Aktieavancebeskatning - afnotering - tab på aktier - fradrag

Spørgsmålet i sagen var, om skattemyndighederne med rette havde nægtet tabsfradrag for aktier afstået i 2004 efter mere end 3 års ejertid i en situation, hvor aktierne i ejertiden var afnoteret før 3 års ejertid. Det var ubestridt, at en avance ved afståelse under de i øvrigt samme omstændigheder ville være skattepligtig.

Byretten frifandt Skatteministeriet, og landsretten stadfæstede dommen.

Byretten fandt, at ordlyden af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, ikke gav hjemmel til at fradrage tabet, ligesom der hverken efter andre bestemmelser i loven, forarbejderne til loven eller den administrative praksis vedrørende fradrag efter loven var grundlag for at sidestille unoterede aktier med noterede aktier. Byretten udtalte desuden, at det anførte i forarbejderne til § 13, stk. 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, ikke kunne føre til et andet resultat.

Landsretten udtalte, at den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4, stk. 5, af myndighederne i en længere årrække var blevet fortolket således, at der ikke var fradrag for tab ved salg af aktier, der i ejerperioden var overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. På denne baggrund fandt landsretten - uanset skatteministerens bemærkninger om symmetri i skattesystemet ved fremsættelsen af det oprindelige lovforslag i folketingsåret 1992-1993 - ikke, at appellanten havde bevist, at myndighedernes fortolkning ikke var korrekt. Herved bemærkede landsretten, at rigtigheden af den nævnte fortolkning ikke sås tidligere at være bestridt i retspraksis, administrativ praksis eller den juridiske litteratur. Af de grunde, der var anført af byretten i øvrigt, stadfæstede landsretten derfor dommen.

Parter

A
(advokat Niels Schiersing v/advokat Andreas Medom Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Mikael Sjöberg, M. Stassen og Karsten Ahrentoft Nielsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 8. februar 2010 (BS 39B-179/2009) er anket af A med endelig påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellanten for indkomståret 2004 har fradragsret for tab ved afståelse af aktier i H1 A/S under konkurs i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Procedure

Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den dagældende § 4, stk. 5 i aktieavancebeskatningsloven er af myndighederne i en længere årrække blevet fortolket således, at der ikke gives fradrag for tab ved salg af aktier, der i ejerperioden er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede.

På ovenstående baggrund og uanset skatteministerens bemærkninger om symmetri i skattesystemet ved fremsættelsen af lovforslagene L 283-288 i folketingsåret 1992-1993 (Folketingstidende 1992-1993, VI, spalte 9150-9152), har appellanten ikke bevist, at myndighedernes fortolkning ikke er korrekt. Det bemærkes, at rigtigheden af den nævnte fortolkning ikke ses tidligere at være bestridt i retspraksis, administrativ praksis eller den juridiske litteratur.

Herefter, og af de grunde, der er anført af byretten i øvrigt, stadfæster landsretten dommen.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale til Skatteministeriet 25.000 kr. til dækning af salær til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.