T var i en sag behandlet efter retsplejelovens § 925 tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved groft uagtsomt at have undladt at selvangive en del af overskuddet af selvstændig virksomhed for 1990 med 169.435 kr., for 1991 med 164.587 kr., for 1992 med 169.678 kr. og for 1993 med 199.616 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 481.882 kr. i skatter. T blev ved byretten straffet med en bøde på 100.000 kr., idet der ved straffastsættelsen var lagt vægt på, at T den 31. marts 1995 havde anmodet om at få skatteansættelsen for 1993 forhøjet, at skattevæsenet den 29. juni 1995 meddelte T, at man ville kontrollere hans regnskaber, at man den 26. september 1995 forhøjede skatteansættelserne, at skattevæsenet den 2. februar 1998 anmodede politimesteren om at rejse tiltale, og at retsmødebegæring blev indleveret den 23. marts 2000. Der var således forløbet næsten 5 år fra skattevæsenet meddelte T, at man ville foretage kontrol, og sagens behandling måtte anses for at have været urimelig langsommelig, omend ikke i strid med artikel 6 i menneskeretskonventionen. Landsretten stadfæstede dommen og fandt straffen passende under hensyn til den samlede sagsbehandlingstid, der ikke kunne tilskrives tiltalte, men som ikke fandtes at kunne medføre strafbortfald.