Ejendomsværdiskatteloven § 1, § 4, nr. 11
Ejendomsværdiskatteloven § 4 a, stk. 1 og stk. 5-8
Statsskatteloven § 4, litra b, 2. punktum
Baggrunden for denne meddelelse
Efter offentliggørelsen af SKM2008.565.SKAT d. 25. juni 2008 om fastsættelse af retningslinjer for løbende beskatning af faste ejendomme i udlandet og SKM2008.566.SKAT om genoptagelse i disse situationer på grundlag af EF-dommen om Theodor Jäger er der rejst spørgsmål om virkningstidspunktet for meddelelsen SKM2008.565.SKAT i forhold til den tidligere meddelelse om samme emne SKM2008.320.SKAT, der blev offentliggjort d. 4. april 2008. Virkningstidspunktet har betydning dels for anmodninger om genoptagelse og dels for indgivelse af selvangivelse i 2008.
Vedrørende genoptagelsesanmodninger
Det fremgår af SKM2008.565.SKAT og SKM2008.566.SKAT, at indholdet af SKM2008.565.SKAT erstatter den tidligere meddelelse SKM2008.320.SKAT.
Dette er ensbetydende med, at alle genoptagelsesanmodninger skal behandles på grundlag af retningslinjerne i SKM2008.565.SKAT, uanset om en skattepligtig måtte blive stillet gunstigere efter retningslinjerne i SKM2008.320.SKAT. Dette er ikke i konflikt med princippet om, at bebyrdende praksisændringer kun kan gennemføres med fremtidig virkning, idet et eventuelt køb af en udenlandsk ejendom efter d. 4. april 2008 i tillid til indholdet af retningslinjerne i SKM2008.320.SKAT ikke vil have betydning for tidligere års skatteansættelser.
Hvis SKAT har modtaget en anmodning, der er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i SKM2008.320.SKAT, vil der således være grundlag for at foretage eventuelle korrektioner afledt af retningslinjerne i SKM2008.565.SKAT, f.eks. hvis den skattepligtige selv anmoder om korrektion. Hvis den skattepligtige selv anmoder om korrektion af genoptagelsesanmodningen på grundlag af SKM2008.565.SKAT, skal ansættelserne for efterfølgende indkomstår korrigeres tilsvarende.
Vedrørende selvangivelse for indkomstårene 2007 og 2008
Eftersom SKM2008.565.SKAT først blev offentliggjort d. 25. juni 2008, dvs. umiddelbart inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2007, vil selvangivelser for indkomståret 2007 udarbejdet på grundlag af retningslinjerne i SKM2008.320.SKAT være korrekt indgivet. Uanset dette kan skatteansættelsen ændres i overensstemmelse med retningslinjerne i SKM2008.565.SKAT, såfremt der anmodes herom. Det tilføjes, at selvangivelse for indkomståret 2008 skal ske på grundlag af retningslinjerne i SKM2008.565.SKAT.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed