets midler til rådighed for køberen, havde sælgeren pådraget sig ansvar efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, for et beløb svarende til de ulovligt udbetalte midler med tillæg af rente efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4. For vurderingen af ansvaret efter § 115, stk. 5, var sælgerens subjektive forhold uden betydning, idet bestemmelsen hjemler et objektivt ansvar. Herefter blev det sagsøgende konkursbos påstand om betaling af sagsomkostninger på kr. 180.000,- tillagt køberens pengeinstitut i forbindelse med, at sagen mod pengeinstituttet var blevet hævet som følge af sælgerens indbetaling af skattekravet med procesrente, taget til følge. Herudover skulle sælgeren erstatte konkursboet omkostningerne ved boets behandling og retsafgift m.v.

En forfatter, der var anset som selvstændig erhvervsdrivende, havde indtægter ved biblioteksafgifter og CopyDan afgift. Disse indgik i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Ved vurderingen af en ejendom var der med rette ansat et tillæg for værdien af retten til at opstille en vindmølle på 600 KW. Det ansatte tillæg på 250.000 kr. nedsattes imidlertid efter et skøn over rettens værdi til 100.000 kr.

Ved salg af en bus, der delvis havde været benyttet til momspligtige aktiviteter, skulle der beregnes moms af den fulde salgspris.

Udlejning af bådplads i havn kunne ikke karakteriseres som udleje af fast ejendom og var derfor ikke omfattet af momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Udlejning af pladsret til vinteropbevaring af båd var derimod omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen i dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, litra 1, fandt ikke anvendelse ved likvidation af datterselskab i Luxembourg, idet selskabets udbyttepolitik stedse havde været tilrettelagt således, at over halvdelen af overskuddet blev udloddet.

Dispositioner foretaget som følge af at et skatteforbehold var blevet aktuelt, kunne ikke tillægges tilbagevirkende kraft, idet aftalen savnede klarhed med hensyn til de skattemæssige virkninger, der er forudsat ved aftalens indgåelse, og de ændringer af parternes skatteansættelser, der ville udløse skatteforbeholdet og den privatretlige virkning skatteforbeholdet måtte medføre. Endvidere havde aftalen eksisteret en del år forud for, at der blev aftalt et skatteforbehold.

En ansat ved Rigspolitiet, der gjorde tjeneste ved den danske FN-politistyrke i Ex-Jugoslavien, kunne ikke opnå lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

Et fjernvarmeværk, der fremstillede fjernvarme ved forbrænding af træflis, ansås ikke for afgiftspligtig efter svovlafgiftslovens § 2, stk. 3, af indfyret træflis, i det omfang, det godtgøres, at svovlindholdet beregnet af brændslets vægt inkl. vand har været under 0,05 %. Efterfølgende analyseresultater var ikke tilstrækkelig dokumentation herfor.

Levering af mad til pensionister fra en kro, hvor modtagerne selv betalte for ydelsen, kunne ikke anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen om social forsorg og bistand, og leverancerne var derfor momspligtige.

En virksomheds afholdelse af flytteudgifter for ansatte, der blev forflyttet fra en del af virksomheden til en anden, blev anset for udgifter, som gav adgang til fradrag for moms. Kursusudgifter med henblik på tilrettelæggelse af de ansattes enior-tilværelse blev anset for en personaleudgift med adgang til momsfradrag, dog ikke fsv. angik de ansattes ægtefæller.

Momsfradrag i forbindelse med anskaffelse og drift af rustvogn skulle opgøres efter momslovens almindelige fradragsregler, jf. momslovens § 37 og 38.

En overførsel af et konsulenthonorar fra et selskab til dettes ejer, der ansås for rette indkomstmodtager, kunne ikke karakteriseres som korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter, og forholdet var derfor ikke omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1.

En delebilsforenings indtægter i form af vederlag for foreningens ydelser var momspligtige.

Da et af hovedformålene med en aktieombytning måtte antages at være skatteundgåelse, var der med rette givet afslag på en ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning.

En forening blev anset for arrangør af en koncert, ligesom leveringen efter en konkret vurdering blev anset for at være sket for foreningens regning og risiko, hvorefter foreningen fandtes at opfylde betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Et parti importerede benklæder, for hvilke der var udstedt oprindelsescertifikat i Laos i december 1998, kunne ikke anses omfattet af bestemmelser om toldpræference.

Et selskabs leverancer af juletræer til en tysk kunde var ikke afgiftsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet kunden ikke var momsregistreret. Da fakturabeløbet ansås for at være uden moms, skulle der beregnes moms med 25 % af fakturabeløbet. Der godkendtes ikke fradrag for momsen efter reglerne om tab på debitorer.

En arbejdstager havde accepteret arbejdsgiverens tilbud om en kørselsordning, således at arbejdstageren betalte arbejdsgiveren et vederlag for befordring svarende til prisen for brug af offentlige transportmidler mod at få befordring hjem-arbejdsplads stillet til rådighed af arbejdsgiver. Der kunne ikke opnås befordringsfradrag under disse omstændigheder, og der var heller ikke hjemmel til at fradrage et forholdsmæssigt mindre beløb end takstmæssigt befordringsfradrag.