Skatteyderen, der deltog i et skattearrangement med overkurslån etableret i 1994, anset for skattepligtig af kursgevinsten pr. 1. februar 1995, jf. KGL § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt., som affattet ved lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af KGL. En "omlægning" af lånet pr. 30. januar 1995 ikke tillagt skattemæssig betydning. (Stadfæstelse af SKM2002.471.ØLR).
Kursgevinstloven § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt. (dagældende)
Lov nr. 536 af 6. april 1995
Parter
A
(advokat Tommy V. Christiansen)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)
Afsagt af højesteretsdommerne
Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen, Jytte Scharling og Marianne Højgaard Pedersen.
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 30. august 2002.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanten, A, har påstået frifindelse.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.
Parterne er for Højesteret enige om størrelsen af det omtvistede skattekrav, idet Skatteministeriet anerkender, at der ved opgørelse af den skattepligtige kursgevinst i perioden fra den 1. februar 1995 til den 3. juli 1995 skal regnes med 152 rentedage.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 135.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.
Ligningslovens § 16 E – indirekte lån – lån til Y2-land stichting (”fond”)
Stoklund efter fund af 90 kilo khat: Godt at fælden også klapper over de kreative smuglerforsøg
Rejsende i København taget med tusindvis af dopingpiller
Tarifering af drivhuskonstruktioner ekskl. glas – forrentning af tilbagebetalte morarenter og rentegodtgørelser
Udstykkede ejendomme – omberegnede grundværdier – ikke grundlag for tilsidesættelse af skøn