Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 med henblik på nedsættelse.
Landsskatteretten har pålagt SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordi-nær genoptagelse af ejendomsværdien (med konsekvens for den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi) for ejendomme A pr. 1. oktober 2004 jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 6,
Vurderingsloven § 9,
Vurderingsloven § 10
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Ejendommen A er en fabrik- og lagerejendom (benyttelseskode 04) med et matrikulært areal på 157.015 m2. Pr. 1. oktober 2004 var ejendommen bebygget med i alt 20.261 m2. Bebyggelsesprocenten i området er 40, og grundværdiniveauet 500 kr. pr. etagemeter.
Ejendomsværdien blev i 2004 sat til 120.000.000 kr. Heri indgår et tillæg på 33.107.200 kr. for overskydende grundareal, svarende til værdien af det areal, som er i overskud, når den nødvendige grund til bebyggelsen trækkes fra det matrikulære areal.
Tillægget blev ved vurderingen fejlagtigt beregnet med udgangspunkt i et bebygget areal på 16.061 m2 og ikke de rigtige 20.261 m2. Fejlen betyder, at tillægget blev for højt.
Tillægget skulle have været beregnet således: (157.015 m2 - (20.261 m2 / 0,4)) 0,4 x 500 kr./m2 = 21.272.500 kr.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at der tale om en fejlberegning på ca. 12.000.000 kr., og at der er tale om en væsentlig myndighedsfejl.
Henset til fejlens karakter og beløbets størrelse finder Landsskatteretten i den foreliggende sag grundlag for at pålægge SKAT at forelægge sagen om ekstraordinær genoptagelse af vurderingsåret 2004 for Skatterådet jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Skatterådet nedsætter ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 med 12. 000.000 kr. fra 120.000.000 kr. til 108.000.000kr. Da grundværdien er uændret, nedsættes den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi ligeledes med 12.000.000 kr.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed