Partshøring over en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet redegørelse for karakteren af det skattearrangement, som den skattepligtige havde deltaget i, havde ikke fundet sted. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kunne denne sagsbehandlingsfejl dog ikke bevirke, at afgørelsen om forhøjelse af skatteansættelsen var ugyldig. (Stadfæstelse af SKM2005.122.ØLR).
Processuelle regler 2006-4 E.3.5
Processuelle regler 2006-4 E.3.5.1
Processuelle regler 2006-4 E.3.5.2
Parter
A
(advokat Torben Bagge)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)
Afsagt af højesteretsdommerne
Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Per Walsøe, Niels Grubbe og Vibeke Rønne
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 21. februar 2005.
Påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at skatteforvaltningens afgørelse for indkomståret 1997 er ugyldig for så vidt angår tilsidesættelsen af de selvangivne renteudgifter til Bank of Ireland, således at den dermed forbundne forhøjelse på 7.458.261 kr. nedsættes til 0 kr.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.
Anbringender
A har for Højesteret alene gjort gældende, at skatteforvaltningens afgørelse af 12. juli 2001 er ugyldig som følge af manglende partshøring vedrørende Told- og Skattestyrelsens notat af april 2001.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at skatteforvaltningens afgørelse af 12. juli 2001 ikke er ugyldig som følge af manglende partshøring.
Højesteret stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed