Der kunne foretages fradrag i medfør af ligningslovens § 9 C for kørsel mellem bopæl og udstationeringssted, uanset skatteyderen samtidigt modtog time- og dagpenge, fast nattillæg, og kørselsgodtgørelse vedrørende én ugentlig kørsel i egen bil mellem hjem og udstationeringssted. De udbetalte godtgørelser var skattefrie i henhold til statsskattelovens § 5, litra d.

Ved en fejl havde en region meddelt tilladelse til frivillig momsregistrering til et interessentskab for opførelse og udlejning af et lægehus, hvor interessenterne var lejere. Retten slog fast, at der forelå en sådan identitet mellem udlejer og lejer, at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Betingelserne for frivillig registrering efter momslovens § 51 var således ikke opfyldt.

Tilladelsen til frivillig registrering kunne tilbagekaldes med fremadrettet virkning.

Statueret, at udgifter til erhvervelse af den tidsbegrænsede ret til at distribuere film i Danmark skattemæssigt skulle behandles efter lov om særlig indkomstskat § 15, stk. 1, jf. § 2, nr. 4, senere ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2. Forud for offentliggørelsen af den bindende forhåndsbesked i TfS 1994, nr. 669, gjaldt der en praksis, hvorefter der var fuld fradragsret for udgiften til erhvervelse af filmrettigheder i anskaffelsesåret, men denne praksis vedrørte kun såkaldte premierefilm, jf. beskrivelsen i Ligningsvejledningen.

Nogle transaktioner mellem en direktør og et selskab blev korrigeret skattemæssigt. Korrektionen kunne ikke karakteriseres som forhold, der var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 4.

T var i overenstemmelse med tiltalen ved byretten dømt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven for i perioden fra august 1998 - 9. februar 1999 af grov uagtsomhed at have benyttet en ikke afgiftsberigtiget, tidligere tysk indregistreret Mercedes Benz 280 SE, personbil til kørsel på offentlig vej til formål, som ikke var i overensstemmelse med betingelserne for de påmonterede faste prøveplader. Landsretten fandt efter tiltaltes forklaring, vidneforklaring og ved bevisførelsen i øvrigt for landsretten, at anklagemyndigheden ikke havde ført bevis for, at T havde overtrådt registreringsafgiftsloven som beskrevet i tiltalen, hvorfor T blev frifundet.

T var i en tilståelsessag tiltalt for indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, 2. punktum, jf, toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk 2, til dels jf. straffelovens § 23, stk. 1, ved den 5. september 2000 i forening med en række medtiltalte og med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter at have deltaget i arbejdet med at aflæsse, udpakke og emballere mindst 390.420 stk. indsmuglede cigaretter, der var købt eller på anden måde erhvervet af en eller flere af de medtiltalte med henblik på videreoverdragelse til en ikke nærmere identificeret kreds af aftagere, hvorved statskassen blev unddraget 518.720 kr. i told og afgifter. T blev ved byretten straffet med 4 måneders fængsel, heraf 3 måneders betinget fængsel. Landsretten nedsatte navnlig under hensyn til T's begrænsede deltagelse straffen til fængsel i 3 måneder og fandt efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at straffen blev nedsat til fængsel i 3 måneder, der gøres ubetinget. T blev tilpligtet at betale 518.720 kr. i told og afgifter til ToldSkat.

T var i en tilståelsessag tiltalt for indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, 2. punktum, jf toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk 2, til dels jf straffelovens § 23, stk. 1, ved den 5. september 2000 i forening med en række medtiltalte og med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter at have deltaget i arbejdet med at aflæsse, udpakke og emballere mindst 488.420 stk. indsmuglede cigaretter, der var købt eller på anden måde erhvervet af en eller flere af de medtiltalte med henblik på videreoverdragelse til en ikke nærmere identificeret kreds af aftagere, hvorved statskassen blev unddraget 648.924 kr. i told og afgifter. T blev ved byretten straffet med 5 måneders fængsel. Landsretten nedsatte, navnlig under hensyn til T's begrænsede deltagelse straffen til fængsel i 4 måneder, og den kunne tiltræde, at der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at straffen blev nedsat til fængsel i 4 måneder. T blev tilpligtet at betale 648.924 kr. i told og afgifter til ToldSkat.

T var i en tilståelsessag tiltalt for indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, 2. punktum, jf toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk 2, til dels jf. straffelovens § 23, stk. 1, ved den 5. september 2000 i forening med en række medtiltalte og med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter at have deltaget i arbejdet med at aflæsse, udpakke og emballere mindst 850.000 stk. indsmuglede cigaretter, der var købt eller på anden måde erhvervet af en eller flere af de medtiltalte med henblik på videreoverdragelse til en ikke nærmere identificeret kreds af aftagere, hvorved statskassen blev unddraget 1.129.327 kr. i told og afgifter. T blev ved byretten straffet med 7 måneders fængsel, heraf 6 måneders betinget fængsel. Landsretten nedsatte navnlig under hensyn til T's begrænsede deltagelse straffen til fængsel i 6 måneder og fandt efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at straffen blev nedsat til fængsel i 6 måneder, der gøres ubetinget. T blev tilpligtet at betale 1.129.327 kr. i told og afgifter til ToldSkat.

T var i en tilståelsessag tiltalt for indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, 2. punktum, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk 2, til dels jf. straffelovens § 23, stk. 1, ved i tiden 2. - 5. september 2000 i forening med en række medtiltalte og med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter at have deltaget i arbejdet med at aflæsse, udpakke og emballere mindst 1.158.000 stk. indsmuglede cigaretter, der var købt eller på anden måde erhvervet af en eller flere af de medtiltalte med henblik på videreoverdragelse til en ikke nærmere identificeret kreds af aftagere, hvorved statskassen blev unddraget 1.538.542 kr. i told og afgifter. T blev ved byretten straffet med ubetinget fængsel i 1 år. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at straffen var fastsat som sket, og den kunne tiltræde, at der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Landsretten stadfæstede derfor byretsdommen. T blev tilpligtet at betale 1.538.542 kr. i told og afgifter til ToldSkat.

T var i en tilståelsessag tiltalt for indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, 2. punktum, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk 2, til dels jf. straffelovens § 23, stk. 1, ved i tiden 2- 5. september 2000 på en ejendom, som T havde lejet i forening med en række medtiltalte og med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter, bl. a. med en truck, som T skaffede, at have deltaget i arbejdet med at aflæsse, udpakke og emballere mindst 1.158.000 stk. indsmuglede cigaretter, der var købt eller på anden måde erhvervet af en eller flere af de medtiltalte med henblik på videreoverdragelse til en ikke nærmere identificeret kreds af aftagere, hvorved statskassen blev unddraget 1.538.542 kr. i told og afgifter. T var tillige tiltalt for andre lovovertrædelser. T blev ved byretten straffet med ubetinget fængsel i 1 år og 2 måneder. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at straffen var fastsat som sket, og den kunne tiltræde, at der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Landsretten stadfæstede derfor byretsdommen. T blev tilpligtet at betale 1.538.542 kr. i told og afgifter til ToldSkat.

T var i en tilståelsessag tiltalt for indsmugling af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, 2. punktum, jf. toldlovens § 73, stk. 3, jf. stk. 2, jf. til dels straffelovens § 23, stk. 1, ved i 3 forhold i forening med andre personer og med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter at have deltaget i arbejdet med at aflæsse, udpakke og emballere tilsammen mindst 2.478.000 stk. indsmuglede cigaretter, der var blevet modtaget af en eller flere medtiltalte med henblik på videreoverdragelse til en ikke nærmere identificeret kreds af aftagere, alt hvorved statskassen blev unddraget 3.285.078 kr. T blev ved byretten straffet med fængsel i 1 år 6 måneder, heraf 1 år 3 måneders betinget fængselsstraf. Landsretten tiltrådte, at straffen var fastsat som sket, men fandt navnlig under hensyn til T's rolle i forhold til de øvrige tiltalte og under henvisning til forholdenes karakter, at der ikke var grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Landsretten stadfæstede således byrettens dom med den ændring, at straffen blev gjort ubetinget. T blev tilpligtet at betale 3.285.078 kr. i told og afgifter til ToldSkat.

T, der havde drevet et rengøringsfirma, blev i overensstemmelse med sin tilståelse dømt for overtrædelse af momsloven, skattekontrolloven og lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. straffelovens § 89. T var tiltalt for med forsæt til at unddrage statskassen afgift ved i tiden 1. - 30. september 1997 at have drevet registreringspligtig momsvirksomhed uden anmeldelse til told- og skattemyndighederne og i tiden 1. oktober 1997 - 31. december 1998 at have afgivet urigtige indberetninger om udgående afgift, idet han ved momsangivelsen nedskrev eller undlod kundefakturaer, alt hvorved statskassen blev unddraget 113.323 kr. i moms. T var tillige tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skatter i forbindelse med sin selvangivelse for indkomståret 1997 at have selvangivet sin indkomst for lavt med 140.325 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 65.087 kr. i indkomstskat og 11.266 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten stadfæstede i det hele den indankede dom, hvorefter T som tillægsstraf blev straffet med hæfte i 40 dage og en tillægsbøde på 175.000 kr. Landsretten tiltrådte, at der efter forholdets karakter ikke var grundlag for at gøre straffen betinget, hverken med eller uden vilkår om samfundsstjeneste.

Artikel 11, stk. 2, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6. maj 1948 fortolket i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's modelkonvention af 1992, således at der ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten i arbejdsudlejesituationer skulle lægges vægt på, hvem der var den "reelle arbejdsgiver". Lagt vægt på, at begrebet "arbejdsudleje'' ikke var kendt på tidspunktet for overenskomstens indgåelse samt på, at ordlyden af overenskomstens artikel 11 ikke fandtes at udelukke en fortolkning i overensstemmelse med kommentarerne til modelkonventionen.

Artikel 9, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Canada af 30. september 1955 skulle ligeledes fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's modelkonvention af 1992, allerede fordi en sådan fortolkning fandtes hjemlet i overenskomstens ordlyd.

Landsretten fastslog, at produktet Creme de Cassis skal tariferes som likør og beskattes som spiritus og ikke som vin.
Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der var givet bindende tilsagn om, at varen skulle afgiftsberigtiges som vin.

T, der havde drevet virksomhed med salg af edb-udstyr, var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 1995, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at T's personlige indkomst ved skattemyndighedernes afgørelse af 15. august 1996 var ansat for lavt med 353.266 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 190.861 kr. i skat. T var tillige tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen med forsæt til afgiftsunddragelse dels ved som ansvarlig og daglig leder af et selskab under stiftelse for perioden 1. april 1994 - 30. september 1994 at have afgivet urigtige momsangivelser til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget i alt 37.907 kr. i moms, dels ved i perioden 1. oktober 1994 - 30. juni 1997 at have drevet afgiftspligtig virksomhed med levering af varer og ydelser uden at virksomheden var anmeldt til registrering hos ToldSkat, samt i denne virksomhed at have udstedt faktura, hvorpå der var anført moms, ligesom T i april kvartal 1997 drev registreringspligtig virksomhed, uagtet at den var nægtet registrering ved afgørelse af 14. april 1997, alt hvorved statskassen blev unddraget 286.000 kr. i moms. Tilsammen blev statskassen således unddraget 323.907 kr. i moms. T blev ved byretten dømt i overenstemmelse med tiltalen. Ved landsrettens behandling af den indankede dom havde T påstået frifindelse i skatteforholdet for så vidt angår en indtægt på 200.000 kr. modsvarende et skattebeløb på 124.000 kr. og havde i øvrigt påstået formildelse. Efter bevisførelsen for landsretten fandtes det under disse omstændigheder, at det ikke mod T's forklaring kunne statueres, at T var klar over, at beløbet på 200.000 kr. skulle medregnes i hans indkomst for 1995 og ikke 1996, hvorefter det helt overvejende fandtes betænkeligt at anse det for bevist, at T havde forsæt til at til at unddrage det offentlige skat af beløbet, hvorfor T blev frifundet for så vidt angår skatteunddragelse med hensyn til indtægten på 200.000 kr, hvorefter han i dette forhold alene var skyldig efter tiltalen for såvidt angår unddragelse af 66.861 kr. i skat. Med den nævnte ændring stadfæstede landsretten byrettens dom, således at straffen for de nu pådømte forhold og et ved dom af 23. april 1996 pådømt forhold blev fastsat til fængsel i 5 måneder, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget. T blev tillige straffet med en tillægsbøde på 375.000 kr.

T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved groft uagtsomt at have selvangivet sin indkomst for indkomståret 1997 for lavt med 96.130 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med et samlet beløb på 52.221 kr., idet T ved indkomstopgørelsen undlod at medregne overskud af selvstændig virksomhed. Landsretten lagde ved sagens bedømmelse efter bevisførelsen til grund, at T, inden han indsendte selvangivelsen, havde henvendt sig til kommunen og bedt om hjælp til udfyldelse af selvangivelsens punkt 111 "Overskud af selvstændig virksomhed", og lagde endvidere til grund, at T i den forbindelse fortalte, at han ikke vidste, hvad årets resultat i hans virksomhed havde været, men at han var i besiddelse af en bogføringsbalance. Endelig blev lagt til grund, at det var T, der i det i øvrigt uudfyldte felt 111 i selvangivelsen med rødt havde anført et spørgsmålstegn. Landsretten frifandt på nævnte baggrund T, idet det fandtes overvejende betænkeligt at fastslå, at T ved ikke at udfylde det pågældende felt i selvangivelsen, men i stedet satte et tydeligt spørgsmålstegn, ved udvisning af grov uagtsomhed havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger og dermed overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 2.

Et selskab, der driver finansieringsvirksomhed i form af udlån samt leasingvirksomhed vedrørende driftsmidler og fast ejendom, anmodede Ligningsrådet om at bekræfte, at driftsmiddelsaldoen i selskabet ville kunne fratrækkes med virkning for indkomståret 2001, såfremt selskabet ved udløbet af indkomståret 2001 havde afstået alle sine leasingaktiver, således at selskabet alene drev finansieringsvirksomhed i form af udlån af penge. Ligningsrådet fandt, at den af selskabet drevne finansieringsvirksomhed udgjorde én virksomhed, således at ophør af leasingaktiviteten ikke medførte, at driftsmiddelsaldoen kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2001.

Told- og Skattestyrelsen har udsendt meddelelse om den afgifts- og godtgørelsesmæssige stilling for motorbrændstof, der anvendes af specielle fartøjer mv., der foretager uddybning af sejlrender, havneindløb mv., herunder sejlads i relation til sådanne arbejder. Der kan efter styrelsens opfattelse ikke ydes afgiftsfrihed for afgift af motorbrændstof, der anvendes til uddybningsaktiviteter fra uddybningsfartøjer, da sådanne aktiviteter ikke kan sidestilles med sejlads, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3 og § 9, stk. 4, nr. 1. Der vil dog altid kunne opnås afgiftsfrihed for olie, der anvendes i forbindelse med sejlads med sådanne fartøjer. Det gælder både sejlads til arbejdsstedet, sejlads under arbejdet og sejlads fra arbejdsstedet.

Told- og Skattestyrelsen skal meddele, at der ikke efter kursgevinstloven kan fradrages låneomkostninger på gæld, der stiftes og indfries til pari. For gæld, der stiftes og indfries til pari, i udenlandsk valuta - herunder euro - kan de nævnte omkostninger medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gælden såfremt, der i det konkrete tilfælde skal opgøres gevinst eller tab efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4

Landsretten fastslog, at en virksomhed ikke var berettiget til at berigtige foretagne toldangivelser efter, at de af angivelserne omfattede varer var overgået til fri omsætning. Endvidere fastslog landsretten, at spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden var blevet bibragt en retsbeskyttet berettiget forventning, skulle afgøres efter det EU-retlige princip om beskyttelse af borgernes retsbeskyttede berettigede forventninger.

Skatteyder, der ikke havde professionel tilknytning til den finansielle sektor, ikke anset for næringsdrivende med futures- og optionsforretninger. Ikke anset for ejer af de underliggende obligationer i forretningerne.

Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over en virksomheds underskud. Sagsøgeren måtte selv bære risikoen for, at regnskabsmaterialet var bortkommet

Skatteyder havde i en periode efter erhvervelse af bolig i Spanien fortsat sin hidtidige bolig til rådighed i Danmark. I denne periode erhvervede det anpartsselskab, hvori skatteyder var direktør, to lejligheder i den samme ejendom som skatteyders hidtidige bolig. Højesteret lagde til grund, at et sommerhus egnet til helårsbeboelse, var benyttet i betydeligt omfang. Det blev endvidere lagt til grund, at den ene af anpartsselskabets lejligheder havde været til rådighed for skatteyder. Højesteret tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at skatteyder havde opgivet sin bopæl i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning til henholdsvis Danmark og Spanien tiltrådte Højesteret, at skatteyder måtte anses for hjemmehørende i Danmark

Når et rejsebureau til brug for pakkerejser bruger egne ydelser, skal der beregnes moms af værdien af disse, jf. momslovens § 27, stk. 1

T var tiltalt for overtrædelse af toldloven ved i forbindelse med indrejse fra Pakistan via Københavns Lufthavn, ved grov uagtsomhed at have undladt at angive 314,6 gram forarbejdet guld (smykker), hvorved hun unddrog sig betaling af 6.754 kr. i told og afgifter. De omhandlede smykker var givet til en herboende pakistansk kvinde i forbindelse med at hun havde indgået ægteskab med en mand bosiddende i Pakistan. Både byretten og landsretten afviste at forelægge sagen præjudicielt for EF-domstolen, idet sagen ikke rejste rimelig tvivl om fortolkningen af Rådets forordning om fritagelse for import- og eksportafgifter. Landsretten stadfæstede byrettens dom hvorefter den tiltalte blev idømt en bøde på 6.500 kr. samt tilpligtet at betale 6.754 kr. i told og afgifter, idet landsretten heller ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den af Told- og Skattestyrelsen fastsatte toldværdi