Dobbeltbeskatning - kulbrinteskatteloven - udlejning af norsk brøndstimuleringsskib - dansk beskatning

Et norsk forsyningsskib ombygget til brøndstimuleringsskib og udlejet til brøndstimuleringsaktiviteter på den danske sokkel ikke anset for et "hjælpefartøj" omfattet af undtagelsesreglen i art. 21, stk. 5, i den dansk/norske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet afgørende er fartøjets anvendelsesmåde. Afgørelsen heraf må træffes efter en helhedsbedømmelse og uafhængigt af, om funktioner og/eller ansvar er fordelt mellem forskellige foretagender. De udlejende norske ejerselskaber er derfor skattepligtige til Danmark af deres lejeindtægter fra skibet i medfør af kulbrinteskattelovens § 1 og overenskomstens art. 21, stk. 1 og 2.

Kulbrinteskatteloven § 1
Kulbrinteskatteloven § 3
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten Norden artikel 21 (dagældende)
Ligningsvejledningen 2002 D.E. Norden

Parter

H1 AS
H2 AS
AS H3
(advokat Jan Børjesson)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Per Sørensen, Poul Søgaard og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets KA afdeling den 18. december 2001.

Appellanterne, H1 AS,H2 AS og AS H3, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.

Højesterets bemærkninger

Som anført af landsretten blev M/V H3 anvendt i forbindelse med kulbrinteindvindingen i de indkomstår, som sagen vedrører. Efter kulbrinteskattelovens § 1 og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 21, stk. 1-2, tilkommer beskatningsretten derfor som udgangspunkt Danmark.

Om beskatningsretten alligevel tilkommer foretagendets hjemland, afhænger efter undtagelsesbestemmelsen i overenskomstens artikel 21, stk. 5, af fartøjets anvendelsesmåde. Afgørelsen heraf må træffes efter en helhedsbedømmelse og uafhængigt af, om funktioner og/eller ansvar er fordelt mellem forskellige foretagender.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at en sådan helhedsbedømmelse fører til, at den indkomst, som skibets ejere har haft, ikke er omfattet af artikel 21, stk. 5.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Appellanterne, H1 AS, H2 AS og AS H3, skal i sagsomkostninger for Højesteret betale i alt 140.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.