Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få rettet grundværdien
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4
Vurderingsloven § 6
Vurderingsloven § 13
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4
Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit H.A.3.
Vurderingsmyndigheden er blevet gjort opmærksom på, at grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 ikke er ansat på grundlag af de korrekte bebyggeregulerende bestemmelse, idet der ikke er taget hensyn til de tinglyste skødeservitutter på ejendommen.
Ejendommen, som er en privat institutions- og serviceejendom, har et matrikulært areal på 14.442 m². Ejendommen er handlet ved skøde fra 1964. Det fremgår af skødet at ejendommens samlede areal var på 18.929 m² og at den maksimalt tilladte bebyggelse for ejendommen udgør i alt ca. 8.700 m².
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002:
Grundværdi: 12.746.600 kr. ændres til 10.622.200 kr.
Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 20. december 2009 for beregningen af de kommunale ejendomsskatter.
Skatterådet har samtidig i henhold til Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4 givet bemyndigelse til at ændre yderligere 22 ejendomme med samme forhold, idet der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til de tinglyste skødeservitutter på ejendommene.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed