Meddelelse om at kompetencen til at træffe afgørelser i anmodninger om bindende forhåndsbesked vedrørende værdiansættelse af goodwill og sager om aktiekurser, hvor goodwillelementet er af væsentlig betydning, udlægges til regionale told-og skattemyndigheder.
Skattestyrelsesloven § 17, stk. 3
TSS-cirkulære 2002-29
TSS-cirkulære 2000-10
TSS-cirkulære 2000-09
Ligningsrådet er i medfør af skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, 2. pkt. bemyndiget til at henlægge kompetencen til at træffe afgørelser efter skattestyrelseslovens § 20 A til de regionale told-og skattemyndigheder. Hjemlen til at uddelegere afgørelser i sager om bindende forhåndsbesked til de regionale told-og skattemyndigheder er udnyttet i TSS-cirkulære 2002-29 (som erstatter TSS-cirkulære 1996-12).
Udlægningen gælder
På Ligningsrådets møde den 26. september 2000 vedtog Ligningsrådet at trække bemyndigelsen til regionerne tilbage for så vidt angår værdiansættelse af goodwill og sager om aktiekurser, hvis goodwill-elementet er af væsentlig betydning. Formålet hermed var, at Ligningsrådet ville fastlægge en praksis for værdiansættelserne efter TSS-cirkulære 2000-10.
Det er Ligningsrådets vurdering, at der nu foreligger tilstrækkelig praksis på området, således at sagerne om værdiansættelse af henholdsvis goodwill og aktiekurser, hvor goodwillelementet er af væsentlig betydning, kan udlægges til de regionale told-og skattemyndigheder.
Udlægningen af værdiansættelsessagerne har virkning for anmodninger om bindende forhåndsbesked, der indkommer til Told-og Skattestyrelsen fra og med den 1. november 2002.
Anmodningerne om bindende forhåndsbesked skal dog fortsat indsendes til Told-og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed