Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af nogle klagesager på a conto skatteområdet taget stilling til rækkevidden af kildeskattelovens § 67, stk. 2, som denne bestemmelse var formuleret forud for 1. januar 2004.
Det er herefter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ToldSkats dagældende, og indtil indkomståret 2003 opretholdte administrative praksis vedrørende modregning af indeholdt udbytteskat i indkomstskatten, har været retsstridig over for selskaberne.
Med henblik på behandlingen af de krav fra selskaberne, som ovennævnte praksisændring måtte afstedkomme, er der i styrelsen iværksat en række administrative undersøgelser.
Der vil snarest muligt blive udsendt et cirkulære med angivelse af i hvilke situationer, selskaberne kan rejse krav mod ToldSkat som følge af praksisændringen. Cirkulæret vil også indeholde en nærmere beskrivelse af sagsbehandlingen af de mulige krav.
Tarifering af drivhuskonstruktioner ekskl. glas – forrentning af tilbagebetalte morarenter og rentegodtgørelser
Udstykkede ejendomme – omberegnede grundværdier – ikke grundlag for tilsidesættelse af skøn
Omkostningsgodtgørelse – hæftelse – konkurs
Højesteret: sag om beskatning af aktionærlån skulle ikke henvises til behandling i landsretten som 1. instans
Varetægtsfængsling indtil dom i ankesag var ikke disproportional