Spørger boede i Frankrig, hvor han ejede et kulturhus / musikbar, som blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed uden nogen ansatte.

Spørgers ægtefælle og deres to børn boede i Danmark.

Spørger ville gerne tilbringe noget mere tid med hans ægtefælle og deres to børn, hvorfor spørger ville opholde sig i Danmark ca. 10 dage hver måned, hvor han ville arbejde som afløser for en dansk arbejdsgiver i 4 - 6 dage pr. måned. Spørger ville ikke udføre arbejde i Danmark for hans virksomhed i Frankrig.

Skatterådet kunne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig artikel 4, stk. 2, litra b, bekræfte, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.

Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af de til A A/S hørende omsætningsaktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgsmål 1 omhandlede likvide beholdninger, spørgsmål 2 omhandlede værdipapirer og spørgsmål 3 omhandlede tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabets samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer kunne henføres til selskabets driftsaktiver i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skatterådet kunne dog efter en konkret vurdering bekræfte, at den andel af selskabets likvide beholdninger, der stammede fra forudbetalinger fra kunder, der var bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der var direkte knyttet til kundeleverancen, kunne anses som driftsaktiver og dermed ikke skulle anses for pengetankaktiver.

Endvidere kunne Skatterådet efter en konkret vurdering bekræfte, at når det af Rejsegarantifondens vejledning fremgik, at selskabet skulle have et vist kapitalberedskab, hvis selskabet skulle undgå, at Rejsegarantifonden stillede krav om forhøjet garantistillelse, så kunne den del af selskabets likvide beholdninger og værdipapirer, som selskabet indestod med af hensyn til at sikre dette tilstrækkelige kapitalberedskab, blive anset som driftsaktiver. Denne del af de likvide midler og værdipapirerne skulle dermed ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse. Såfremt den samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer oversteg det nødvendige kapitalberedskab, der indestod i selskabet med henblik på at undgå forhøjet garantistillelse, skulle denne del anses for pengetankaktiver.  

Når selskabets sædvanlige virksomhed ikke bestod af udlånsvirksomhed, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at omsætningsaktiver i form af tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder kunne anses som driftsaktiver. Dette uanset om tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder efter Rejsegarantifondens anvisninger evt. kunne indgå ved beregning af kapitalberedskabet. Dermed udgjorde tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder passiv kapitalanbringelse ved opgørelse af pengetankbrøken, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.    

Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession.

Sagen angik en anmodning om et bindende svar vedrørende et dansk selskabs påtænkte udlodning af et likvidationsudbytte til det danske selskabs britiske moderselskab. 

Spørgsmålet i sagen var, om det udgjorde misbrug omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5, at ejerskabet til det danske selskab var skiftet fra et malaysisk selskab til et koncernforbundet britisk selskab, hvorved der som følge af en forskel i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien, var opnået en skattefordel. 

Landsretten fandt, at provenuet ved likvidation af det danske selskab ville være kildeskattepligtigt under malaysisk ejerskab, hvorimod dette ikke ville være tilfældet under britisk ejerskab. Arrangementet, der bl.a. indebar et skifte i ejerskabet til det danske selskab, indebar derfor en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

Det danske selskab havde ikke godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Det ville derfor ikke være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme en sådan skattefordel. Betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5, var på den baggrund opfyldt. 

Spørgers forretningsmodel består i køb og videresalg af brændstof mv. Spørger indkøber brændstof mv. af underleverandører, primært tankstationer, i en række lande, herunder Danmark, og videresælger umiddelbart efter varerne til sine kunder. Spørgers kunder identificerer sig selv som sådanne over for tankstationerne ved hjælp af brændstofkort udstedt af spørger. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at spørger som kommissionær kan anses for at have købt varerne af de tilknyttede underleverandører og videresolgt varerne til sine kunder. Det var ikke til hinder for, at spørger kan anses for kommissionær, at spørger leverer tillægsydelser til brændstoffet bestående i CO2-kompensation, digital overvågning af brændstofforbrug samt digital overvågning af lokation.

Skattemyndighederne skærper kontrollen af interne handler i bilbranchen. Ved at sælge nye biler til indkøbspris til medarbejdere eller nærtbeslægtede købere kan en bilforhandler opnå store besparelser af registreringsafgiften. Interne handler skal dog ske på normale markedsvilkår, og skattemyndighederne retter nu fokus på området.

Skattemyndighederne skærper kontrollen af interne handler i bilbranchen. Ved at sælge nye biler til indkøbspris til medarbejdere eller nærtbeslægtede købere kan en bilforhandler opnå store besparelser af registreringsafgiften. Interne handler skal dog ske på normale markedsvilkår, og skattemyndighederne retter nu fokus på området.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne sælge to matrikler momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

Spørger var en kommune, som købte to matrikler i 2006 med henblik på byfornyelse og dermed salg. Spørger havde bortforpagtet matriklerne uden moms fra 2013 frem til 2021.

Der var indgået en betinget købsaftale, hvorefter overdragelsen af matriklerne først fandt sted efter vedtagelse af en lokalplan, hvorefter matriklerne overgik til byzone og dermed blev egnet til bebyggelse. Først efter vedtagelse af en lokalplan var matriklerne en byggegrund i momslovens forstand.

Da matriklerne var erhvervet med henblik på salg, var de ikke alene anvendt til momsfritaget virksomhed, uanset matriklerne i en periode havde været udlejet uden moms. Derfor kunne salget ikke ske momsfrit efter momslovens §13, stk. 2.

Skatterådet bemærkede desuden, at matriklerne ikke havde været anvendt til momsfri udlejning i tidsrummet efter vedtagelse af lokalplanen, det vil sige efter matriklerne momsmæssigt kunne anses for en byggegrund.

Også af den grund kunne matriklerne ikke anses for udelukkende at have været anvendt til momsfritaget virksomhed og kunne derfor ikke sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

Spørger havde i 2020 drevet minkvirksomhed fra lejede minkhaller og med lejede driftsmidler/inventar.

I 2025 havde Spørger modtaget en afgørelse om nedlukningserstatning til minkavlere. Afgørelsen var truffet af Fødevarestyrelsen efter "den forenklede model".

Spørger havde modtaget erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink med 5.935.611 kr. Spørger ejede ikke minkspecifikke anlægsaktiver og havde derfor ikke modtaget erstatning for anlægsaktiver.

Erstatning efter "den forenklede model" blev overordnet fastsat efter de samme principper og med opgørelse af de samme delelementer, som erstatning efter "den skemalagte model". Efter Skatterådets opfattelse skulle Spørgers erstatning derfor fordeles efter de samme principper, som erstatning efter den skemalagte model, som Skatterådet havde truffet afgørelse om i SKM 2024.377.SR m.fl.

Da Spørger ikke ejede de i minkvirksomheden anvendte driftsmidler og bygninger, var der ikke grundlag for at henføre nogen del af nedlukningserstatningen på 5.935.611 kr. til driftsmidler og bygninger.

Der var efter Skatterådets opfattelse endvidere ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til skattemæssig goodwill, idet virksomheden alene havde haft omsætning med Kopenhagen Fur, og dermed ikke havde en kundekreds mv., der kunne begrunde en værdi af goodwill. Der var samtidig ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til immaterielle aktiver, idet virksomheden ikke ejende sådanne aktiver. Erstatningsbeløbet måtte i stedet anses for erstatning for tabt indkomstgrundlag, der efter praksis var skattefri.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørgers nedlukningserstatning på 5.935.611 kr. var skattefri.

Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle afregnes chokolade- og sukkervareafgift, når Spørger fremstillede en mazarintærte til videresalg i henholdsvis en bagt og en ubagt version. I mazarintærten indgik en mazarinmasse, hvor i der yderligere indgik en kernemasse med indhold af abrikoskerner. Kernemassen vurderedes at være omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet bekræftede, at der ved egen fremstilling af et delprodukt, der i sig selv er omfattet af afgiftspligten, men som i virksomheden anvendes til fremstilling af en ikke-afgiftspligtig vare, ikke indtræder afgiftspligt.

Spørger skulle derfor ikke afregne chokolade- og sukkervareafgift, når den anvendte kernemasse, indgik i en af Spørger eget fremstillet færdigvare, som vurderes ikke at være omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1

Andelsselskabet ønskede, at der som beregningsgrundlag for begrænsningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, hvorefter omsætningen med ikke medlemmer maksimalt måtte udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, kunne anvende den procentvise mængde ton biomasse, der blev anvendt i biogasanlægget.

Skatterådet kunne bekræfte, at andelsselskabet kunne benytte denne opgørelsesmetode, hvor der anvendtes bruttoton biomasse, der blev anvendt i biogasanlægget, idet selskabsskattelovens § 1, stk. 3, ikke angav en bestemt beregningsmetode for denne procentvise opgørelse af omsætningen og denne metode gav det mest retvisende opgørelse for det pågældende produktionsanlæg. Det blev desuden begrundet med, at den ønskede opgørelse er udtryk for et reelt grundlag for den omsætning med henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer.

Sagsøgeren, der var en registreret virksomhed (selvanmelder) fik ikke medhold i, at Motorstyrelsen havde undladt at udøve et pligtmæssigt skøn ved at efteropkræve udbetalt godtgørelse af fire brugte køretøjer i hen­hold til registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c med den begrundelse, at køretøjerne, der på anmeldelsestids­punkterne var mindre end 10 år gamle og derfor ikke omfattet af det obligatoriske krav om toldsyn efter de dagældende regler, ikke havde været undergivet toldsyn, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 7 c, stk. 1, 4. pkt. Retten fandt derfor, at afgørelserne vedrørende de fire køretøjer ikke var behæftet med en retlig mangel, som kunne medføre deres ugyldighed.

Retten bemærkede, at kravet om toldsyn var kundgjort over for sagsøgeren, dels ved et nyhedsbrev fra Mo­torstyrelsen, som sagsøgeren var bekendt med, dels ved en individuel underretning af sagsøgeren. Retten be­mærkede endelig, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at køretøjerne var blevet toldsynet af en godkendt synsvirksomhed.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Meddelelsen indeholder opdaterede indeks for udviklingen i huspriser som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet til brug for indkomståret 2024. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse beliggende i Danmark. Vurderingsstyrelsen har desuden godkendt et britisk indeks, som skal benyttes for ejendomme beliggende i Storbritannien fra og med indkomståret 2024. Som følge af den nye ejendomsskattelov (lov nr. 678 af 3. juni 2023) der bl.a. finder anvendelse for ejendomsværdiskat fra og med 1. januar 2024, opgøres indekstallene for OECD i denne meddelelse fra 1. januar til 31. december i kalenderåret.

Nye initiativer har gjort tusindvis af borgere og virksomheder gældfrie, og det samlede antal skyldnere er faldet med 24 pct. siden 2022.

Ejerne af 8.700 konti og depoter uden tilstrækkelige identifikations-oplysninger efterlyses på vegne af 16 danske banker. Størsteparten indeholder beløb under 10.000 kr., men på syv konti står der mellem 100.000 og 217.000 kr. og venter på de rette ejere.

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt to skatteyderes ejendomsværdiskat korrekt var blevet forhøjet for indkomstårene 2018-2020.

Skatteyderne gjorde gældende, at skattemyndighederne uberettiget havde ansat nye ejendomsværdier ved beregningen af den ændrede ejendomsværdiskat. 

Det var ubestridt, at de relevante frister for ændring af skatteansættelse var iagttaget, herunder skatteforvaltningslovens § 20 (om agterskrivelse), § 26 (om ordinær ansættelse) og § 27 (om ekstraordinær ansættelse). Retten fandt således ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelse af skatteydernes ejendomsværdiskat for indkomstårene 2018-2020, idet der var foretaget en korrekt opkrævning for de indkomstår, hvor det af fristmæssige årsager var muligt. 

Retten bemærkede i den forbindelse, at der ikke var noget i forløbet, der havde givet skatteyderne føje til at antage, at Skattemyndighederne havde ændret ejendomsvurderingen og dermed beskatningsgrundlaget, ligesom det, der er anført i Skattestyrelsens brev af 28. november 2021 til den ene af skatteyderne om begrundelsen for den ændrede skatteansættelse, heller ikke kunne føre til en anden bedømmelse. 

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

En stor udenlandsk spilvirksomhed sagsøgte i efteråret 2024 en dansk virksomhed i en sag om import af 3.000 spilcontrollere og tusindvis af spil gemt på gaming-sticks, som lignede kopier af den udenlandske spilvirksomheds produkter. Varerne er blevet destrueret.