Byrettens dom i første instans indebar, at en af skattemyndighederne foretaget forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst for tre indkomstår blev nedsat til i alt 57.020, kr. Selskabet ankede byrettens dom med påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0, kr. Skatten af forhøjelsen var opgjort til kr. 14.255,-
Til spørgsmålet om, hvorvidt ankesagen kunne admitteres, udtalte landsretten, at sagens værdi skulle opgøres til den ændring i skattetilsvaret, der tilsigtedes. Sagen angik således et krav, som efter påstanden for landsretten havde en økonomisk værdi, der ikke oversteg 20.000, kr. Byrettens dom kunne derfor kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., og da denne tilladelse ikke forelå, afviste landsretten anken.
Retsplejeloven §368
Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.10.3.
Se tidligere instans: SKM2016.337.BR
Parter
H1
(Advokat Kim Munk-Petersen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Camilla Bjerg Nielsen)
Afsagt af landsretsdommere
Ida Skouvig, John Lundum og Jacob Hinrichsen (kst.)
Sagens oplysninger
Byretten har den 5. april 2016 afsagt dom i 1. instans (sag nr. BS 18-1727/2014).
Ved byrettens dom er appellanten H1s indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsat med 29.946 kr., 27.167 kr. og 25.817 kr.
I ankestævningen har H1 nedlagt påstand om at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1' skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes til 0 kr.
Skatteministeriet har påstået sagen afvist.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Det fremgår af ankestævningen, at byrettens dom indebærer, at H1' skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes til 16.704 kr., 19.483 kr. henholdsvis 20.833 kr. Appellanten har anført, at bruttoværdien af den nedlagte påstand herefter er 57.020 kr. og at skatten heraf udgør 14.255 kr.
Sagens værdi opgøres til den ændring i skattetilsvaret, der tilsigtes. Sagen angår således et krav, som efter påstanden for landsretten har en økonomisk værdi, der ikke overstiger 20.000 kr. Dommen kan derfor kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Denne ankesag afvises.
H1 skal inden 14 dage betale sagsomkostninger for landsretten med 2.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed