Ejendomsavancebeskatning - salg af landbrugsareal anvendt til fritidsformål - ikke vurderet træhus - sommerhusreglen

Højesteret fastslog, at det efter ordlyden af EBL § 8, stk. 2, og sammenhængen med § 8, stk. 1, må anses for en betingelse for skattefritagelse i medfør af § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne medfølger ved overdragelsen.

Allerede fordi det ved salget af den omhandlede ejendom udtrykkeligt var bestemt, at den på ejendommen værende bygning ikke medfulgte, og da der ikke kunne lægges vægt på en efterfølgende aftale om salg af bygningen til køberen af ejendommen, var skatteyderens avance ved ejendomsoverdragelsen ikke skattefri. (Stadfæstelse af TfS 2002, nr. 224 V).

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2
Ligningsvejledningen 2001 E.J.1.1, E.J.1.6.1

Parter

A
(advokat Flemming Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets KA afdeling den 21. december 2001.

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Peter Blok, Jørgen Nørgaard, Poul Søgaard og Thomas Rørdam.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets bemærkninger

Efter ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og sammenhængen mellem denne bestemmelse og bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, må det anses for en betingelse for skattefritagelse i medfør af § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne bygning medfølger ved overdragelsen.

Ved salget den 15. september 1997 var det udtrykkeligt bestemt, at den på ejendommen værende bygning ikke medfulgte, og der kan som anført af landsrettens flertal ikke lægges vægt på, at der efterfølgende blev indgået aftale om salg af bygningen til køberen af ejendommen.

Allerede af disse grunde tiltræder Højesteret, at As fortjeneste ved salget af ejendommen ikke er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.