Retspleje - henvisning - sager af principiel karakter - parcelhusreglen

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en ejendom på salgstidspunktet havde karakter af et en- eller tofamiliehus efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Skatteministeriet begærede sagen henvist til Landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Vestre Landsret omgjorde byrettens kendelse og henviste sagen til fortsat behandling ved landsretten, idet sagen var af principiel karakter. I den forbindelse blev der henvist til, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8 har stor praktisk betydning, at der alene eksisterer begrænset relevant retspraksis, samt at afgørelsen vil have konsekvenser for andre sager.

Retsplejeloven § 226, stk. 1

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

mod

A
(advokat Kåre Pihlmann)

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Elisabeth Mejnertz og Rikke Fisker Sørensen (kst.)

Den 11. januar 2008 har byretten afsat kendelse om, at sagen ikke henvises til landsretten.

Byretten har oplyst, at der i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 4, vil deltage 3 dommere i sagens afgørelse.

Skatteministeriet har kæret kendelsen med påstand om, at sagen henvises til landsretten.

A har nedlagt påstand om, at sagen ikke henvises til landsretten.

Landsretten afsagde kendelse

Sagen vedrører spørgsmålet, om den ejendom, som A solgte i 2001, på salgstidspunktet fortsat havde karakter af et en- eller tofamilieshus efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 med den følge, at fortjenesten i forbindelse med salget er fritaget for beskatning. Derimod drejer sagen sig ikke længere om mulighederne for at udstykke ejendommen.

Efter det foreliggende drejer sagen sig således om forståelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, der har stor praktisk betydning. Efter det oplyste om administrativ praksis, den meget begrænsede relevante retspraksis og om afgørelsens konsekvenser for andre sager finder landsretten, at sagen, der i Landsskatteretten er afgjort med dissens, er af principiel karakter.

Skatteministeriets begæring om henvisning til landsretten tages derfor til følge, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

T h i   b e s t e m m e s

Denne sag henvises til Vestre Landsret.

Kæreafgiften skal betales tilbage til Skatteministeriet.