A og B var i en straffesag fundet skyldig i blandt andet bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet de ved udstedelse af fiktive fakturaerr havde fået told- og skatteregionen til at udbetale negativt momstilsvar. Spørgsmålet om erstatning blev udskudt til civilt søgsmål. Under erstatningssagen gjorde de sagsøgte gældende, at erstatningen skulle bortfalde eller nedsættes, idet told- og skattemyndighederne ved en grundigere og mere forsvarlig udførelse af kontrol- og tilsynsarbejdet kunne have grebet langt tidligere ind. Endvidere påberåbte de sagsøgte sig lempelse af erstatningsansvaret efter erstatningsansvarslovens § 24. Under hensyn til karakteren af den erstatningspådragende adfærd fandt Landsretten ikke grundlag for bortfald eller nedsættelse af erstatningsansvaret. De sagsøgte blev dømt til at erstatte told- og skattemyndighedernes tab, som skønsmæssigt blev fastsat til 2 mio. kr.

Told- og Skattestyrelsen oplyser, at konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, for indkomståret 2002 udgør 3 pct. af foreningsformuen.

 

Højsteret fandt ikke, at skatteyder havde godtgjort, at bopæl i Danmark var opgivet efter udrejse til Spanien. Det var ubestridt, at skatteyder havde bolig til rådighed i Spanien. Spørgsmålet om beskatningretten skulle således afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien, artikel 4, stk. 2. Ved afgørelsen heraf, lagde Højsteret vægt på, at skatteyders familie boede i Danmark, og at han ikke havde familie i Spanien. Han havde erhvervsmæssige aktiviteter i såvel Spanien som Danmark, men hans erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark havde langt det betydeligste omfang, og han opholdt sig efter sin egen forklaring i Danmark i omtrent halvdelen af året for at varetage disse interesser. Højsteret fandt derfor, at skatteyder efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til henholdsvis Danmark og Spanien måtte anses for hjemmehørende i Danmark.  

Sagn drejer sig om et pizzeria drevet som interessentskab. Interessenternes indkomster og interessentskabets momsgrundlag blev for årene 1993 - 1995 skønsmæssigt forhøjet med udeholdt omsætning især beregnet efter melforbrug. Der var endvidere udøvet skøn over forbrug af egne varer. Der var ikke foretaget effektive kasseafstemninger. Skatteyderne bestred, at der ved udøvelsen af skønnet var taget tilstrækkeligt hensyn til svind, der var fastsat til 20%. Landsretten fandt, at det var med rette, at regnskabsgrundlaget var tilsidesat og tiltrådte det udøvede skøn.

Retssagen blev afvist, da stævningen først var modtaget i retten efter udløbet af 3-månedersfristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3.

Agterskrivelse med en høringsfrist på kun 8 dage kunne efter en konkret væsentlighedsbedømmelse ikke bevirke, at ansættelsen var ugyldig

Et selskab solgte en næringsejendom betinget af et samtidigt køb af en båd. Da båden ikke indgik som en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som vederlag i næring. Da der endvidere ikke forelå sådanne særlige markedsforhold, der gav grundlag for at anse modkøbet af båden for et led i selskabets næringsvirksomhed, var selskabets udgifter og tab ved videresalg af båden ikke fradragsberettiget

Krav om tilbagebetaling af modregnet anslået besparelse af sygedagpenge ved tilbagebetaling af ambi blev anset for forældet. Kravet var ikke anset forfulgt uden ufornøden ophold efter modtagne afgørelser.

Sagen vedrører et forlags krav om tilbagebetaling af ambi. Landsretten lagde til grund, at ambien havde samme virkning for alle forlag, og at konkurrencen på bogmarkedet ikke var en konkurrence på priser. Landsretten fandt, at appellantens valg af pris ikke på nogen måde var således påvirket, hverken af kontrakter eller konkurrence, at der ikke var plads til, at prisen kunne rumme den omkostningsstigning, som ambien repræsenterede for appellanten. Ud fra en konkret vurderng af appellantens forhold i ambiperioden, og at appellanten, trods opfordring hertil, ikke havde oplyst om omsætning vedrørende bøger, der var prisfastsat inden ambien blev en kendt omkostningsfaktor, fandt Landsretten ikke, at appellanten havde imødegået den almindelige overvæltningsformodning. Ambiperioden måtte anses som en helhed, hvorfor appellantens fordeling af besparelser og individuelle opgørelse vedrørende 1988 ikke kunne tages til følge.

Appellanterne, der drev advokatvirksomhed, havde modtaget tilbagebetaling af ambi vedrørende den del af omsætningen, der hidrørte fra takstmæssigt og judicielt fastsatte salærer. Tilbagebetalingsbeløbene var reduceret med de fulde besparelser ved afskaffelsen af arbejdsgiverafgifter. Landsretten fandt, at appellanterne ikke havde lidt noget tab vedrørende de frit fastsatte salærer, da ambien vedrørende disse salærer var overvæltet. Landsretten fandt herefter, at appellanternes krav på tilbagebetaling af ambi måtte reduceres med den opnåede besparelse for sparede arbejdsgiverafgifter mv., idet appellanterne i modsat fald ville opnå en ugrundet berigelse.

Sagen drejer sig om Bjerregrav Boldklub, der i forbindelse med årlige halballer i perioden 1992-1996 havde ansøgt om og opnået momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, idet overskuddet fra de årlige arrangementer skulle gå til almen idrætsarbejde i boldklubben. Det viste sig senere, at overskuddet fra arrangementerne var delt mellem boldklubben og den lokale beboerforening, der havde præsteret forskellige ydelser i forbindelse med arrangementerne. Told- og skattemyndighederne tilbagekaldte på denne baggrund boldklubbens momsfritagelse og opkrævede moms af de 5 arrangementer. Landsretten fandt, at da beboerforeningen/forsamlingshuset ikke havde eller kunne få momsfritagelse, indebar den valgte fremgangsmåde med deling af overskuddet, at betingelsen for anvendelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, ikke var opfyldt, da overskuddet ikke fuldt ud var anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

En fond foretog uddeling af nettokursgevinster, jf. fondslovens § 9, stk. 2. Fradragsretten blev anerkendt i det år, hvor forpligtelsen til uddelingen i henhold til vedtægterne påhvilede fonden, uanset at uddelingen først kunne opgøres og udbetales det efterfølgende år.

En organist anlagde retssag i forbindelse med opsigelse af stillingen med krav om erstatning dels for procedurefejl fra menighedsrådets side dels for et krav på merbetaling i ansættelsesperiodens slutning. Den del af advokatudgifterne, der kunne henføres til lønkravet blev anset for fradragsberettiget.

Skatteyderen drev en mindre erhvervsvirksomhed med rådgivning og administration og fik gennem amtets erhvervstræning en medarbejder under revalidering ansat. Den pågældende begik underslæb ved bl.a. at hæve fra klientkonto. Tabet for underslæb blev godkendt fradraget, idet Landsskatteretten nærede betænkelighed ved at statuere, at der ikke var udøvet fornøden kontrol med den pågældende medarbejder, hvorfor tabet måtte anses for udslag af en for den pågældende virksomhed naturlig driftsrisiko.

Advokat- og revisorudgifter afholdt ved tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens § 15 c blev godkendt fradraget efter ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for et dansk moderselskab for indkomståret 1996 skulle der ske genbeskatning af et underskud for indkomståret 1995 vedrørende et amerikansk datterselskab, der udtrådte af sambeskatningen pr. 1. januar 1997. Da underskuddet vedrørte et indkomstår, der var påbegyndt før den 6. december 1995, skulle underskudet opgøres uden hensyn til resultaterne i andre sambeskattede selskaber fra samme land, medens et overskud i indkomståret 1996 skulle opgøres sammen med resultaterne i de øvrige sambeskattede selskaber.

En direktør i et vognmandsselskab deltog i en rejse til Brasilien arrangeret af en bilimportør som led i importørens kampagne. Den skattepligtige værdi af rejsen blev ansat til 50 % af de af importøren afholdte rejseudgifter.

Medarbejdere i et selskab tegnede i 1993 nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier, som sammen med 2 mio. kr. fondsaktier tildelt i 1995 har været båndlagt til ultimo 1998. Børskursen ultimo 1998 kunne ikke anvendes som anskaffelsessum for fondsaktierne ved salg efter båndlæggelsesperiodens udløb.

Indtægter ved et andelsselskabs udlejning af ejendomme til medlemmer blev anset for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, om medlemsleverancer.

Vederlagsfri tildeling af mælkekvote blev anset for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

En eftergivelse af gæld stiftet i forbindelse med erhvervelse af virksomhed vil kunne fradrages hos kreditor i det omfang eftergivelsen vedrører en fordring der er erhvervet som vederlag i næring.

Medarbejderaktieordning hvor der tildeles aktier i et udenlandsk moderselskab. Der kan ikke ske afskæring af ansatte på tidsbegrænsede kontrakter. Opgørelse af den tildelte værdi skal ske på udlodningstidspunktet. Særlig fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.

Ved afståelse af aktier anvendes fifo-princippet til fastlæggelse af hvilke(n) aktie(r), der kan anses for at være solgt. Denne/disses anskaffelsessum anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelsen. Dette gælder uanset at nogle af de aktier skatteyder måtte være i besiddelse af er båndlagte medarbejderaktier, der reelt ikke kan afstås.

Et medlem A af en pensionskasse havde i marts 1996 fået udbetalt en udtrædelsesgodtgørelse, hvoraf der blev trukket 60 %-afgift i henhold til pensionsbeskatningslovens § 29. Som følge af en Højesteretsdom blev A senere i marts 2001 tilkendt invalidepension med tilbagevirkende kraft fra december 1995, hvori den tidligere udbetalte udtrædelsesgodtgørelse blev modregnet. A anmodede herefter d. 31. maj 2001 om tilbagebetaling af den oprindeligt indeholdte afgift. Kravet blev ikke anset for omfattet af den udtømmende opregning i forældelsesloven fra 1908 om 5-årig forældelse, hvorfor Danske Lovs 20-årige forældelsesfrist fandt anvendelse. Kravet blev således ikke anset forældet.

Anmodning om genoptagelse blev nægtet, idet fristen for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, ikke var overholdt, og idet ingen af betingelserne for genoptagelse efter samme lovs § 35 var opfyldt.