28/07
Sag 24/2025
Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom (SKM2020.531.HR) om, hvorvidt en skattepligtig havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.
Højesteret fandt, at den skattepligtige ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab fra 2010 var opgjort korrekt.
Højesterets dom i SKM2020.531.HR har indebåret en praksisunderkendelse, og der kan derfor efter omstændighederne gives adgang til ekstraordinær genoptagelse for andre skattepligtige.
Efter den nye praksis kan en skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, som udgangspunkt få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet.
Skatterådet gav den 19. december 2023 tilladelse til, at Holdingselskabet kan overdrage sine anparter i H1 ApS vederlagsfrit til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, uden at dette udløser udbyttebeskatning af Personanpartshaveren efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6 (nu nr. 5). Tilladelsen er offentliggjort som SKM2024.4.SR. Ved kapitalforhøjelse foretaget den 21. januar 2025 tegnede A ApS og B ApS nominelt DKK 40.000 anparter hver i H1 ApS. A ejer anparterne i A ApS, og B ejer aktierne i B ApS. Formålet med at få de nye ejere ind er et led i at modne projektet, således at det bliver klar til at blive drevet i regi af en erhvervsdrivende fond. Rådgiver anmoder derfor om, at Skatterådets tilladelse af 19. december 2023 udvides, så den også inkluderer A og B. Rådgiver oplyser supplerende, at Fondens formål og vedtægter ikke har ændret sig, og projektgruppens ambition med projektet er fortsat den samme som anført i Skatterådets tilladelse af 19. december 2023. Skatterådet giver tilladelse til, at A ApS´ og B ApS´ indskud af anparter i H1 ApS til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skal anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 til A og B, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Personanpartshaverens tilladelse af 19. december 2023 består uændret.
For landsretten angik sagen alene, om skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil, som var stillet til rådighed for skatteyderen af dennes helejede anpartsselskab. Bilen var i almindelighed parkeret ved et datterselskabs adresse på Y10-område, ca. 7,5 km fra skatteyderens private bopæl, og ikke ved selskabets adresse i Y7-by.
Landsretten fandt under de foreliggende omstændigheder, og navnlig henset til interessefællesskabet mellem skatteyderen og selskabet samt bilens karakter og værdi - en (red.fjernet.bilmærke) til en værdi af 3,4 mio. kr. - måtte påhvile skatteyderen at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at dette ikke var sandsynliggjort. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber havde karakter af efterfølgende renskrivninger af skatteyderens notater, og at skatteyderen hverken havde fremlagt kørebogen med hans oprindelige tidsnære notater eller den digitale kalender, som efter hans forklaring havde dannet grundlag for hans tilføjelser - flere år senere - af formålene med de enkelte kørsler.
Landsretten fandt endvidere, at skattemyndighedernes sagsbehandling vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 ikke havde givet skatteyderen en berettiget forventning om, at de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 ville være tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse. Landsretten henviste herved til, at de fremlagte kørselsregnskaber omfattede perioden fra den 31. januar 2013 til den 28. maj 2014, og at skattemyndighedernes forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 var dateret den 2. maj 2014, hvorfor forslaget af denne grund ikke kunne have virket bestemmende for skatteyderens dispositioner i forbindelse med udarbejdelsen af kørselsregnskabet for 2013 og 2014. Landsretten henviste endvidere til de af byretten anførte grunde.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom (SKM2023.509.BR) i det omfang, den var anket.
28/07
Sag 24/2025
24/07
SKM2025.424.BR
24/07
Skatteministeriet nyheder
23/07
Skatteministeriet nyheder
21/07
SKM2025.423.ØLR