Vurderingsloven § 33, stk. 12 og 13
Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 1 og 3
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4.
Sagen drejer sig om en nyopført ejendom, der pr. 1.10.2005 blev vurderet som færdigbygget. I forbindelse med vurderingen har SKAT ikke samtidig foretaget en ansættelse i niveau 2001 og 2002, efter Vurderingslovens § 33, stk. 12 og 13.
Ansættelserne i niveau 2001 og 2002 indgår derfor i grundlaget for ejendomsværdiskat med 0 kr.
Da fejlen er opdaget efter udløbet af fristen i Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, kan den kun korrigeres på SKATs initiativ ved ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 33, stk. 3.
Efter sædvanlig praksis anlægges der i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse på SKATs egen foranledning en helhedsbetragtning. Heri indgår forhold som at der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn objektivt konstaterbare forhold, at fejlen er åbenlys og at ændringen ikke er beløbsmæssig ubetydelig.
I det aktuelle tilfælde var der tale om en væsentlig fejl der har medført betydeligt mindre ejendomsværdiskat også for efterfølgende år. Beregningsgrundlaget blev derfor genoptaget og ændret til det korrekte.
Skatterådet har besluttet at afgørelsen har skattemæssig virkning fra indkomståret 2006.
Skatterådet har samtidig givet SKAT tilladelse til ekstraordinært at genoptage beregningsgrundlaget for yderligere 40 ejendomme med samme forhold.
For nogle af de berørte ejendommes vedkommende har der været betalt ejendomsværdiskat på ejers egen foranledning. I det omfang der er betalt ejendomsværdiskat for indkomstår før 2009, vil der ikke blive opkrævet ejendomsværdiskat for disse år på ny.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed