Aktier - anskaffelsessum - forældelse

Sagen vedrørte, om appellanten ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i forbindelse med salg af aktier skulle anvende en anskaffelsessum svarende til handelsværdien af aktierne pr. den dag, skatteyderen blev skattepligtig til Danmark, eller skulle anvende den faktiske anskaffelsespris. Endvidere vedrørte sagen spørgsmålet, om et skattekrav fra 1986 og 1988 var bortfaldet ved forældelse.

Landsretten havde i sin dom fastslået, at der skulle anvendes den faktiske anskaffelsespris af aktierne, og at der ikke var indtrådt forældelse for indkomståret 1986. Landsretten havde ikke taget stilling til forældelse for indkomståret 1988.

For Højesteret blev sagen forligt ved, at appellanten anerkendte, at skatteansættelserne for de berørte 3 år var korrekt foretaget, og at det af ansættelsen for indkomståret 1988 afledte skattekrav ikke var forældet. Ministeriet anerkendte, at det for indkomståret 1986 afledte skattekrav var forældet.

Aktieavancebeskatningsloven § 6 (dagældende)
1908-loven § 3
Ligningsvejledningen 2001, S.G.2.4
Processuelle regler 2002, N.2.1.2, N.2.1.3

Højesterets
Anke- og Kæremålsudvalg

Parter

A
(Adv. Eskil Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Steffen Sværke)

Der fremlagdes skrivelse af 3. og 10. oktober 2002 fra kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke vedlagt forligsaftale mellem parterne. Det fremgår heraf, at parterne har indgået følgende forlig, som de har ønsket tilført retsbogen:

"...

1. Skatteministeriet anerkender, at skattekravet afledet af ToldSkat Sydsjællands kendelse af 19. august 1992 for indkomståret 1986 er bortfaldet som forældet.
   
   
2. Appellanten anerkender i øvrigt, at skatteansættelserne for 1984, 1986 og 1988 er foretaget korrekt, og at det af ansættelsen for indkomståret 1988 afledte skattekrav ikke er forældet.
   
   
3. Appellantens tilbagesøgningskrav for den for indkomståret 1986 betalte skat (kr. 3.029.049,-) og betalte renter af skattekravet tilbagebetales appellanten med tillæg af renter efter de gældende regler herom, idet ministeriet dog ex tuto tager forbehold for berettiget modregning af eventuelle krav mod appellanten. Appellanten har ikke ved forliget frafaldet krav på eventuel godtgørelse, og ministeriet har ikke ved forliget anerkendt at appellanten skulle have et krav herpå. Forliget tager således ikke stilling til, om appellanten har krav på at få udbetalt godtgørelse.
   
   
4. Hver part bærer egne omkostninger for sagens behandling for Østre Landsret og Højesteret. Ex tuto bemærkes, at dette ikke berører appellantens ret til godtgørelse af udgifter efter reglerne herom i skattestyrelsesloven."

Sagen sluttet.