Et selskab, der drev virksomhed med op- og nedtagning samt udlejning af stilladser, var ikke omfattet af reglerne om udskydelse af fradragsretten for udgifter til anskaffelse af småaktiver.

Der godkendtes ikke fradrag for moms vedrørende et tab på et honorartilgodehavende, der var konstateret ved debitorselskabets tvangsopløsning i 1999, idet fordringen, der var opstået i 1990-91, ansås for at have skiftet karakter til et lån, der ikke var begrundet i forretningsmæssige forhold.

Et konkursbo ansås for at drive økonomisk virksomhed, og der kunne derfor som udgangspunkt indrømmes fradrag efter momslovens § 37. Da der konkret ikke var tale om advokatomkostninger, der knyttede sig til afvikling af konkursboets momspligtige aktiviteter, men derimod til førelse af en retssag, blev der ikke indrømmet fradrag for moms af advokatomkostninger.

En advokat var ikke berettiget til at fradrage moms af pålagte sagsomkostninger i forbindelse med retssager.

Et selskabs opkrævning af oprettelses- og rykkergebyrer vedrørende selskabets finansiering af købekontrakter i forbindelse med salg på kredit var fritaget for moms. Selskabets overdragelse af retten til lejemål med tilhørende beliggenhedsgoodwill mv. ansås ikke for hel eller delvis overdragelse af virksomhed, og der skulle derfor beregnes moms af overdragelsessummen.

Salg af busser anvendt til momspligtige aktiviteter er momspligtig. En af de solgte busser var af selskabet udtaget til udelukkende at varetage ikke momspligtige aktiviteter. Salg af denne bus var ikke momspligtig, men der indtrådte momspligt på udtagningstidspunktet. Afgiftsgrundlaget kunne på dette tidspunkt ansættes til 0.

Klageren, som var fuld skattepligtig til Danmark, var kommunalt ansat i Grønland. Ansættelsesforholdet ophørte den 1. juli 1998. Klageren var under hospitalsbehandling i Danmark fra den 19- maj 1998. Da lønnen relaterede sig til ansættelsesforhold i Grønland blev arbejdet, for hvilket lønnen indtil 1. juli 1998 var udbetalt, anset for i skattemæssig henseende at være udført i Grønland. Grønland havde derfor beskatningsretten.

En institution, der fungerede som revaliderings- og afklaringsinstitution, kunne ikke anses for fritaget for afgiftspligt af en bus efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Spørgsmålet var, om en udgift til reception var fradragsberettiget som reklameudgift eller repræsentationsudgift. Landsretten fandt, at der var tale om repræsentationsudgifter, idet der efter ordlyden af indbydelsen ikke havde været adgang for offentligheden. Det fandtes herved uden betydning, at indbydelsen var annonceret i Y1-by Folkeblad

Ligningslovens § 33 A, stk. 1, blev anset som en månedsregel, og der var ikke grundlag for at forstå bestemmelsen som en "183-dages-regel". Allerede fordi sagsøgeren ikke havde haft ophold uden for riget i mindst 6 måneder, var betingelserne for lempelse ikke opfyldt.

Lån ydet til spansk datterselskab anset som knyttet til bestræbelserne på at etablere det spanske datterselskabs selvstændige samarbejde med spanske virksomheder og havde ikke en sådan tilknytning til moderselskabets løbende indkomsterhvervelse, at et tab på lånet var fradragsberettiget

Skatteyder nægtet fradag for driftsomkostninger, idet sagsøgeren fandtes ikke at have godtgjort at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i de pågældende indkomstår.

Tilladelse til fremlæggelse af regnskaber for efterfølgende år i sag om værdiansættelse af hotel.

Arbejdsgiverselskabet havde fradragsret for tab ved udstedelse af medarbejderaktier til favørkurs. 

Ligningsrådet tiltrådte, at fagforeninger falder uden for kredsen af foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 7 M. Samtidig tiltrådte rådet, at der udbetales vederlag, når der udbetales godtgørelser der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satseer for godtgørelser efter ligningslovens § 7 M.

En kommune anmodede om Told- og Skattestyrelsens stillingtagen til, om der var fremsendt en afgørelse om ændring af skatteansættelsen, når den skattepligtige havde imødegået forhøjelsen ved en tilsvarende af- eller nedskrivning og derfor alene havde modtaget en agterskrivelse fra forvaltningen. Told- og Skattestyrelsen meddelte kommunen, at ændring af skatteansættelsen ikke er gennemført i sådanne tilfælde.

Ligningsrådet fandt, at der skulle ske genbeskatning af underskud efter ligningslovens § 33 E ved overdragelse af et udenlandsk datterselskab, omfattet af en "under-sambeskatning", til koncernens øverste moderselskab, som var moderselskab i koncernens overordnede sambeskatning. Der skulle dog kun ske genbeskatning af underskud, udnyttet i tiden før etablering af den overordnede sambeskatning.

Told- og Skattestyrelsen oplyser, at konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, for indkomståret 2002 (ændret) udgør 3 pct. af foreningsformuen.

Sag afvist ved Landsretten, da 3-måneders fristen for sagsanlæg var overskredet.

Spørgsmålet var, om en udgift til reception var fradragsberettiget som reklameudgift eller repræsentationsudgift. Landsretten fandt, under henvisning til, at receptionen fandt sted ved middagstid, at der blev serveret en større buffet, samt til at der var mulighed for at sidde ned at spise, at arrangementet havde en sådan karakter, at udgiften skulle behandles som en repræsentationsudgift. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Statueret, at værdien af en mælkekvote med rette var henført til en landbrugsejendoms driftsbygninger i forbindelse med fordeling af afståelsessummen til brug for opgørelse af genvundne afskrivninger i anledning af et i 1994 gennemført salg af landbrugsejendommen med mælkekvote.

Landsretten frifandt Skatteministeriet i en sag, hvor skattemyndighederne på grundlag af en konkret gennemgang af et enkelt indkomstår havde fastsat bruttoavancen i et pizzeria og anvendt denne bruttoavance til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i pizzeriaet det pågældende år. Den udregnede bruttoavance på 62,9% var endvidere anvendt til at ansætte indkomsten i pizzeriaet de to følgende år. Uanset at pizzeriaets regnskaber for senere år udviste en betydelig lavere bruttoavanceprocent, fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde påvist, at de skønsmæssige ansættelser burde tilsidesættes som åbenbart urimelige eller udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det var under sagen uomtvistet, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt.

Landmand havde fradrag for udgifter til elevs landmandsuddannelse, uanset eleven var hans søn. I medfør af ligningslovens § 31, skal eleven ikke medregne nærmere bestemte ydelser til bøger, kost og logi m.v. til den skattepligtige indkomst. Det har som udgangspunkt ikke betydning for fradragsretten, hvorledes arbejdsgiver vælger at aflønne sine medarbejdere, når blot aflønningen svarer til arbejdsindsatsens værdi. Forespørger har således fradrag for udgift til datters bøger, når datterens faktiske arbejdsindsats svarer til udgiftens værdi.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et nærmere angivet ubebygget areal, herunder et vejareal, skulle indgå i beregningsgrundlaget for grundværdifastsættelsen efter etagearealprincippet. Landsretten fandt, at en på ejendommen tinglyst deklaration ikke bindende udlagde det pågældende areal til vejformål. Det var derfor med rette, at arealet indgik i beregningsgrundlaget.

Skatteministeriet frifundet i sag om beskatning af pensionsudbetalinger fra Danmark. Landsretten fastslog, at skatteyderen var skattepligtig til Danmark, og at skatteyderen ikke var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal. Herudover fandtes skatteyderen at have handlet groft uagtsomt over for de danske myndigheder, og skatteansættelserne var derfor foretaget rettidigt, ligesom ingen af skattekravene var forældede.