Der kunne ikke afskrives på en ulempeerstatning afholdt i forbindelse med køb af et areal til etablering af en vindmølle. Forholdet var ikke omfattet af Ligningslovens regler om afskrivning på vederlag for udbytteforpagtnings- og lejekontrakter, idet der er tale om overdragelse af fast ejendom. Forholdet var heller ikke omfattet af reglerne om afskrivning som følge af hjemfaldsforpligtelsen.

En genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1991 efter reglerne i TS-cirkulære 1977-19, der blev foretaget i 1999, indebar reguleringer, hvorved ansættelsen blev forhøjet ud over den nedsættelse, der fulgte af genoptagelsesanmodningen. Der var derfor ikke hjemmel i cirkulæret til at genoptage ansættelsen, og da ansættelsen herefter var foretaget efter udløbet af forældelsesfristen, var den ugyldig.

Et selskab var berettiget til som driftsomkostning at fradrage udgifter til vedligeholdelse og renovering af et vejanlæg, der ejedes af grundejerforeningen.

Avance ved salg af en ejendom, som var vurderet som landbrug men benyttet som privat bolig, skulle beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, idet lovbestemmelsen direkte henviser til vurderingslovens § 33, stk. 1, hvorfor den vurderingsmæssige status på salgstidspunktet var afgørende.

En skatteyder og hans ægtefælle ejede hver en landbrugsejendom, som begge blev drevet af skatteyderen. På skatteyderens ejendom var opstillet en ældre vindmølle, hvor indkomsten var valgt opgjort efter ligningslovens § 8 P, og vindmøllen ansås derfor for anvendt til private formål. På ægtefællens ejendom opstilledes en vindmølle, der behandledes efter skattelovgivningens almindelige regler, og som derfor ansås for udelukkende erhvervsmæssig. Landbrugsdriften og driften af ægtefællens vindmølle ansås som en erhvervsmæssig enhed, og skatteyderen var berettiget til at anvende investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på ægtefællens vindmølle.

En dagplejemor havde i 1997 haft barselsorlov. Efter endt orlov fratrådte hun som dagplejer. Der kunne hverken beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt ved ansættelsens ophør, eller vederlaget modtaget i forbindelse med barselsorlov, hvorimod der kunne beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg, der vedrørte december 1996, men først kom til udbetaling i januar 1997.

A, der var bosiddende i Sverige, havde fra 1. januar 1997 til 31. marts 1997 været udstationeret til Kina for WHO. Fra 1. april til 30. juni havde han arbejdet for en dansk arbejdsgiver og herefter modtog han dansk arbejdsløshedsunderstøttelse i 6 måneder. Danmark måtte antages at have beskatningsretten til denne, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsaftale art 18. Der skulle herefter foretages omregning til helårsindkomst af 8 måneders indkomst efter personskattelovens § 14.

En ejer af en servicestation modtog et moderniseringstilskud/lån fra et benzinselskab. Beløbet var rentefrit og skulle tilbagebetales med lige store årlige afdrag over en 10 årig periode, således at afdragene løbende blev eftergivet. I tilfælde af at samarbejdet blev afbrudt forinden, forfaldt restbeløbet til betaling. Det blev antaget, at beløbet var skattepligtigt for modtageren i takt med, at afdragene blev eftergivet. (Dissens)

En skatteyder, der var udstationeret i Danmark af en fransk arbejdsgiver, og som var fuldt skattepligtig hertil, havde foretaget fradrag for udgifter betalt til social sikring i Frankrig for indkomstårene 1995 og 1996. Der var først indført intern lovhjemmel til fradrag for sådanne udgifter fra og med indkomståret 1997, men da den manglende fradragsret for tidligere år ansås for at være i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, godkendtes de foretagne fradrag.

A, der driver en landbrugsvirksomhed under virksomhedsordningen, spurgte Ligningsrådet, om han fra virksomheden kunne foretage udlån til et af ham 100 pct. ejet anpartsselskab uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål bestod i at drive handel med værdipapirer, investere i fast ejendom samt foretage anden formueforvaltning. Ligningsrådet fandt ikke, at udlånet kunne anses for erhvervsmæssigt, og det kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Det rejste spørgsmål blev herefter besvaret benægtende.

Ligningsrådet blev spurgt, om S uden skattemæssige konsekvenser, kan foretage udlån af midler opsparet i virksomheden under virksomhedsordningen til sin datter til finansiering af et hus. Ligningsrådet fandt, at udlånet ikke er erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Beløbet svarende til fordringens værdi vil derfor anses for overført til den skattepligtige i den almindelige hæverækkefølge, jf. VSL § 5.

En virksomhed har i en konkret sag fået medhold i, at den driver selvstændig økonomisk virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra tredjemand og videresælger disse varer til medarbejderene ved løntræk til en pris svarende til 18,6 til 32,2% af indkøbsprisen. Afgiftsgrundlaget er herefter det løntræk, virksomheden foretager. Endvidere har told- og skatteregionen givet virksomheden medhold i, at den har fradragsret for købsmomsen til de afgiftspligtige transaktioner.

Sagen vedrører værdiansættelse af en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993. Ligningsrådet havde i 1996 givet bindende forhåndsbesked om, at kursen kunne fastsættes til 140, mens Landsskatteretten fastsatte kursen til 146,88. Sagen blev ved forlig i Landsretten hjemvist til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den skønsmæssige ansættelse skulle ske i overensstemmelse med Højesterets dom TfS 2000.560.

Under hensyn til bestemmelserne om omsættelighedsbegrænsningen og formålet hermed samt de realistiske muligheder for afståelse uden begrænsninger og syns- og skønsmændenes vurderinger fandt Ligningsrådet, at handelsværdien for minoritetsaktionærerne i selskabet den 19. maj 1993 var kurs 985.

Sagen vedrører værdiansættelse af en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993. Ligningsrådet havde i 1995 givet bindende forhåndsbesked om, at kursen kunne fastsættes til 449, mens Landsskatteretten efter et udmeldt syn- og skøn fastsatte kursen til 446. Landsretten fandt ligeledes, at kursen var 446, mens Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere syn og skøn.

Under hensyn til aktionærernes muligheder for at realisere merværdien, fastsatte Ligningsrådet kursen pr. 19. maj 1993 til 1250.

Ligningsrådet fandt, at et andelsselskab som udgangspunkt kunne opretholde andelsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, selvom selskabets tjenestebolig blev midlertidigt udlejet til anden side i perioder, hvor selskabets ledende medarbejder ikke ønskede at benytte boligen. Ligningsrådet fandt dog samtidig, at spørgsmålet måtte afhænge af en konkret vurdering af de pågældende forhold, herunder navnlig udlejningsperiodens længde. I det konkrete tilfælde kunne en udlejningsperiode på 3 år accepteres som værende midlertidig.

Ligningsrådet fandt i en konkret sag, at en kontant- og obligationsbeholdning samt fast ejendom kunne undlade at blive medtaget ved en skattefri virksomhedsomdannelse og at man fortsat kunne beholde aktiverne under virksomhedesordningen, således at der ikke på omdannelsestidspunktet blev udløst beskatning af det opsparede overskud.

 

I vejledningens afsnit Ad c side 3 og side 6 er der en trykfejl, som hermed berigtiges

Told- og Skattestyrelsen er efter fornyet vurdering nået frem til, at grænsegængere efter KSL §§ 5 A-D har mulighed for at opnå lempelse efter LL § 33 A, i det omfang betingelserne i begge regelsæt er opfyldt.

I praksis vil der være tale om anvendelse af LL § 33 A for grænsegængere, der er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt. og litra j samt efter kulbrinteskatteloven.

Told- og Skattestyrelsen har meddelt Kommunernes Landsforening, at lovpligtig skorstensfejning er omfattet af momslovens § 4, stk. 1, idet den leveres mod vederlag. Ydelsen leveres også af en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, hvorfor der skal betales afgift af en sådan levering.

To danske aktionærer ansøgte Told- og Skattestyrelsen om tilladelse til at bruge fusionsskattelovens §§ 9 og 11 i forbindelse med fusion af de to selskaber Monsanto Company og Pharmacia Upjohn Inc., hjemmehørende i USA. Told- og Skattestyrelsen fandt, at den amerikanske fusion havde så mange lighedspunkter med en dansk fusion, at der kunne gives tilladelse som ansøgt, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6. Der var herefter succession for danske aktionærer, der var fuldt skattepligtige til Danmark. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i selskaberne.

En dansk aktionærer ansøgte Told- og Skattestyrelsen om tilladelse til at bruge fusionsskattelovens §§ 9 og 11 i forbindelse med fusion af de to selskaber Lloyds Trust World Investment Portfolio Limited og the International Equity Class of Lloyds TSB Offshore Funds Limited, hjemmehørende på Jersey, Kanaløerne. Told- og Skattestyrelsen fandt, at fusionen havde så mange lighedspunkter med en dansk fusion, at der kunne gives tilladelse som ansøgt, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6. Der var herefter succession for danske aktionærer, der var fuldt skattepligtige til Danmark. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i selskaberne.

A driver en personligt ejet virksomhed, som handler med brugte maskiner. Virksomheden har ikke en fast kundekreds, som er potentielle aftagere af alle de maskiner, der sættes til salg. Dette forhold udelukker imidlertid ikke, at der er goodwill i virksomheden. Virksomheden antages derimod at have en potentiel kundekreds, som varierer afhængig af, hvilken type maskine, der er sat til salg. Den værdi af goodwill, der fremkom ved hjælp af TSS-cirkulære 2000-10 blev dog nedsat under hensyn til, at det må lægges til grund, at en uafhængig køber af virksomheden ville betinge sig, at A skulle være tilknyttet virksomheden i en periode

 

Ligningsrådet fandt ikke, at begrebet "opgives" i afskrivningslovens § 40, stk. 4 og 6, omfatter en rettigheds "udløb". Den omstændighed, at der ved afskrivning på en rettighed efter afskrivningslovens § 40 ikke er fradragsret for et uafskrevet restbeløb, er efter Ligningsrådets opfattelse ikke til hinder for, at restbeløbet fratrækkes efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, i forbindelse med salg eller opgivelse af rettigheden. Hvis skattemæssig afskrivning undlades i en rettigheds løbetid, vil hele købesummen således kunne fradrages i medfør af denne bestemmelse. Endelig fandt Ligningsrådet, at der ved salg af en rettighed umiddelbart før udløb vil være adgang til tabsfradrag efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, forudsat at der er tale om et reelt salg.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om den skattemæssige behandling af EØS-borgere med sæsonarbejde i Danmark. Styrelsen svarede, at de pågældende typisk kun er begrænset skattepligtige til Danmark samt beskrev i hvilke situationer, der gives fradrag for kost mv. og logi efter rejsereglerne. Endvidere orienteredes om befordringsfradrag og AM-bidrag.

Betalinger, der blev ydet som vederlag for retten til at anvende en brugsret, som betalingsmodtageren havde til et telekommunikationssystem, blev ikke anset for finansielle indtægter i relation til selskabsskattelovens § 32.