Dobbelt husførelse - fast eller midlertidig ansættelse

Højesteret fandt af de af landsretten anførte grunde, at appellanten, der var ansat som projektleder, ikke var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse.

Hverken indholdet af ansættelsesaftalen eller en erklæring afgivet af appellantens arbejdsgiver gav grundlag for at antage, at sædvanlige opsigelsesvarsler ikke var gældende mellem parterne, og ansættelsen måtte som følge heraf anses for at have været fast og ikke tidsbegrænset eller på anden måde midlertidig.

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 9, stk. 1

Ligningsvejledningen 2003 - 2 A.F.1.2.2

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Peter Blok, Poul Søgaard, Niels Grubbe og Marianne Højgaard Pedersen

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 27. februar 2003.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand og har subsidiært nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet; skal anerkende, at han "har ret til fradrag for dobbelt husførelse for skatteåret 1999".

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse og har subsidiært gentaget sin hjemvisningspåstand.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r  ret

Landsrettens dom stadfæstes.

A skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.