Ligningsrådet svarede i bindende forhåndsbesked, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier til deres aktiebeholdning, når 25 % grænsen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. punkt opgøres. De udlånte aktier vedrører aktier udlånt i medfør af de formaliserede ordninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

Det udtaltes i forbindelse med besvarelsen, at aktier noteret på FIBV børser kan udlånes på lige fod med aktier noteret på Københavns Fondsbørs.

Ligningsrådet svarede yderligere, at det vederlag en aktiebaseret udloddende investeringsforening modtager for udlån af aktier ikke er omfattet af minimumsudlodningen i ligningslovens § 16 C.

T var i en sag behandlet efter retsplejelovens § 925 tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved groft uagtsomt at have undladt at selvangive en del af overskuddet af selvstændig virksomhed for 1990 med 169.435 kr., for 1991 med 164.587 kr., for 1992 med 169.678 kr. og for 1993 med 199.616 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 481.882 kr. i skatter. T blev ved byretten straffet med en bøde på 100.000 kr., idet der ved straffastsættelsen var lagt vægt på, at T den 31. marts 1995 havde anmodet om at få skatteansættelsen for 1993 forhøjet, at skattevæsenet den 29. juni 1995 meddelte T, at man ville kontrollere hans regnskaber, at man den 26. september 1995 forhøjede skatteansættelserne, at skattevæsenet den 2. februar 1998 anmodede politimesteren om at rejse tiltale, og at retsmødebegæring blev indleveret den 23. marts 2000. Der var således forløbet næsten 5 år fra skattevæsenet meddelte T, at man ville foretage kontrol, og sagens behandling måtte anses for at have været urimelig langsommelig, omend ikke i strid med artikel 6 i menneskeretskonventionen. Landsretten stadfæstede dommen og fandt straffen passende under hensyn til den samlede sagsbehandlingstid, der ikke kunne tilskrives tiltalte, men som ikke fandtes at kunne medføre strafbortfald.

T, der var revisor, var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved for indkomståret 1997 groft uagtsomt ikke inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen at have meddelt skattemyndigheden, at skatteansættelsen var for lav. Skatteansættelsen var for lav med 135.186 kr. Landsretten tiltrådte, at T var skyldig efter anklageskriftet og stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 15.000 kr.

T var tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr 1, jf. stk. 3, ved i årene 1994 og 1995 blandt andet at have afgivet urigtige momsangivelser og anvendt fiktive fakturaer i sit regnskab, hvorved statskassen blev unddraget ca. 22 mill. kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 4 år.

Skatteministeriet har indgået forlig i en sag om indberetning af honorarer til kunstnere på en festival. Hidtil har festivalerne ofte foretaget indberetning på bookingbureauet, hvilket imidlertid ikke er tilstrækkeligt. Det centrale i forliget er, at det ikke længere kræves, at der sker indberetning af honoraret til et orkester på hvert enkelt medlem. Der kan i stedet ske indberetning på orkesterets CVR-nr. eller SE-nr. Hvis et sådant ikke haves, skal indberetningen foretages på orkesterlederens CPR-nr., eller hvis en sådan ikke findes, på CPR-nr. tilhørende en af orkestret blandt orkestrets medlemmer udpeget repræsentant.

Skatteministeriet fik ved Østre Landsrets dom af 3. maj 2000 medhold i, at vilkårsændringer i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand med kursgevinstbeskatning til følge, jf. kursgevinstlovens § 6, stk. 1 og § 8, stk. 2, 4. pkt. Der var ikke grundlag for at anse kursgevinsten for omfattet af kursgevinstlovens § 6 A om skattefrihed ved frivillig akkord, idet ordningen - som var indgået mellem skatteyderen og et datterselskab i en af ham ejet virksomhed, og i øvrigt ikke indebar en nominel nedsættelse af gælden - omfattede 2/3 af de usikrede gældsforpligtelser, men ikke den kreditor, hvis tilgodehavende udgjorde den sidste tredjedel heraf.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle efter at skatteyder havde fremlagt nye oplysninger i forbindelse med sagens forberedelse for Højesteret.

Ikke godtgjort, at akkordaftale med bank var indgået inden den 27. december 1990. Adgangen til fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår skulle derfor begrænses med akkordfordelen

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ejet og drevet en virksomhed med renovation, jordbrug mv., eller om han alene havde været fuldmægtig og daglig leder af virksomheden. Landsretten fandt ud fra en konkret bevisbedømmelse ikke grundlag for at pålægge sagsøger at betale momstilsvaret af virksomhedens omsætning. Landsretten fandt, at sagsøgeren hæftede for et skønsmæssigt ansat momstilsvar vedr. forpagtning af kiosk/cafeteria, hvor kontrakten var indgået i sagsøgerens navn.

Selskabsskatteopkrævninger som følge af sambeskattet datterselskabsforhold fremsendt til moderselskab anset for skatteansættelser, der var omfattet af den dagældende § 3, stk. 3, i skattestyrelsesloven. Det forhold, at der ikke forud herfor var foretaget høring af moderselskabet, kunne ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering føre til ugyldighed, idet moderselskabet havde modtaget datterselskabets skatteansættelse i kopi og under et møde haft lejlighed til at ytre sig om den. (Dissentierende begrundelse).

De statslige skattemyndigheder havde i forbindelse med en tiltalerejsning foretaget en bedømmelse af de underliggende skattespørgsmål. Der var imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at de statslige skattemyndigheder havde taget stilling til selve skatteansættelserne eller haft dem under behandling. Den kommunale skatteforvaltning var derfor ikke afskåret fra at foretaget en ændring af skatteansættelsen. 

Præcisering af retningslinier vedrørende godtgørelse efter malekabine-bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, særligt om undervognsbehandling er omfattet.

Det modtagende selskab i en skattefri tilførsel af aktiver ønskede at udlodde udbytte for det første regnskabsår efter tilførslen. Told- og Skattestyrelsen fandt efter en konkret vurdering, at den del af udbytteudlodningen, som ikke kunne henføres til årets overskud, reelt udgjorde kontant vederlag for den foretagne tilførsel.

Det modtagende selskab i en skattefri tilførsel af aktiver ønskede at udlodde udbytte for det første regnskabsår efter tilførslen. Told- og Skattestyrelsen fandt efter en samlet, konkret vurdering, at den del af udbytteudlodningen, som ikke kunne henføres til årets overskud, reelt udgjorde kontant vederlag for den foretagne tilførsel.

Et tilskud til istandsættelse af en stue i en fredet bygning var skattefri, idet Ligningsrådet fandt, at betingelsen om, at det offentlige støttede samme bygningsarbejde var opfyldt, selvom Skov- og Naturstyrelsen kun havde givet støtte til den udvendige istandsættelse.

En landmand spurgte, om han ville kunne få fradrag for indskud på en pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A, såfremt indskuddet bestod i avance på ca. 1,5 mio. kr. fra salg af landbrugsjord. Ligningsrådet svarede bekræftende på spørgsmålet, under den forudsætning, at de øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens § 15A var opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt sig om den momsmæssige behandling af provision, som danske agenter modtager fra udenlandske virksomheder for deres formidlingsydelser i forbindelse med handel med varer

Statstilskud, der gives i henhold til kapitel 3 i lov om erhvervsskoler, skal betragtes som et offentligt tilskud i lønsumsafgiftslovens forstand, ved vurderingen af om en erhvervsskole overvejende er finansieret af offentlige midler. Statstilskuddet kan ikke anses som betaling for en konkret modydelse i lønsumsafgiftslovens forstand.

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at arbejdskravet var opfyldt i forbindelse med etablering af virksomhed med auto- og maskinservice