Behandling af klager i forbindelse med eftergivelse af renter og gebyrer, krav om sikkerhedsstillelse mv.

I lov nr. 429 af 6. juni 2005 med senere ændringer om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer sondres der mellem opkrævning og inddrivelse. Sondringen medfører, at klage over afgørelser, der træffes af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed skal, behandles efter bestemmelserne i kapitel 11 i inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige), mens klage over afgørelser, der træffes af SKAT som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven.

I meddelelsen fastlægges hvem der har afgørelseskompetence, når der træffes afgørelse om eftergivelse og fritagelse for renter og gebyrer, henstand i forbindelse med påklage af afgørelse om skatter og afgifter, afgørelse om sikkerhedsstillelse og afgørelse om hæftelse.

Skatteforvaltningsloven § 51
Opkrævningsloven § 8
Opkrævningsloven § 11

Inddrivelsesvejledningen 2007-1 I

1 Indledning

I lov nr. 429 af 6. juni 2005 med senere ændringer om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (OIL) sondres der mellem opkrævning af fordringer og inddrivelse af fordringer. Denne sondring har ikke tidligere eksisteret i forbindelse med opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter.

Sondringen medfører, at klage over afgørelser, der træffes af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed skal, behandles efter bestemmelserne i kapitel 11 i inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Klage over afgørelser der træffes af SKAT som opkrævningsmyndighed, skal derimod behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven, skatte- og afgiftslovgivningen mv.

Med henblik på at sikre en korrekt behandling af klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser, skal SKAT, Hovedcentret på given foranledning fastlægge hvorvidt

• afgørelse om eftergivelse og fritagelse for renter og gebyrer,
• afgørelse om henstand i forbindelse med påklage af afgørelse om skatter og afgifter,
• afgørelse om sikkerhedsstillelse
• afgørelse om hæftelse,

er afgørelser, der træffes af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed, eller af SKAT som opkrævningsmyndighed.

2 Sondringen mellem opkrævning og inddrivelse

I lov nr. 429 af 6. juni 2005 med senere ændringer om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (OIL) sondres der mellem opkrævning og inddrivelse. Af bemærkningerne til loven kan følgende overordnede definition udledes:

• Ved opkrævning forstås udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder og kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist, samt eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere. Fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som led i opkrævningsarbejdet - men kun efter anmodning fra skyldneren - bevilge henstand med betalingen. Ifølge lovens forarbejder kan fordringshaveren give henstand med betalingen inden for en rimelig tidsramme og under hensyn til gældens størrelse i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

• Ved inddrivelse forstås anvendelse af lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af eksempelvis lønindeholdelse, indtrædelsesret, modregning, udlægsforretning, indgivelse af konkursbegæring, deltagelse i akkordordninger mv. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere aftale eller bevilge henstand med betalingen eller eftergive en fordring helt eller delvis efter de almindelige regler eller praksis herom. Endvidere omfatter begrebet inddrivelse anvendelse af ikke-tvangsmæssige tiltag, som fx indgåelse af afdragsordninger efter fordringen er overgivet til inddrivelse.

3 Sager vedrørende eftergivelse og henstand

Det kan lægges til grund, at følgende afgørelser træffes af SKAT som opkrævningsmyndighed:

• Eftergivelse af procenttillæg ved beregning af indkomstskat.
• Fritagelse af afgiftsforhøjelser, renter og gebyrer efter opkrævningslovens § 8.
• Henstand i henhold til skatteforvaltningslovens § 51.
• Henstand mod sikkerhedsstillelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4.
• Henstand mod sikkerhedsstillelse i henhold til toldkodeksens art. 244, jf. Rådsforordning nr. 2913 af 12. oktober 1992 med senere ændringer.

4 Sager vedrørende sikkerhedsstillelse mv.

4.1 Sager vedrørende registrering af virksomheder

Det kan lægges til grund, at følgende afgørelser træffes af SKAT, som opkrævningsmyndighed:

• Forkortet afregning når en virksomhed anmeldes til registrering, jf. momslovens § 62, stk.4, og lønsumsafgiftsloven § 10.
• Sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.
• Sikkerhedsstillelse i henhold til punktafgiftslovgivningen (spiritusafgift, registreringsafgift).
• Nægtelse af toldkredit, jf. toldlovens § 29, stk. 2
• Registrering betinget af tilstedeværelsen af en befuldmægtiget eller en repræsentant, f.eks. efter kildeskattelovens § 46, stk. 4, eller momslovens § 47, stk. 2.

4.2 Sager vedrørende allerede registrerede virksomheder

Det kan lægges til grund, at følgende afgørelser træffes af SKAT, som opkrævningsmyndighed:

• Forkortet afregning af en igangværende virksomhed, jf. momslovens § 62, stk. 1.
• Sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1 - igangværende virksomhed
• Sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2 - igangværende virksomhed
• Sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3 - igangværende virksomhed
• Sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 4 - missing traders
• Inddragelse af toldkredit, jf. toldlovens § 38.

4.3 Inddragelse af registrering i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen

Det kan endvidere lægges til grund, at følgende afgørelser træffes af SKAT, som opkrævningsmyndighed:

• Inddragelse af registrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9 - manglende sikkerhedsstillelse - nyregistrering af virksomhed
• Inddragelse af registrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9 - manglende sikkerhedsstillelse - igangværende virksomhed
• Inddragelse af registrering, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3, - 4 manglende redegørelser/angivelser - igangværende virksomhed

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at kompetencen til at

• træffe afgørelse om nægtelse eller fratagelse af autorisationer, bevillinger, erhvervstilladelser mv. i tilfælde af væsentlig gæld til det offentlige, jf. Inddrivelsesvejledningen afsnit D.4.2,
• udelukke en virksomhed fra at deltage i en offentlig udbudsforretning i tilfælde af væsentlig gæld til det offentlige

hverken tilkommer SKAT som opkrævningsmyndighed eller som restanceinddrivelsesmyndighed, men derimod den enkelte bevillingsudstedende myndighed. Da SKAT ikke har nogen afgørelseskompetence i disse sager, er klageadgangen ikke reguleret af OIL § 4, stk. 1, men derimod af de enkelte særlove, der regulerer de respektive myndigheders kompetencer mv.

Det tilkommer dog SKAT som inddrivelsesmyndighed, at vurdere om det som led i inddrivelse af en restance, skal indstilles overfor den bevillingsudstedende myndighed, at bevillingen/autorisationen skal inddrages. Sådanne beslutninger har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og kan derfor ikke påklages til Landsskatteretten.

5 Afgørelser om hæftelse

5.1 Hæftelsesgennembrud i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 11

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter opkrævningslovens § 11, stk. 9, hæfter for de af opkrævningsloven omfattede skatter og afgifter mv., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

En solidarisk hæftelse vil kunne pålægges ved en administrativ afgørelse. Det er SKAT som opkrævningsmyndighed, der træffer afgørelse om hæftelsesgennembruddet i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 11.

Er der truffet en administrativ afgørelse i henhold til opkrævningslovens § 11, stk. 11, kan SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed foretage udlæg hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter opkrævningslovens § 11, stk. 11, på baggrund af den udpantningsret, der eksisterer for de ikke betalte skatter og afgifter, jf. herved inddrivelseslovens § 1.

5.2 Afgørelse om hæftelse for en indeholdelsespligtig arbejdsgiver

Afgørelser efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, hvor en indeholdelsespligtig person (arbejdsgiver) forsømmeligt undlader at indeholde A-skat eller undlader at afregne A-skat, træffes af SKAT som opkrævningsmyndighed.

I henhold til kildeskattelovens § 73, stk. 10, finder kildeskattelovens § 69 også anvendelse i de situationer, hvor en arbejdsgiver forsømmeligt undlader at efterkomme pålæg om lønindeholdelse i henhold til kildeskattelovens § 73. Afgørelser i henhold til kildeskattelovens § 69 træffes i denne situation af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed.

5.3 Afgørelse om hæftelse i andre situationer

Også i andre tilfælde, hvor SKAT kan pålægge en anden end den oprindelige skyldner en hæftelse for skyldige skatter og afgifter f.eks.

• hæftelse som fiskal repræsentant i henhold til momslovens § 46, stk. 6
• solidarisk hæftelse i henhold til aktieselskabslovens § 136

er det SKAT, som opkrævningsmyndighed der træffer afgørelsen

6 Klagevejledning

Når de ovenfor nævnte afgørelser træffes af SKAT som opkrævningsmyndighed, betyder det i relation til klagevejledning og remonstration, at: 

• Der ikke skal gives en klagevejledning i henhold til OIL § 4. Der skal derimod gives en klagevejledning i henhold til skatteforvaltningsloven, skatte- eller afgiftslovgivningen i øvrigt eller i henhold til den almindelige ulovbestemte regel om administrativ rekurs, alt afhængigt af hvor klageadgangen er hjemlet.
• Der skal ikke ske remonstration af afgørelsen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 37. Remonstrationsordningen vedrører alene sager, som der træffes afgørelse i af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed.