Antal fundne artikler: 19336
2025-07-07 10:32
SKM2025.406.SR
SkatterådetBindende svarSkat

Støttetilsagn – anskaffelsessum for driftsmidler – kompensationsbeløb

H1 er et forbrugerejet andelsselskab, som bl.a. på baggrund af biogas leveret fra andelsselskabet H2, producer el til elnettet og varme til beboerne i Y-by. H1 er eneaftager af den biogas, som produceres i H2. H2 og H1 har begge på baggrund af deres produktion af biogas, el og varme fra Energistyrelsen opnået tilsagn om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas. Hvert støttetilsagnene er knyttet til ét bestemt motor. H2 påtænker at købe biogasmotorerne af H1, der i stedet ville købe en varmepumpe. Efter ophævelsen af leveringsaftalerne vil H2 kunne sælge biogas til tredjemand i stedet for til H1. Det er muligt, at H2 i den forbindelse vil skulle betale et kompensationsbeløb til H1.

Skatterådet kunne bekræfte, at biogasmotorerne i H1 og de dertilhørende støttetilsagn skattemæssigt kan kvalificeres som et driftsmiddel omfattet af afskrivningsloven kapitel 2. Det var således Skatterådets opfattelse, at H2 som erhverver kan lade de udstedte støttetilsagn indgå i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum, der skal indgå på den saldo, der føres efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4. Dette blev begrundet med, at støttetilsagnene knytter sig den enkelte motor og ikke kan overdrages særskilt.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at H1’s salgs af biogasmotorerne inklusive. støttetilsagn kan fratrækkes i driftsmiddelsaldoen, og at efterfølgende anskaffelse af en varmepumpe i salgsåret eller året efter salgsåret, vil kunne udligne driftsmiddelsaldoen, således at det alene er den eventuelle negative saldo, der kommer til beskatning.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at H2 ville have fradrag for et kompensationsbeløb udbetalt til H1. Efter Skattestyrelsens opfattelse måtte pådragelse af en forpligtelse til at betale kompensation i forbindelse med skift af aftager anses for et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomhed som producent af biogas. Skattestyrelsen fandt derfor, at kompensationsbeløbet kunne fradrages som en driftsudgift.

2025-07-03 12:42
SKM2025.401.SR
SkatterådetBindende svarAfgift

Chokoladeafgift – sirupper og frugtpuré

Sagen angik, hvorvidt der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af to sukkerholdige sirupsvarianter samt en sukkerfri variant. Derudover omhandlede sagen en flydende frugtpuré med smag af eksotisk frugt.

Skatterådet kunne bekræfte, at der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, af de to sukkerholdige sirupsprodukter med henholdsvis smag af saltkaramel og kirsebær. Der var ved vurderingen lagt vægt på, at sukker var karaktergivende for produkterne, samt at produkterne havde et udseende og en fremtoning, der tydeligt signalerede, at der var tale om sukkerholdige produkter. Det blev tillige tillagt vægt, at der var tale om forarbejdede produkter, som uden yderligere forarbejdning kunne anvendes og spises.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, af et sukkerfrit sirupsprodukt med hasselnødssmag. Der var ved vurderingen lagt vægt på produktets beskaffenhed og anvendelse samt måden, hvorpå det blev markedsført.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af en flydende frugtpure med smag af eksotisk frugt, da produktets organoleptiske egenskaber samt produktets beskaffenhed og anvendelse samt måden, hvorpå det blev markedsført, ikke var omfattet af chokoladeafgiftslovens bestemmelser.

2025-07-03 07:42
SKM2025.400.SR
SkatterådetBindende svarSkat

Roblox, salg af skindesigns

Spørger har i 2023 og 2024 udviklet og solgt skindesigns på onlineplatformen Roblox, der er bygget op om, at spillerne kan interagere med hinanden i en digital økonomi/miljø, spille spil lavet af andre spillere/creators, og erhverve skins, digitale kreationer mv. til at udforme deres egen avatar ligeledes lavet af andre spillere/creators.

Alle skins sælges af og via platformen, og platformen bestemmer, hvilke skins der sættes til salg. Spørger har ingen kontakt med slutkunden og modtager ikke betalingen fra slutkunden. Spørger har derfor hverken indflydelse på, hvilke skindesigns der sættes til salg, hvem der ender med at købe dem, eller et ansvar i forhold til slutkunde eller platform. Spørger godskrives, efter en "pending" fase, 30 % af salgsprisen i Robux på sin spilkonto fra platformen. Spørger har som creator samlet tjent mere end XX mio. kr. på at sælge spildesigns via platformen, hvorfor Spørger ønsker bekræftet, at Spørgers udvikling og salg af skindesigns på platformen skal anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Skatterådet kan på baggrund af en konkret vurdering ikke bekræfte at Spørgers aktivitet kan anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Der er herved lagt særlig vægt på, at Spørger i forbindelse med sit virke kun modtager indtægter fra én virksomhed, at Spørgers aktivitet er underlagt omfattende generelle betingelser for anvendelse, og at Spørgers muligheder for salg via andre platforme er stærkt begrænset. Der er desuden lagt vægt på, at aktiviteten (selvom denne har givet overskud) ikke ud fra det oplyste er indrettet med henblik på at opnå et økonomisk overskud, at aktiviteten kun har været i gang i en kort periode, og at aktiviteten sker i Spørgers fritid, ved siden af Spørgers fuldtidsstudie. Endeligt er der lagt vægt på, at indtægten, selvom denne sker på baggrund af Spørgers tilvirkning/forædling af platformens produkt, ikke besidder de karakteristika, der er sædvanlige for en erhvervsmæssig virksomhed, herunder økonomisk risiko, væsentlige omkostninger forbundet med aktiviteten, udarbejdelse af selvstændige regnskaber og budgetter for virksomheden, opgørelse af "varelager", eller afsøgning af yderligere indtægtskilder m.m.

2025-07-02 12:51
SKM2025.398.SR
SkatterådetBindende svarAfgift

Emballageafgift, poser, Non woven, Woven PP, Non woven PP

Skatterådet kunne bekræfte, at fire af spørgers seks poser ikke var afgiftspligtig efter emballageafgiftslovens § 2 a, mens to poser ansås for afgiftspligtige.

De ikke-afgiftspligtige poser omfattede spørgers pose 1 som var fremstillet af R-pet non-woven materiale med en materialetykkelse på 80 gram/m2 med udvendig plastlaminering. Pose 4  var fremstillet af PP non-woven materiale med en materialetykkelse på 80 gram/m2. Bærepose 5 var fremstillet i PP woven materiale med en materialetykkelse på 132 gram/m2. Bæreposen 6 var fremstillet i PP woven materiale (indvendigt) og PP nonwoven (udvendigt laminering) med en samlet materialetykkelse på 195 gram/m2.

Pose 1 blev vurderet at have en tilstrækkelig robusthed, der primært kunne henføres til den udvendige plastlaminering. Syningerne på pose 4 bristede ved moderat træk, hvilket dog ikke gjorde posen afgiftspligtig, da belastningen ved almindelig brug på grund af posens beskedne størrelse vurderedes at være begrænset. Pose 5 ansås for at være tilstrækkelig robust ved almindelig brug mens pose 6 blev vurderet til at være meget robust.

De afgiftspligtige poser omfattede pose 2 og 3, som var fremstillet af henholdsvis R-PP non-woven og PP non-woven materiale og hvor begge poser havde en materialetykkelse på 80 gram/m2. Poserne ansås ikke for at være robuste, da poserne kunne perforeres ved moderat tryk og posens hanke og syninger bristede ved moderat træk.

2025-07-01 12:52
SKM2025.396.SR
SkatterådetBindende svarSkat

Avance ved salg af ideel andel af ejendom

Spørgerne havde siden 1990 erhvervet andele i ejendommen beliggende X-vej nr. Y. Ejendommen er en landbrugsejendom. Ejendommen er i dag ejet af Spørgerne med en ideel tredjedel hver. Spørgerne er søskende. Ejerandelene havde løbende ændret sig, og der har været andre ejere med i ejerskabet over ejendommen over årene, ligesom Spørger2 ikke var medejer ved erhvervelsen i 1990.

Ejerne havde sammen med deres ægtefæller/samlevere løbende ombygget og moderniseret de oprindelige staldbygninger og lader til beboelsesformål, således at der nu er 4 boliger på ejendommen.

Ifølge samejeoverenskomst havde de hver især eksklusiv boligret til hver en lejlighed på ejendommen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgerne ved afståelse af hver deres ideelle andel af ejendommen, ikke vil blive beskattet af en eventuel ejendomsavance ud over 8,33 % (1/3-del af 1/4-del) af ejendommens avance, jf. ejendomsavancelovens § 8, stk. 3.

Der var herved bl.a. henset til, at der med vedtagelsen af LFF 1994-03-23 nr. 219 blev indført et generelt forbud mod etablering af boligfællesskaber, der ikke er boligretligt regulerede som ejerlejligheder, andelsboliger og boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber. Det har således ikke siden 1994 efter andelsboligforeningslovens § 13 været lovligt i ejendomme med mere end 2 beboelseslejligheder at oprette nye boligfællesskaber i form af anpartslejligheder eller boliginteressentskaber med eksklusiv brugsret til en bestemt lejlighed. Det er disse former for ejerskab til anparter/andele i fast ejendom, der er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3. Undtagelsen i andelsboligforeningslovens § 13, stk. 3, fandt ikke anvendelse i det konkrete tilfælde.

En eventuel avance ved afståelse ville derfor være skattepligtig.

2025-07-01 07:24
SKM2025.393.BR
ByretDomSkat

Tobaksafgift – hæftelse – skiftende forklaringer – DNA-bevis

Sagen angik, om sagsøgeren havde været involveret i uregelmæssig fremstilling af en større mængde vandpibetobak, der blev fundet på en adresse under en ransagning foretaget af politiet.  

Det var ubestridt under sagen, at der på adressen i en periode forud for politiets ransagning blev fremstillet vandpibetobak uden registrering efter tobaksafgiftsloven og dermed uden at afgift blev afregnet.  

Lejeren af huset på den ransagede adresse forklarede til politiet, at sagsøgeren var involveret i fremstillingen af tobak på adressen. For retten ændrede lejeren sin forklaring, hvilket ifølge retten ikke kunne tillægges vægt. Retten lagde til grund, at sagsøgeren i den relevante periode via sin virksomhed importerede varer svarende til det fremstillingsmateriale, der blev fundet på adressen. Sagsøgerens DNA blev endvidere fundet på en skovl, som befandt sig i en murerbalje med tobak på fremstillingsadressen.   

På baggrund af en samlet vurdering af disse omstændigheder fandt retten det bevist, at sagsøgeren - i hvert fald i et vist omfang - havde været involveret i fremstilling af vandpibetobak på fremstillingsadressen, og at han derfor hæftede for betaling af tobaksafgiften, jf. tobaksafgiftslovens § 31, stk. 4.   

Det var herefter uden betydning, hvem der var den ansvarlige for tobaksproduktionen.   

Skatteministeriets påstand om frifindelse blev herefter taget til følge.