Ved fem enslydende afgørelser (den ene offentliggjort som SKM2025.39.LSR) hjemviste Landsskatteretten til Motorstyrelsen værdifastsættelsen af fem køretøjer, der alle var mindre end 10 måneder gamle, regnet fra deres første registrering i udlandet og havde en kilometerstand på 1.000 km eller derunder, da de blev anmeldt til afgiftsberigtigelse af en registreret virksomhed (selvanmelder), med den begrundelse, at de havde været registreret i udlandet og derfor måtte anses for brugte.
Afgørelserne blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, der nedlagde påstand om ophævelse af Landsskatterettens afgørelser og hjemvisning af værdifastsættelsen til fornyet behandling ved Landsskatteretten. Ministeriets hovedsynspunkt var, at et køretøj ikke kan anses for brugt, alene fordi det har været indregistreret. Virksomheden indgav ikke svarskrift, hvorefter retten afsagde udeblivelsesdom i overensstemmelse med ministeriets påstand.
Registreringsafgiftslovens § 10
Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 27
Den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.5.2 Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris
Den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.4.1 Regel om registreringsafgift af motorkøretøjer
Tidligere instans: Landsskatteretten, j. nr. 23-0009506, ej offentliggjort.
Tidligere instans: Landsskatteretten, j. nr. 23-0009513, ej offentliggjort.
Tidligere instans: Landsskatteretten, j. nr. 23-0009489, ej offentliggjort.
Tidligere instans: Landsskatteretten, j. nr. 23-0009500, ej offentliggjort.
Tidligere instans: Landsskatteretten, j. nr. 23-0009517, ej offentliggjort.
Skatteministeriet Departementet
(v/Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)
mod
H1
Denne afgørelse er truffet af retsassessor Karin Haisler Jessen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 10. februar 2025.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand:
Landsskatterettens afgørelser af 11. november 2024 ophæves, og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af køretøjerne med stelnumrene [...1] (Seat Leon), [...2] (Seat Leon), [...3] (Kia Niro), [...4] (Kia Niro), samt [...5] (Ford Kuga) hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten.
Indbringelse af Landsskatterettens afgørelser af 11. november 2024 (bilag 1-5) for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 49.
Rettens begrundelse og resultat
H1 har ikke indleveret svarskrift inden fristens udløb. Skatteministeriet Departementets påstand er begrundet i sagens oplysninger. Retten afsiger derfor dom efter Skatteministeriet Departementets påstand.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at sagsøger ikke tillægges sagsomkostninger, og har anmodet om, at sagens omkostninger ophæves.
Ministeriet har anført, at sagsøgte under klagesagen for Landsskatteretten erklærede sig enig i, at de omhandlede køretøjer skulle værdifastsættes efter registreringsafgiftsloven som nye køretøjer. Landsskatteretten traf afgørelse om, at køretøjerne ikke skulle værdifastsættes som nye køretøjer og hjemviste værdifastsættelsen til Motorstyrelsen, hvilken afgørelse blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Sagsøgte afgav ikke et svarskrift med en påstand om frifindelse, hvilket er baggrunden for, at der afsiges udeblivelsesdom i sagen.
På den baggrund kan situationen betragtes sådan, at sagsøgte ikke har givet anledning til sagsanlægget.
Efter det, der er anført af Skatteministeriet, bestemte retten, at hver part betaler egne omkostninger.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Landsskatterettens afgørelser af 11. november 2024 ophæves, og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af køretøjerne med stelnumrene [...1] (Seat Leon), [...2] (Seat Leon), [...3] (Kia Niro), [...4] (Kia Niro), samt [...5] (Ford Kuga) hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten.
Hver part betaler egne omkostninger.
Tarifering af drivhuskonstruktioner ekskl. glas – forrentning af tilbagebetalte morarenter og rentegodtgørelser
Udstykkede ejendomme – omberegnede grundværdier – ikke grundlag for tilsidesættelse af skøn
Omkostningsgodtgørelse – hæftelse – konkurs
Højesteret: sag om beskatning af aktionærlån skulle ikke henvises til behandling i landsretten som 1. instans
Varetægtsfængsling indtil dom i ankesag var ikke disproportional