Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2
08-042298
Kan en eventuel fortjeneste ved salg af ejendommene A og B, genplaceres i købesummen på en anden ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A?
Svar
Spørgsmålet afvises.
Beskrivelse af de faktiske forholdRepræsentanten har oplyst, at arealerne indtil den 15. september 2007 har været bortforpagtet til en landmand og nu er braklagt i overensstemmelse med EU's braklægningbestemmelser for landbrugsjord (enkeltbetalingsordningen).
SKAT har vurderet, at repræsentantens anmodning ikke indeholder faktuelle oplysninger, der gør det muligt at behandle anmodningen.
SKAT har derfor den 31. marts 2008 anmodet repræsentanten om at fremlægge følgende oplysninger:
Repræsentanten har ikke imødekommet SKATs anmodning om yderligere oplysninger til brug for besvarelsen af det stillede spørgsmål.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstillingDet er repræsentantens opfattelse, at en eventuel afståelse af de to arealer vil opfylde betingelserne for, at en eventuel fortjeneste kan genplaceres i købesummen på en ny ejendom, idet der er tale om to jordarealer, som i henhold til den seneste ejendomsvurdering er vurderet som "ubebygget landbrugsareal".
SKATs indstilling og begrundelseI henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 kan SKAT afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller at der er andre hensyn, der taler afgørende imod en besvarelse.
Det fremgår af bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 24, at spørgeren som udgangspunkt har ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.
Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.
Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, [...].
I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.
SKAT bemærker, at den indsendte anmodning ikke indeholder de nødvendige faktuelle oplysninger, der gør det muligt at behandle anmodningen.
Idet repræsentanten ikke har imødekommet SKATs anmodning af den 31. marts 2008 om at fremlægge dokumenter vedrørende den planlagde disposition, indstiller SKAT, at spørgsmålet afvises.
Skatterådets afgørelse og begrundelseSkatterådet tiltrådte SKATs indstilling om at afvise spørgsmålet.
KlagevejledningSkatterådets afvisning kan ikke påklages administrativt, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3.
Afvisningen kan indbringes for domstolene inden 3 måneder fra afgørelsens dato, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed