Antal fundne artikler: 19337
2025-06-13 08:38
SKM2025.334.SR
SkatterådetBindende svarMoms og lønsumsafgift

Moms ift. udbetaling af ekstraordinær sikkerhedsstillelse efter ABT-18

Spørger driver entreprisevirksomhed med levering af anlæg til bl.a. forsyningsselskaber. Der er mellem Spørger (entreprenør) og G1 (bygherre) indgået en totalentreprisekontrakt baseret på "Almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed 2018" (ABT-18), idet visse af standardbetingelserne dog er fraveget.

I henhold til kontrakten skal Spørger i sin egenskab af entreprenør stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtigelser.

Den i medfør af kontraktens § 9 stillede sikkerhed tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren måtte have i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum. 

I medfør af kontraktens § 34, stk. 2, har Spørger endvidere stillet sikkerhed for bygherrens forudbetaling af 1. rate.  Anmodningen om bindende svar angår alene den momsmæssige behandling såfremt sikkerhedsstillelsen i medfør af kontraktens § 34, stk. 2, udbetales til bygherren. 

Skatterådet bemærker, at uanset om det er sikkerhedsstillelsen i medfør af ABT-18, § 9 eller § 34, stk. 2, som udbetales, er det afgørende for den momsmæssige behandling, om udbetalingen er et vederlag for leveringen af en vare eller ydelse, eller om udbetalingen er en erstatning, som derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde. 

I forhold til en eventuel udbetaling af den konkrete sikkerhedsstillelse i medfør af § 34, stk. 2, kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel udbetaling af sikkerhedsstillelsen i medfør af kontraktens § 34, stk. 2, skal ske uden tillæg af moms, idet denne udgør en erstatning uden modydelse og derfor falder uden for momsloven.

2025-06-13 06:09
SKM2025.333.ØLR
Østre LandsretDomSkat

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var ikke opfyldt

Sagen angik, om skatteyderen kunne få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2008 ekstraordinært, herunder en genoptagelse af skatteberegningen af skatteyderens restskat og restarbejdsmarkedsbidrag.  

Landsretten henviste til retsgrundlaget vedrørende kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra b, samt pkt. 95 og 120 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.  

Herefter fandt landsretten, at i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor hæftelsesansvaret først blev konstateret i 2012, og beløbene hverken var opkrævet eller betalt, var skattemyndighederne berettigede til at opkræve den manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som restskat over årsopgørelsen uden at foretage modregning af beløbene. Skattemyndighederne havde dermed ikke begået en fejl, der havde medført en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret bedømmelse måtte anses for urimeligt at opretholde, hvorfor der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter hverken skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller almindelige forvaltningsretlige principper.  

Videre anførte landsretten, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at skatteyderen havde anført, at skattemyndighedernes fremgangsmåde måtte anses for at have været mere bebyrdende for ham på grund af rentetilskrivning og procenttillæg, end en særskilt straksopkrævning ville have været. 

Da der ikke var grundlag for genoptagelse, havde landsretten ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt skatteyderen havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. 

Med den begrundelse blev byrettens frifindende dom stadfæstet.

2025-06-13 06:09
SKM2025.332.BR
ByretDomSkat

Anpartshaverlån beskattet efter ligningslovens § 16 E var ikke blevet apportudloddet

En hovedanpartshaver havde i 2013 og 2014 løbende foretaget hævninger over sin mellemregningskonto i anpartsselskabet. Anpartshaveren havde derved optaget ulovlige anpartshaverlån, som ubestridt skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E. Selskabet havde efterfølgende i 2014 og 2015 udloddet udbytte til hovedanpartshaveren, som delvist var blevet anvendt til at nedbringe anpartshaverlånene.   

Sagen angik, om udbytteudlodningerne i 2014 og 2015 skulle betragtes som apportudlodninger af de to anpartshaverlån, som hovedanpartshaveren havde optaget i 2013 og 2014, med den konsekvens, at udlodningerne ikke skulle beskattes, eller om der var tale om kontantudlodninger med den konsekvens, at anpartshaveren skulle beskattes heraf.  

Retten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde bevist, at der var tale om apportudlodninger, og frifandt derfor Skatteministeriet. Retten lagde bl.a. vægt på, at selskabet ved at indberette udlodningerne til skattemyndighederne og betale udbytteskat heraf havde behandlet udlodningerne som kontantudlodninger, og at det ikke fremgik af selskabets bogføring mv., at der var tale om apportudlodninger.   

De af hovedanpartshaveren fremlagte vurderingsberetninger og generalforsamlingsreferater kunne ikke føre til en anden vurdering, fordi materialet først var fremsendt til skattemyndighederne i april 2019, og fordi revisorens forklaring om bl.a. dateringerne af vurderingsberetningerne ikke stemte overens med de skriftlige besvarelser i sagen.

2025-06-12 14:48
SKM2025.330.SKTST
SkatteforvaltningenStyresignalSkat

Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26 - tab på aktier - modregning af negativ skat - kildeartsbegrænsede/ikke-kildeartsbegrænsede tab - underskud - praksisændring.

Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom (SKM2020.531.HR) om, hvorvidt en skattepligtig havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Højesteret fandt, at den skattepligtige ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab fra 2010 var opgjort korrekt.

Højesterets dom i SKM2020.531.HR har indebåret en praksisunderkendelse, og der kan derfor efter omstændighederne gives adgang til ekstraordinær genoptagelse for andre skattepligtige.

Efter den nye praksis kan en skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, som udgangspunkt få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet.

2025-06-12 12:00
SKM2025.329.BR
ByretDomStraf

Straf – moms – fortsat forbrydelse – forsæt – revisorerklæring om opdragets karakter

T var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed med forsæt til momsunddragelse for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016, for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017, for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2019 samt for perioden 1. januar 2020 -31. december 2020 via TastSelv Erhverv, at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger, ved at have angivet sin virksomheds momstilsvar for lavt med henholdsvis 63.626 kr. (2016), 42.698 kr. (2017), 40.085 kr. (2018), 4.782 kr. (2. halvår 2019) og 36.713 kr. (2020). T havde derved unddraget 187.904 kr. i moms.

T forklarede, at han selv foretog indberetning af moms for hele gerningsperioden. Han foretog også selv bogføring i sit økonomistyringssystem. I forbindelse med indberetning af moms var han imidlertid ikke opmærksom på, at hans økonomistyringssystem kunne udarbejde lister med de eksakte tal for både indgående og udgående moms. Han foretog derfor en manuel udregning af momstallene ved gennemgang af samtlige fakturaer og bilag og ved sammenlægning af tallene på en lommeregner. Han gjorde det på samme måde i alle årene. Han måtte have tastet forkert for første halvår af 2016. Han kunne godt se nu, at der var en voldsom difference. Til de afrundede tal til nærmeste hundrede forklarede T, at han ikke kunne give en nærmere forklaring herpå men afviste, at have skønnet eller afrundet tallene. T gik ud fra, at hans revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet kontrollerede momstallene og ville have meddelt ham, hvis der var fejl i de tal, som han havde indberettet til told- og skatteforvaltningen. Han havde ikke læst årsregnskaberne, herunder revisorens erklæring om omfanget af revisorens arbejde.

Retten fastslog, at efter fast praksis ansås urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder i udgangspunktet som en fortsat forbrydelse, og forældelsesfristen beregnedes fra den dag, forbrydelsen var ophørt, svarende til den seneste angivelsesfrist. Den omstændighed, at T ved en tilfældighed ved indberetningen af moms vedrørende 1. halvår af 2019 indberettede moms til ugunst for sig selv kunne ikke føre til en anden vurdering. Forældelsesfristen blev afbrudt ved sigtelsen af T den 12. juli 2023. Retten fandt herefter ingen af forholdene forældet. 

Retten lagde vægt på, at T som selvstændig erhvervsdrivende havde påtaget sig forpligtelser, herunder til at foretage korrekt indberetning af moms, og retten lagde til grund, at T igennem hele gerningsperioden ved hver af de halvårlige indberetninger, dog undtaget 1. halvår 2019, havde angivet momstilsvaret for lavt. Henset til, at T’s momsindberetninger i hele gerningsperioden var afrundet til hele hundrede, og at differencen mellem det reelle tilsvar opgjort efter T’s eget bogføringsmateriale og T’s indberetninger for flere perioders vedkommende var betydelig, tilsidesattes T’s forklaring om, hvorledes han havde udregnet momstilsvarene. T havde skønnet momstilsvarene, og han havde derved haft det fornødne forsæt til momsunddragelsen. Eventuelle uklarheder vedrørende omfanget af T’s revisors opgaver kunne ikke føre til en anden vurdering, navnlig henset til revisorens erklæring om opdragets karakter i alle årsrapporterne i gerningsperioden. 

T idømtes en bøde på 290.000 kr. som en tillægsstraf med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

2025-06-12 08:34
SKM2025.328.SR
SkatterådetAfgørelseSkat

Tilladelse - Overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond

Skatterådet gav den 19. december 2023 tilladelse til, at Holdingselskabet kan overdrage sine anparter i H1 ApS vederlagsfrit til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, uden at dette udløser udbyttebeskatning af Personanpartshaveren efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6 (nu nr. 5). Tilladelsen er offentliggjort som SKM2024.4.SR. Ved kapitalforhøjelse foretaget den 21. januar 2025 tegnede A ApS og B ApS nominelt DKK 40.000 anparter hver i H1 ApS. A ejer anparterne i A ApS, og B ejer aktierne i B ApS. Formålet med at få de nye ejere ind er et led i at modne projektet, således at det bliver klar til at blive drevet i regi af en erhvervsdrivende fond. Rådgiver anmoder derfor om, at Skatterådets tilladelse af 19. december 2023 udvides, så den også inkluderer A og B. Rådgiver oplyser supplerende, at Fondens formål og vedtægter ikke har ændret sig, og projektgruppens ambition med projektet er fortsat den samme som anført i Skatterådets tilladelse af 19. december 2023. Skatterådet giver tilladelse til, at A ApS´ og B ApS´ indskud af anparter i H1 ApS til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skal anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 til A og B, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Personanpartshaverens tilladelse af 19. december 2023 består uændret.

2025-06-11 14:13
SKM2025.327.SKTST
SkatteforvaltningenStyresignalSkat

Ny aftale med USA om fortolkning af definitionen af pensionskasser - styresignal

Ved aftale af 25. marts 2025 er der mellem de kompetente myndigheder i Danmark og USA indgået aftale om, hvad der skal anses for omfattet af definitionen af en pensionskasse i artikel 10, stk. 3, litra c, og artikel 22, stk. 2, litra e, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO’en) med den virkning, at kildeskatten på udbytte til pensionskassen skal bortfalde.

Fortolkningen betyder, at danske pensionskasser ikke skal betale kildeskat af aktieudbytte i USA, når de investerer via en dansk kontoførende investeringsforening, der alene eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for pensionskasser. Amerikanske pensionskasser med investeringer via tilsvarende underliggende investeringsenheder skal samtidig ikke betale kildeskat i Danmark.

Aftalen om fortolkningen anses som en præcisering af den eksisterende DBO. Aftalen får derfor virkning for udbytter udbetalt den 1. februar 2008 eller senere.

Aftalen medfører ikke ændringer for pensionskasser, der investerer direkte i danske eller amerikanske aktier.

Styresignalet indeholder vejledning om, hvornår og hvordan man kan tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat. Der er både vejledning til pensionskasser eller -ordninger, hjemmehørende i USA, som har investeret i danske aktier via en investeringsenhed omfattet af aftalen og til pensionskasser mv. hjemmehørende i Danmark, som har investeret i amerikanske aktier via en kontoførende investeringsforening omfattet af aftalen.  

2025-06-11 12:59
SKM2025.320.SR
SkatterådetBindende svarSkat

Partnere i omstruktureret virksomhed anses for selvstændigt erhvervsdrivende – ligningslovens § 4

Spørger var et aktieselskab, der drev rådgivningsfirma. Det påtænktes at tilpasse ejerstrukturen således, at virksomheden fremover skulle drives af et partnerselskab. Der ville i partnerselskabet være 90-100 ejere, der alle ville være anpartsselskaber, der ejes af andre anpartsselskaber, således at hver partner i rådgivningsvirksomheden med 100 procent ejede dobbelte holdingselskaber. Partnernes holdingselskaber ville enten eje 2, 3 eller 4 aktier i partnerselskabet. Når bortses fra deltagere i bestyrelse og aktionærråd, ville partnernes indflydelse i selskabet alene afhænge af, om de havde 2, 3 eller 4 aktier. Partnernes hæftelse ville udgøre mindst 100-200 procent af deres forventede årsindkomst.

Skatterådet bekræftede, at alle partnerne kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4. Skatterådet lagde herved vægt på, at partnere havde en vis indflydelse i partnerselskabet, at de havde en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold, at deres indkomst var afhængig af indtjeningen i partnerselskabet, og at de ikke var underlagt andres instruktionsbeføjelse. Efter Skatterådet opfattelse var der således mest, der talte for at anse partnerne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at partnerne ansås for rette indkomstmodtagere af eventuel udbetaling af løn direkte fra partnerselskabet, og at dette ikke ændrede besvarelsen af spørgsmål 1.

2025-06-10 14:13
SKM2025.319.ØLR
Østre LandsretDomSkat

Beskatning af fri bil – berettigede forventninger

For landsretten angik sagen alene, om skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil, som var stillet til rådighed for skatteyderen af dennes helejede anpartsselskab. Bilen var i almindelighed parkeret ved et datterselskabs adresse på Y10-område, ca. 7,5 km fra skatteyderens private bopæl, og ikke ved selskabets adresse i Y7-by.  

Landsretten fandt under de foreliggende omstændigheder, og navnlig henset til interessefællesskabet mellem skatteyderen og selskabet samt bilens karakter og værdi - en (red.fjernet.bilmærke) til en værdi af 3,4 mio. kr. - måtte påhvile skatteyderen at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at dette ikke var sandsynliggjort. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber havde karakter af efterfølgende renskrivninger af skatteyderens notater, og at skatteyderen hverken havde fremlagt kørebogen med hans oprindelige tidsnære notater eller den digitale kalender, som efter hans forklaring havde dannet grundlag for hans tilføjelser - flere år senere - af formålene med de enkelte kørsler.  

Landsretten fandt endvidere, at skattemyndighedernes sagsbehandling vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 ikke havde givet skatteyderen en berettiget forventning om, at de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 ville være tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse. Landsretten henviste herved til, at de fremlagte kørselsregnskaber omfattede perioden fra den 31. januar 2013 til den 28. maj 2014, og at skattemyndighedernes forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 var dateret den 2. maj 2014, hvorfor forslaget af denne grund ikke kunne have virket bestemmende for skatteyderens dispositioner i forbindelse med udarbejdelsen af kørselsregnskabet for 2013 og 2014. Landsretten henviste endvidere til de af byretten anførte grunde.   

2025-06-04 11:15
SKM2025.318.BR
ByretDomStraf

Straf – told – grænse – nikotinvæske – indførsel uden at angive – accept af risiko

T var tiltalt for overtrædelse af toldloven, ved den 19. november 2022 ved indrejse til Danmark via grænseovergang mellem Danmark og Y1-land, med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter, at have indført nikotinvæske af et bestemt mærke med 2.000 stk. 10 ml flasker med 12 mg/ml nikotin og 3.000 stk. 10 ml flasker med 6 mg/ml nikotin fra udlandet og undladt at angive dette til told- og skatteforvaltningen. T havde derved unddraget statskassen for 108.987 kr. i told- og afgifter.

T erkendte de faktiske omstændigheder. Han havde på intet tidspunkt tænkt over, at der kunne være afgiftsmæssige konsekvenser ved at købe og indføre nikotinvæsken. 

Retten lagde vægt på de faktiske forhold, hvorefter der var bestilt en stor mængde nikotinvæske, der var et produkt, hvor det hos den almindelige borger måtte stå klart, at disse var afgiftsbelagte og T’s egen forklaring om, at væsken var betydeligt billigere end priserne i Danmark. De øvrige omstændigheder, hvorefter bestillingen ikke kunne ske til Danmark, at T selv ved kørsel i personbil til udlandet havde afhentet produkterne, og at han ved indkørsel i Danmark valgte en ubevogtet grænseovergang, til trods for at han skulle videre til Y2-by ad motorvejen, talte for forsæt.

Byretten fandt herefter, ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger og T’s forklaring, at T måtte have indset risikoen for, at der ved indførslen ville ske unddragelse af told- og afgiftsbeløb, og at han ved at gennemføre dette havde forholdt sig accepterende til risikoen. 

T idømtes 30 dages betinget fængsel. Ved strafudmålingen henså retten til den forgangne tid, herunder at forholdet var begået i 2022, hans gode personlige forhold, og at han var ustraffet.

2025-06-04 10:33
SKM2025.317.LSR
LandsskatterettenAfgørelseAfgift

Forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af B- og C-anparter - Anparternes værdi – Forlods udbytteret - Latent skat - Fordeling af succesionsfordel

Sagen angik værdiansættelsen af en gave i form af B- og C-anparter i et selskab som led i et generationsskifte. Skattestyrelsen havde ændret værdiansættelsen af B- og C-anparterne under henvisning til værdien af en forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ligesom Skattestyrelsen havde ændret kursværdien af den latente skatteforpligtigelse under henvisning til, at der ikke var grundlag for en fordeling af successionsfordelen. Landsskatteretten fandt, at der var hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kunne fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at denne hjemmel også omfattede fastsættelse af værdien af en gave, som bestod af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. Der var således hjemmel til, at Skattestyrelsen havde fastsat værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder ved anvendelse af CAPM-modellen og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret ved anvendelse af denne model. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af værdien af den forlods udbytteret og ændrede værdien af denne, da den markedsbestemte opskrivningsprocent blev anset for at være fastsat for højt særligt under hensyntagen til størrelsen af den forlods udbytteret i forhold til selskabets samlede værdi. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af den latente skatteforpligtigelse blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Under de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fordelingen af succesionsfordelen og ændrede afgørelsen vedrørende værdiansættelsen af B- og C-anparterne og overlod den fornyede beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen.

1
...
5
6
7
...
774