Spørger driver entreprisevirksomhed med levering af anlæg til bl.a. forsyningsselskaber. Der er mellem Spørger (entreprenør) og G1 (bygherre) indgået en totalentreprisekontrakt baseret på "Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed 2018" (ABT-18), idet visse af standardbetingelserne dog er fraveget.

I henhold til kontrakten skal Spørger i sin egenskab af entreprenør stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtigelser.

Den i medfør af kontraktens § 9 stillede sikkerhed tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren måtte have i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum. 

I medfør af kontraktens § 34, stk. 2, har Spørger endvidere stillet sikkerhed for bygherrens forudbetaling af 1. rate.  Anmodningen om bindende svar angår alene den momsmæssige behandling såfremt sikkerhedsstillelsen i medfør af kontraktens § 34, stk. 2, udbetales til bygherren. 

Skatterådet bemærker, at uanset om det er sikkerhedsstillelsen i medfør af ABT-18, § 9 eller § 34, stk. 2, som udbetales, er det afgørende for den momsmæssige behandling, om udbetalingen er et vederlag for leveringen af en vare eller ydelse, eller om udbetalingen er en erstatning, som derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde. 

I forhold til en eventuel udbetaling af den konkrete sikkerhedsstillelse i medfør af § 34, stk. 2, kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel udbetaling af sikkerhedsstillelsen i medfør af kontraktens § 34, stk. 2, skal ske uden tillæg af moms, idet denne udgør en erstatning uden modydelse og derfor falder uden for momsloven.

Skatteminister Rasmus Stoklund er meget tilfreds, efter han torsdag besøgte Kastrup Lufthavn i forbindelse med en af Toldstyrelsens største aktioner nogensinde. Aktionen skete i samarbejde med en række myndigheder i Grønland og Danmark. Fokus var på narkotikasmugling samt bekæmpelse af sort økonomi.

Sagen angik, hvordan medholdsvurderingen skulle foretages i et tilfælde, hvor byretten havde hjemvist den indbragte afgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at medholdsvurderingen skulle foretages med udgangspunkt i byrettens dom og ud fra de forhold, der forelå på domstidspunktet. Landsskatteretten fandt herefter, at byrettens hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen ikke i sig selv kunne medføre, at klageren havde opnået medhold i overvejende grad, idet bedømmelsen heraf måtte bero på en samlet konkret vurdering af, hvilke forhold, der havde medført hjemvisningen, sammen med de øvrige forhold, der kunne indgå i medholdsvurderingen. Da Skattestyrelsen ikke havde foretaget en sådan samlet konkret vurdering, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen foretog en ny skønsmæssig vurdering af medholdsgraden ud fra de forhold, der forelå på tidspunktet for byrettens dom, herunder de forhold, der havde medført hjemvisningen, såvel som de øvrige forhold, der ifølge forarbejderne kunne indgå i medholdsvurderingen.

T var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed med forsæt til momsunddragelse for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016, for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017, for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2019 samt for perioden 1. januar 2020 -31. december 2020 via TastSelv Erhverv, at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger, ved at have angivet sin virksomheds momstilsvar for lavt med henholdsvis 63.626 kr. (2016), 42.698 kr. (2017), 40.085 kr. (2018), 4.782 kr. (2. halvår 2019) og 36.713 kr. (2020). T havde derved unddraget 187.904 kr. i moms.

T forklarede, at han selv foretog indberetning af moms for hele gerningsperioden. Han foretog også selv bogføring i sit økonomistyringssystem. I forbindelse med indberetning af moms var han imidlertid ikke opmærksom på, at hans økonomistyringssystem kunne udarbejde lister med de eksakte tal for både indgående og udgående moms. Han foretog derfor en manuel udregning af momstallene ved gennemgang af samtlige fakturaer og bilag og ved sammenlægning af tallene på en lommeregner. Han gjorde det på samme måde i alle årene. Han måtte have tastet forkert for første halvår af 2016. Han kunne godt se nu, at der var en voldsom difference. Til de afrundede tal til nærmeste hundrede forklarede T, at han ikke kunne give en nærmere forklaring herpå men afviste, at have skønnet eller afrundet tallene. T gik ud fra, at hans revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet kontrollerede momstallene og ville have meddelt ham, hvis der var fejl i de tal, som han havde indberettet til told- og skatteforvaltningen. Han havde ikke læst årsregnskaberne, herunder revisorens erklæring om omfanget af revisorens arbejde.

Retten fastslog, at efter fast praksis ansås urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder i udgangspunktet som en fortsat forbrydelse, og forældelsesfristen beregnedes fra den dag, forbrydelsen var ophørt, svarende til den seneste angivelsesfrist. Den omstændighed, at T ved en tilfældighed ved indberetningen af moms vedrørende 1. halvår af 2019 indberettede moms til ugunst for sig selv kunne ikke føre til en anden vurdering. Forældelsesfristen blev afbrudt ved sigtelsen af T den 12. juli 2023. Retten fandt herefter ingen af forholdene forældet. 

Retten lagde vægt på, at T som selvstændig erhvervsdrivende havde påtaget sig forpligtelser, herunder til at foretage korrekt indberetning af moms, og retten lagde til grund, at T igennem hele gerningsperioden ved hver af de halvårlige indberetninger, dog undtaget 1. halvår 2019, havde angivet momstilsvaret for lavt. Henset til, at T’s momsindberetninger i hele gerningsperioden var afrundet til hele hundrede, og at differencen mellem det reelle tilsvar opgjort efter T’s eget bogføringsmateriale og T’s indberetninger for flere perioders vedkommende var betydelig, tilsidesattes T’s forklaring om, hvorledes han havde udregnet momstilsvarene. T havde skønnet momstilsvarene, og han havde derved haft det fornødne forsæt til momsunddragelsen. Eventuelle uklarheder vedrørende omfanget af T’s revisors opgaver kunne ikke føre til en anden vurdering, navnlig henset til revisorens erklæring om opdragets karakter i alle årsrapporterne i gerningsperioden. 

T idømtes en bøde på 290.000 kr. som en tillægsstraf med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Ved aftale af 25. marts 2025 er der mellem de kompetente myndigheder i Danmark og USA indgået aftale om, hvad der skal anses for omfattet af definitionen af en pensionskasse i artikel 10, stk. 3, litra c, og artikel 22, stk. 2, litra e, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO’en) med den virkning, at kildeskatten på udbytte til pensionskassen skal bortfalde.

Fortolkningen betyder, at danske pensionskasser ikke skal betale kildeskat af aktieudbytte i USA, når de investerer via en dansk kontoførende investeringsforening, der alene eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for pensionskasser. Amerikanske pensionskasser med investeringer via tilsvarende underliggende investeringsenheder skal samtidig ikke betale kildeskat i Danmark.

Aftalen om fortolkningen anses som en præcisering af den eksisterende DBO. Aftalen får derfor virkning for udbytter udbetalt den 1. februar 2008 eller senere.

Aftalen medfører ikke ændringer for pensionskasser, der investerer direkte i danske eller amerikanske aktier.

Styresignalet indeholder vejledning om, hvornår og hvordan man kan tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat. Der er både vejledning til pensionskasser eller -ordninger, hjemmehørende i USA, som har investeret i danske aktier via en investeringsenhed omfattet af aftalen og til pensionskasser mv. hjemmehørende i Danmark, som har investeret i amerikanske aktier via en kontoførende investeringsforening omfattet af aftalen.  

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at spørgers indskud i "Trusten" var omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1. Det var en betingelse for at være omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1, at trusten efter dansk skattepraksis kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Efter trustens vedtægt var der både en uafhængig trustee og en uafhængig protektor. Dette kunne indikere, at trusten var et selvstændigt skattesubjekt. Spørger havde dog også udarbejdet letter of wishes inden trusten blev stiftet, og spørger kunne senere ændre letter of wishes. Trusten måtte, under hensyn til at spørger kunne ændre letter of wishes, anses for transparent efter dansk skattepraksis, uanset at der var en uafhængig trustee og uafhængig protektor. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes. 

 I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at ligningsloven § 16 K ikke fandt anvendelse for spørger i forhold til afkast på aktiver indskudt i Trusten. Da trusten, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, var transparent i forhold til spørger, fandt ligningslovens § 16 K, ikke anvendelse. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Spørger ønskede at få bekræftet, at den kortvarige overførsel af depotet fra Selskabet til Spørger ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, da der var tale om en fejlekspedition. Under bobehandlingen af Spørgers mors bo besluttede Spørger at beholde Selskabet, og ønskede derfor at få det udloddet fra boet. Spørger instruerede herefter banken om henholdsvis at flytte to depoter til Spørgers private depot og slette tre konti. Depoterne var inden dispositionen henholdsvis tilhørende dødsboet efter Spørgers mor og Selskabet. De tre konti, der efter Spørgers ønske skulle slettes tilhørte forinden dødsboet efter Spørgers mor.

Skatterådet fandt, at Spørgers instruktion til banken viste en klar vilje og overførslen derfor ikke kunne anses for en fejlekspedition. Skatterådet fandt, at overførslen af depotet fra Selskabet til Spørger måtte anses for udbytte til Spørger i medfør af ligningslovens § 16 A.

Spørger havde i november 2024 gaveoverdraget anparter i et holdingselskab (ApS) til spørgers tre børn med succession. Der var i december 2024 indsendt gaveanmeldelser herom til Skattestyrelsen.

Spørger ønskede med anmodningen om bindende svar at få bekræftet, at holdingselskabet ikke var en pengetank på gaveoverdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at den gennemførte overdragelse opfyldte betingelserne for at kunne ske med succession.

Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i anmodningen, afviste Skatterådet, med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 22 og 24, at besvare anmodningen. Dette skyldtes dels, at det var en forudsætning, at såvel gavegiver som gavemodtagerne skulle anmode om svaret, når svaret havde skattemæssige konsekvenser for både gavegiver og gavemodtagerne, samt dels, at der samtidigt med sagsbehandlingen af nærværende anmodning om bindende svar pågik en igangværende sagsbehandling af de indsendte gaveanmeldelser vedrørende samme transaktioner.

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger kunne donere 750.000 kr. til foreningen G1 uden skattemæssige konsekvenser for A, der var eneaktionær i Spørger.

Skattestyrelsen havde på grundlag af de nugældende vedtægter godkendt foreningen G1 efter reglerne for almenvelgørende eller almennyttige foreninger i ligningslovens § 8 A. Hverken A eller hans nærtstående var personligt involveret i foreningen. A eller hans nærtstående var hverken stifter, bestyrelsesmedlem eller havde særlige rettigheder i foreningen.

Skatterådet bekræftede herefter, at donationen fra Spørger blev anset for givet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål, der var anset for almennyttigt. Donationen fra Spørger til foreningen G1 ville ikke få skattemæssige konsekvenser for A.

Spørger ønskede bekræftet, at H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd., var en transparent enhed i forhold til afdøde A og dermed skulle anses som en del af afdødes formue. Herudover ønskede Spørger bekræftet, at der skulle betales boafgift af formuen i H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. baseret på værdien på skæringsdatoen i boet samt at værdiudviklingen af H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. i perioden 1. januar i dødsåret til boets skæringsdag skulle beskattes i dødsboet.

Afdøde overførte i 2008 sine kapitalandele i H2 Ltd. til H1 Ltd. Spørger ønskede afklaret om H1 Ltd. efter praksis omkring udenlandske trusts, skulle anses for en transparent enhed.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H1 Ltd. skal behandles efter praksis omkring udenlandske trust. Skatterådet bekræftede i stedet, at kapitalandelene i H2 Ltd. ikke har forladt As formuesfære ved overdragelsen til H1 Ltd.

Skatterådet afviste spørgsmålene om boafgift og beskatning i boet, da besvarelse krævede skifterettens stillingtagen til om H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. skal inddrages under skiftet.

Anmodningen drejer sig om, hvorvidt Spørger bliver afgiftspligtig af varer omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og 3, når varerne indføres fra et andet EU-land af Spørger for Spørgers regning og risiko, uanset at de indkøbes fra en dansk leverandør.

Samt om Spørger er betalingspligtig for moms, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, når Spørger køber varer fra en dansk leverandør, og Spørger afhenter varerne på leverandørens lager i et andet EU-land.

Skatterådet finder, at Spørger bliver afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og 3, samt betalingspligtig for moms efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 46, stk. 3.

Spørger var et aktieselskab, der drev rådgivningsfirma. Det påtænktes at tilpasse ejerstrukturen således, at virksomheden fremover skulle drives af et partnerselskab. Der ville i partnerselskabet være 90-100 ejere, der alle ville være anpartsselskaber, der ejes af andre anpartsselskaber, således at hver partner i rådgivningsvirksomheden med 100 procent ejede dobbelte holdingselskaber. Partnernes holdingselskaber ville enten eje 2, 3 eller 4 aktier i partnerselskabet. Når bortses fra deltagere i bestyrelse og aktionærråd, ville partnernes indflydelse i selskabet alene afhænge af, om de havde 2, 3 eller 4 aktier. Partnernes hæftelse ville udgøre mindst 100-200 procent af deres forventede årsindkomst.

Skatterådet bekræftede, at alle partnerne kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4. Skatterådet lagde herved vægt på, at partnere havde en vis indflydelse i partnerselskabet, at de havde en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold, at deres indkomst var afhængig af indtjeningen i partnerselskabet, og at de ikke var underlagt andres instruktionsbeføjelse. Efter Skatterådet opfattelse var der således mest, der talte for at anse partnerne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at partnerne ansås for rette indkomstmodtagere af eventuel udbetaling af løn direkte fra partnerselskabet, og at dette ikke ændrede besvarelsen af spørgsmål 1.

Fra 2020 til 2024 har udbytteskat bidraget til fælleskassen med over 180 mia. kr. I samme periode er kontrollen på området blevet styrket markant.

Borgere med gæld til det offentlige vil snart kunne se deres samlede gæld, når den fulde, digitale løsning ’Mit gældsoverblik’ lanceres i juni 2025. I den forbindelse kan borgere, der har gæld i det ældre inddrivelsessystem DMI, få et overblik over deres gæld, som de ikke er blevet orienteret om løbende. Gældsstyrelsen kontakter derfor de omkring 200.000 borgere forud for offentliggørelsen.

Motorstyrelsen har netop lanceret en vejledningsindsats, der skal minde bilejere om, at de skal passe på deres registreringsattest. Attesten er nemlig beviset på, at de er den registrerede ejer af bilen, og de skal fx bruge den, hvis de skal på bilferie i udlandet.

Syv ud af ti selskaber i Danmark skal senest den 30. juni oplyse selskabets resultat og andre oplysninger for 2024 på skat.dk. I år lettes indberetningen af, at regnskabsoplysninger kan overføres automatisk fra Erhvervsstyrelsen.

T var tiltalt for overtrædelse af toldloven, ved den 19. november 2022 ved indrejse til Danmark via grænseovergang mellem Danmark og Y1-land, med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter, at have indført nikotinvæske af et bestemt mærke med 2.000 stk. 10 ml flasker med 12 mg/ml nikotin og 3.000 stk. 10 ml flasker med 6 mg/ml nikotin fra udlandet og undladt at angive dette til told- og skatteforvaltningen. T havde derved unddraget statskassen for 108.987 kr. i told- og afgifter.

T erkendte de faktiske omstændigheder. Han havde på intet tidspunkt tænkt over, at der kunne være afgiftsmæssige konsekvenser ved at købe og indføre nikotinvæsken. 

Retten lagde vægt på de faktiske forhold, hvorefter der var bestilt en stor mængde nikotinvæske, der var et produkt, hvor det hos den almindelige borger måtte stå klart, at disse var afgiftsbelagte og T’s egen forklaring om, at væsken var betydeligt billigere end priserne i Danmark. De øvrige omstændigheder, hvorefter bestillingen ikke kunne ske til Danmark, at T selv ved kørsel i personbil til udlandet havde afhentet produkterne, og at han ved indkørsel i Danmark valgte en ubevogtet grænseovergang, til trods for at han skulle videre til Y2-by ad motorvejen, talte for forsæt.

Byretten fandt herefter, ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger og T’s forklaring, at T måtte have indset risikoen for, at der ved indførslen ville ske unddragelse af told- og afgiftsbeløb, og at han ved at gennemføre dette havde forholdt sig accepterende til risikoen. 

T idømtes 30 dages betinget fængsel. Ved strafudmålingen henså retten til den forgangne tid, herunder at forholdet var begået i 2022, hans gode personlige forhold, og at han var ustraffet.

Sagen angik værdiansættelsen af en gave i form af B- og C-anparter i et selskab som led i et generationsskifte. Skattestyrelsen havde ændret værdiansættelsen af B- og C-anparterne under henvisning til værdien af en forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ligesom Skattestyrelsen havde ændret kursværdien af den latente skatteforpligtigelse under henvisning til, at der ikke var grundlag for en fordeling af successionsfordelen. Landsskatteretten fandt, at der var hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kunne fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at denne hjemmel også omfattede fastsættelse af værdien af en gave, som bestod af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. Der var således hjemmel til, at Skattestyrelsen havde fastsat værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder ved anvendelse af CAPM-modellen og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret ved anvendelse af denne model. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af værdien af den forlods udbytteret og ændrede værdien af denne, da den markedsbestemte opskrivningsprocent blev anset for at være fastsat for højt særligt under hensyntagen til størrelsen af den forlods udbytteret i forhold til selskabets samlede værdi. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af den latente skatteforpligtigelse blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Under de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fordelingen af succesionsfordelen og ændrede afgørelsen vedrørende værdiansættelsen af B- og C-anparterne og overlod den fornyede beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen.

Skatteminister Rasmus Stoklund har i dag oversendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, hvor der orienteres om den seneste status for indtægts- og udgiftsskønnene relateret til de civilretlige tiltag i udbyttesagen. I orienteringen oplyses der om, at der frem til april 2025 er hentet 3,8 mia. kr. hjem i civilretlige sager.